Artilleri

De første vi skal gøre os klart er: Frankrig har i dette tilfælde produktet af den overlegne kvalitet.
Den CAESAR er klart det bedste system i en artilleri-duel:

1. Det første man skal gøre er, at smide det pjattede Renault chassis ad Helvede til. Der skal et ordentligt 8*8 lastvogns affutering til. Tanken om, at så er skidtet ikke lufttransportabelt? Nej, det ved den søde grød det ikke er! Men uanset hvad, så er så svær ildkraft noget der vejer og et ordentligt lastvogns-chassis giver operative mobilitet, der kræves - ikke alene kan broerne holde til de 30 tons; men man er også fremkommelig ad mindre biveje.
   Det er typisk kanonen til middelsvære styrker.
   
2. Når man taler om luftmobilitet af svært materiel, så kommer man altid op i så store lufthavne, at de automatisk ligger meget fjernt fra der, hvor materiellet skal
   
3. Når det drejer sig om rækkevidde, så slipper vi ikke udenom et langt rør på 52 kalibre. Det giver naturligvis en rekyl - og vi slipper ikke udenom en eller anden form for stjært til at tage imod lussingen.
   
4. Det er rigtigt, at M777 (39 kalibre i løbslængde) har en rækkevidde, der er 5 km længere end en sammenlignelig russisk 152 mm; men det er altså et mere end taknemmeligt sammenligningsgrundlag.
   Selv på den baggrund gør det, at de fremskudte russiske depoter er sårbare - for ikke at tale om  lastbilerne, der skal bringe. I Ukraine ser vi gentagne gange den skadefro latter skingre, når et depot siger KAPOOW - lastbilerne har det heller ikke for godt - efter en fuldtræffer.
   Dels skal der bruges flere lastbiler for at fragte fra de fremskudte depoter til skydende enheder, dels stiger fjendens ammunitionsforbrug ganske meget, når man spilder halvdelen (f.eks.) på halvvejen.
   
5. Beskyttelsen af personellet under affyring er marginal; men når man affyrer en snes granater i løbet af 3 minutter så er der ingen udluftning, der kan følge med: Typisk nok ser vi hvordan personellet i PzH2000 åbner alle mulige låger og lemme under skydningen.
   Så snart man har affyret sidste skud i salven, så skal man alligevel se sig om efter et andet logi - at regne med, at man totalt har udslettet modstanderen er nok mere end optimistisk.
   
6. Noget, der kan ordnes i fredstid er tilsyn med depoterne, så ammunitionen opbevares ikke alene sikkert; men også hensigtsmæssigt. Det næste er en stringent kvalitetskontrol, så der ganske enkelt bliver færre blindgængere. At man kan reducere et batteri fra 8 til 6 pjecer ved at sikre sig at granaten faktisk siger BANG når og hvor man ønsker det.
   
7. Vi kommer til at se i øjnene at hovedparten af al ammunitionen vil være af base-bleed/rocket assisted karakter: Ganske enkelt fordi gennemsnitshastigheden bliver større og vindpåvirkninger dermed bliver mindre. At man heller ikke skal tage tage i betragtning hvordan vindene er i de højere luftlag er en anden sag. Men det forenkler det komplicerede regnestykke, som en artillerist skal udføre - det gør at nogle variable er af så lille betydning, at man kan se bort fra dem.
   

Kammer kapacitet:

M777: 18 liter
CAESAR: 23 liter

Franskmændene har fundet ud af, at det oprindelige chassis var for let og generelt noget lort.

Ukrainerne plaffer ammunitionsdepoter med CAESAR. Vi ser kun én pjece.
Men ammunitionsdepoter er til at finde: Med de mængder ammunition russerne bruger, så er der en idel trafik af lastbiler.
Russisk ammunition virker skam udmærket - det skal bare have en smule hjælp fra en 155 mm granat.

Det får de skam også. Den viste CAESAR i langt udenfor rækkevidde.

Man bruger evt. dronerne til at finde depoterne.

Vi skal imidlertid skelne mellem om de overhovedet virker:

1. Falder i vandet efter at have forladt skibet.
   Dvs. der er fejl på affyringssystem og/eller selve missilet: Med så lidt materiale at vurdere ud fra, så vil et slag på tasken sige en 10% af missilerne virker ikke - overhovedet.
2. Seks ud af syv blev skudt ned af luftforsvaret.
   Det skal så bemærkes, at det er oldgamle missiler fra 1960érne og de har aldrig været præcise, fordi de skulle medføre en atomsprængladning - og om et 20 kt sprænghoved er et par hundrede meter fra målet til den ene eller den anden side - det er ret underordnet.
   Det væsentlige er, at et rimeligt banalt luftforsvarssystem piller 80% ned så er den militære værdi til at overse. Det er så missiler, der rent faktisk har forladt rampen (uden at ramme den nævneværdigt).
   Sagen er, at det gamle lort end ikke er værd at køre ud af garagen. Når man ser, hvilken indsats, det kræver at holde gammelt skrammel kørende, som man ser det på museerne. Så kunne man overveje helt at lade værd.
   

Det er artilleri på et forholdsvist lavt niveau. Det betyder ikke, at det ikke er virkningsfuldt.

Normalt vil et system som HIMARS være en divisionel styrke. Tilsyneladende er de ikke engang på manøvre brigaderne.
Men man kan jo ikke lade så effektive våbensystemer sidde og uvirksomt trille tommelfingre.

Hvis man har efterretningerne, så kan man tildele dem i operativ ledelse til et lokalforsvar.

Men formodningen om, at man er i færd med at formere egentlige manøvre enheder bestyrkes.

Det rigtige langt rækkende artilleri.

Problemet er, at man bringer ikke en hær fra at være en fjerde rangs hær til at blive en anden rangs hær bare ved at køre et par lastbiler rundt.
Ukraine viste sig så at blive en tredje rangs hær i februar. I sig selv et enormt spring fremad: De kunne få lokalforsvarsenheder til at virke sammen med manøvre elementerne.

I øjeblikket bruger ukrainerne et anden rangs våben med taktikkerne fra en 3 rangs hær - og gør det godt. Inden man kan flytte sig op til anden kategori, så er det nødvendigt at kunne betjene våbnene. Som det er for tiden, så gør ukrainerne det fortsat over al rimelig forventning.
Zelensky gider ikke høre på den russofile gang idioter der taler om våbenhvile - vi véd at det kun er et pusterum til russerne, så de kan fortsætte deres ondskab.
Ukrainerne gør det rigtige: Sørger for at russerne hverken får ro eller rist. Russerne har alvorlig skadede enheder - ikke alene p.gr.a. tab i døde og sårede; men også i mytterier. Russerne skal ikke have fred til at reorganisere.

Det er godt gemt; men... 4:35

Nu er det russiske artilleri for en stor del lokalforsvarets opgave i Xepcoh. Uanset om de har HIMARS, M777 eller russiske 153 mm, så kan de nedkæmpe det lette russiske artilleri. På de hold kan stort set alt holde sig udenfor række vidde og nedkæmpe 122 mm - hvis de ellers havde ammunitionen.

Jeg er stadig varm på idéen med en 105 mm kanon på "øgler". Med tidssvarende ammunition skulle den kunne række i hvert fald som en russisk 153 mm. Vægten behøver heller ikke at overstige 10 tons, så der kan transporteres et kombineret batteri med 120 mm morterer med 3 Hercules.
Meningen er alene, at man kan holde stillingen indtil forstærkning når frem ad landevejen. Det bliver nok ikke aktuelt, fordi de skinangreb, der måtte komme kan nedkæmpes med enkle midler.

Fidusen er, at med traditionel ammunition, så er rækkevidden svarende til 120 mm morter, så der på det hold er en massiv ildåbning.
Når en eventuel forstærkning når frem, så trækker enheden til et andet frontafsnit.

En salve fra en enkelt CAESAR?

Det vil i så fald være den metode man bruger til introduktion. Nemlig:

Tildele én pjece til én opgave og lade besætningen få erfaring med rigtig skydning, så kan man altid senere skyde som et batteri.
Det er på den måde, man har introduceret HIMARS:

Find et let mål, som et ammunitionsdepot - det løber ingen steder - og se om man er præcis nok. Det er man tilsyneladende.

Det skal nok irritere Putin.

Nu er HIMARS afløseren for de tunge 205 mm artilleripjecer. 205 mm har en lav skudkadance og er rædselsfulde at lade - og holde forsynet.

Godt nok har HIMARS kun det halve antal raketter; men de er til gengæld meget bevægelige på landevej. Jeg ser dem som den tunge ild der hører til brigadens tropper med et batteri på 4 pjecer. Det er rigtigt at de missiler bestemt ikke er billige; men er afgjort det støttevåben brigaden skal kunne bistå kampgrupperne med.
Det er så ikke så meget, at de kan transporteres med Hercules, jeg tænker på. Her går mine overvejelser på genladningen af batteriet. Hvis den kan ske på en provinslufthavn/græsmark 100 km bag fronten, så skulle det ikke være noget problem.

Nu snakker man meget om HIMARS - med god grund; men jeg lægger mest mærke til, at man bruger de russiske ammunitionsdepoter som selvmarkerende skydefacilitet. En fuldtræffer på en 1.000 granater er noget, der kan ses på satellit. Problemet opstår, når russerne løber tør for ammunition.
Jeg tror så også, at andre systemer er i anvendelse - om ikke til andet, så til at ramme forsyningslastbilerne - hvilket giver det ukrainske artilleri en væsentlig højere effektivitet. Panserværnsraketterne har jo allerede pillet pynten af de russiske kampvogne: Jeg tvivler på, at russerne nogensinde kan erstatte de tab. Det alvorligere for russerne er, at det ødelægger en ganske profitabel eksport forretning.
Som det ser ud nu, så må russerne rykke deres genforsynings depoter stadig længere tilbage. Hvis de virkelig skal 100 km bag frontlinjen, så skal man have dobbelt så mange lastbiler, som i øvrigt heller ikke er usårlige.
Men de andre artillerisystemer får det også lettere på ukrainsk side.

Thomas skrev:Den væsentlige forskel er vægten.

M777 kan løftes af Hercules og Hercules kan lande hvor meget lidt andet kan.

Afhængig af ammunition, så kan man i praksis ramme 30 km. væk, hvilket kan være af betydning, hvis fjenden ikke kan få sit artilleri i stilling.

Vi får se?

Det er en helt anden filosofi end bag CEASAR: PzH2000 er shoot and scoot i sin yderste konsekvens. Måden man koncentrerer ilden er 3 skud i løbet af 10 sekunder - og så stillingsskift. Ikke noget fis med at anvende forskellig kuglebane. Der er ikke nogen grund til at fumle rundt og vente på kontra-ilden. Med 60 granater i magasinet, så er der ikke tale om at skulle genlade.
En rækkevidde på 30 km i praksis - det er rigeligt.

Hvad er så den rigtige filosofi? Både/og.

En PzH2000 kan følges med det svære panzer. Er dét meningen, så véd man også, at man er indenfor fjendens effektive rækkevidde - at det er man så ikke nødvendigvis, når man taler russisk artilleri - det er så  en anden sag. Uanset hvor inkompetent og tåbelig modstanderen er, så er det risikabelt at planlægge med, at modstanderen er idiot.
"Uenigheden" er fortrinsvis et spørgsmål om operativ bevægelighed i forhold til CAESAR.

CAESAR er til de middelsvære vejmobile enheder, at sætte CAESAR på et unimog chassis er efter min opfattelse en misforståelse. Filosofien bag CAESAR er at holde sig udenfor fjendens rækkevidde og ikke være stedfæstet, fordi man ikke var, hvor man er, for en time siden. Der vil snildt gå en time fra en rekognocering til at fjenden har en klar opfattelse af hvor man i det hele taget er. Problemet er, at en kanon som CAESAR aldrig bliver luftmobil - ikke hvis den skal holdes forsynet - det kan man alene se af det enorme kammer en CAESAR har - der er masser af krudt i den drivladning. Det gør så også, at granaten hurtigt kommer op i højere luftlag, hvor luftmodstanden er mindre. De sidste granater i salven har den fladeste kuglebane og dermed mindre; men tættere luft at pløje sig igennem.

Det, jeg har imod M777 er granaten. Hvis man virkelig vil have den strategiske bevægelighed, der kommer med lufttransport så skal man ned i vægt og rekyl. En 105 mm er måske lidt på den spagfærdige side; men et længere løb vil kunne kompensere. Problemet er, at der ikke rigtigt er 125-130 mm ammunition så et afkortet rør, vil have en rekyl, der er til at tale med.

Hvad vi også med de lette styrker skal være opmærksom på, er, at på så tætte hold, så begynder morterer at være meget effektive. Vi skal hele tiden være opmærksom på, at de lette styrker er i stilling overordentligt hurtigt - vi taler reelt under 24 timer. Det betyder naturligvis ikke, at de ikke kan smides ud fra de stillinger, hvis det skal være. Det betyder imidlertid, at der købes tid til at forstærkninger kan nå frem. Det er vel kun de helt svære panserenheder, der har så megen bly i røven, at man er nødt til at forud placere materiellet.
De lette styrker betyder også, at man har råd til at gætte galt: Hovedangrebet kom ikke, hvor det var forventet eller fjende opgav for indeværende sit onde forehavende, så kan de pilles ud - evt. erstattes af tungere enheder. Pil dem ud og reorganiser dem - der bliver brug for dem igen.

Det vi mangler er en 105 mm trukken, som kan flyttes med helikopter. En M777 kan flyttes med helikopter; men skal der bare en lille smule ammunition med, så skal det være en CH-53K og de koster 700 mio.kr. stykket. Ikke nok med det; men jeg bryder mig end ikke om at tænke mig til vedligeholdelsesomkostningerne. Jeg ser ikke at omkostningerne står i et rimeligt forhold til indsatsen. Det næste vi også skal tage i betragtning er, at på kortere hold, så stiger præcisionen om ikke andet, så fordi en masse af de variable, der indgår i beregningerne bliver så små, at de kan ignoreres.

Det man skal gå på er en 105 mm, hvor ammunitionen er til at tumle.
Filosofien med helikopter-landede styrker er, at man har så meget overraskelsesmoment, at det tager forsvareren minimum en time inden de får sutterne på og kommer frem i nogenlunde orden til at blive irriterende. En helikopter operation skal sikre et nøgle punkt (f.eks. broen ved Remagen) så længe at den står når de vejmobile enheder når frem. Det er altid et chancespil; men når det lykkes, så er luften slået ud af fjenden i lang tid.

HIMARS er ikke helt denne sammenhæng. HIMARS er den middelsvære brigades tunge batteri. Den er særdeles vejmobil og kan levere tung ild til hele brigaden. Spørgsmålet er, hvornår den kommer i masseproduktion igen?

Ikke HIMARS!

Når man tager i betragtning, at Excalibur granaten kosten ca. 1 mio. stykket, så er det noget billigere end HIMARS - det er lidt svært at vurdere; men det væsentlige er, at man her har en ikke ubetydelig kapacitet ned på bataljonsplan. Excalibur har lavet huller i vejbanen; men HIMARS ville have forvoldt langt større skader.

Fidusen er nu: Nu kan man bestille erstatnings ammunition, for de granater virker som tiltænkt.

Thomas skrev:Det rigtige langt rækkende artilleri.

Problemet er, at man bringer ikke en hær fra at være en fjerde rangs hær til at blive en anden rangs hær bare ved at køre et par lastbiler rundt.
Ukraine viste sig så at blive en tredje rangs hær i februar. I sig selv et enormt spring fremad: De kunne få lokalforsvarsenheder til at virke sammen med manøvre elementerne.

I øjeblikket bruger ukrainerne et anden rangs våben med taktikkerne fra en 3 rangs hær - og gør det godt. Inden man kan flytte sig op til anden kategori, så er det nødvendigt at kunne betjene våbnene. Som det er for tiden, så gør ukrainerne det fortsat over al rimelig forventning.
Zelensky gider ikke høre på den russofile gang idioter der taler om våbenhvile - vi véd at det kun er et pusterum til russerne, så de kan fortsætte deres ondskab.
Ukrainerne gør det rigtige: Sørger for at russerne hverken får ro eller rist. Russerne har alvorligt skadede enheder - ikke alene p.gr.a. tab i døde og sårede; men også i mytterier. Russerne skal ikke have fred til at reorganisere.

Det er nok rigtigt nok, at russernes propaganda er urigtig.
HIMARS taktikken er sådan, at der aldrig er så mange systemer samlet på ét sted ad gangen. De er konstant under vejs. Det er derfor jeg gerne vil have den på et andet chassis, fordi folkene skal kunne leve i den vogn og der skal være diesel nok på den til, at den bare kan blive véd med at køre - dag og nat. Jeg tror end ikke område kommandoen aner, hvor de er.
De får tildelt opgaver efter rekognosceringen har koordinaterne på ammunitionsdepotet. Halvbatteriet bekræfter så pr. mobiltelefon. Kort koncist. Hvorefter man bevæger sig i stilling og skyder også om natten. Man forlader stillingen inden missilerne slår ned. Vel vidende, at rammer man så kan det observeres pr. satellit.
Det var sådan, jeg ville bruge et batteri i den situation.
HIMARS bruger ikke genladnings køretøj - og de sender én - måske to raketter mod et hovedkvarter/ammunitionsdepot. Ammunitionsdepotet vil bagefter ikke ane, hvor mange missiler, der er affyret. Alene antallet af ramte depoter siger, at der ikke er tale om ret mange.

Men hvordan kommer russerne så på, at der er tale om 4 pjecer?
Uden at vide det, så tror jeg, at det er noget russerne gætter på ud fra, at der overføres 4 pjecer til. Man gætter så på, at man har ramt 4 pjecer. Det er det, man kalder indirekte observation, så det vasker sig - reelt aner russerne ikke, hvad der foregår. Deres spioner vil ikke være i stand til at komme med en oplysning - og radiopejling gør heller ikke klogere, fordi man har skiftet mast inden man skyder.

Det siger mere om russernes taktiske efterretningstjeneste end så meget andet.
Det andet er så, at broen ikke er ramt af HIMARS men af et lokalt 155 mm batteri. Evt. med Excalibur.

Eneste mulighed, når der ikke er intelligent konversation i pressen:

Hmm.... the trick seems to be that HIMARS hit ammunition dumps and HQ. I.e. targets that don't move on short notice. If nothing else: I means that the russian consumption of ammunition grows spectacularly.
The poor quality of the russian ammunition means that about 1/4 - 1/3 of the grenades are duds.
This in turn means that for every grenade actually hitting the target and exploding you need between 1.33 to 1.5 grenades. The duds have to be transported to the guns as well as the eventual really live rounds.

The next factor is that ammunition dumps are relatively easy to find - simply because there is a steady traffic of trucks transporting the shells to the russian guns. Lets say that exploding depots account for 1/4 of the daily consumption of shells (it is just a guesstimate, but probably a conservative one). That means that on top of the previous estimate you need to add 33% in blown up depot consumption - and yes: Even the duds will explode given the "demolishing" rounds.
This factors up to between 4/3 * 4/3 to 3/2 *4/3 = 1.75 to 2 shells per shell exploding in what can be termed a target.

The Ukrainians are doing the right thing with their HIMARS: Keep them moving on the road firing at not-time sensitive targets. This means that they are OUT OF THERE before the impact - and fire only 1-2 rockets. They are using the heavy brigade level artillery as it should be used. And there is not a great logistical burden in so far, as they ACTUALLY HIT.

This now streaches the supply line out as the russian will have to bring the ammunition from dumps farther from the guns. Now the CAESAR comes into its right. It can hit time-sensitive target (trucks driving on predictable ROADS). The major part of the range/precission factor on the CAESAR comes from the longer tube. Note: The CAESAR on the video does not use maximum charge. The range comes from the expensive assisted shells. And they can with a salvo cover quite a bit of road - and still stay out of range of the hostile batteries.

The PzH2000 will come into its right later on, when there is severely diminished return fire to risk. PzH2000 gets its range advantage almost exclusively from the longer tube and higher charge. Both the CAESAR and PzH2000 has a tube of 52 calibers. The russians have at most 47 calibers and their older towed howitzers have only 26 calibers - M777 has 39 calibers. We are actually here talking canon versus howitzer. A canon has the larger tube to allow the powder to finish burning before the shell leaves the muzzle. It gives a larger recoil because the speed - hence momentum - is that much larger.
The PzH2000 is for the BTN-Combat teams close in work.

These are of course "back of envelope" calculations; but for our purposes accurate enough. The basic tactical propositions are sound enough.

But the whole point is: The Ukrainians do not NEED the same logistical train. A CAESAR carries 5-6 salvoes on the vehicle. And can carry a days work on the vehicle - before going back to reload at depot beyound hostile artillery range.
The HIMARS are moving all the time - only stopping for toilet breaks - and lopping the a rocket or two.

Interesting enough is that both CAESAR and HIMARS have about the same number of fire missions on the vehicle. Their shells might be more expensive - vastly more expensive - but they make up for it with effect on target. It doesn't matter that your shells cost 10 times more if you achieve 25-50% more results.

Lad os lige se på de typer artilleri, som leveres til Ukraine:

1. PzH2000 løser problemet ved - som udgangspunkt - at slæbe al fornøden ammunition med sig. En PzH2000 har et magasin på 60 granater, som er rimeligt beskyttet - ok, det kan ikke tage en fuldtræffer fra et tungt våben; men det er der meget lidt, der kan.
   PzH2000 løser problemet ved at kunne affyre 3 skud på påstået 10 sekunder - og så flytte sig et par meter eller tre. Det vil sige, at den har 20 salver klar til brug. Begrænsningen ligger nok så meget i ventilationen, fordi krudtgasser er langt fra sunde.
   Den har et genforsyningsproblem; men efter batteriet har leveret 20 salver, så ser verden en hel del anderledes ud. Men hvis den kun skal forsynes én gang hver tredje dag, så skal den kun bruge 1/3 af de lastbiler andre skal.
   
2. Nexter Caesar har 30-36 granater, hvor en salve består af 6 granater og elevation giver samme koncentration af ilden. Men da køretøjet kun vejer 30 tons på hjul, så kan den selv nå at køre tilbage og genlade fra depotet udenfor rækkevidde af fjendtlig ild. (Jeg forudsætter her, at man følger den danske model med at anbringe pjecen på et rimeligt beskyttet chassis - ikke samme kategori som PzH2000; men dog heller ikke noget, som håndvåben umiddelbart slår igennem.
   Desuden er drivladning og granater opbevaret hver for sig, så en træffer højst sætter halvdelen af krudtet i brand, den krudtmængde er så allerede halveret ifht. PzH2000 og personellet er godt nok ikke beskyttet under affyringen; men det er så kort tid og gutterne er under beskyttelse noget nær omgående efter at salven er leveret. Dertil kommer, at køretøjet kan flytte sig væsentlig mere og hurtigere end en PzH2000.
   Fidusen er, at Caesar slet ikke har brug for de forsyningslastbiler når frem til den: Hele pjecen flytter sig tilbage til genladning.
   
3. HIMARS går på aldrig at standse - ammunitionen er meget kostbar; men den rammer mål, der er værd at ramme og personellet er rimeligt beskyttet hele tiden.Vi skal her tage i betragtning, at HIMARS som minimum tildeles på brigade niveau - ikke på bataljonsniveau. Anmodning om HIMARS støtte vil i de fleste tilfælde blive nægtet, fordi målene ikke er lønnende nok.
   Den omtalte bro er jo næppe blevet beskudt af HIMARS og formålet har næppe været at fjerne broen; men at gøre broen impassabel for fjendens logistik.
   Vi ser også, at HIMARS ikke har reduceret antallet af ødelagte russiske køretøjer (pansrede som upansrede). Der ryger dagligen en snes af de russiske køretøjer. Det er tydeligt arbejdet fra enten fra Caesar eller M777.
   
4. M777 er et helt andet dyr! Det er en pjece, der er velegnet til lokalforsvarsenheder i situationer, hvor kontra-ild - som sådan - er meget lidt aktuel.
   

Et fremskudt russisk depot under kontrol af BDE, DIV eller COR vil ligge 30 kim fra artilleri batteriet. Nu er de p.gr.a. HIMARS nødt til at lægge dem 100 km bag batteriet. Det giver mere tid på landevejen - og med flere lastbiler.

Selv en lille fordel i rækkevidde betyder, at de lastbiler skal indenfor rækkevidde af fjendens artilleri.
Løsningen er naturligvis at have den fornødne ammunition på pjecen og så flytte hele enheden tilbage til genladning. Når man har fyret et par salver, så skal man jo alligevel flytte sig - dels er den skade der anrettes yderligere begrænset, dels skal man flytte sig for at undgå kontraild. Skal man ikke det, så har man ikke haft snuden langt nok fremme, hvorfor præcisionen ikke er god nok: Man skal levere de 6 skud og så flytte sig. Er man først på vejen, så er man hurtigt udenfor rækkevidde af fjendtligt artilleri - og er desuden et mål i bevægelse.

Russisk ammunition er af en elendig kvalitet.

Det er så godt nok mortergranater; men princippet er det samme. En ordentlig kvalitetskontrol af ammunitionen er afgørende, når man skal ramme præcist og kun har et begrænset antal skud at gøre det med.

for at opretholde den gode vane med at citere mig selv:

Thomas skrev:I find the HIMARS much more interesting: It means that the artillery of all Nato is to refurbish with HIMARS. The missiles are to go into high volume production and that will bring the price down. It will mean that russian artillery is eliminated as a threat.
The HIMARS is in itself cheap - I would like to have them on a bigger chassis, so a relief crew can be having a snooze and a cup of tea.
The heavy artillery on a divisional level has allways been a problem - the 205 mm howitzer is one enormeous pain in the posterior. It has a crew of 13 pr. GUN. This means that the HIMARS can man a battery with the crew of ONE 205 mm GUN.
The HIMARS does not need the forward positioning of ammunition, because they will have to evacuate the firing position anyway and can on its own drive back for a reload six-pack. The reloads are air transportable to any odd provincial airstrip with a Hercules - thus there is no need for cumbersome logistics.
It means that you can actually have heavy artillery assigned to the brigade level of a medium motorised force.
The HIMARS delivers a 9 inch shell. It is difficult to see what actually will be left after a salvo of six or eighteen rockets. Never mind the 60 miles range - we are talking practical artillery with a range of 60 kilometers.
The 205 mm howitzer is more inconcienience than potential results are worth - and the salvo will hit the target before the idiots find out they are DEAD.

En klar indikator.

Nogle interessante tal:

• USA skifter løb på kanoner efter 1500 skud. Hvorfor et liv på 2000 skud for M777 lyder som en rimelig sikkerhedsfaktor.
  
• Russerne trækker deres fremskudte depoter tilbage - helt tilbage til 100 km fra fronten. Det betyder ikke alene langsommere leverancer; men også en længere og mere sårbar forsyning. Det passer også med, at tabene i de seneste uger er forskudt over mod ikke-kampvogne.
  

Ingen tvivl om at det er systemet til den tunge brigade.

Den væsentlige oplysning er, at man har startet produktionen af 100 PzH2000 til Ukraine. Vi må se om de bliver leveret? Om ikke andet, så kan vi hægte os på med en ordre på et dusin af dem. CAESAR er våbnet til medium brigaden; men den tunge brigade skal nok op i PzH2000.
Fidusen er, at alt regnearbejdet bliver udført af computeren.

Det interessante er imidlertid organisationen af hæren fremover:

Der bør opdeles efter våbenart med en inspektør for let, medium, svær og tungt materiel.
Vi skal væk fra værnepligtige, der er så elendige, at de kun hjælper fjenden.

Fidusen ligger i:

• Det tunge kender målet og skal ind og ud af stilingen hurtigt.
  
• Det melemsvære kender ikke målet, men er er på vej til det.
  
• Det lette er så tæt på, at meget af regnearbejdet er uaktuelt.
  

Det næste problem er spørgsmålet om niveau:

Hvad skal ligge på bataljonsplan, hvad skal op på brigadeplan?

Bestemt ikke uinteressant.

Man skal lægge mærket til, at den klarer uden stjært - hydraulisk eller på anden måde.

Den har også en løbslængde på 52 kalibre - har tilsyneladende en bastant rekyl bremse. Den angives at have en stor skudkadance også efter den første salve. Det er én af dem, der bruger variabel ladning - ellers havde den ikke brug for 2 ladere.

med masser af interessante tal.

Det er det, der gør, at Rusland ikke kommer sig efter Ukraine. Det nytter ikke meget at russiske droner kan finde dig meget præcist, når russerne rammer med en præcision på +/- 100 meter og din præcision er +/- 5-10 meter og effektive rækkevidde er 50% større.

Det er så én af grundene til, at man skal afskaffe værnepligten: Indøvelse på moderne våbensystemer er ikke kompatibel med middelalderlig stupiditet.

Den må man også kunne putte på en "Øgle"?
Den vejer kun et par tons og kræver måske en stjært; men det skulle være muligt.

Med en salve kadance på 8 granater i minuttet, så vil en samlet ildåbning fra et halvbatteri afgøre mangen en diskussion inden den egentlig starter.

Med en granatvægt påMed en granatvægt på 12-13 kg, så skulle der ikke være problemer dér. Med en effektiv rækkevidde på 20 km, så er den ikke ringere end en russisk 152 mm.

Lader til at være irrelevant.

1. 105 mm Nato lader til at have samme rækkevidde vha. bedre ammunition.
2. 105 mm vejer afgjort mindre og er dermed en mindre logistisk byrde.
3. Vi skal bare have et længere rør, så vi kan reducere ladningen og sætte den på Piranha.

Det er så på hjulchassis; men...

Det er begrænset hvor længe man kan lade dem fumle rundt i Danmark og fise husleje af. Det bør være på bælte. Men beskyttelsen er ok.

Underligt nok.

Problemet er nok så meget, at den er meget værdifuld for Ukraine - Den vil amerikanerne gerne betale rigtig gode penge for.

Men når man sammenligner med f.eks. en CAESAR, så er den ikke imponerende - selv på papiret.

Rørartilleri på over 155 mm. er nok ikke meget bevendt sammenlignet med HIMARS. HIMARS er nok dyr i ammunition; men rækkevidden er tilsyneladende ganske god. Selve HIMARS systemet er økonomisk - sammenlignet med alt muligt andet.

Med en årlig produktion på 9000 missiler (af den "kortere" rækkevidde) så skal stk. prisen nok komme ned.

seks skuds salve.

Det er et system med fremtid - det hjalp at få den puttet på et ordentligt lastbil chassis:

1. Nu véd jeg ikke hvilken ladning, der er brugt; men det Renault chassis, som franskmændene bruger/brugte er simpelt hen for pjattet. Det ryster og vibrerer som en stemmegaffel.
   
2. Der er kommet et ordentligt styrehus på, så der er plads til afløsere: Den kanon skal principielt køre dag og nat.
   
3. Hvorfor have et fremskudt forsyningspunkt? Man skal jo alligevel skifte stilling efter en salve, så kan man lige så godt køre tilbage de 100 km og få genladt.
   
4. En ordentlig lastbil er som udgangspunkt beregnet på at køre så meget som muligt - en vognmand gider ikke have en lastbil, der er på værksted hele tiden.
   
5. Under skydning er personellet ikke beskyttet; men det er de heller ikke på en PzH2000, fordi, når man høvler så mange granater af på så kort tid, så bliver atmosfæren alligevel så lummer, at man skal have åbnet.

• 80 sekunder fra 1. skud til 6. skud har forladt røret. 195 sekunder fra standsning til bevægelse af køretøjet. Det må nok siges at være godkendt.

Det vi mangler nu er HIMARS på det Tatra chassis, så brigaden har lang ild.

Wesley Clark er den første amerikaner, der har udtalt sig positivt om CAESAR.