Ruslands paranoia

Rusland kommer aldrig på fode igen.

Artiklen overser helt det væsentlige for uinteressant at kolportere alt muligt godtkøbskram fra "tænketanke".

Det, der er risikoen er at Rusland begynder at true med at anvende atomvåben. Det har de gjort før. Hver gang olieprisen har været i bund siden Sovjets sammenbrud, så er der et sammenfald mellem lav oliepris og et militært overgreb fra russisk side, som har involveret brug af atomvåben - eller truslen herom. Det er fra russisk side simpel pengeafpresning. Tag bare 2. Tjetjenske krig i 1999-2000, hvor olieprisen var nået 10 USD/brl.

Det er derfor man er så meget oppe på mærkerne fra Nato's side.

Det vi ser er, at russerne for praktiske formål er afskåret fra Köningsberg - desuden er Sct. Petersborg vidt åben for en atombombe: Det russerne bare lige har "glemt", er at årsagen til, at man ikke har anbragt atomvåben i Estland, er: Man agter ikke uprovokeret at true Rusland - så russerne har bare at lade være.
Vi véd at de vil anvende atomvåben som afpresning: Det véd vi - det står slet ikke til debat.

Der er bare det ved det, at hver gang russerne har gjort det (det har så ikke været omtalt i pressen), så har det kostet russerne voldsomt nedrustningsmæssigt.
Nu har russerne gennem det sidste ca. et år åbenlyst truet med atomvåben - det er imod forståelsen.

Der er så den faktor, at Rusland ikke ligefrem har været behjælpelig i spørgsmålet om Irans atomvåben. En russisk oprustning kommer ikke til at ske. Man har da længe været helt klar over, at Ruslands manøvrer i Ukraine gennem det sidste har været indledningen til en ny a-våben trussel.

Man er sådan set også klar over fra russisk hold, at det ikke vil blive tolereret.
Den nye Fullback, som er en udvikling af Flanker på et eller andet plan, den er fejlagtigt benævnt, fordi det er en bomber, der formentlig skal afløse antikvitetssamlingen Bear, Backfire, Blackjack, Fencer mm.
Her skal man se på baseringen, som er langt tilbage: Sydøst for Moskva og mellem Sortehavet og det Kaspiske Hav.
Nu er basenedlægninger i Rusland næppe mindre omstændelige end i Vesten med alle mulige former for lokale protester. Det har så været uheldigt alt med Sovjets sammenbrud - for russerne altså - at alle deres strategiske baser lå indenfor umiddelbar angrebsrækkevidde for taktiske fly.
Det, der foregår er: Man rydder baser med de gamle fly - flyver nogle af dem ud, som man kan flikke sammen. Det er mange af dem, som vi i disse måneder ser forsøge at luske udenom. Hvor de dukker op igen er lidt forskelligt; men et emne, der optager de vestlige militære efterretningstjenester en del: Det kan vi se af datoerne på billederne på Google Earth - dels er billederne ret nye, dels er der mange af dem optaget med relativt kort interval (3 mdr. og halvt år) - endelig er billederne af de gamle baser oldgamle.

Det interessante ud fra en økonomisk synsvinkel er hvor langt man vil tillade olieprisen at falde. Det vil afhænge af i hvilket omfang Putin kan kontrollere udviklingen, fordi han skal afbalancere hensynet til olieindustrien med det til forsvaret. Det er det, der er baggrunden for samarbejdet mellem USA og EU.
USA kunne nok knalde russerne ned militært; men det har de ikke noget ønske om at gøre - hvorfor skulle man da gå i krig bare fordi en underordnet KGB-lort til Putler synes det. USA har ingen interesse i et kaotisk energimarked - ingen. Der er en interesse i lavere oliepriser - helt klart! Dels af hensyn til økonomien i USA, dels af hensyn til at Japan og Kina står og synker stadig dybere i kviksandet.
EU kunne sådan set nok ruinere olieindustrien uden den store assistance - det har man gennem "den Grønne Omstilling" arbejdet på i adskillige år. Problemet er bare, at en krig fortrinsvis vil ramme Europa - hvilket man sandelig ikke er interesseret i.

Det korte af det lange er: Rusland har drevet USA (Nato) og EU i armene på hinanden på en måde som vi ikke har set før. Læg mærke til alle mulige underlige ting mellem EU og USA finder sin diskrete løsning: Frihandelsaftaler, aflytninger, finanssektoren - der er mange områder, hvor EU og USA har set stærk forskelligt på tingene - skønt de har været enige om, at det ville være hensigtsmæssigt om man fandt en løsning. End ikke Kina har kunnet sætte lus i skindpelsen mellem USA og Europa.
Når man, som Rusland er, er oppe imod en forenet militær og økonomisk magt, så er der ikke mange muligheder tilbage.
G-20 mødet i Brisbane viste frem for alt, at alle er trætte af den måde russerne spiller fandango på. Russerne har tiltvunget sig en opmærksomhed, der ikke kan være i Ruslands interesse.

Det farlige er, at den ikke alt for intelligente Putin taber sutten og går i velbegrundet panik; men den mulighed er der en del, der tyder på, at man er opmærksom på - og naturligvis træffer sine forholdsregler.
Resultatet bliver formentlig rent umiddelbart, at man får afvæbnet Iran og Nordkorea. Det er ikke tilfældigt at Australien og Canada forfølger sine terrorister i Iraq. Det er heller ikke noget problem at få onduleret de arabiske olieproducenter, der reelt betragtet - i modsætning til for 30 år siden - nærmest er et komisk islæt på verdensarenaen.