Ny FED chef Yellen?

Er endnu ikke bekræftet af senatet; men....

Den overordnede udfordring er for den centralbankchef, der styrer reelt hovedparten af verdens pengeforsyning bliver sammenbruddet i Kina, der har særdeles betydelige reserver af USD og US statsobligationer.

Den pengemængde skal naturligvis reduceres kraftigt for at undgå inflation. Så længe den pengemængde er indlåst i Peoples Bank of China, så sker der ingenting. Udløbne statsobligationer finansierer opkøb af nyudstedelser - nettoresultat: Ingenting.
Truslen er imidlertid at den pengemængde af tvang kommer i omløb. Den risiko er overhængende fordi Kina går fra at være en nettoeksportør til at være nettoimportør. Det er mere end usandsynligt at Kina igen vil kunne vise sig konkurrencedygtig på verdensmarkedet. Det har flere årsager:

• En store industrination, som Japan har devalueret kraftigt (overfor EUR 20%, men heraf er ½ en devaluering af USD overfor EUR, hvilket gør deres produkter af høj kvalitet meget konkurrencedygtige). Det vil betyde en betydelig intern omfordeling af velstanden i Japan, fordi metaller og energi stadig er prissat 3½ gang over 2003 niveau. Man må nok langt hen ad vejen anse den japanske devaluering som et træk for at redde bankerne, fordi Japan har ret så store investeringer i USA og USD - med andre ord, der vil være penge til at rekapitalisere de japanske banker, når og hvis de bryder sammen igen - selvom de på ingen måde har overvundet krisen for 25 år siden.
  
• Priserne på industriprodukter vil generelt være for nedadgående, dels fordi udbuddet fortsat vil være højt og efterspørgslen mådelig helt generelt.
  
• Den kinesiske vækst, drevet af investeringer med meget lille udsigt til et afkast nogensinde kan næppe genoptages al den stund, at hverken mineraler eller energi er blevet billigere.
  
• Vi kommer atter tilbage til det fundamentale faktum, at Kina kan ikke brødføde sig selv - og slet ikke på en højere kvalitet diæt, som visse dele af befolkningen vil have mulighed for at prioritere.

Når Kina hverken kan exportere eller investere, så er der kun forbruget tilbage. Det er imidlertid kun i meget ringe omfang egenproduktion af industrivarer, som vil blive forbrugt; men derimod fødevarer - i mere eller mindre forarbejdet form - fra rent korn til fjerkræ, flæsk og mælkepulver. (Her skal man nok ikke se bort fra, at der kommer nok en højere forædlingsgrad, for nok er arbejdskraft billig i Kina; men på fødevaredistribution meget ineffektiv: Torvehandel er stadig almindelig, så vidt jeg forstår).
Summen er, at Kina står overfor en betydelig fødevareimport, hvor den betydelige formue vil blive anvendt til opkøb. I hvilket omfang, det sker afhænger af hvor mange optøjer Kina kan og vil tolerere. En betydelig øgning af importen af fødevarer vil få priserne til at stige og de eneste sted Kina kan importere tilstrækkelige mængder fødevarer (i mere eller mindre forarbejdet form) fra er og bliver USA. På det seneste har majs og flæskepriser været svagt vigende, hvilket kunne tyde på, at man kører på lagre og en forringet diæt.
Der er således tale om et kompliceret samspil mellem produktion, distribution og finansiering, der vil være meget labilt.

Sammenfattende kan siges, at man står overfor en forøget efterspørgsel af varer fra USA til højere priser: Det har naturligvis konsekvenser, når Kina har masser af penge at købe for! Det kan - efter meget labile omstændigheder - føre til et tryk mod USD, der allerede er i absolut underkanten af en stabil værdi ifht EUR. Samtidig vil mængden alene give et tryk på obligationskursen, dvs. renten kan gå i vejret endog meget pludseligt.

FED står så med det problem, at der er en ganske betydelig indstrømning (igen: Alt efter meget labile omstændigheder) af obligationer som skal opkøbes for ikke at renten for alvor går i vejret. Det er såmænd ikke så meget den økonomiske vækst i USA, der bliver et problem, for med så lave renter, som man har for indeværende vil både forbrug og investeringer i USA være stort set upåvirkede af rentestigninger. Problemet er den overordentlig betydelige mængde af tabte fordringer i de amerikanske banker og andre finansinstitutter, der skal finansieres. Det kan ikke ske, fordi disse fordringer netop er tabte og som sådan hverken forrentes eller afdrages.

Disse beløb, der strømmer ind i uforudsigelig mængde skal naturligvis elimineres ved et budget overskud. Det vil kræve skatteforhøjelser; men det bliver fortrinsvis hos andre skatteydere end de nuværende. Der er to grupper, der står for skud: Det er dels landbruget, hvor det er nogenlunde let at lave skatteforhøjelser i første omgang - ganske enkelt ved at reducere subsidierne, som produktion af bio-fuel. Dels er der tale om pensionsformuerne og andre former for opsparing.

Det er tankevækkende med det nuværende - noget barnagtige skuespil - omkring, at repræsentanternes hus nægter at forhøje gældsloftet. På den ene side er der republikanerne, der udmærket ved, hvem, der kommer til at betale mere i skat: Det bliver deres vælgere. Højere skat på andre grupper vil kvæle forbruget og sende den noget usikre vækst i recession.
Samtidig skal man have for øje, at sundhedsreformen skal erstatte de forsvarsudgifter, som ellers har været den federale regulator, når man har skullet sætte generelt gang i økonomien. Det betyder igen, at dem, der vil nyde gavn af udgifterne er andre end republikanernes traditionelle vælgere.
At forsvarsudgifterne skulle kunne øges på noget sigt forekommer ikke sandsynligt. Dels er de våben man lægger i mølpose godt nok af en betydelig alder - og må siges rent fysisk at være slidt op - ikke forældede. Dels har man udskudt og udskudt indfasningen af mere moderne våben, der har en større kampkraft (produktivitet). Eksempel: En moderne artilleripjece affyrer pr. tidsenhed det samme antal granater som et gammeldags halvbatteri; men betjenes af kun to mand. Man har med andre ord trukket en betydelig personelreduktion i ørerne.

Og så blev konklusionen det som jeg har påpeget siden primo maj 2013.

Ledende politikere ønsker at sundhedssektoren skal være den nye vækstmotor med dertil hørende innovation i sundhedsteknologiske opfindelser og med udgangspunkt i patienternes personhenførbare data.
(Det sidste fy føj for satan) 

Men jeg mener stadig, at når nu USA nu SKAL bruge alle de penge for at holde hjulene i gang, så er det da fornuftigt at lade Obamacare overtage nogle af de mange nye dollars.

dobbeltkonfekt . undskyld

Mine kollegaer har været noget mere modtagelig for en forståelse af sammenhængene end jer her
på Økonomidebatten.  

Hvem har pengene til at øge forbruget: De rige pensionister med store opsparinger i ejendom og pensionsfonde.
Hvem har behovet for at øge forbruget: Det får de rige pensionister, hvis de kan købe sig til hjælp. Det skal  være nye innovative opfindelser som letter dagligdagen og gør livet i eget hjem lettere ( og billigere for kommunen som sparer hjemmehjælp).I gamle dage ville pensionister gerne have en hjemmehjælper nogle gange om ugen. Det var også hyggeligt. Det er det ikke mere. De har susende travlt og det er en forskellig der kommer hver gang og tidspunktet kan ikke angives nøjagtigt.  Eksempel på innovation: robotstøvsugeren.

doctor skrev:Og så blev konklusionen det som jeg har påpeget siden primo maj 2013.

Ledende politikere ønsker at sundhedssektoren skal være den nye vækstmotor med dertil hørende innovation i sundhedsteknologiske opfindelser og med udgangspunkt i patienternes personhenførbare data.
(Det sidste fy føj for satan) 

Men jeg mener stadig, at når nu USA nu SKAL bruge alle de penge for at holde hjulene i gang, så er det da fornuftigt at lade Obamacare overtage nogle af de mange nye dollars.

Det er jo helt klart, at kongressen vil holde sig til magten. Magten er i sidste ende evnen til at fordele penge.
Langt de fleste offentlige udgifter ligger på delstatsniveau.

Hvis der så ikke er forsvarsudgifterne, der er ikke væsentlige infrastruktur investeringer - ikke noget måneprogram. Hvad er der så tilbage? Der er sundhedsudgifterne - ikke andet!
Problemet er bare, at de penge vil gå til helt andre vælgere end dem, der har valgt folkene i repræsentanternes hus.

Ja det var også Clinton der indførte NINJA lån ikke? De fattige får nu gratis hus  og lægehjælp. Det er en sjov magtkamp. De rigeste vil ikke betale skat, og kender alle knebene til at smyge sig uden om. Taberne bliver "middelklassen". Middelklassen som har de store pensioner, og som vil tabe, hvis USA ikke hæver gældsloftet og erklærer sig konkurs.

doctor skrev:Ja det var også Clinton der indførte NINJA lån ikke? De fattige får nu gratis hus og lægehjælp. Det er en sjov magtkamp. De rigeste vil ikke betale skat, og kender alle knebene til at smyge sig uden om. Taberne bliver "middelklassen".

Middelklassen er jo bestemt ikke tjent med den foreliggende ordning, der giver nogle afsindig høje sundhedsforsikringer, hvor der laves så meget plat, at det nok vil være billigere og bedre også for "middelklassen" at få en statslig ordning.
Alle har jo vidst at "Medicare" i USA har været en katastrofe i 50 år.

Gud se lige hvem der har skrevet den her artikel i 2007. Han gjorde ellers alt senere for at skjule at der var problemer.

Lars Erik Skovgaard skrev:Visse udånere har endda markedsført såkaldte NINJA-lån, der er rettet direkte til folk uden indkomst, uden indkomst og uden formue. »No Income No Job and Assets (NINJA).«

http://www.business.dk/oekonomi/usa-laan-kan-saette-verdens-oekonomien-paa-pinebaenken

Han har lavet en "lille" fejl i oversættelsen: Der skulle have stået : Ingen indkomst , intet job, ingen formue.