September 2024

Skatkammer beviserne 24/IV og 25/I til et afkast på 3% og 2,9% (omregnet til pro anno basis), hvilket er en del mindre end foliorenten; men ellers i overensstemmelse med omvendt rentekurve.
Nu er rentekurve betragtninger temmelig irrelevante for så korte papirer: Langt mere væsenligt er risikoen for en rentenedsættelse. Her er Nationalbanken nototisk hurtig på aftrækkeren: Meddeler renteændring gældende fra næste dag - tre sekunder før arbejstids ophør. I modsætning hertil er både Norge og Sverrig ned deres månedlige kaffeslaberaser decideret åndssløve og umådeligt langsommelige - nærmest passive.

Er renteændringer sandsynlige? hmmm... det mener "markedet" (dvs. banksvinene) ikke! De fremgår af den uhyre beskedne interesse for skatkammerbeviser. Alene det, at man ikke aner om den renteændring i givet fald vil væe op eller ned. Den cirkulerende mængde af skatkammerbeviser er nede på 2,3 mia. - det er mildest talt langt fra de 40 mia. for et par år siden. Det er sådan, at man end ikke gider risikoafdække for renteændringer. Det er så forståeligt nok, da renteændringen i givet fald er på +/- 1/4 %.

For Regering, Folketing og Nationalbanken er kursen overfor EUR imidlertid langt vigtigere. Uro omkring kursforholdet EUR/DKK - ligegylding om det er opadgående eller nedadgående er gift for erhvervslivet, herunder det offentligt finansierede, som med infrastrukturinvesteringerne er en væsentlig del af de rationaliseringer, der skal bringe omkostningerne for vores kunder ned. Det drejer sig om billigere transport og energi. Energien som følge af dels en lavere olieafhængighed, dels en bedre udnyttelse af anlæg og råvarer vil gøre vore kunder mere konkurrencedygtige.

.Man skal ikke være så forfærdeligt  bange for en mindre deflation. Dels vil lempelsen af producenternes omkostninger betyde, at prisfald vil slå igennem i supermarkedet. Derfor vil forbruget holdes oppe uden større offentlige udgifter. Dels skal der skaffes plads til lønforhøjelser i de sektorer, der skal udvide - hvilket vil være reallønforhøjelser.
Nu har Danmark den inflation, vi synes vi skal have.
Dr kommer muligvis en deflation her i august måned - det gjorde der sidste år. Det er nok mere en sæson variation.
Vi har et afgifftsniveau, der gør, at man kan nedsætte afgifter og moms uden risiko. Boligudgifterne vil f.eks. have megen gavn af at energiafgifterne bliver sat ned.

Valutareserven reduceret med 1,3 mia. i august til 638,7 mia.
GAB!

mere væsentligt er dagens auktion, hvor afkaslet på 2033 er uændret på 2,19% p.a.
Derimod fortsætter 2026 fald til 2,17% p.a. Hvilket er naturligt nok.

Jeg venter bare på annonceringen af de større våbenanskaffelser, men den 10 årige indikerer, at man kan låne fabrikanterne en fordelagtig finansiering.
Det er ikke ukendt metode, at staten optager lån for at genudlåne pengene til f.eks. Storebæltbro o. lign.

Inflationen i august 2024: Forbrugerprisindexet faldt kun med o,5 fra 119,8 til 119,3; men sidste år faldt forbrugerindexet fra juli 118,5 til august 117,7 eller med 0,8 - derfor stiger inflationen ifht. samme måned sidste år. Noget tilsvarende gælder Nettoprisindex'et.

Auktionen dd var næppe retningsgivende for noget som helst.
Det, der er galt er, at SEK og NOK er overvurderet ifht. DKK som følge af at inflationen i Norge er større, fordi det bedre kan betale sig at eksportere og i Sverrig er inflationen højere fordi energipriserne er for høje. Begge valutaer har således højere inflation end Danmark; af hver sin grund.

Det betyder så, at i Danmark har vi den inflation, vi vil have. En lavere inflation betyder overførselsindkomsterne og forbruget stiger.
Det betyder også, at vi ikke skal være bange for en beskeden deflation. Fordi det giver plads til lønforhøjelser i de erhverv, der skal vokse - uden at det går ud over forbrugerne.

Der er udstedt 48 mia. i statsobligationer i 2024. Det sammenholdt med målsætningen på 65 mia.
Dvs. der er udstedt 5½ mia. om måneden indtil nu i 2024. De sidste 3 måneder skal udstede et lignende beløb om måneden.

Nu er det ikke - i sig selv - vanskeligt at nå en målsætning: Det er udelukkende et spørgsmål om kursen på nævnte obligationer - og dermed afkastet. Med den enorme 244 mia. på folio, aå er likviditeten hos handlerne ikke noget problem: Man har faktisk forskudt indlånet over mod folio - ved simpelt hen at gøre indskudsbeviser dyrere.

Det med at sætte kursen er ikke noget problem, hvis nationalbanken er parat til at lade en eller flere auktioner fejle. Slå ud med armene og sige: Desværre var der ikke nogen interesse til en rimelig pris.....

Det at man på onsdag udbyder de grønne 10 årige Tyder på, at nu skal der falde en betaling til entreprenørerne for miljøinvesteringerne. Typisk vil man i kontrakterne have aftalt milepæle, der enkelt kan konstateres. F.eks. ved skibsbygning falder første betaling når bundpladerne ligger på beddingen - det er nemt nok at konstatere. Tager 2 minutter at kontrollere.
Entreprenøren skal nok skynde sig, fordi indtil betalingen foreligger, så skal han finansiere indkøb og lønninger - og det er til en betydeligt højere rente end statsobligationsrenten.
Sådan en betaling fra opdragsgiveren har en videregående effekt, fordi entreprenøren har underleverandører, der er i samme situation.

Det Nationalbanken venter på er inflationstallet eller forbrugerprisindex/kerneinflationen. Nationalbanken vil naturligvis sælge statsobligationerne så dyrt som muligt. Det bliver spændende at se kursen på 2033G obligationerne, for så har vi overblik over hvor langt miljøinvesteringerne er.

Thomas skrev:Der er udstedt 48 mia. i statsobligationer i 2024. Det sammenholdt med målsætningen på 65 mia.
Dvs. der er udstedt 5½ mia. om måneden indtil nu i 2024. De sidste 3 måneder skal udstede et lignende beløb om måneden.

Nu er det ikke - i sig selv - vanskeligt at nå en målsætning: Det er udelukkende et spørgsmål om kursen på nævnte obligationer - og dermed afkastet. Med den enorme 244 mia. på folio, aå er likviditeten hos handlerne ikke noget problem: Man har faktisk forskudt indlånet over mod folio - ved simpelt hen at gøre indskudsbeviser dyrere.

Det med at sætte kursen er ikke noget problem, hvis nationalbanken er parat til at lade en eller flere auktioner fejle. Slå ud med armene og sige: Desværre var der ikke nogen interesse til en rimelig pris.....

Det at man på onsdag udbyder de grønne 10 årige Tyder på, at nu skal der falde en betaling til entreprenørerne for miljøinvesteringerne. Typisk vil man i kontrakterne have aftalt milepæle, der enkelt kan konstateres. F.eks. ved skibsbygning falder første betaling når bundpladerne ligger på beddingen - det er nemt nok at konstatere. Tager 2 minutter at kontrollere.
Entreprenøren skal nok skynde sig, fordi indtil betalingen foreligger, så skal han finansiere indkøb og lønninger - og det er til en betydeligt højere rente end statsobligationsrenten.
Sådan en betaling fra opdragsgiveren har en videregående effekt, fordi entreprenøren har underleverandører, der er i samme situation.

Det Nationalbanken venter på er inflationstallet eller forbrugerprisindex/kerneinflationen. Nationalbanken vil naturligvis sælge statsobligationerne så dyrt som muligt. Det bliver spændende at se kursen på 2033G obligationerne, for så har vi overblik over hvor langt miljøinvesteringerne er.

Det forekommer mig, at Nationalbanken forbereder sig på en massiv indstrømning af kapital i danske statsobligationer. Pengene vil komme fra det beslaglagte fideikommis.
De midler skal i lange danske statsobligationer, hvorfor man vil indrette sig på en invers rentestruktur.

Baggrunden er, at NOK og SEK er overvurderede. Inflationen i Danmark vil være mindre end i Sverrig og Norge - som målt i forbrugerprisindex.
Det skyldes som nævnt før:

Norge har betalt alt for lidt for deres strøm, fordi deres vandkraftværker har kørt som ø-drift. Norsk vandkraft vil have en højere pris end anden el, fordi det skal bruges til at tage spidsbelastninger i hele Nordeuropa, således at generatorerne andre steder kan holdes på optimale omdrejninger og driftsøkonomi. Dansk vindkraft har et naturligt hul til overskudsenergi fra den irregulære vindkraft. Dels kan man smide strømmen i fjernvarmekedler, dels kan man bruge det overdimentionerede (overdimensioneret, fordi moderne husholdningsmaskineri og elpærer bruger langt mindre strøm - hvilket gør at nettet er dimentioneret til et langt højere forbrug hos private husholdninger) fordelingsnet til elvarme - og det er afgjort en skrue MED ende, fordi isolationen af boliger i Danmark er - gennemgående god).

Sverrig har ikke nogen modvirkende side til gennemgående højere energi og fødevarepriser. De investeringer, der foretages nu skal både forrentes og afskrives. Sverrig vil MÅSKE bruge mere atom-kraft; men det løser ikke prisproblemet, fordi den enorme kapacitet kræver et omfattende og kostbart fordelingsnet. Overskudsvarmen fra atomkraft kan ikke rigtigt bruges til noget, fordi kølevandet skal gennem et langt (isoleret) rørsystem for at nå f.eks. boligområder. Hvad angår vandkraft, så viser det sig atter og atter, at vandmagasinerne er for små.

Derfor vil forbrugerpriserne i Norge og Sverrig - af hver sin grund - være højere. Vi taler om 1-2% højere inflation i Norge og Sverrig om man så hopper på tungen.

Men derfor vil man i Danmark kunne klare en svag deflation uden lønpres - ved simpelt hen at sænke skatten på forbrugsafgifter og giftskatter. Man vil kunne holde rationaliseringerne i gang ved at give lønforhøjelser i sektorer, der rationaliserer - og sænke udgifterne ved at indskrænke og afvikle sektorer som folkeskolen, der udelukkende er terapi for og socialhjælp for ondartede torturbødler til skolelærere.
Med andre ord, så har vi præcis den inflation, vi ønsker.

Den anden faktor er, at med minimal inflation, så vinder stående lån (som statsobligationer) i værdi som tiden går ved en lav inflation. Det betyder også, at Nationalbanken til enhver tid er køber af statsobligationerne - til stigende kurser.

Jeg overså, at Nationalbanken nedsatte renten med 1/4 % procent point fra den 13 september.
Det forklarer, så hvorfor NOK og SEK ikke fortsætter faldet.

Det er så typisk for Nationalbanken Meddelese ændringen op til en weekend, så banksvinene ikke kan nå at reagere.

Det er sådan set smart nok!

Dagens auktion af 2 årige of 10 årige statsobligationer gav afkast på hhv. 2,03 og 2,07%.

Der er ikke noget at gøre ved inflationen i Norge!
Den skyldes at man i Norge har betalt ALT for lidt for energien: Det kan meget bedre betale sig at eksportere den!

Ser vi på inflationen i relation til inflationen i EU og EUR området:

Ganske rigtigt: Medio 2022 hamrede inflationen - opgjort efter EU's metode - op på 11½%, hvilket var ganske forventeligt og man var i toppen med de andre. Men så kan det ellers være at Danmark kom NED igen på 2-2½%  Relativt set ganske brutalt. Det gjalt også for kerneinflationen (dvs. bortset fra energi og uforarbejdede fødevarer). Der var en helt anden styr på arbejdsmarkedet.

Danmark var nok også det land i EU, der var mindst Corona-hysterisk (det var nu slemt nok som det var). Den tendens fortsætter tilsyneladende - det vil betyde, at renten i Danmark skal længere ned. Det betyder også at den rente kommer ned for de lange obligationer.

Hvad angår de lange obligationer, så er det fornuftigt at udstede dem - for så at investere pengene til et bedre afkast. Det minder noget om 2008, hvor valutareserven eksploderede pg Nationalbanken købte højt forrentede udenlandske papirer (og tjente en lille honnet profit på det nummer). Nu gør man noget tilsvarende med investeringer i forsvarsudstyr. Lad så være, at polakkerne på værfter o.lign. stadig er bundkorrupte - intet udhuler ubeskattede midler så snildt som en rask gang inflation.

Hovedproblemet er at DKK er generelt undervurderet og SEK og NOK er overvurderede.
Vi skal nok ikke være så bange for deflation i Danmark for der dør skolelærere hver dag og de skal ikke erstattes. Værnepligtige sergeanter, banksvin og skolelærere har helt generelt NEGATIV produktivitet: De gør mere skade end gavn - ja, de gør KUN skade. Det betyder naturligvis at samfundets produktivitet stiger - hver gang en skolelærer skubbes i krematorieovnen og asken efter dem skylles ud i lokummet.
Det bliver som sådan svært at holde produktiviteten i Danmark nede.

Norges Bank:

Hvis I vil se idioter, så kom til Norge:

Siden forrige rapport har prisveksten vært lavere enn ventet. Styringsrentene ute ser ut til å komme raskere ned. På den annen side har kronen svekket seg. Utviklingen i arbeidsmarkedet her hjemme har vært om lag som anslått i forrige rapport.

Komiteens vurdering er at det fortsatt er behov for en innstrammende pengepolitikk for å få prisveksten ned til målet innen rimelig tid. Komiteen er opptatt av at dersom renten settes ned for tidlig, kan prisveksten bli liggende over målet for lenge. På den annen side kan en for høy rente bremse økonomien mer enn nødvendig.

Inflationen i Norge har ikke en hujende fis med renten at gøre. Det er renten, der presses op af prisstigningerne - ikke omvendt.

Det er nu ikke meget NOK er svækket med: Et par procent; Der skal meget mere til.

Ida Wolden Bache er et lille fjols.

Det er pladderballe nærradio.

Lad mig sige det sådan: Jeg er ikke enig.

Jeg tror ikke inflationen bliver større, dvs. forbruger prisindex ender nok nærmere på 118,5. Det skyldes hovedsagligt, at forbrugerpriserne var kommet for langt ned og inflationen satte det på plads for fødevarerne - og substitution ordnede resten. Noget af ikke-kerneinflationen vil komme ned, al den vindenergi må da snart have effekt?

Jeg tror også, at lempelserne kommer på punktafgifter.

Et punkt, hvor "Krogen" ikke er helt på 1. side. Der vil være betydelige offentlige investeringer - ikke i Danmark; men f.eks. i Ukraine, hvor de er ret rappe til at bygge kanoner. Den våbenhjælp bider sig selv i halen: Når det koster 1/4 at lave en kanon i Ukraine, så forslår den finansielle hjælp helt anderledes. Hovedpunktet i den investering er at Sverrig skal devaluere.

Mange af energiinvesteringerne ER foretaget. Dertil kommer at Fideikommis løbende skal genplacere midler i stensikre obligationer - og her tænker man lange danske Stat. Fordi der ikke er nogen inflation: Der vil komme lønstigninger, men .... det bliver i brancher, hvor man bestiller noget.

Den sædvanlige ugebevægelse på LNG og West Texas.

LNG oppe i 2,8 USD/mmBTU og WTI er nede i 67½ USD/brl.

Der er to begivenheder:

1. Ukraine har annonceret, at transitaftalen for gas gennem Ukraine er opsagt.
   
2. Saudi har annonceret at de begynder at pumpe olie igen i december.
   

For så vidt som rygter har en indflydelse, så starter de ugens normale svingning.
Der er ledig gaslager kapacitet. Der er rigelig med olie på markedet.

Effekten vil være at forbrugerpriserne falder, fordi kerneinflationen er lavere.
På fødevarerne er det spørgsmålet om man skal have frikadeller/medisterpølse eller hakkebøffer: Begge dele er ganske udmærkede - så selv den mindst fantasifulde kan substituere.

1 USD = 6,66 DKK
1 NOK = 0,63 1/3 DKK
1 SEK = 0,66 DKK

På onsdag sælges 2 1/4 % 2026 og 2 1/4 2033.

Jeg forstår Nationalbankens motiver til at etablere Disse papirer som standard. Hvis vi antager en produktivitetsforøgelse på 1% og en inflation på 1% plus vaklen på 1/4%, hvilket for indeværende giver et afkast på 2%. Så har vi i overskuelig fremtid en stabil statsobligation.
I lige årstal kommer en ny 2 årig obligation og i ulige år kommer en ny 10 årig. Efterhånden som tiden går, vil disse to flette ind i hinanden, hvor der er en obligation hvert år på kort sigt - dvs. den nærmeste valgperiode er dækket.

Disse obligationer skulle gerne gå i pari, således at tilbagekøbsværdien er præcis den samme som udstedelsesværdien. Med andre ord, der er tale om en pengeseddel - uden den omfattende ulejlighed af bogtrykkeren. Ved et tilbagekøb eller handel rettes blot samleobligationen.