Artilleri

De skal til Ukraine.

Jeg er ikke specielt ked af det - af den grund.

Nu kan vi få de CAESAR på et rigtigt chassis. Om det bliver et MAN, et SCANIA eller et Tatra? Jeg ved det ikke!

Hovedsagen er, at folkene få en bedre beskyttelse (vi har ikke brug for at luftfragte dem) og et chassis, så de kan følge med Piranha V. Men de skal have hastigheden på motorvej. Der skal også være plads til afløser besætning, for i krig skal de være på landevejen konstant. Der skal formentlig også være et genladningskøretøj, så man kan genlade fra en Hercules.

Nu får vi se, hvor megen ret, jeg får.

Det er ikke usædvanligt, at Danmark viger sin plads på produktionslinjen - det samme skete med Merlin helikopterne, da Storbritannien pludselig fik brug for dem i Afghanistan eller Iraq. Det kan vi godt, det bliver til vores fordel senere.

Men nu kan vi så bruge de frigjorte kræfter på at indføre HIMARS på samme chassis. vi får brug for 12-16 systemer, så vi har til 4 brigader og har reserve til at tage tab og lignende.

CAESAR er artilleriet til den middelsvære brigade på hjul. Hoved opgaven er at give ildstøtte til de mere fremskudte kompagnier. Det kræver en masse ild på kortest mulig tid, og så er man væk. At skyde på anden måde er alt for dyrt i ammunition - og transport af ammunition.

af artilleri ammunition.

Nu véd vi - så nogenlunde - hvordan og hvornår de forskellige systemer virker på konventionel ammunition.

Danmark, Norge og Tyskland køber Zuzana til Ukraine.

mmmm

Det er ikke CAESAR; men de rækker nok 40 km på en god dag.  Det er ikke CAESAR; men den er udmærket. Og så er de billige: 42-43 mio kr/stk.

Hvad der er nok så interessant er, at vi måske får gang i den slovakiske industri til at producere ammunition.

Det næste er, at antallet tyder på, at et artilleribatteri kommer til at bestå af 4 pjecer.

som Ukraine fik fra Tyskland. Havde brug for en "kærlig hånd" på værkstedet.

Elektronik har det ikke godt med at fise den af i 30 år. Alene det, at verden af i dag (elektronisk) er ikke så lidt anderledes end for 30 år siden.

Men de bliver repareret i Litauen. Men det er billedet helt generelt. De store lande er ikke så dygtige, som de selv synes. Ikke noget nyt dér.

Det har også været typisk, at de danske anskaffelser har været fra små lande - lige fra svenske lastbiler, til canadiske rifler.
Det er ikke noget problem, at bruge penge; men de skal bruges fornuftigt.

Vi skal dog ikke håne for meget. Man har genindført værnepligt i anledning af Corona - og det gik naturligvis galt, for de idioter, der har med værnepligtige at gøre - de er ikke blevet klogere. De duede ikke, da jeg var værnepligtig, de dur ikke i dag.
Nu gik det så ud over mink - til at overse. Når man har 2 års salg på lager for at loppe prisen op, så er der tid til at vente på, at det kinesiske marked kollapser, så der er lavet minkskind til de næste generationer.
Støjbjerget jamrer - det er hendes vælgere - men sandheden er nok så meget, at de pelsdyravlere var gået neden om og hjem. Problemet med erstatninger er, at ikke-realiserede gevinster ikke erstattes - helt almindeligt forsikringsprincip.

Det bliver så på Tatra chassiet?

France is said to be negotiating the transfer of 6 to 12 Caesar 155mm self-propelled howitzers originally destined for Denmark to Ukraine.

.

Hmm... jeg tror det pjattede Renault chassis i praksis begrænser både skudkadance og præcision.

Interessant nok er, at chassiet til Zuzana optager produktionnumrene. Der skal finansieres større investeringer i produktionsudstyr.

Wikipeia:

Jeg spekulerer på:

Hvad bliver effekten af f.eks. tjekkiske fabrikker laver ammunition til russiske kanoner. Kvaliteten kan kun blive bedre.

Der er vedligeholdelsesproblemer.

Fabrikanten regner med 100 granater om dagen, mens Ukrainerne skyder 300, det giver en forskel - og en ting er trykket i skidtet; men ved kontinuert brug formoder jeg, at det nok så meget er at røret overheder. Bare mit gæt.
Litauerne reparerer gerne fordi de reparerer i stedet for bare at bestille reservedele hjem.

Krauss-Maffei laver det klassiske fabrikant kneb - tjener ind på reservedele - oven i hatten på den traditionelle profit på salg af nye. Det tager sin tid at komme igennem med de forbedringer, der skal til. Det er først ved intenst brug at svaghederne viser sig. Dernæst skal man finde ud af at ordne problemet. Så skal produktionen lægges om. Det tager sin tid.

Ellemann er meget tæt på en erstatningsplan.

Wikipedia

Hmm... Jeg kan ikke se hvor hurtigt den kan affyre 6 skud med forskellig ladning og ammunition. Det skulle kunne leveres på ret så kort tid. Spørgsmålet er om. Nexter - når de tænker sig om - ikke kan levere noget hurtigere. Jeg tror ikke at Tatra chassiet skulle give problemer.

Det bliver man ikke meget klogere af - i hvert fald ikke mig.
Sammenligning mellem CAESAR og andre systemer.

Det interessante er imidlertid om leveret med 39 kalibre så også kan bruges på et EAGLE chassis? Det klarer sig åbenbart udmærket. og vil stadig være lufttransportabel med Hercules???

Når han slet ikke har forstået noget.

Jeg tror sagen er den, at de ATMOS formentlig skal monteres på et Eagle 6*6 chassis De er beskyttet mod granatsplinter og det er det, der giver tab for lette styrker. Rækkevidden skal opnås med basebleed. Evt. Excalibur. Det er godt nok dyre granater; men kan nok svare sig.

Det raket artilleri, der er tale om kan formentlig ses her! Det svarer så til HIMARS men er måske en del billigere. Fidusen er, at det er artilleri til brigadens dispositions artilleri.

Det kunne være at tidl. brigadegeneral måske er så meget tidligere, at han er senilitetsramt - en fuldtræffer. Han har i hvert fald ikke læste dybsindighederne på denne kanal.

Rørartilleriet er så bataljon kampgruppernes artilleri. CAESAR kan så leveres når fabrikanten får tid og kommer ned i pris.

Lad mig filtrere, hvad der kan have bredere interesse:

1. Russerne har ikke længere artillerioverlegenhed. De kan nok ikke forsyne pjecerne fra fremskudte depoter, men er nødt til at have dem længere tilbage, hvilket bruger flere lastbiler.
2. Et halvbatteri med ukrainere er lige så effektivt som et fuldt russisk batteri. Men med det halve ammunitionsforbrug?
3. De gider ikke flytte sig af angst for contraild fra russerne. Inden deres artilleri er rykket så meget frem, at de kommer indenfor rækkevidde, så er de med sikkerhed også kommet indenfor ukrainernes rækkevidde. Og så skal de transportere ammunitionen det længere, den ammunition, de har problemer med at skaffe.
4. Billige droner er en rationel erstatning for fremskudte observatører og er formentlig den mest effektive udnyttelse af droner. Koster ingenting og bliver dronen skudt ned, så tager man bare den næste.
5. De bruger de trukne M777 til kontra-kontra ild, dvs, de beskyder de fjendtlige pjecer der beskyder eget artilleri. Det kan dels være den bedre ammunitionskvalitet, dels bedre kanoner, dels base bleed granater
6. Det kan godt give et par kilometre og/eller mindre ladning for den (groft sagt) samme kaliber. Hvilket er lige præcis, hvad der er brug for. Begynder fjenden at skyde mod egne pjecer, så kender man rimelig præcist afstanden - og så er man bare et par kilometer længere væk.

Under hensyn til den kritik Nato er kommet med af den danske hær, så må man nok sige, at jo mindre Forsvarskommandoen og Forsvarsministeriet får at skulle have sagt, jo bedre. Det er ikke mere indviklet end selv en politiker kan forstå det. Jeg forstår så også hvorfor man fra politisk hold ikke ønsker at smide penge ud på tåbers "geniale" betragtninger og inkompetence på landsforræderisk niveau. Der kan godt udspares betydeligt med stillinger i hæren, der ikke skal genbesættes, når man har fået fjolserne, der ved at de er inkompetente - det har vore allierede allerede fortalt dem.
At man så har holdt den kritik klassificeret skyldes formentlig, at man véd, at der er landsforrædere i forsvarsudvalget.

Thomas skrev:Wikipedia

Hmm... Jeg kan ikke se hvor hurtigt den kan affyre 6 skud med forskellig ladning og ammunition. Det skulle kunne leveres på ret så kort tid. Spørgsmålet er om. Nexter - når de tænker sig om - ikke kan levere noget hurtigere. Jeg tror ikke at Tatra chassiet skulle give problemer.

Det bliver man ikke meget klogere af - i hvert fald ikke mig.
Sammenligning mellem CAESAR og andre systemer.

Det interessante er imidlertid om leveret med 39 kalibre så også kan bruges på et EAGLE chassis? Det klarer sig åbenbart udmærket. og vil stadig være lufttransportabel med Hercules???

Sæt dem på et Piranha chassis, så er man ligesom lidt bedre beskyttet. Det at indbygge spader skal man jo under ALLE omstændigheder.

Desuden vil raketkasterne få billigere ammunition.  Nu da Ukraines behov gør, at produktionen har fået ild i røven.

Lad os håbe, at der beordres noget flere end de 19 pjecer. Fordi der vil være brug for, at nogle af dem går i stykker.

Det er derfra tallene for de daglige russiske tab kommer.

10.000 granater om dagen.https://www.quora.com/How-accurate-is-M777-artillery

Det skal sammenholdes med at russerne taber mellem 500 og 1000 mand om dagen.
Tallene er langt fra præcise; men giver os en idé om opgaven.

Sådan i gennemsnit 10-20 granater/pr. fjendtligt tab. Jeg tror ikke meget på, at sårede er 2-3 gange større end dræbte. Det gør jeg ikke: Fordi deres sanitetstjeneste VIRKER IKKE. Førstehjælp i den russiske hær er affaldssække til ligene.

Siger vi, at et skyttehul er 1½ * 2 meter² - mindre gør det vel ikke, fordi man skal kunne betjene våben i beskyttelse.

Nu er "Circular Error Probality" den cirkel indenfor hvilken ½ af alle granater rammer. M777 er specificeret til en CEP på 50 meter på 25 km afstand. Jeg garanterer ikke for de tal; men det er dem vi har.

Går vi ud fra at elevation og retning er normalfordelte - hvilket de med garanti ikke er, de er nærmere exponentielt fordelte (rent gætværk fra min side), fordi store afvigelser er mere sandsynlige. Men det er de oplysninger, jeg kan finde at polere altertavler med. Desuden vil eksponentiel fordeling i to dimentioner give en gamma-fordeling af grad 2 og dermed en mere jævn fordeling. Men igen det er princippet, jeg (vi) er interesseret i (ikke at skolelærere ikke kan regne, det ved vi godt) er interesseret i her.

Men er de to dimensioner normalt fordelte bliver radius af cirklen til en Rayleigh fordeling:
Den akkumulerede funktion er således (kik selv efter):

(1) F(r,s) = 1- exp(-r²/2s²) <=>
(2) CEP = exp(-r²/2s²)

hvor r=radius af cirklen - hvilket også er en antagelse, der vil noget, fordi det er nok nærmere en elipse.
s er en skala parameter.

Vi ved (antager), F(50meter, 25 km) = ½, vi kan dermed finde skalavariablen.
s²
(3) exp(250 meter²/2*s² km²  = ½ <=> 250 meter²/2*s²*km² = ln(½) = ca. 2/3 <=>
(4) 250 * (meter/kilometer)² = 4/3 s² <=> s² = 187 (meter/kilometer)² <=> s = ca. 13 meter/km.

Dvs. r er nogenlunde liniær, fordi vi har i parentesen (2) at både r og s er kvadrerede.

Konsekvensen er at radius på cirklen på 10 km afstand er ca. 50 meter * 10/25 = 20 meter. Kommer man tættere på, så er det nok bedre at bruge morter.

Men jeg kan sagtens have lavet en regnefejl ét eller flere steder.

På billedet man ser, hvordan:

1. Det væsentlige er, at de tunge investeringer er foretaget (bygninger). Det man nævner er småting.
   
2. Det hun nævner er hjulbasen - jeg kan ikke lide det chassis. HIMARS er på - ikke at det ikke virker - med forsigtighed. Skal man skyde fra den skjulte kote, så skal man ikke falde bagover. Desuden er jeg ikke entusiastisk hvad angår affjedringen - det er formentlig gammeldags bladfjedre, de benytter. Jeg går ud fra at polakkerne sætter dem på et tidssvarende chassis.
   Problemet er at køretøjet er rigeligt "højbenet" og derfor vakkelvornt.
   Piranha V har problemet med at forcere skyttegrave, fordi den er næsetung. Men hovedproblemet er formentlig glatførekørslen.
   
3. Man skal så også have banket schweizerne på plads - det er noget forbandet pjat, at man ikke kan sende gamle Piranha III til Ukraine.
   
4. Når man er så langt, så er det ikke noget problem at få prisen på ammunitionen banket ned.
   
5. Fidusen er, at man slipper for 205 mm rørartilleriet. Det er et helvede at tumle rundt med: Både pjecen og ammunitionen. HIMARS kræver så at sige intet personel.
   Dertil kommer, at 205 kun giver en mindre fordel i rækkevidde, som klares med base-bleed til 155 mm.
   

Det kommer til at kræve nogle investeringer!

Men det er jo en vare, der er efterspørgsel på.

Problemet er, at der er stordriftsfordele i ammunitionsproduktion; men en branche konsolidering øger sårbarheden, som vi ser i disse dage.

Benytter tilsyneladende en anden taktik.

Halvbatteriet affyrer hver 3 granater hurtigt og hele batteriet skifter stilling INDEN granaterne rammer jorden. Det begrænser naturligvis ammunitionsforbruget. Det har så også den fordel, at røret ikke løber varmt - og kan laves lettere.
Det kræver bare, at man på forhånd har rigeligt med skiftestillinger.

Hvor effektivt er det i praksis? Det får vi nok at vide.

Hvilke konsekvenser bør det få for Danmark?

Hvis vi forestiller os en hær, der er klar til fremtidens umiddelbare udfordringer - og de er mange, fordi intet tyder på at terroriststaten Rusland ændrer opfattelse eller metoder. Det har de ikke gjort i århundreder. Om Putin dør af kræft i morgen vil næppe ændre noget kvalitativt ved Rusland, ligeledes er den Mellemøstlige terrorisme ikke noget, der bare forsvinder af sig selv.

Hæren bør bestå af tre brigader:

1. Den tunge brigade med Leopard 2 kampvogne og CV90 infanterikampkøretøjer (eventuelt suppleret med Leopard 1). Bestående af 4 kampbataljoner med stampersonel. Umiddelbart vil der være tale om en afdeling tungt artilleri - og da PzH2000 går i produktion igen (opdateret) er det et indlysende valg. Om der skal brigaderes (sammensættes med de forskellige våbenarter) på bataljons - eller brigadeplan vil afhænge af opgaven.
   Erfaringerne (gennem snart 100 år), at tanken om lufttransportable kampvogne er dødfødt: Man kan ikke få 70 tons køretøjer til at flyve i flok - ikke uden en fuldstændig prohibitiv anskaffelse af transportfly. Nej, tunge enheder skal transporteres til søs og til nød jernbane.
   
2. En middelsvær brigade på Piranha V chassis, der principielt skal forskydes på landevej. Det skulle være muligt, fordi øst-vest vejene i Tyskland og Polen vil være optaget af disse landes transportbehov - om de skal køre fra Padborg eller kan færges til Danzig? Det er en klar stabsopgave at analysere. Dvs. Brigadens operative stab.
   Forsyningen skal dels være ved depoter af brændstof og ammunition, dels med de Hercules, som Briterne får "til overs", når de går over til Atlas, som er det fly, der imødekommer Storbritanniens behov.
   Den umiddelbare artilleriopgave kan formentlig løses af den Slovakiske Zuzanna-2, der overkommer nogle af de begrænsninger, som CAESAR lider under. Man kunne også forestille sig at tårnet fra Zuzana-2 sat på et Piranha chassis? Det vil formentlig betyde, at man må klare rækkevidden med den ammunition, der anvendes - og ikke blindt bare putte mere krudt i kammeret.
   Disse køretøjer kan til nød lufttransporteres; men det er urealistisk at transportere 150-200 køretøjer ad luften indenfor en overskuelig tid. Kan de køre på landevej, så går
   
3. En let brigade på Eagle V, hvor artilleriet enten er en moderne 105 mm eller en 155 mm haubitzer som M777 på 6*6 Eagle. Så vidt jeg har kunnet finde ud af, så kan disse
   transporteres med Hercules. Kan evt. klares med en smule planlægning.

Jeg hørte på Youtube en ukrainsk artillerist bemærke at russisk artilleris rækkevidde måles i yards (alen) og vestligt måles i meter.
Jeg citerer efter hukommelsen, fordi en meter er ca. 10% større end en alen.
Det svarer nogenlunde til mit skøn over hvad kvalitetskontrol og korrekt opbevaring kan give. Forskellen kan synes irrelevant.
Men det pudsige er, at jeg og en "praktisk mand" når nogenlunde samme resultat. En angivelse, som man når til på to så forskellige metoder har en god chance for at være både korrekt og præcis.

Min pointe er, at muligvis skal man have en 155 mm haubitzer på Piranha V til de lette tropper?
En M777 Haubitzer har en mundinghastighed på ca. Mach 2,4 med super 8 ladning. Spørgsmålet er om så voldsom en ladning giver særlig megen mening? Ladning 6 plejer at være rigeligt. Problemet er, at luftmodstanden (og dermed den bremsende effekt) stiger med kvadratet på hastigheden - samtidigt har man modstanden mellem (Mach 0,8 og 1,2) hvor luftmodstands koefficienten ca. 4 dobles. Spørgsmålet er, hvor meget der opnås med den smule ekstra hastighed den større ladning giver.
Det skal opvejes mod rekylen som kanon og/eller køretøj skal absorbere. Rekylen er modsat rettet og lige så stor som mundingshastighed gange granatmassen. Da en 155 mm granat er temmelig tung, så er det nok smart at reducere rekylen ved en lavere ladning/mundingshastighed. Dertil kommer belastningen af bundstykke og ramme (dvs. slitagen).
Hvis der er brug for længere rækkevidde, så er det måske smartere at anvende base bleed granater, der noget dyrere. Men den merpris skal opvejes med at den selvkørende pjece kan gøres lettere. Det afgørende for ammunitionsforbruget er, at man rammer, hvad man sigter på - for så vidt russerne kan siges at sigte?

Ukraine rykker frem med infanteri indtil de enten når de fjendtlige skyttegrave eller bliver opdaget og russisk artilleri begynder - den ild bliver besvaret af ukrainsk artilleri.
Dernæst begynder den russiske fremrykning på én af siderne. Fidusen er, at det ukrainske artilleri skyder fra en ny position.

Men det afgørende er, at det vestlige artilleri er af en bedre kvalitet: Det giver en ca. 10% større effektiv rækkevidde. Det bliver på en normal 20 km effektiv rækkevidde med traditionel ammunition en ekstra par kilometer - og det er nogenlunde det, som Ukraine rykker frem med ad gangen i øjeblikket. Tager man en højde på et par hundrede meter, så fås den rækkevidde til de trukne haubitzere, der er lettere at bakse op på toppen af bakken. Ammunitionsforbruget er nogenlunde det samme; men man bevæger sig fremad.
Vi ser det også på, at tidligere, så mistede russerne 1-2 artilleripjecer. I dag mister de 1-2 dusin artilleripjecer dagligen.
Det andet er, at man bruger billige droner til at korrigere ilden: Det betyder, at man fra ukrainsk side skærer voldsomt ned på tabene fra fremskudte artilleriobservatører. I artilleriet har man altid haft de store tab blandt disse observatører.

Det med ammunitionsmanglen er til dels et pseudoproblem: Man kommer altid til at mangle de våben, der virker, fordi man - logisk nok - bruger de våben, der VIRKER. Man vil altid komme i en mangel situation.
Det at vi forærer Ukraine snoldede 8.000 granater er for mig et udtryk for, at man indgår en forholdsvis stor kontrakt med en mindre tjekkisk eller italiensk producent. En kontrakt som ikke er vanvittig interessant for de store producenter, der investerer i de avancerede moderne maskiner. Det betyder så også, at storproducenterne har masser af brugte maskiner på markedet til en pris som en lille producent kan betale. Det er så noget de forholdsvis nye Nato-lande kan bruge, fordi de andres brugte (men ikke nødvendigvis slidte maskiner) er et teknologisk fremskridt for mindre producenter. Noget, der gør at deres medarbejdere kan få en lønforhøjelse - og stykprisen kommer ned.
Skydeentusiasterne i USA kan stadig få 8 mm Mauser ammunition til deres historiske rifler - nyproduceret. Hvorfor man kan synes, at det er morsomt at skyde med den - det er mig en gåde. 8 mm spitzer er en brutal patron, der principielt er anvendelig i bolt action rifler. Den var så brutal, at den gav problemer i maskingevær, fordi den smaskede bundstykket i så hårdt at gennem returfjederen, at den rev patronen "out of battery" og eksploderede udenfor kammeret (hvilket er uheldigt - meget).

6:15 Følgende iflg. SLOVAKISK presse:

1. 2 stk. Zuzana - 2 leveres i den nærmeste fremtid til Ukaine
2. De første doneret af Tyskland, Danmark og Norge.
3. Kontrakt på 39 mio. EUR - i alt 16 pjecer eller 18 mio.kr. stykket. Vi kan konstatere, at de er billige.
4. Tyskland vil finansiere købet.
5. Ukraine har bestilt et tilsvarende antal.

Dansk presse omtaler kun, at der er tale om en "møgsag" på Jakob Ellemanns bord efter tilbagevendelsen. Der er noget, der stinker af landforræderi i det Konservative Folkeparti - Lars Platfod har også meldt sig ud af partiet. Ordningen kan være lavet så kringlet for at komme uden om Danske Bank. Nu kan Nationalbanken udstede statsobligationer til Tyskland som betaling. Desuden er der landsforrædere i Folketinget og Forsvarskommandoen - også i Tyskland.

Det tyder på, at Danmark og Norge skal have 16 hver senere? Det er til 5 halvbatterier + 1 til uddannelse. Helt klart er en ordre på 32 pjecer det, der skal til for at sætte en ordentlig serieproduktion i gang. Så vi kan få kvalitet til en hæderlig pris.

Idéen er fremragende.

Det er billigt. Det bør man overveje til Hjemmeværnspersonel, der nærsikrer f.eks. flyvestationer. Her tænker jeg på de fremskudte flyvepladser, man kan anvende til genforsyning af lette tropper med de C-130, som vi forhåbentlig får. Udmærket mod selvmordsbombere - de vil fortsat være en trussel.

Fidusen ligger i, at HIMARS rammer og ligger udenfor russernes effektive rækkevidde.

Vi ser, hvordan de daglige tab af russisk artilleri ligger på mere end 1 dusin pjecer. Ukraine er så smart, at deres propaganda taler sandhed; men naturligvis ikke hele sandheden. Der vil altid være et problem med at få bekræftet de skøn som man opgør fjendens tab i. Det værste er, at de meldinger - med garanti - er mere præcise og korrekte end de oplysninger, som russerne opererer med.

Den vigtigste funktion for dronerne er formentlig korrektionen af artilleriild. Man slipper for fremskudte observatører, der traditionelt ikke overlever ret længe. At der ryger en drone, der koster mindre end en artilleri granat - det er det skidt, man må smide til. Det næste er, at man bruger droner og dårlige missiler til at få russerne til at røbe luftværnets placering. Det er så også helt fint, at beskyde Moskva med billige droner - og dermed tvinge russerne til at prioritere Moskva frem for fronten med disse ret så kostbare systemer. At opbygge et missilbånd langs hele fronten er i praksis uoverkommeligt. Luftværnsmissiler er til forsvaret af punktmål.

Jeg er ikke enig i vurderingen af, at den ukrainske offensiv går dårligt. Det er rigtigt, at Ukraine ikke vinder terræn i håbet omfang. Det håb bygger så på urealistiske vurderinger fra vestlige observatører. Ser vi på tabene, så er det rimelig klart, at de ukrainske tab i offensiv ligger på 1/3 - 1/5 af de russiske. Det gør de, fordi man nægter at slås på russernes betingelser.

At én salve fra HIMARS kan ramme 5 mål gør, at pengene til den dyrere ammunition er givet godt ud. Dernæst begynder industrien i Vesten at komme i sving.

Den anden faktor er, at med så lang en front, så vil russernes front uundgåeligt blive strukket. Ukraine er i offensiven og bestemmer dermed tid og sted. Så snart ukrainerne trykker det mindste, så bliver russerne nødt til at rykke forstærkninger til undsætning. Fronten er så tyndt besat, at et artilleriangreb ikke kan ske uden at rykke pjæser og dermed bliver afstanden til depoterne også større. Minefelterne kan ikke bevogtes med ild - det eneste, der sker er, at man røber artilleriets position - med det forudsigelige resultat, at de får HIMARS på besøg - og russerne kan ikke ramme HIMARS.

Bare en lille smule.

Som f.eks. at sætte dem på et Piranha chassis. En fuldtræffer må man jo bøje sig for; men det er IKKE tilfældet her!
Spredning og pansring er ikke nødvendigvis uforenelige størrelser.

Noget af forklaringen på de russiske tab af artilleripjecer.

Den sidste måned eller to har vi set, at Ukraine melder om russiske tab af artilleripjecer - altså dusinvis af artilleripjecer - dagligen. Tilsyneladende kræver man video bekræftelse af destruktionen.

1. Tilsyneladende overlader Ukraine ubeskyttede køretøjer og fremskudte depoter til billige kamikaze droner.
2. Tilsyneladende afgiver halvbatteri føreren ét skud for række, der ikke rammer noget; men får korrigeret ilden til de to andre pjecer i halvbatteriet. Man kan skønne afstanden ved at se på tidsforskellen mellem første skud og de øvrige.
3. Det er noget af en præstation, at ramme med koldt rør. Så de Ukrainske pjecer må være tæt på, når de tager en konvoj.
4. Fidusen er, at russerne røber deres stilling og derefter er de sårbare overfor kontraild.
5. Ukraine er ikke tilsvarende sårbare, for når de har skudt, så er de kørt! Det betyder så at hvis første salve ikke rammer, så må man forsøge igen fra en ny stilling. De enkelte køretøjer, der bliver ramt er formentlig nogle, der har undgået første salve - dem henter man så med kamikaze droner - for at den skal virke, så skal man være ret tæt på og have en observationsdrone hængende, der kan give koordinaterne til infanteriet. Det ses også af, at opgivne køretøjer er blevet forladt i en fart, så der er åbne luger - men masser af ammunition - og så er en håndgranat gennem lugen rigeligt til en sekundær eksplosion.