Nationaliser nationalbanken

Nationaliser nationalbanken! (Kritisk Debat - Anders Lindquist)
Omlæg pengesystemet i Norden - Nationaliser Nationalbanken. (Infiormation - 100 dage "panelet")

2 tilfældige links, som jeg tager som udgangspunkt for min egen tese, som jeg føler stærkere og stærkere for. Jeg savner en reform af pengesystemet, som kan sætte gang i samfundet igen, og det ser faktisk ud til at link 1 postulerer, at en nationalisering af Nationalbanken vil kunne netop det. Desværre er det stadig mest på den politiske venstrefløj, at tankerne florerer, og så ved vi jo godt, at det endnu ikke står foran at blive virkelighed.

Med al respekt Peter, så er det da et udtryk for fuldkommen vanvittig naivitet at tro at man kan printe sig ud af problemerne ved at printe penge eller at staten skulle låne i nationalbanken. Hvis det var så simpelt ville Zimbabwe og Venezuela være verdens to rigeste lande, de har nationaliseret nationalbanken for længe siden og printet løs.

Well, det eneste der vil ske er at dem der har penge flygter langt væk fra valutaen, og så skal du have en trillebør med når du skal ned og handle.
De fleste mennesker har en pension, og hvor sjovt er det at spare op til denne, hvis det viser sig at når den kommer til udbetaling efter 30 år så svarer de første 10 års opsparing til hvad et rugbrød koster.

Nej det eneste holdepunkt der faktisk er noget værd, er at valutaen er stabil. Begynder den at vakle, så kan det hele nærmest være ligegyldigt - for det vil være umuligt at planlægge mere end 1 måned ud i fremtiden.

KPE skrev:
De fleste mennesker har en pension, og hvor sjovt er det at spare op til denne, hvis det viser sig at når den kommer til udbetaling efter 30 år så svarer de første 10 års opsparing til hvad et rugbrød koster.

Hvilket var det, der skete, i Tyskland under hyperinflationen.

Thomas skrev:

KPE skrev:
De fleste mennesker har en pension, og hvor sjovt er det at spare op til denne, hvis det viser sig at når den kommer til udbetaling efter 30 år så svarer de første 10 års opsparing til hvad et rugbrød koster.

Hvilket var det, der skete, i Tyskland under hyperinflationen.

Men ikke ser ud til at give de store problemer for dollaren ?

Mvh
Cirb

korrekt Cirb, men det er undtagelsen der bekræfter reglen og det er alene Dollars status som verdens reservevaluta der gør at man ikke bare dumper den.
Når det er sagt er dollars faldet kraftigt i værdi siden Nixon gik væk fra guldstandarden i 1971.

Lars_HH skrev:Med al respekt Peter, så er det da et udtryk for fuldkommen vanvittig naivitet at tro at man kan printe sig ud af problemerne ved at printe penge eller at staten skulle låne i nationalbanken. Hvis det var så simpelt ville Zimbabwe og Venezuela være verdens to rigeste lande, de har nationaliseret nationalbanken for længe siden og printet løs.

Det har jeg slet ikke sagt noget om at jeg ville gøre.

Min hovedsaglige tanke er at komme ud af gældssystemet. Det er helt vanvittigt, at man for at have noget her i verden skal sætte sig i en ufattelig gæld. Jeg vil have et samfund, hvor det er muligt at eje noget. Især for de som har brug for at eje tingene, nemlig den produktive klasse. Du har jo selv været inde på, hvor meget den offentlige og private gæld lægger byrder på produktionen i samfundet. Er du ikke enig i, at der skal gøres noget radikalt for at stoppe dette?

Iøvrigt er Venezuela da vist et meget rigt land, er det ikke dem som har de enorme olieforekomster? Hvad måler du rigdom i?

KPE skrev:Well, det eneste der vil ske er at dem der har penge flygter langt væk fra valutaen, og så skal du have en trillebør med når du skal ned og handle.
De fleste mennesker har en pension, og hvor sjovt er det at spare op til denne, hvis det viser sig at når den kommer til udbetaling efter 30 år så svarer de første 10 års opsparing til hvad et rugbrød koster.

Nej det eneste holdepunkt der faktisk er noget værd, er at valutaen er stabil. Begynder den at vakle, så kan det hele nærmest være ligegyldigt - for det vil være umuligt at planlægge mere end 1 måned ud i fremtiden.

For nogle er det under det nuværende system ikke muligt at planlægge mere end en måned ud i fremtiden.

peter777 skrev:
Det har jeg slet ikke sagt noget om at jeg ville gøre.

Min hovedsaglige tanke er at komme ud af gældssystemet. Det er helt vanvittigt, at man for at have noget her i verden skal sætte sig i en ufattelig gæld. Jeg vil have et samfund, hvor det er muligt at eje noget. Især for de som har brug for at eje tingene, nemlig den produktive klasse. Du har jo selv været inde på, hvor meget den offentlige og private gæld lægger byrder på produktionen i samfundet. Er du ikke enig i, at der skal gøres noget radikalt for at stoppe dette?

Iøvrigt er Venezuela da vist et meget rigt land, er det ikke dem som har de enorme olieforekomster? Hvad måler du rigdom i?

Jeg måler rigdom i produktivitet og placering i værdikæden, som i alle andre standard økonomibøger.

Venezuela har hyperinflation og er det sydamerikanske land der har klaret sig dårligst økonomisk de sidste par år takket være Hugo Chavez elendige ledelse. Meget fin beskrivelse http://news.bbc.co.uk/2/hi/8464960.stm, der underbygger alle de data der kommer ud fra Venezuela

Ok dit link virkede så ikke, men jeg kan se af Wikipedia, at landet har omkring 25% i årlig inflation, og ikke er helt stabilt indenrigspolitisk.

Anyway, så kan man jo som et modeksempel trække Frenkrig, som havde nationalejet nationalbank i årene 1946-1993, og kun privatiserede den som en del af Euro-projektet. Frankrig er nok et land som ligner Danmark mere, end de to andre nævnte, og derfor et bedre læreeksempel.

Det er vel spørgsmålet om nationalisering af nationalbanken er det som afgør landets placering i værdikæden m.v.

Cirb skrev:

Thomas skrev:

KPE skrev:
De fleste mennesker har en pension, og hvor sjovt er det at spare op til denne, hvis det viser sig at når den kommer til udbetaling efter 30 år så svarer de første 10 års opsparing til hvad et rugbrød koster.

Hvilket var det, der skete, i Tyskland under hyperinflationen.

Men ikke ser ud til at give de store problemer for dollaren ?

Mvh
Cirb

Nu er USD reservevalutaen.

Lad os nu tage den derfra:

Der kommer først et problem i det øjeblik Kina begynder at bruge af formuen. Så længe den ene ikke forrentede US statsobligation afløser den anden på bogen, så sker der INGENTING dér.

Begynder Kina at bruge penge, det vil fortrinsvis være på rå- og fødevarer, så stiger priserne på disse, hvilket vi allerede ser. Det kan Vesten se på med rimelig ro, fordi så meget bruger vi heller ikke af det. Derfor kommer inflationen i Kina.

Som det ser ud med euroen, så er Nationalbankens hovedopgave at sikre fastkurspolitikken - som vi er nød til, fordi vi tåbeligt ikke gik med i euroen.
Det er mere end svært: I okt 08 var vi nede på en valutareserve på godt 100 mia. og vi havde ikke klaret det, hvis ikke Anders Fogh havde "tryllet" 70 mia. i nødkreditter i dels USA, dels EU.
Nu er situationen omvendt med en valutareserve på - vel efterhånden - 500 mia. Nationalbanken intervenerer på månedsbasis med tocifrede mia. beløb - om måneden. Den ANDEN vej end i 2008.

Kronen er ekstremt udsat for spekulation - og det er en mikroskopisk valuta i et land uden reelle handelsgrænser. 2/3 af vores eksport er til eurolande, så det skal nok give slag i bolledejen.

P.gr.a. EU-forbeholdet er Nationalbanken blevet et omsvøbsdepartement.

Renten er - reelt - ikke så meget lavere i Danmark. Det er eurolandene, der har taget hul på at tage tab - fremtvunget af PIIGS. Problemet er, at Danmark ikke er kommet fra start endnu: Vi slæber rundt på en enorm privat gældsbyrde, som IKKE kan finansieres. Vi er nød til at slæbe rundt på - skal vi sige - 300 mia. i valutareserve, fordi vi skal kunne klare et massivt tilbagesalg af realkredit og statsobligationer. Vi taler et beløb på 2 gange den samlede valutareserve i 2008, der kan blive solgt tilbage på en formiddag - og det mener jeg ganske bogstaveligt.

Det vi er i gang med er at afdække realkreditternes gæld med statsobligationer. Realkreditterne kan ikke sælge deres obligationer, som har en troværdighed helt oppe på linje med de bedste græske statsobligationer. Derfor er udsteder nød til at købe dem selv - og låne pengene i Nationalbanken, der så igen er nød til at dække med udstedelse af statsobligationer.
Til afbalancering af den uhyggelige private gæld i banker og realkreditter er der et betydeligt indlån, som via Nationalbanken kommer udlånerne til gavn. Hertil kommer låne behovet for udlandsgælden og det samlede udlånsoverskud.

Som det ser ud nu fungerer Nationalbanken dels som clearing central for de - reelt overflødige - valutatransaktioner OG en massiv masse af - reelt tabte - udlån.

Jeg ved ikke hvad der skulle opnås ved en "nationalisering" af Nationalbanken.

[quote="Thomas"
Realkreditterne kan ikke sælge deres obligationer, som har en troværdighed helt oppe på linje med de bedste græske statsobligationer. Derfor er udsteder nød til at købe dem selv - og låne pengene i Nationalbanken, der så igen er nød til at dække med udstedelse af statsobligationer.
[/quote]

men det gælder vel primært de variabelt forrentede? Som banker og kreditforeninger selv er nødt til at købe?

De fastforrentede med afdrag er der stadig god efterspørgsel på jvf. kurserne på disse som jo ligger langt over 100.

Plyds skrev:[quote="Thomas"
Realkreditterne kan ikke sælge deres obligationer, som har en troværdighed helt oppe på linje med de bedste græske statsobligationer. Derfor er udsteder nød til at købe dem selv - og låne pengene i Nationalbanken, der så igen er nød til at dække med udstedelse af statsobligationer.

men det gælder vel primært de variabelt forrentede? Som banker og kreditforeninger selv er nødt til at købe?

De fastforrentede med afdrag er der stadig god efterspørgsel på jvf. kurserne på disse som jo ligger langt over 100.[/quote]

Der er en flugt mod kvalitet fra investorside; men der er ikke mange tilbage af de gode fastforrentede annuiteter.
Når renten så stiger er de i overhængende fare for at blive illikvide efterhånden.

For nogle er det under det nuværende system ikke muligt at planlægge mere end en måned ud i fremtiden.

Nej der er nok nogle der altid vil have permanente problemer med den slags, og andre der bare er ramt af den økonomiske krise. Men tager vi dem der ikke er voldsomt ramt, så er der ingen grund til at også at tage dem med i faldet. Landet kører stadig, mange virksomheder fungerer endnu, men det er svære tider, og det er ikke sikkert det er en god idé at investere sig ud af eventuelle problemer lige i øjeblikket. Det er jo vanskeligt at sige hvordan verdenen vil klare sig ud af den kæmpe gæld der er skabt, og de fleste hælder efterhånden nok til at der nu vil komme nogle endnu sværere år, hvor økonomierne går tilbage i takt med at gælden skal afvikles. Det store spørgsmål i øjeblikket er nok om det overhovedet er muligt...

Det vil dog efter min vurdering ikke hjælpe at indføre endnu flere usikkerheder, i form af en underminering af valutaen. Det kan godt være det ville "hjælpe" folk ud af deres økonomiske vanskeligheder, men samtidig vil det også skræmme alle dem der har noget at investere med langt væk. Så på en eller anden vis går det nok lige op, for renterne vil med garanti stige vildt.

Måske kan høj inflation med endnu højere renter være en mulighed. Det ville tilgodese (og måske holde på) investorerne, og nu da folk ikke vil afdrage så kan de jo ikke komme så nemt udenom at skulle betale renter. Så det er bare en anden form for "afdrag" om man så må sige, der vil gøre investor tilfreds med sin "forretning" i et langt perspektiv. Men det vil nok blot skabe yderligere usikkerhed og ustabilitet (PIIGS), og derfor også tilbageholdenhed i forhold til nye investeringer, så jeg tror egentligt ikke det vil være effektivt i det lange løb.

Det store problem er boligejerne. Vi har lånt mange millioner til boligen, og ser man på gennemsnits indkomsterne efter skat, så tager det sin tid at få afdraget de byrder. Det må folk jo til at indstille sig på, og så skal der skrues ned på mange andre områder. Det er svært - meget svært...
Men måske kommer der nogle flinke politikere og hjælper med at få klaret det forgældede folks "uheldige" dispositioner (og her ser jeg nok kun devaluering som en "realistisk" mulighed), for det er jo naturligvis samfundets skyld at det kunne gå så vidt. Der er jo efterhånden grundlagt en defacto lov, der forbyder alle danskere at tage ansvar for deres eget liv og som fritager dem fra at skulle tænke selvstændigt. Alt hvad der er ubehageligt her i livet skal staten udbedre og lindre, uanset hvor tåbeligt vi end opfører os...

Jeg tror ikke der er mange der netto har fået særligt meget ud af boligboblen. De fleste har geninvesteret deres provenu i en endnu dyrere bolig, hvilket man jo kan se på det samlede udlån der bare er steget. Så det eneste der principielt er at gøre, er at få afdraget gælden. Vi har levet på et urealistisk højt niveau i de sidste 10 år, og regningen skal betales - og det kommer nok til at tage 3 gange så lang tid at få den ud af verden igen, da folk i de glade dage jo tjente det dobbelte af deres årsindkomst efter skat, blot ved at ligge hjemme på sofaen.

Vi fik købt hele verdenen, men glemte at kigge på regningen

1. Enig i at betragtningen med stor inflation og endnu større rente reelt blot er en form for accelereret afdrag. Problemet for boligejerne er, at de KAN ikke betale - hverken eller. Skal lønnen følge med op, så giver det arbejdsløshed, som slår tilbage med tvangsauktioner.

2. Jeg tror ikke så meget på nettobetragtningen omkring reinvestering i ny - for dyr - bolig.
Der er for mange:
Der er så vidt jeg forstår på Onkel Nils en betydelig aldersskævhed i de forgældede boligejere, hvor dem under 40 er knust - og dem over har kunnet stryge gevinsten.

Folk har da fyret provenuet fra boligboblen af på rejser, nye biler, samtalekøkkener m.v.
Samtidig er alt finansieret på afdragsfrit flex, og et evt. overskud efter forbrugsorgasmen er sat ind på pensionsordninger med skattefradrag.

Her i husstanden undrer vi os i mange år over, hvor folk fik alle de penge fra - vi syntes ikke vi havde mere end vi plejere, men lå så heller ikke i hverken flex eller uden afdrag. Alle andre købte nye biler osv. Men det er klart at det var lånte fjer fra ende til anden.

Vi står allerede nu i et stagflations senarie. Alene i november steg de danske fødevarepriser med 5% - godt hjulpet på vej af div. nye afgifter.

Jeg er overbevist om, at staterne i et vist omgang - dvs. mere end de allerede gør - vil ty til seddelpressen i desperation. Sammenhold dette med globalt voksende befolkninger, mangel på visse råstoffer - herunder energi - så er der i min optik ingen ved uden om en langvarig periode med stagflation.

Vi står i dag - på stort set alle områder - i en situation hvor ROI er faldende på næsten al slags produktion. Og det vil blive værre de kommende år - derfor vil der ikke komme en ny periode med høj vækst lige med det første til at redde os ud af krisen.

Vi skal vænne os til mindre gæld, organisk vækst med niveauer på ½ - 1% p.a. når bølgerne går højt, og skal der udvides sker det via egenfinansiering eller uden om bankerne f.eks. via virksomhedsobligationer m.m.

Det bliver noget af en omstilling, og mange af de kortsigtede profitjægere afgår ved døden i den process, da de pr. definition ikke forstår at tænke strategisk langsigtet.

Thomas skrev:1. Enig i at betragtningen med stor inflation og endnu større rente reelt blot er en form for accelereret afdrag. Problemet for boligejerne er, at de KAN ikke betale - hverken eller. Skal lønnen følge med op, så giver det arbejdsløshed, som slår tilbage med tvangsauktioner.

2. Jeg tror ikke så meget på nettobetragtningen omkring reinvestering i ny - for dyr - bolig.
Der er for mange:
Der er så vidt jeg forstår på Onkel Nils en betydelig aldersskævhed i de forgældede boligejere, hvor dem under 40 er knust - og dem over har kunnet stryge gevinsten.

1. Og så er vi jo fremme ved kernen i problemet. Principielt tror jeg faktisk at mange godt kan betale lidt mere end de måske har lyst til. Det er ikke sjovt, og afdrages der mere på gælden bliver der mindre til forbrug, hvilket så også rammer med arbejdsløshed og tvangauktioner. Men måske er løsningen statsgaranterede realkreditlån med 0% i rente uden afdrag. Det ligger lige til højrebenet for både en S og V regering

2. Der er ingen tvivl om at dem der har taget den største byrde er førstegangskøberne, men der vil også være en del over 40 som har geninvesteret deres formuer. Man skal vel højere op på alderstrinnet før folk flytter fra en dyr til billig bolig og dermed netto får en gevinst med i lommen. På papiret kan det godt være at mange over 40 stadig er formuene netto, men det er jeg ikke sikker på kan blive ved med at holde. Det samlede udlån har været støt stigende, og der må være en del af dette der også har gået til at dem over 40 har øget gælden - og her tager jeg udgangspunkt i at finansieringen er blevet billigere, og dermed er netto udgifterne samtidigt faldet. Så de eneste der reelt har vundet og realiseret formuen må være dem der har haft et behov for en mindre eller billigere bolig. Der syntes jeg nok at 40 er lavt sat i den sammenhæng.

KPE skrev:Det vil dog efter min vurdering ikke hjælpe at indføre endnu flere usikkerheder, i form af en underminering af valutaen. Det kan godt være det ville "hjælpe" folk ud af deres økonomiske vanskeligheder, men samtidig vil det også skræmme alle dem der har noget at investere med langt væk. Så på en eller anden vis går det nok lige op, for renterne vil med garanti stige vildt.

Hvis staten kunne styre pengene igen, ville staten jo netop have masser at investere med, og staten løber skam ingen vegne. Faktisk er dette jo netop et af hovedargumenterne for at nationalisere, nemlig at staten ville have en ubegrænset ressource til at gøre godt med. Det er tænkeligt, at under sådan et handlemønster ville "opsparinger" forsvinde, men det er jo netop også det som er verdens problem, nemlig at "opsparingerne" er blevet for store, så store at de ikke længere kan honoreres. Jeg ser helt klart en alvorlig nedskrivning af "opsparinger" som den kur som verden har brug for.

Og hvad skulle det gøre forskel, om "investorer" flygter? Det vigtigste er vel at produktionen bliver hvor den er, sådan at vi stadig producerer noget som kan holde os selv i live. Spørgsmålet er, om "investorerne" reelt vil gøre nogen forskel de næste mange år. Jeg tror faktisk ikke det går lige op overhovedet. Jeg tror faktisk, at investorerne har alt at tabe, og vi andre har alt at vinde. (og det var så søndagens sene og lidt hurtige tanker, nu kalder dynerne godnat alle)

KPE skrev:

Thomas skrev:1. Enig i at betragtningen med stor inflation og endnu større rente reelt blot er en form for accelereret afdrag. Problemet for boligejerne er, at de KAN ikke betale - hverken eller. Skal lønnen følge med op, så giver det arbejdsløshed, som slår tilbage med tvangsauktioner.

2. Jeg tror ikke så meget på nettobetragtningen omkring reinvestering i ny - for dyr - bolig.
Der er for mange:
Der er så vidt jeg forstår på Onkel Nils en betydelig aldersskævhed i de forgældede boligejere, hvor dem under 40 er knust - og dem over har kunnet stryge gevinsten.

1. Og så er vi jo fremme ved kernen i problemet. Principielt tror jeg faktisk at mange godt kan betale lidt mere end de måske har lyst til. Det er ikke sjovt, og afdrages der mere på gælden bliver der mindre til forbrug, hvilket så også rammer med arbejdsløshed og tvangsauktioner. Men måske er løsningen statsgaranterede realkreditlån med 0% i rente uden afdrag. Det ligger lige til højrebenet for både en S og V regering

2. Der er ingen tvivl om at dem der har taget den største byrde er førstegangskøberne, men der vil også være en del over 40 som har geninvesteret deres formuer. Man skal vel højere op på alderstrinnet før folk flytter fra en dyr til billig bolig og dermed netto får en gevinst med i lommen. På papiret kan det godt være at mange over 40 stadig er formuene netto, men det er jeg ikke sikker på kan blive ved med at holde. Det samlede udlån har været støt stigende, og der må være en del af dette der også har gået til at dem over 40 har øget gælden - og her tager jeg udgangspunkt i at finansieringen er blevet billigere, og dermed er netto udgifterne samtidigt faldet. Så de eneste der reelt har vundet og realiseret formuen må være dem der har haft et behov for en mindre eller billigere bolig. Der syntes jeg nok at 40 er lavt sat i den sammenhæng.

ad 1) Det er den måde man traditionelt klarer problemet på, at landmænd altid ruinerer sig.
ad 2) Enig i at 40 måske er sat for lavt; men så er det pensionisterne. Men de pensioner bliver der heller ikke råd til.

peter777 skrev:

KPE skrev:Det vil dog efter min vurdering ikke hjælpe at indføre endnu flere usikkerheder, i form af en underminering af valutaen. Det kan godt være det ville "hjælpe" folk ud af deres økonomiske vanskeligheder, men samtidig vil det også skræmme alle dem der har noget at investere med langt væk. Så på en eller anden vis går det nok lige op, for renterne vil med garanti stige vildt.

Hvis staten kunne styre pengene igen, ville staten jo netop have masser at investere med, og staten løber skam ingen vegne. Faktisk er dette jo netop et af hovedargumenterne for at nationalisere, nemlig at staten ville have en ubegrænset ressource til at gøre godt med. Det er tænkeligt, at under sådan et handlemønster ville "opsparinger" forsvinde, men det er jo netop også det som er verdens problem, nemlig at "opsparingerne" er blevet for store, så store at de ikke længere kan honoreres. Jeg ser helt klart en alvorlig nedskrivning af "opsparinger" som den kur som verden har brug for.

Og hvad skulle det gøre forskel, om "investorer" flygter? Det vigtigste er vel at produktionen bliver hvor den er, sådan at vi stadig producerer noget som kan holde os selv i live. Spørgsmålet er, om "investorerne" reelt vil gøre nogen forskel de næste mange år. Jeg tror faktisk ikke det går lige op overhovedet. Jeg tror faktisk, at investorerne har alt at tabe, og vi andre har alt at vinde. (og det var så søndagens sene og lidt hurtige tanker, nu kalder dynerne godnat alle)

KPE: Det er lige det, der er sket!
Sagen er, at staten har haft fuld kontrol med pengemængden, man har bare nægtet at bruge den.

Kontrollen ligger i soliditetskravene til bankerne. Som udgangspunkt havde man et soliditetskrav på 8%. Det havde også været godt nok, hvis man ikke havde lukket øjnene for at bankerne ikke tog tab, hvorved egenkapitalen blev for stor.
Man har heftet sig meget ved udbyttebetalingerne - fint nok. Men det er ikke der, den egentlige synder ligger: Den ligger i at man ikke hævede soliditetskravene. Havde man gjort det, så var det ikke gået så galt - hverken med udbytterne eller egenkapitalerne, når man tvinges til at se efter.
Bernstein har været inde på at man kan bruge soliditetskravet som regulator:
Altså hæve det i gode tider og sænke det i dårlige: Jeg tror ikke meget på det, for man får aldrig hævningerne gennemført i praksis. Dermed falder hele krisestyringen tilbage på mønten, som ikke er særlig god til at gøre det.
Merkel har fat i noget af det rigtige, nemlig at hæve soliditetskravene nu.
Tidspunktet er forkert; men desværrre uomgængeligt, fordi nationaliseringen truer under alle omstændigheder.

Jeg tror så den måde man kan regulere på i fremtiden vil afhænge af en tættere integration af EU's banksystemer.

KPE skrev:

Thomas skrev:1. Enig i at betragtningen med stor inflation og endnu større rente reelt blot er en form for accelereret afdrag. Problemet for boligejerne er, at de KAN ikke betale - hverken eller. Skal lønnen følge med op, så giver det arbejdsløshed, som slår tilbage med tvangsauktioner.

2. Jeg tror ikke så meget på nettobetragtningen omkring reinvestering i ny - for dyr - bolig.
Der er for mange:
Der er så vidt jeg forstår på Onkel Nils en betydelig aldersskævhed i de forgældede boligejere, hvor dem under 40 er knust - og dem over har kunnet stryge gevinsten.

1. Og så er vi jo fremme ved kernen i problemet. Principielt tror jeg faktisk at mange godt kan betale lidt mere end de måske har lyst til. Det er ikke sjovt, og afdrages der mere på gælden bliver der mindre til forbrug, hvilket så også rammer med arbejdsløshed og tvangauktioner. Men måske er løsningen statsgaranterede realkreditlån med 0% i rente uden afdrag. Det ligger lige til højrebenet for både en S og V regering



2. Der er ingen tvivl om at dem der har taget den største byrde er førstegangskøberne, men der vil også være en del over 40 som har geninvesteret deres formuer. Man skal vel højere op på alderstrinnet før folk flytter fra en dyr til billig bolig og dermed netto får en gevinst med i lommen. På papiret kan det godt være at mange over 40 stadig er formuene netto, men det er jeg ikke sikker på kan blive ved med at holde. Det samlede udlån har været støt stigende, og der må være en del af dette der også har gået til at dem over 40 har øget gælden - og her tager jeg udgangspunkt i at finansieringen er blevet billigere, og dermed er netto udgifterne samtidigt faldet. Så de eneste der reelt har vundet og realiseret formuen må være dem der har haft et behov for en mindre eller billigere bolig. Der syntes jeg nok at 40 er lavt sat i den sammenhæng.

ad 1. Ja det kunne da lige passe at boligejerne, der ikke kunne få det fint nok, dyrt nok og perfekt nok, nu skal reddes ved statsgaranterede realkreditlån til 0 %. Ærlig talt det vil være en HÅN overfor alle andre, end de snot forkælede boligejere. Har selv tidligere været boligejer, men valgt lejebolig for år tilbage. Og min husleje er steget år efter år. Mere end 10 % de sidste 5 år. Skulle de boligejere, der ikke kunne få det dyrt og fint nok, så igen igen forgyldes, hjælpes og nurses, blot fordi de ikke gider skære ned i privatforbruget og betale af på sin gæld ?

Gud fader. Jeg får virkelig mit vand i kog, hver gang jeg læser div artikler der taler om yderligere hjælp til boligejerne.

Jeg er helt enig i din betragtning om at boligejerne sagtens kan betale mere i afdrag på sin boliggæld. Men uha nej, så er der jo ikke råd til at slå ud med armene, råd til både sommer og vinterferie, eller råd til nye biler, og wellness-ophold.

Boligejerne kunne jo starte med at skære i privatforbruget, droppe udskiftningen af sine iphones, laptops og fladskærme flere gange om året, og nedsætte privatforbruget til hvad lavtlønsgrupperne har at rutte med, og så hævle af på sin gæld. Herre gud, de forgyldes stadig af store besparelser i ejendomsskatten, og betaler garanteret stadig ind på egne pensioner i stor stil - det giver jo større fradrag end at afdrage sin gæld.

Hvis man mente at man havde råd til en bolig til 3-4-5 mio kr, så var det ens eget valg, og så betal din gæld og se glad ud. Og stop klynken.

2. Der er ingen tvivl om at par i 40'erne og 50'erne der købte før 2003-2004, ( i 1990'erne) og fortsat har en god indkomst, de sidder godt i det. De har haft fastrentelån, afdraget på lånet, og i 90'erne var renten høj, priserne lav, og har dermed samtidig kunnet konvertere til en lavere rente, nogen måske endda til en flex. Uden problemer. Og de har stadig en lav gæld i forhold til værdien af boligen - selv med dagens priser.

Så som det er nævnt flere gange, så er det uden tvivl køberne i de glade dage, i 2005-2008, der sidder med håret i postkassen. Men det ændrer altså ikke på at de har sat sig i gæld, som de sku må betale af på. Eller tage tabet og tvangen.

Men der sidder mange med fortsat stor friværdi i boligen, som har lukreret enormt på fastfrysningen af ejendomsværdiskatten, og år efter år sparet 10.000'vis af kroner i skat, de har nydt livet for. Og den store gruppe, kan så rigelig betale væsentlig mere, også i skat af den reellle ejendomsværdi.

Men lur mig om de ikke forsat skal forgyldes i alle ender og kanter, mens de brokker sig over alle "nasserne" pensionisterne, førtidspensionisterne, og de ledige.

dkguy66 skrev:
ad 1. Ja det kunne da lige passe at boligejerne, der ikke kunne få det fint nok, dyrt nok og perfekt nok, nu skal reddes ved statsgaranterede realkreditlån til 0 %. Ærlig talt det vil være en HÅN overfor alle andre, end de snot forkælede boligejere. Har selv tidligere været boligejer, men valgt lejebolig for år tilbage. Og min husleje er steget år efter år. Mere end 10 % de sidste 5 år. Skulle de boligejere, der ikke kunne få det dyrt og fint nok, så igen igen forgyldes, hjælpes og nurses, blot fordi de ikke gider skære ned i privatforbruget og betale af på sin gæld ?

Gud fader. Jeg får virkelig mit vand i kog, hver gang jeg læser div artikler der taler om yderligere hjælp til boligejerne.

Jeg er helt enig i din betragtning om at boligejerne sagtens kan betale mere i afdrag på sin boliggæld. Men uha nej, så er der jo ikke råd til at slå ud med armene, råd til både sommer og vinterferie, eller råd til nye biler, og wellness-ophold.

Boligejerne kunne jo starte med at skære i privatforbruget, droppe udskiftningen af sine iphones, laptops og fladskærme flere gange om året, og nedsætte privatforbruget til hvad lavtlønsgrupperne har at rutte med, og så hævle af på sin gæld. Herre gud, de forgyldes stadig af store besparelser i ejendomsskatten, og betaler garanteret stadig ind på egne pensioner i stor stil - det giver jo større fradrag end at afdrage sin gæld.

Hvis man mente at man havde råd til en bolig til 3-4-5 mio kr, så var det ens eget valg, og så betal din gæld og se glad ud. Og stop klynken.

2. Der er ingen tvivl om at par i 40'erne og 50'erne der købte før 2003-2004, ( i 1990'erne) og fortsat har en god indkomst, de sidder godt i det. De har haft fastrentelån, afdraget på lånet, og i 90'erne var renten høj, priserne lav, og har dermed samtidig kunnet konvertere til en lavere rente, nogen måske endda til en flex. Uden problemer. Og de har stadig en lav gæld i forhold til værdien af boligen - selv med dagens priser.

Så som det er nævnt flere gange, så er det uden tvivl køberne i de glade dage, i 2005-2008, der sidder med håret i postkassen. Men det ændrer altså ikke på at de har sat sig i gæld, som de sku må betale af på. Eller tage tabet og tvangen.

Men der sidder mange med fortsat stor friværdi i boligen, som har lukreret enormt på fastfrysningen af ejendomsværdiskatten, og år efter år sparet 10.000'vis af kroner i skat, de har nydt livet for. Og den store gruppe, kan så rigelig betale væsentlig mere, også i skat af den reellle ejendomsværdi.

Men lur mig om de ikke forsat skal forgyldes i alle ender og kanter, mens de brokker sig over alle "nasserne" pensionisterne, førtidspensionisterne, og de ledige.

Nu taler vi ikke rimelighed.
Hvis man vælger et rente-/afdragsfrit statslån til flextumperne, så vil det blive knyttet til ejendommen, så den værdi kan trækkes med over af en køber, der så kun skal finansiere f.eks. de yderste 50%.
Det vil betyde, at stiger priserne igen, så konfiskeres prisstigningen - og kommer ikke den nye køber til glæde.

Problemet er anderledes jordnært: Som det ser ud i øjeblikket, så hjælpes flextumperne jo alligevel gennem udstedelsen af statsobligationer og lån til bankerne til en latterlig lav rente.

Som jeg tidligere har skrevet.

Forbyd afdragsfrie lån. Omgående.

Også gerne flexlånene. og tving boligejerne over i fastrentelån.

Men som du har nævnt, så er virkeligheden jo så også at køberne i 2006-2008 beklageligvis er taberne i boligkarusellen. Too bad.

Men hvis man bliver boende med familien i de næste 30 år, og betaler sin gæld, ja så er tabet jo reduceret pga inflationen. Måske ikke det hele, men en del. Og hvis man så - som nævnt før - holder lidt igen med at fodre sin pensionsopsparing nogle år, og afdrager lidt ekstra hvert år på sin boliggæld, så går det jo nok.

Ryger man på tvang, arbejdsløshed, og kontanthjælp, skal man jo alligevel førtidsindfri sine pensioner ned til kun 50.000 kr. Så hvorfor ikke nedbringe sin boliggæld, og spare lidt på andet i en 10 års tid. Andre er tvunget til det af andre omstændigheder.

Thomas skrev:

Cirb skrev:

Thomas skrev:

KPE skrev:
De fleste mennesker har en pension, og hvor sjovt er det at spare op til denne, hvis det viser sig at når den kommer til udbetaling efter 30 år så svarer de første 10 års opsparing til hvad et rugbrød koster.

Hvilket var det, der skete, i Tyskland under hyperinflationen.

Men ikke ser ud til at give de store problemer for dollaren ?

Mvh
Cirb

Nu er USD reservevalutaen.

Præcis - men Euroen er heller ikke nogen lille valuta. Jeg tror sagtens ECB kunne slippe fra QE i et ganske betydeligt omfang uden, at der gik Weimar i den - det ville helt afhænge af styremekanismerne. Det store problem på langt sigt ville være den moral hazzard, der introduceredes, og at bankverdenens korruption spildte over på det politiske system (som I US).
Merkels løsning er ikke morsom, men der er nok ikke rigtigt andre langsigtet holdbare.

Mvh
Cirb