Norge sender 6 F-16 til Ukraine - nu-

Det afgørende er - hvis jeg ikke tager fejl:

Om USA leverer F-35 til Norge og i hvilket tempo.

Den store fabrik i Texas må vel efterhånden være i fuld sving?

Nu skal man altid have en seriøs snak med Norge - de er ikke medlem af EU, så derfor skal man have separate møder med dem i Nato regi.

Det viser også, at vores forsvarsbudget er i høj grad afhængig af vores leverandørers evne til at levere.

Jeg formoder også, at bygnningen af de Ukrainske kanoner er afhængig af om fabrikanten kan skaffe kanonløb af kvalitet til den rigtige pris. Det er lidt modellen fra Huitfeldt-klassen. Nemlig at større komponenter kan bygges andet steds end hos værftet.
Vi kan også se, hvordan Flensburger FahrzeugBau løbende har ordrer på ombygning/tilpasning af materiel. Fabrikanten kunne godt lave den ombygning - helt sikkert; men kan de gøre det i den specificerede kvalitet og til en fornuftig pris?

Jeg kan strålende forestille mig, at Danmark bestiller kanonrør i en stor ordre hos Bofors, så de kan få en organiseret masse produktion. Det er også derfor, jeg formoder, at de lette tropper får 155 mm haubitzere på "Øgler". Der vil altid være en kassation af kanonløb på 52 kaliber længde. Men haubitsere med en løbslængde på 39 kalibre er formentlig kanonløb på 52 kalibre med én fejl på enten den første eller sidst fjerdel af løbet - det betyder formentlig at løbet kan reddes ved at save det uheldige stykke af. Resten er helt fint.

Det gør pjecen lettere - og problemer med rækkevidden løser man ved at bruge "base-bleed" og så arbejde med mindre drivladning - og på den måde reduceere rekyl og kammertrykket. Det betyder ikke, at de lette pjecer ikke skal have en spade eller stjert til stabilisering. Det betyder - alt andet lige - en kortere rækkevidde; men alt andet er ikke lige!
Det betyder imidlertid, at man kan anvende standard 155 mm ammunition. Det er så en baggrund for bestemmelse af lager og ordrestørrelse. Hvis ammunitionsfabrikanten kan holde en jævn beskæftigelse kan han investere og træffe aftaler med de ansatte (og betale dem bedre). Hvis der så kommer en hasteordre, så er man til at tale med om at forsinke leverancer. I fredstid er forbruget begrænset til øvelsesforbruget. Det er så faktisk en fordel, at visse leverancer bliver forsinket, fordi det giver en fornuftigere aldersprofil/lagerfriskning på depoterne, så man ikke kommer i problemer med "sidste salgdato". Man kan også lave aftaler om at bytte med allierede ved at have store ordrer liggende.
Der er tale om lagerstyring på et højere niveau.
Det næste problem er så, at man bestiller hjem hos fabrikanten til forsyning af allierede. Det viser sig jo, at være middelsvært åndssvagt, at have store depoter indenfor fjendens rækkevidde. De baltiske lande skal f.eks. principielt have deres depoter i Danmark eller Norge - jeg kan godt lide tanken om depoter i Norge i klippehuler - der skal noget klimakontrol til; men ikke noget videre.
Tilsvarende med fødevarer, så kan man lave en aftale med plumrose om en jævn produktion. Moderne dåser kræver jo ikke engang en dåseåbner.
Vi taler om lagerstyring som enhver, der har stået i lære i et supermarked vil være bekendt med.