Anskaffelse af artilleri.

Vi begynder nu at få vurdering af behovet for anskaffelse og genanskaffelse:

Thomas skrev:I almindelighed ganske ædruelig.

• Vi har i almindelighed lusket omkring tabstallene som katten om den varme grød; men tager vi de tal, som Herbst nævner.
  Antallet af døde russere pr. dræbt ukrainer:
  Ukraines skøn: 7½ pr. ukrainer.
  Britisk skøn: > 5 pr. ukrainer.
  
  Begge tal kan være "rigtige". Jeg tror Ukraine indregner sårede, der er så hårdt kvæstede, at man ikke gider behandle dem - mange af dem er jo alligevel straffefanger, som ellers ville rådne op i fængsler.
  Briterne tager nok udgangspunkt i erfaringsværdier fra diverse krige - hvilket ikke er at affærdige uden videre.
  
  Hvorom alting er: Vi taler om russiske tab, der er ude af proportion til de ukrainske. Før krigen var befolkningen i Rusland ca. 3 gange større end Ukraines. Problemet er, at russerne har brugt etniske trælle i vidt omfang, så race-rene russere er blevet skånet.
  
• En anden faktor er, at Ukraine anvender kvinder i langt højere omfang. Det er forståeligt nok, hvis valget er mellem at blive voldtaget (og myrdet) og så slå svinet ihjel. Valget er let.
  På samme måde, som den modbydelige skolelærer til Søren Pape Poulsen, der sender sin trækkerdreng ud for at voldtage. Der er tale om nødværge og en betydelig erstatning burde have været udbetalt til offeret for skadedyrets uhumske lyster.
  
• Xi PingPongs inspektion af sin vassal. Timingen af ICC's arrestordre er eminent. Xi kan ikke nå at aflyse - uden at skade ham mere end at gennemføre.
  

Det ukrainske ammunitionsforbrug er 1/10 til 1/4 af det russiske forbrug.

• Russerne bruger med andre ord 7-10 gange mere ammunition og har 5-7½ gange så store tab. Sammenlignet med Ukraine.
  Det er uholdbart - uanset hvem man er.
  
• Nu kan vi skønne, hvor store lagre vi skal anskaffe. Hvis vi betegner lagrene vi gik ud fra som X - og forudsætter, at de var nogenlunde på aftalt niveau. Y betegner så det vi skal anskaffe:
  Y er så det vi skal indkøbe.
  
  Y = X + 2X
  
  Dels skal vi genfylde depoterne, dels skal vi have dobbelt så meget (mindst), når Ukraine løber tør for ammunition løbende, så er magasinerne afgjort for småt tilmålte.
  
• Indkøb af pjecer skal tage højde for dels, materiel under vedligehold/reparation, dels naturlig slitage. At indkøbe 20 selvkørende pjecer er ALT for lidt. Vi skal doble det tal op for at tage hensyn til tab - dvs. 40. Hertil kommer, at iflg. Ukrainske tal, så er 1/3 af materiellet under vedligehold. Så vi skal op på minimum 60 pjecer.
  

Det gør, at man kan afgive en respektabel ordre, så leverandørerne kan investere i det produktionsudstyr, der kan bringe stykprisen ned.

Et punkt, man til stadighed overser ved donationerne til Ukraine er: Ukraine bruger ammunition og våben til præcis det formål, skidtet blev anskaffet til: Nemlig at nedkæmpe russerne.
Men erfaringerne siger også, at Forsvarskommandoens vurdering af behovet er helt hen i vejret. Den med at slutte sig til vurderingerne ud fra organisatoriske oplysninger om fjendens styrke - det går IKKE! Forsvarskommandoens vurderingsgrundlag er FORKERT!

Ukraine bruger en samlet månedsproduktion på én dag.

Et eksempel på, at et rigtigt tal (det er formentlig rigtigt), der er mindre relevant er blevet vildledende.

Sagen er jo, at spørgsmålet på EU-plan er at fabrikanterne skal ikke bare bruge de gamle anlæg og værktøjer: Det vi vil have dem til er at investere i tidssvarende produktionsudstyr og som sådan bliver produktionen suboptimal, hvis producenterne ikke kan investere.
Det er ikke mærkeligt, at forbruget overstiger produktionen (begge dele pr. tidsenhed) - det er derfor man har lagre og beredskabsammunition.

Problemet ligger i, at få dimentioneret produktionsapparatet så afskrivninger og pris passer til det planlagte niveau for lagrene. Det er i situationen afgørende at man kan anvende eksisterende faciliteter og arbejdskraft - for at undgå overinvestering og fordyrelse af produktionen, så skal det langsigtede perspektiv involveres.
Det er en udmærket plan, at man i EU-regi finansierer investeringerne i produktionsfaciliteter - også sådan at man undgår monopoldannelse.

Hvis man med ét finansierer ethvert maskinværksted, så de kan producere ammunition, så vil man have en overkapacitet i branchen - og skubber problemet omkring pris over på fabrikanterne af produktionsudstyr. Betalingen for leverancerne kan passende delvist udgøres af afdrag på gælden fra finansieringen. Dette afdrag skal så have et modsvar i afskrivningerne på produktionsudstyret.