Artilleri

Det undrer mig!

• 40.000 granater á 50 kg = 2 mio. kg = 2.000 tons.
  
• Vi taler 2.000 granater pr. rør. Det undrer mig egentlig, at man regner med at kunne skyde 2.000 granater gennem ét rør. Der kan ikke være meget rifling tilbage efter sådan en omgang. Vi taler immervæk 155 mm (eller 6") - jo større kaliber, jo mere slider hver granat. Bliver man ved med at skyde i et udslidt rør, så får man, hvad tyskerne kalder "ein Rohrkrepierer" - dvs. granaten eksploderer i løbet, hvilket generelt antages at være uheldigt.
  
• Muligvis er det fordi man ikke har kunnet erobre tilstrækkeligt med russisk ammunition og kanoner. Det er problemet med effektivt forsvar: Angriberens materiel bliver beskadiget, så man ikke kan anvende det selv - brand-irriterende.
  

Jeg har min skepsis mht. russisk artilleri's effekt - En kanon uden krudt er ikke meget værd.
Intens artilleriild laver en grusom masse murbrokker - men skaden på mennesker er som regel til at overse.

Thomas skrev:Det undrer mig!

• 40.000 granater á 50 kg = 2 mio. kg = 2.000 tons.
  
• Vi taler 2.000 granater pr. rør. Det undrer mig egentlig, at man regner med at kunne skyde 2.000 granater gennem ét rør. Der kan ikke være meget rifling tilbage efter sådan en omgang. Vi taler immervæk 155 mm (eller 6") - jo større kaliber, jo mere slider hver granat. Bliver man ved med at skyde i et udslidt rør, så får man, hvad tyskerne kalder "ein Rohrkrepierer" - dvs. granaten eksploderer i løbet, hvilket generelt antages at være uheldigt.
  
• Muligvis er det fordi man ikke har kunnet erobre tilstrækkeligt med russisk ammunition og kanoner. Det er problemet med effektivt forsvar: Angriberens materiel bliver beskadiget, så man ikke kan anvende det selv - brand-irriterende.
  

Jeg har min skepsis mht. russisk artilleri's effekt - En kanon uden krudt er ikke meget værd.
Intens artilleriild laver en grusom masse murbrokker - men skaden på mennesker er som regel til at overse.

Hvis man rent faktisk har tænkt sig at ramme noget.

Den væsentlige forskel er vægten.

M777 kan løftes af Hercules og Hercules kan lande hvor meget lidt andet kan.

Afhængig af ammunition, så kan man i praksis ramme 30 km. væk, hvilket kan være af betydning, hvis fjenden ikke kan få sit artilleri i stilling.

Vi får se?

Eller 90 pjecer. Det hænger bare ikke sammen med 144.000 granater.

dvs. 1.600 pr. pjece. Jeg har min alvorlige tvivl om, at de kanonrør i det hele taget kan overleve 1.600 skud. Wikipedia er stærkt undvigende i sine forklaringer.

Men det tyder på, at Ukraine vil holde knibtangens kæber åbne ved at lade kanonerne blive forsynet langs en vej og rette sine skud skiftevis til den ene og den anden side???

Koster ca. 15 mio. kr. stykket.
Nu er hovedudgiften ved artilleri ammunition - og den er også ret billig - afhængig af hvad det er: En Excalibur granat koster 1/4 - ½ mio. kr. stykket.
Det er så heller ikke skræmmende, hvis man har tænkt sig at ramme.

Egentlig ville jeg have 105 mm., der er lettere at uddanne på (og lettere at forsyne, kræver ikke så megen forberedelse.) - og det er da også en mulighed; men Ukraine flytter lidt på kaliberene.

Den kan stadig flyttes med Hercules, så jo, det er en mulighed.

For praktiske formål:

Normal ammunition 20 km
Bas Bleed (heller ikke vanvittig kostbar) 30 km
Excalibur 60 km (En ting er forsøg; men praksis er nok noget andet?)

Pointen er, at hvis man rammer, så betyder kadencen ikke så meget. Problemet med M777 er, at de kan ikke skyde ret meget før de bliver slidt op; men hvis man har tænkt sig at ramme, så skal man ikke skyde så meget.

Jeg anser ikke M777 for et alternativ til CAESAR. CAESAR er formentlig i stand til at skyde en 20 granater ud i løbet af 3 minutter - jeg vil stærkt anbefale, at man lader røret køle af en smule inden næste omgang. Men et halvbatteri på 3 kanoner CAESAR kan formentlig affyre 60 granater mod samme mål, hvor de alle rammer indenfor ét minut.

Der er tale om forskelligt værktøj til forskellige opgaver - og NEJ, man kan ikke bruge værnepligtige - værnepligtige er løsningen på et spørgsmål ingen seriøst har stillet.

Det, der bare slår mig er, at sammen med Harpoon "sea skimmers" så har en Excalibur nogenlunde samme rækkevidde. Det er et kystbatteri, der sammen med Harpoon - billigt - kan lukke et bælt. En 6" granat skal nok sænke selv et ret stort skib. Tommelfingerreglen siger, at pansertykkelsen skal være den samme som kaliberen på den sandsynlige kanon, der beskyder.
Oprigtigt talt - ingen skibe i dag har 6" tykt panser.

Vi så jo, hvad der skete med Moskva, da den ville lave kystbombardement: En decideret DÅRLIG idé.

Pointen med CAESAR er:
Med en køretøjsvægt på ca. 30 tons kan den følge med Piranha V i hurtig forskydning ad landevej. Den har en let beskyttelse under marsh - hvilket er, hvad der er behov for.
Reklamesludderet omkring at være lufttransportabel - glem det!

Forskydningshastigheden vil være betydelig, fordi den og Piranha V kan benytte biveje og dermed ikke blive rodet ind i morderiske trafikpropper.
Et batteri på 6 pjecer kan affyre 20 skud pr. pjece i løbet af 3 minutter eller 120 skud i en samlet ildåbning. En 155 mm. granat vejer knap. 60 kg.
120 * 60 kg = 7½ tons: Det er ½ Hercules. Dvs. to salver pr. Hercules (vel nok egentlig 3? - fordi som standard vil batteriet have 3 stk. 120 mm morterer).

Når man forskyder, vil man have 2 salver på pjecerne. Jeg tror så også, at man i batteriet vil have en lastbil organisatorisk med kommandobefalingsmanden (KBM) som leder. Dvs. 2 salver pålæsset lastbilen under forskydning. Her bliver daglig melding ikke noget problem!
KBM kan kikke på sin lastbil og se om der er krudt på den - er der ikke det, så skal han have rekvireret mere, som kan flyves ind næste dag med en Hercules. Man skal bare køre i to timer til en lille forsynings flyveplads.

Læg mærke til hvordan Ukrainerne bruger deres artilleri! Russerne støder frem og man lægger et baghold så infanteri, panser og artilleri smadrer fjenden samtidigt. Det er ikke ret mange granater ukrainerne bruger på indeværende tidspunkt. Når fremrykningen så er standset, så kører panseret frem: De skal have fat i det fjendtlige artilleri, så vi kan få flere af de fortryllende eksplosioner.

Thomas skrev:Pointen med CAESAR er:
Med en køretøjsvægt på ca. 30 tons kan den følge med Piranha V i hurtig forskydning ad landevej. Den har en let beskyttelse under marsh - hvilket er, hvad der er behov for.
Reklamesludderet omkring at være lufttransportabel - glem det!

Forskydningshastigheden vil være betydelig, fordi den og Piranha V kan benytte biveje og dermed ikke blive rodet ind i morderiske trafikpropper.
Et batteri på 6 pjecer kan affyre 20 skud pr. pjece i løbet af 3 minutter eller 120 skud i en samlet ildåbning. En 155 mm. granat vejer knap. 60 kg.
120 * 60 kg = 7½ tons: Det er ½ Hercules. Dvs. to salver pr. Hercules (vel nok egentlig 3? - fordi som standard vil batteriet have 3 stk. 120 mm morterer).

Når man forskyder,  vil man have 2 salver på pjecerne. Jeg tror så også, at man i batteriet vil have en lastbil organisatorisk med kommandobefalingsmanden (KBM) som leder. Dvs. 2 salver pålæsset lastbilen under forskydning. Her bliver daglig melding ikke noget problem!
KBM kan kikke på sin lastbil og se om der er krudt på den - er der ikke det, så skal han have rekvireret mere, som kan flyves ind næste dag med en Hercules. Man skal bare køre i to timer til en lille forsynings flyveplads.

Læg mærke til hvordan Ukrainerne bruger deres artilleri! Russerne støder frem og man lægger et baghold så infanteri, panser og artilleri smadrer fjenden samtidigt. Det er ikke ret mange granater ukrainerne bruger på indeværende tidspunkt. Når fremrykningen så er standset, så kører panseret frem: De skal have fat i det fjendtlige artilleri, så vi kan få flere af de fortryllende eksplosioner.

Med halvdelen base bleed ammunition, så kan artilleriilden følge modangrebet og forsøg på at lægge et baghold fra fjendens side kan få en gang artilleriild. Morter halv-batteriet rykker også frem og gør livet mere end vanskeligt for de sørgelige rester af angriberne, der er blevet "plinket".

Læg mærke til:

Efter at have smasket den russiske forsvarschef, så klipper artilleriet forsyningskolonnen.

Det er pointen:

Det er rigtigt, at base bleed granater er dyrere end almindelige granater - ca. dobbelt så meget: Fidusen er imidlertid, at man kan afgive flere salver inden fjendens artilleri får skudt sig ind på de længere afstande. Dernæst, så er det et spørgsmål om fjenden i det hele taget har rækkevidden til at ramme ens batteri! Granater, der hamrer ned et par kilometer væk er ikke specielt farlige for artilleriet.

Thomas skrev:Det er pointen:

Det er rigtigt, at base bleed granater er dyrere end almindelige granater - ca. dobbelt så meget: Fidusen er imidlertid, at man kan afgive flere salver inden fjendens artilleri får skudt sig ind på de længere afstande. Dernæst, så er det et spørgsmål om fjenden i det hele taget har rækkevidden til at ramme ens batteri! Granater, der hamrer ned et par kilometer væk er ikke specielt farlige for artilleriet.

Fidusen er ikke så meget raketmotoren skubber granaten; men raketten forhindrer luften i at smække sammen bag granaten og suge granaten ned i fart.
Base bleed er godt nok dobbelt så dyre granater; men for at opnå samme rækkevidde, så skulle man op på en 184 mm granater. Nu er 155 mm = 6" og dermed er 184 mm = 7 1/4 ".
Det næste step up er M982 Excalibur, som (angiveligt) giver en rækkevidde på 40 km. Det tilsvarende overslag for det er 202 mm. Det tal er så tæt på 205 mm eller 8" (som er tungt artilleri i vore dage). Det får mig til at formode, at man regner baglæns: Forstået på den måde, at givet Excalibur, så kan man slippe for 8" kanonerne. Det er spørgsmålet om Excalibur kan bringes så meget ned i pris, at det kan svare sig.
Hertil skal siges, at den pris ligger temmelig højt.
Baggrunden for at USMC begyndte at flyve med Harrier var, at man ville slippe for 205mm kanonen - den (og ammunitionen) er forbandet besværlige i gummibåden på vej ind til kysten. Problemet med Excalibur er, at granaten koster 10 gange så meget som en traditionel granat.

Perspektivet er, at en 155 mm. er lige så god som en 205 mm. At effekten af 205 mm granaten så er det større - javel; men så sender man en salve fra et halvbatteri af sted. Det er ikke mere besværligt. Vi skal hele tiden tænke på vægtbesparelsen og reduktionen i antallet af lastbiler, der skal forsyne pjecen - sidstnævnte er helt tydeligt et PROBLEM for russerne - ukrainerne har smadret stort set lige så mange lastbiler som pansrede køretøjer - hvilket nok er det forhold, det skal være.

Det næste er, at man med base bleed o.lign. ikke behøver at være så fantastisk nervøs for kontra-ild fra fjendtligt batteri. Det gør, at de gammeldags trukne kanoner og svagt beskyttede artilleripjecer afgjort har en chance for at overleve.

frem.

Det skyldes formentlig, at russisk 152 mm postuleres at have en rækkevidde på 18 km og en 155 mm M777 har postuleres at have 30 km med base bleed (el. lign.). Det betyder, at et batteri M777 - uden at blive alt for nervøse - kan skyde løs på et 152 mm russisk batteri. Derfor skal russerne have noget med længere rækkevidde.

At præcisionen af stalin orgler så måske ikke er det store er så en anden sag.

Det er da rigtigt, at artilleri er slagets dronning - naturligvis forudsat, at fjenden ikke kan skyde igen.......

Den vejer det halve af en M777 og kan løftes af en Merlin.
Den rækker - med base bleed - det samme som en russisk 152 mm uden base bleed. Små 20 km.

Hvorfor ikke sætte sådan én på en "Øgle".

Trukket M777 155mm har i praksis samme rækkevidde som russisk 203 mm.

PzH 2000 har i praksis ikke så lang rækkevidde; men kan komme tæt nok på til at give 8 granater der rammer indenfor 30 sekunder - salver udover dette har ikke nogen videre effekt - udover en stærkt sænket ejendomsvurdering.

21 sekunder mellem affyring og nedslag for M777 betyder en skudafstand på ca. 10 km, hvis man korrigerer for at først i granatens flugt er man pænt over lydens hastighed. Regner vi med en gennemsnitshastighed på 2 gange lydens, så kommer vi til 15 km. Præcisionen tyder på den kortere afstand.

Der er et problem med anvendelse af 203 mm.

Det er et våben, der kan levere atomvåben, hvilket vil være en betydelig eskalation i Ukraine, hvor der officielt ikke er krig.......

Fidusen med en M777 i en artillerikrig.

Hvis vi siger, at - for praktiske formål så rækker en M777 med rocket-assist/base bleed. 20-25 km og en russisk kanon 15-20 km, så rækker en M777 5km længere med rimelig præcision - og behøver ikke bekymre sig det store om at russerne skyder igen. Det næste er, at russerne bruger enorme mængder ammunition på at forvandle store sten til små sten.
Man kan naturligvis koncentrere sig om at fjerne de russiske kanoner - altid en god og smuk tanke; men nok så smart er det at ramme det fremskudte depot af ammunition. Det depot kan ikke være meget længere væk end nogle kilometer, fordi er det det, så vil russerne skulle bruge en lang konvoj - under kamp - til at bringe ammunition frem. Kan man ramme depotet, så holder de russiske kanoner snart op med at skyde.
Man kan så modangribe det infanteri, der ikke længere har artilleri støtte - og ødelægge kanonerne.

Man kan forskyde affyringen i tid!

Den med den krummeste granat bane skyder først 3 skud - et minut senere skyder 2 pjece og endelig 2 minutter efter ildåbning skyder 3 pjece.
Dvs. kanon nr. 1 flytter sig til ny stilling og er i stilling til en ny tur inden granaterne rammer målet.

Det kræver en smule mere rent organisatorisk; men skulle være muligt. Om det er realistisk afhænger af om røret når at køle ned; men to salver fra samme rør skulle give omtrent samme varmebelastning som 6 skud i løbet af et minut.

Mage til taktiske amatører....

Det er fabelagtigt, at et raketbatteri kommer under omgående beskydning af morterer. Ukrainerne kommer så tæt på, at de kan loppe morterild med reduceret drivladning (formentlig, fordi tiden i luften bliver stærkt reduceret og præcisionen virkelig forhøjet. Det nytter ikke noget at skyde på ukrainerne i dette tilfælde, de er gået deres vej inden den første granat rammer målet.
Det er nu ikke dem, skiderikkerne skal være nervøse for nu: Det er det andet halvbatteri af morterer!

Der er muligvis tale om et kombineret angreb med både lette og svære morterer.

De første meldinger:

• M777 giver en forøget rækkevidde på 5 km ifht. russisk artilleri.
• CAESAR lader til at give 10 km ifht. russisk artilleri.

Det stiller for mig nogle spørgsmål:

1. Kunne man ikke bruge det Nextar system på en 105 mm kanon?
   Det lader til fortrinsvis at være sigtesystemet, der giver den forøgede rækkevidde. Det må også gøre sig gældende for den lavere kaliber. Men det betyder, at man stadig beholder fordelen for en lavere kaliber. Det vil gøre 105 mm lige så slagkraftig som en 152 mm russisk.
   Der skal så nok konstrueres en ny 105 mm kanon, der tager bl.a. titanium konstruktionens fordel lettelser af pjecen.
2. Det kan godt være, at man skal bruge de base bleed/raket hjulpne granater som standard. De tal, jeg har betyder, at de avancerede granater koster omkring det dobbelte af gammeldags granater; men det gør ikke noget, hvis forbruget for at opnå de fornødne resultater drastisk mindre.
3. Hvis disse indledende resultater (nu er det en presserapport, så alt skal tages med reservation) holder, så falder den logistiske byrde drastisk og så laster en Hercules op til 400 155 mm granater eller vel nok til at holde et batteri kørende en dag. Spørgsmålet er om man skal have 1-2 beskyttede lastbiler organisatorisk i batteriet.
4. Et spørgsmål synes besvaret: Hvorfor man ikke har beskyttelse af betjeningspersonalet under skydning: Jeg tror simpelt hen ikke at man kan ventilere krudtgasserne væk hurtigt nok! Man ser også, at det første personellet gør ved skydning fra beskyttede bælte køretøjer er: Åbne for alle de lemme, de kan.

til Donbas.

Jeg er så ikke begejstret over chassiet, den kanon er på.
Dels giver det færre granater, dels har det bestemt ikke godt af den rekyl.

En ting som ikke har været nævnt er:

Pjece:

Pjece_____	Vægt/tons___	kaliber/mm	Løbslængde i kalibre
M109	28	155	39
PzH 2000	56	155	52
CAESAR1)	30	155	52
M7772)	15	155	39
M110	29	209	?

1) På Tatra chassis
2) Incl. 10 tons til køretøjet.

Det, der er fidusen ved CAESAR er at den har en lang kanon, der sammen med moderne ammunition giver en længere effektiv rækkevidde.
Den har også vejbevægelighed som en lastbil. De 30 tons er ikke nogen tilfældighed, fordi de fleste broer er begrænset til den vægt.
Man postulerer så, at den koster 1/4 i anskaffelse og 1/3 i vedligehold.

Det strategiske element er her, at den overflødiggør den tunge 205 mm haubitzer - altså hvis man kan hamre 3 155 granater ned på samme tid som det tager at affyre en 205 mm, så tjener 205 mm intet militært formål - den kræver bare 3-4 gange så mange folk, fordi en 205mm granat er ikke så lidt over det man kan have i lommen.

Jeg vil så nok mene, at der i batteriet bør indgå 1-2 lastbiler til genladning, så man slipper for at slæbe dem rundt på vognen. Man skal under alle omstændigheder skifte stilling efter de første 3 salver - senest. En PzH 2000 vil jeg ikke afvise kan have sin berettigelse under kraftig fjendtlig beskydning; men.... den er simpelt hen for dyr i anskaffelse og drift. Bæltedriften er lidt tvivlsom, for hvilken vej er der når den basse har flået vejbelægningen op?

Hvordan ved man, hvor megen ammunition man har sprængt i luften?

Det gør man ved en banal dimentionsbetragtning.

Det er en observation enhver artilleriofficer skal kunne foretage. Ikke at han regner det ud på computer.
Han kender sin afstand til eksplosionen og kan i kikkerten tælle hvor mange streger skyen er i diameter efter nogle minutter som det tager for skyen at stabilisere sig. Nu er det småting i forhold til en atomeksplosion, så trykket udligner sig nok noget hurtigere.
Det vil indenfor 20-30% +/- give hvor meget sprængstof der er futtet af.

Oplysningen er væsentlig, fordi man har et skøn for modstanderen ammunitionsforbrug - de er jo rimelig liberale med at smide ting og sager i hovedet på en. Så er det simpel hovedregning, at finde ud af, hvornår de dog holder op med det pjat.
Det er utvivlsomt derfor slaget om Severdonetsk bølger frem og tilbage. Skadedyrene trækker sig tilbage og venter på, at artilleriet smadrer en husblok til. Så nu kan man i fred og ro slå skadedyr ihjel mens de render frem og tilbage. Helt typisk kører lokalforsvarsenheder frem med deres rådne russiske kanoner og plaffer en kampvogn eller to på ret tæt hold og det er ikke særligt farligt, fordi fjenden har ikke kanoner til at svare igen den første dags tid.

Det var i hvert fald, hvad jeg ville gøre.

Det lader også til at være, hvad ukrainerne gør!

Thomas skrev:Jeg er så ikke begejstret over chassiet, den kanon er på.
Dels giver det færre granater, dels har det bestemt ikke godt af den rekyl.

En ting som ikke har været nævnt er:

Pjece:

Pjece_____	Vægt/tons___	kaliber/mm	Løbslængde i kalibre
M109	28	155	39
PzH 2000	56	155	52
CAESAR1)	30	155	52
M7772)	15	155	39
M110	29	209	?

1) På Tatra chassis
2) Incl. 10 tons til køretøjet.

Det, der er fidusen ved CAESAR er at den har en lang kanon, der sammen med moderne ammunition giver en længere effektiv rækkevidde.
Den har også vejbevægelighed som en lastbil. De 30 tons er ikke nogen tilfældighed, fordi de fleste broer er begrænset til den vægt.
Man postulerer så, at den koster 1/4 i anskaffelse og 1/3 i vedligehold.

Det strategiske element er her, at den overflødiggør den tunge 205 mm haubitzer - altså hvis man kan hamre 3 155 granater ned på samme tid som det tager at affyre en 205 mm, så tjener 205 mm intet militært formål - den kræver bare 3-4 gange så mange folk, fordi en 205mm granat er ikke så lidt over det man kan have i lommen.

Jeg vil så nok mene, at der i batteriet bør indgå 1-2 lastbiler til genladning, så man slipper for at slæbe dem rundt på vognen. Man skal under alle omstændigheder skifte stilling efter de første 3 salver - senest. En PzH 2000 vil jeg ikke afvise kan have sin berettigelse under kraftig fjendtlig beskydning; men.... den er simpelt hen for dyr i anskaffelse og drift. Bæltedriften er lidt tvivlsom, for hvilken vej er der når den basse har flået vejbelægningen op?

Det ser lidt bedre ud end dem, der er sendt til Ukraine.

Spørgsmålet er om det ikke var en god idé at forøge ordren med 6 stykker til - de seneste erfaringer taget i betragtning. Bare så vi har dem? Ja, hvis vi ikke siger 12? De skulle jo være til at betale.

At ikke alt personellet er beskyttet under skydning betyder nok ikke så meget - jeg tror det er mere væsentligt ikke at sidde i krudtgasserne fra 12 maksimale ladninger i løbet af 2 minutter. Jeg tror ikke det er realistisk at skyde flere af ad gangen: Jeg tvivler på at røret kan holde til det - det ser så dumt ud, at løbet bøjer under egen vægt.
Under marsh er beskyttelsen ganske god for alt personellet. Også hvis ammunitionen bliver ramt (det er ikke godt; men nogle af dem har måske en chance.)

Som man ser, så kommer man ud over akrobatikken ved et kortere køretøj. Løbet er 52 kalibre - eller 8 meter.

Der er to opgaver:

• Præcis langt rækkende skydning med base bleed/rocket assist.
• Massiv ilddækning med træfning indenfor 30 sekunder.
• Så komme af sted som bare Helvede. Man kan ikke udrette mere ved at blive hængende.

Det, der sparer ammunition er hvis man rammer!

Thomas skrev:

Thomas skrev:Jeg er så ikke begejstret over chassiet, den kanon er på.
Dels giver det færre granater, dels har det bestemt ikke godt af den rekyl.

En ting som ikke har været nævnt er:

Pjece:

Pjece_____	Vægt/tons___	kaliber/mm	Løbslængde i kalibre
M109	28	155	39
PzH 2000	56	155	52
CAESAR1)	30	155	52
M7772)	15	155	39
M110	29	209	?

1) På Tatra chassis
2) Incl. 10 tons til køretøjet.

Det, der er fidusen ved CAESAR er at den har en lang kanon, der sammen med moderne ammunition giver en længere effektiv rækkevidde.
Den har også vejbevægelighed som en lastbil. De 30 tons er ikke nogen tilfældighed, fordi de fleste broer er begrænset til den vægt.
Man postulerer så, at den koster 1/4 i anskaffelse og 1/3 i vedligehold.

Det strategiske element er her, at den overflødiggør den tunge 205 mm haubitzer - altså hvis man kan hamre 3 155 granater ned på samme tid som det tager at affyre en 205 mm, så tjener 205 mm intet militært formål - den kræver bare 3-4 gange så mange folk, fordi en 205mm granat er ikke så lidt over det man kan have i lommen.

Jeg vil så nok mene, at der i batteriet bør indgå 1-2 lastbiler til genladning, så man slipper for at slæbe dem rundt på vognen. Man skal under alle omstændigheder skifte stilling efter de første 3 salver - senest. En PzH 2000 vil jeg ikke afvise kan have sin berettigelse under kraftig fjendtlig beskydning; men.... den er simpelt hen for dyr i anskaffelse og drift. Bæltedriften er lidt tvivlsom, for hvilken vej er der når den basse har flået vejbelægningen op?

Det ser lidt bedre ud end dem, der er sendt til Ukraine.

Spørgsmålet er om det ikke var en god idé at forøge ordren med 6 stykker til - de seneste erfaringer taget i betragtning. Bare så vi har dem? Ja, hvis vi ikke siger 12? De skulle jo være til at betale.

At ikke alt personellet er beskyttet under skydning betyder nok ikke så meget - jeg tror det er mere væsentligt ikke at sidde i krudtgasserne fra 12 maksimale ladninger i løbet af 2 minutter. Jeg tror ikke det er realistisk at skyde flere af ad gangen: Jeg tvivler på at røret kan holde til det - det ser så dumt ud, at løbet bøjer under egen vægt.
Under marsh er beskyttelsen ganske god for alt personellet. Også hvis ammunitionen bliver ramt (det er ikke godt; men nogle af dem har måske en chance.)

Som man ser, så kommer man ud over akrobatikken ved et kortere køretøj. Løbet er 52 kalibre - eller 8 meter.

Der er to opgaver:

• Præcis langt rækkende skydning med base bleed/rocket assist.
  
• Massiv ilddækning med træfning indenfor 30 sekunder.
  
• Så komme af sted som bare Helvede. Man kan ikke udrette mere ved at blive hængende.
  

Det, der sparer ammunition er hvis man rammer!

www.military-today.com

The CAESAR 8x8 is capable of Multiple-Round Simultaneous Impact (MRSI) firing. It can launch a couple of projectiles, each in different trajectories, so that all of the shells arrive on target at the same time. A single artillery system can land on target with no warning multiple shells. Such way of firing can be very effective. Furthermore the CAESAR 8x8 has a brief in and out of action times and can be used on shoot-and-scoot missions in order to avoid counter battery fire. It takes only 60 seconds to prepare this artillery system for firing or leave the firing position. Within 2 minutes the CAESAR 8x8 can fire 6 rounds and leave its position.

Hmm... jeg lagde mærke til at kasserne på siden pakkede granaterne i pakker på 6 stk. Dvs. man kan give ildordre til batteriet på affyring af salve fra hver kanon. Jeg tror på, at den har en vejhastighed på 90km/t. Youtube're er ikke altid lige præcise.

Ikke at han vrøvler. Men han har fokus et galt sted - efter min opfattelse.

De første vi skal gøre os klart er: Frankrig har i dette tilfælde produktet af den overlegne kvalitet.
Den CAESAR er klart det bedste system i en artilleri-duel:

1. Det første man skal gøre er, at smide det pjattede Renault chassis ad Helvede til. Der skal et ordentligt 8*8 lastvogns affutering til. Tanken om, at så er skidtet ikke lufttransportabelt? Nej, det ved den søde grød det ikke er! Men uanset hvad, så er så svær ildkraft noget der vejer og et ordentligt lastvogns-chassis giver operative mobilitet, der kræves - ikke alene kan broerne holde til de 30 tons; men man er også fremkommelig ad mindre biveje.
   Det er typisk kanonen til middelsvære styrker.
   
2. Når man taler om luftmobilitet af svært materiel, så kommer man altid op i så store lufthavne, at de automatisk ligger meget fjernt fra der, hvor materiellet skal
   
3. Når det drejer sig om rækkevidde, så slipper vi ikke udenom et langt rør på 52 kalibre. Det giver naturligvis en rekyl - og vi slipper ikke udenom en eller anden form for stjært til at tage imod lussingen.
   
4. Det er rigtigt, at M777 (39 kalibre i løbslængde) har en rækkevidde, der er 5 km længere end en sammenlignelig russisk 152 mm; men det er altså et mere end taknemmeligt sammenligningsgrundlag.
   Selv på den baggrund gør det, at de fremskudte russiske depoter er sårbare - for ikke at tale om  lastbilerne, der skal bringe. I Ukraine ser vi gentagne gange den skadefro latter skingre, når et depot siger KAPOOW - lastbilerne har det heller ikke for godt - efter en fuldtræffer.
   Dels skal der bruges flere lastbiler for at fragte fra de fremskudte depoter til skydende enheder, dels stiger fjendens ammunitionsforbrug ganske meget, når man spilder halvdelen (f.eks.) på halvvejen.
   
5. Beskyttelsen af personellet under affyring er marginal; men når man affyrer en snes granater i løbet af 3 minutter så er der ingen udluftning, der kan følge med: Typisk nok ser vi hvordan personellet i PzH2000 åbner alle mulige låger og lemme under skydningen.
   Så snart man har affyret sidste skud i salven, så skal man alligevel se sig om efter et andet logi - at regne med, at man totalt har udslettet modstanderen er nok mere end optimistisk.
   
6. Noget, der kan ordnes i fredstid er tilsyn med depoterne, så ammunitionen opbevares ikke alene sikkert; men også hensigtsmæssigt. Det næste er en stringent kvalitetskontrol, så der ganske enkelt bliver færre blindgængere. At man kan reducere et batteri fra 8 til 6 pjecer ved at sikre sig at granaten faktisk siger BANG når og hvor man ønsker det.
   
7. Vi kommer til at se i øjnene at hovedparten af al ammunitionen vil være af base-bleed/rocket assisted karakter: Ganske enkelt fordi gennemsnitshastigheden bliver større og vindpåvirkninger dermed bliver mindre. At man heller ikke skal tage tage i betragtning hvordan vindene er i de højere luftlag er en anden sag. Men det forenkler det komplicerede regnestykke, som en artillerist skal udføre - det gør at nogle variable er af så lille betydning, at man kan se bort fra dem.
   

Thomas skrev:Ikke at han vrøvler. Men han har fokus et galt sted - efter min opfattelse.

De første vi skal gøre os klart er: Frankrig har i dette tilfælde produktet af den overlegne kvalitet.
Den CAESAR er klart det bedste system i en artilleri-duel:

1. Det første man skal gøre er, at smide det pjattede Renault chassis ad Helvede til. Der skal et ordentligt 8*8 lastvogns affutering til. Tanken om, at så er skidtet ikke lufttransportabelt? Nej, det ved den søde grød det ikke er! Men uanset hvad, så er så svær ildkraft noget der vejer og et ordentligt lastvogns-chassis giver operative mobilitet, der kræves - ikke alene kan broerne holde til de 30 tons; men man er også fremkommelig ad mindre biveje.
   Det er typisk kanonen til middelsvære styrker.
   
2. Når man taler om luftmobilitet af svært materiel, så kommer man altid op i så store lufthavne, at de automatisk ligger meget fjernt fra der, hvor materiellet skal
   
3. Når det drejer sig om rækkevidde, så slipper vi ikke udenom et langt rør på 52 kalibre. Det giver naturligvis en rekyl - og vi slipper ikke udenom en eller anden form for stjært til at tage imod lussingen.
   
4. Det er rigtigt, at M777 (39 kalibre i løbslængde) har en rækkevidde, der er 5 km længere end en sammenlignelig russisk 152 mm; men det er altså et mere end taknemmeligt sammenligningsgrundlag.
   Selv på den baggrund gør det, at de fremskudte russiske depoter er sårbare - for ikke at tale om  lastbilerne, der skal bringe. I Ukraine ser vi gentagne gange den skadefro latter skingre, når et depot siger KAPOOW - lastbilerne har det heller ikke for godt - efter en fuldtræffer.
   Dels skal der bruges flere lastbiler for at fragte fra de fremskudte depoter til skydende enheder, dels stiger fjendens ammunitionsforbrug ganske meget, når man spilder halvdelen (f.eks.) på halvvejen.
   
5. Beskyttelsen af personellet under affyring er marginal; men når man affyrer en snes granater i løbet af 3 minutter så er der ingen udluftning, der kan følge med: Typisk nok ser vi hvordan personellet i PzH2000 åbner alle mulige låger og lemme under skydningen.
   Så snart man har affyret sidste skud i salven, så skal man alligevel se sig om efter et andet logi - at regne med, at man totalt har udslettet modstanderen er nok mere end optimistisk.
   
6. Noget, der kan ordnes i fredstid er tilsyn med depoterne, så ammunitionen opbevares ikke alene sikkert; men også hensigtsmæssigt. Det næste er en stringent kvalitetskontrol, så der ganske enkelt bliver færre blindgængere. At man kan reducere et batteri fra 8 til 6 pjecer ved at sikre sig at granaten faktisk siger BANG når og hvor man ønsker det.
   
7. Vi kommer til at se i øjnene at hovedparten af al ammunitionen vil være af base-bleed/rocket assisted karakter: Ganske enkelt fordi gennemsnitshastigheden bliver større og vindpåvirkninger dermed bliver mindre. At man heller ikke skal tage tage i betragtning hvordan vindene er i de højere luftlag er en anden sag. Men det forenkler det komplicerede regnestykke, som en artillerist skal udføre - det gør at nogle variable er af så lille betydning, at man kan se bort fra dem.
   

Der foregår helt klart noget i kulisserne. Ukraine har fået svarende til 3 batterier á 6 pjecer. Anvendelsen er nok en noget anden end det artilleri af fransk herkomst.
Vi taler om en offensiv anvendelse. Til det formål er PzH 2000 mere velegnet. Den har det lange rør og burde i stedet for haubitzer kaldes en kanon. En kanon er pr. definition en artilleri pjece hvor løbet er så langt, at drivladningen er brændt færdig, når projektilet forlader mundingen.

Det giver en gevaldig rekyl. Samtidigt vil en skydning med variabel ladning/elevation foregå på væsentligt tættere hold ikke de 40 km, som max. rækkevidden er; men nok nærmere under 30 km. Det er stadig udenfor effektiv rækkevidde af russisk feltartilleri. Det betyder imidlertid, at fremrykkende panser, panser-infanteri enheder kan ildstøttes under fremrykning. Man kan da rykke frem og lade infanteriet sikre under fremrykningen og lade kampvognene køre ad sikrede veje. Samtidig vil stillingsskiftet være til en position tættere på fjenden.
Det er rimeligt klart, at det, der skal nedkæmpe det russiske artilleri er kampvognene - bl.a. fordi der vil være en ikke-mineret vej til ammunitionstransporten til de russiske kanoner.
Jeg slutter det ud fra betragtningen om, at en PzH 2000 regnes for 3 gange så god som en russisk tilsvarende kanon. Det passer nogenlunde med min betragtning om, at man koncentrerer 3 minutters ild til nedslag på 30 sekunder. Efter sådan en salve kan kampvognene rykke frem og infanteriet samles op og rykke frem.
Men den operation tilsiger også, at man kan leve med den højere vægt af pjecen, fordi de skal ikke steder hen, hvor kampvogne ikke kan komme frem.

Det er så også værd at bemærke, at USA leverer L118 105 mm. Det er en bevæbning jeg har talt for til de lette enheder - og monteret på et Eagle chassis som selvkørende. Jeg så dog gerne et længere løb end de 37 kalibre (eller 3,9 meter) også selvom det betyder at "Øglen" skal have hydraulisk stjært. Nå, vi får se?

Jeg tror så også, at Danmark vil få storkunde rabat og kunne få købt en 18 ekstra CAESAR. Dem vil de kunne bytte lige over med PzH 2000. Det vil Holland være interesseret i, fordi de er ikke dummere end, at de godt véd hvor umulig transporten af tungt materiel gennem Tyskland er - for slet ikke at tale om balladen med Bundesbahn. Skal de enheder frem i noget, der minder om tide, så skal det ske på landevej - inden forstærkningerne fra USA/Storbritannien når frem.
Jeg tror rent faktisk, at Holland har problemer med deres Forsvarskommando, som Danmark har det med sit "Rockwool-lag".
Fidusen vil være, at vi kan bytte lige over med et dusin PzH 2000.

Dernæst hæfter jeg mig ved, at ukrainerne har taget 3 gange så lang tid som skønnet at blive uddannet på PzH 2000. Det er ikke bare, hvordan den kanon virker - det er hele taktikken, der skal lægges om.