Norge sender 6 F-16 til Ukraine - nu-

Det afgørende er - hvis jeg ikke tager fejl:

Om USA leverer F-35 til Norge og i hvilket tempo.

Den store fabrik i Texas må vel efterhånden være i fuld sving?

Nu skal man altid have en seriøs snak med Norge - de er ikke medlem af EU, så derfor skal man have separate møder med dem i Nato regi.

Det viser også, at vores forsvarsbudget er i høj grad afhængig af vores leverandørers evne til at levere.

Jeg formoder også, at bygnningen af de Ukrainske kanoner er afhængig af om fabrikanten kan skaffe kanonløb af kvalitet til den rigtige pris. Det er lidt modellen fra Huitfeldt-klassen. Nemlig at større komponenter kan bygges andet steds end hos værftet.
Vi kan også se, hvordan Flensburger FahrzeugBau løbende har ordrer på ombygning/tilpasning af materiel. Fabrikanten kunne godt lave den ombygning - helt sikkert; men kan de gøre det i den specificerede kvalitet og til en fornuftig pris?

Jeg kan strålende forestille mig, at Danmark bestiller kanonrør i en stor ordre hos Bofors, så de kan få en organiseret masse produktion. Det er også derfor, jeg formoder, at de lette tropper får 155 mm haubitzere på "Øgler". Der vil altid være en kassation af kanonløb på 52 kaliber længde. Men haubitsere med en løbslængde på 39 kalibre er formentlig kanonløb på 52 kalibre med én fejl på enten den første eller sidst fjerdel af løbet - det betyder formentlig at løbet kan reddes ved at save det uheldige stykke af. Resten er helt fint.

Det gør pjecen lettere - og problemer med rækkevidden løser man ved at bruge "base-bleed" og så arbejde med mindre drivladning - og på den måde reduceere rekyl og kammertrykket. Det betyder ikke, at de lette pjecer ikke skal have en spade eller stjert til stabilisering. Det betyder - alt andet lige - en kortere rækkevidde; men alt andet er ikke lige!
Det betyder imidlertid, at man kan anvende standard 155 mm ammunition. Det er så en baggrund for bestemmelse af lager og ordrestørrelse. Hvis ammunitionsfabrikanten kan holde en jævn beskæftigelse kan han investere og træffe aftaler med de ansatte (og betale dem bedre). Hvis der så kommer en hasteordre, så er man til at tale med om at forsinke leverancer. I fredstid er forbruget begrænset til øvelsesforbruget. Det er så faktisk en fordel, at visse leverancer bliver forsinket, fordi det giver en fornuftigere aldersprofil/lagerfriskning på depoterne, så man ikke kommer i problemer med "sidste salgdato". Man kan også lave aftaler om at bytte med allierede ved at have store ordrer liggende.
Der er tale om lagerstyring på et højere niveau.
Det næste problem er så, at man bestiller hjem hos fabrikanten til forsyning af allierede. Det viser sig jo, at være middelsvært åndssvagt, at have store depoter indenfor fjendens rækkevidde. De baltiske lande skal f.eks. principielt have deres depoter i Danmark eller Norge - jeg kan godt lide tanken om depoter i Norge i klippehuler - der skal noget klimakontrol til; men ikke noget videre.
Tilsvarende med fødevarer, så kan man lave en aftale med plumrose om en jævn produktion. Moderne dåser kræver jo ikke engang en dåseåbner.
Vi taler om lagerstyring som enhver, der har stået i lære i et supermarked vil være bekendt med.

Her i blandt er de 6 F-16.

Uanset hvordan vi end vender og drejer det, så er der tale om et betydeligt beløb. Et sted mellem 3½ og 4 milliarder DKK.

Det er så fordi, danskere kender nordmænd. Man vender sit rødrandede blik (kniber eventuelt en imaginær tåre) mod den norske politiker og siger med rystende grådkvalt stemme: "Det havde jeg IKKE ventet af Norge!" Så går der ikke lang tid før nordmanden skamfuldt siger, at man har misforstået noget og det var sandelig ikke ment sådan.
Den virker: Hver gang!

Norge tjener jo penge på energieksporten til de grader, at de aner ikke hvor de skal anbringe skillingerne - uanset hvor meget man anstrenger sig, så kan man ikke finde flere måder at tilgodese verdens bedste nordmænd.
Den går ikke med svenskere. Svenskere er jo som bekendt kriminelle - uden undtagelse. Styret af narkohandlende terrorister. De sider så kun undtagelsesvist i parlamentet; men... så kan man lave ballade på anden måde, så regeringen bøjer sig.

Danmarks rolle i dette her er at være kassemesteren. De danske virksomheder, der kan blive rodet ind er fortrinsvis underleverandører, hvilket (efter omstændighederne) kan være fint nok. Det hjælper også, at hverken nordmænd eller svenskere hører til de fiffigste - langt fra.

Sagen er, at der er 300 milliareder €, der skal anbringes sikkert. En betydelig del af dem, skal anbringes i danske statsobligationer. De kan ikke investeres direkte i Ukraine - endnu.Med alle de penge, man vil låne Danmark til latterlig lav rente, fordi vi ikke har inflation i Danmark. De penge skal så investeres i norsk og svensk våben- og ammunitionsproduktion. Både Norge og Sverrig har masser af bjerghuler, der er rimeligt atombombesikre og kølige/tørre - meget velegnede.
Det er jo ikke fordi de norske og svenske våben er af dårlig kvalitet - bestemt ikke: Problemet er, at de er alt for dyre. ALT for dyre. Den måde vi får prisen ned på er at skaffe deres produktion volumen, så de kan rationalisere. Inden vi gør det, så skal det afprøves under kampforhold, fordi det er problemet ved ikke at have været i krig i et par hundrede år. Indtil videre lever Norden på renomméet; men det betyder ikke det store, hvis de ikke kan holde til de belastninger kampen giver: Bare se på de russiske tanks, der konkurrerer indbyrdes om hvor højt deres sekundære eksplosion kan smide tårnet. Det sker ikke for f.eks. en Leopard, fordi ammunitionen er anbragt bag i tårnet, så en evt. eksplosion rettes bagud og opad. Det betyder ikke, at de ikke kan gå i stykker; men det betyder at besætningen med god sandsynlighed overlever og vognen kan repareres.

Men det betyder også, at der skal investeres, så produktionen bliver rationel. Det betyder, der skal gode solide ordrer til og det betyder, at man skaffer sig underleverandører.
Vi skal også passe på, at de lånte midler ikke resulterer i en rablende inflation, der kræver revaluering i.f.t. EUR'en. Det kræver en modgående bevægelse af investeringer hen imod NOK og SEK. Nu har Danmark bestilt 115 CV90'ere. Tanks er ikke det mest trængende problem, fordi med de tæsk russerne får i Ukraine, så bringer russerne slet vedligeholdte antikviteter på kamppladsen.
Vi skal også have svenskerne til at producerer ammunition i seriøs mængde. Vi ser jo, hvor ringe den russiske er - og hvor farligt, det er at gå på kompromis med kvalitet, oplagring og håndtering.

Det næste problem er luftværnsmissiler - Spanien sender 70 år gamle HAWK til Ukraine. Sagen er, at luftværnsmissiler virker - delvist; men det er et integreret luftforsvar, der virker: Kontrol og varsling, jagere og luftværnsmissiler og nærluftforsvar skal spille sammen. Russerne har intet lært af "Slaget om England". Der er Kongsbergs løsning nok den bedste for øjeblikket; men den skal afprøves på kamppladsen.