Marts 2024

LNG prisen er igen nede på 1,74 USD/mmBTU. En af grundene er, at infrastrukturen til naturgas er ikke udbygget ret mange andre steder end i Europa. En anden faktor er, at man kan bruge Ukraines - ikke ubetydelige - lagerkapacitet. Lagrene kan bare fyldes op, hvilket giver billigere transport, fordi gastankerne ikke skal ligge og plaske rundt i evigheder udenfor Portugal. Det giver en bedre udnyttelse af tankerne, hvad man overser er, at den langsomme sejlads sluger enorme mængder transportkapacitet.

Auktionen i morgen:

Mon min omtale af de indefrosne russiske midler har haft indflydelse på, at 1/4 % 2053 udbydes i morgen? Næppe - det tror jeg godt Nationalbanken kan finde ud af selv....
Om at bringe emnet på dagsordnen? Hmmm.... her har Ursula von der Leyen nok gjort en mere effektiv indsats?

inflation p.a.__	kurs 2053
½%	86
1%	75
1½%	65
2%	57
2½%	48
3%	41

Nu vil der være en tendens til nogen inflation underliggende, fordi

1. Befolking ældes og pensionister har en anden forbrugssammensætning end børnefamilier.
2. Inflationens beregnings grundlag (forbrugsundersgelser) halter altid bagud i forhold til det reelle forbrug - og hvem kunne for 30 år siden have forudset med nogen rimelighed forbruget af mobiltelefoner?
3. Kursen på lange obligationer vil altid den første lange tid stige i kurs - simpelt hen: Fordi der bliver færre år til indfrielse og dermed mindre tid til at få inflationen til at virke fra dagssituationen.

Nu vil selv den mest pessimistiske pensionskasse ligge med ret mange obligationer, der først er brug for, når kunden fylder 100 år. En pensionskasse håber inderligt på høj dødelighed blandt deres nydende medlemmer.
Det er imidlertid en anden faktor, nemlig omsætteligheden af obligationen. Hvis en pensionskasse ligger tungt i lange obligationer og inflationen bliver mindre end forudset, så kan man sælge obligationen til en højere kurs end man købte den for.
Den lave inflation kan sagtens blive lavere, fordi inflationen beregnes i forhold til samme måned sidste år. Da nævneren i brøken var høj, så kan tælleren godt blive mindre og vi får en deflation - kortvarig.

Derfor bliver det interessant at se hvilken skæringskurs Nationalbanken fastsætter.

Resultatet af ombytnings operationen mellem 2 1/4 2033 og 0% 2031 var at der blev solgt 1 mia. 2033 for 1,35 mia. 2031. Godt 0,2 mia. var den løbende kupon.

Hovedstolen på et fast forrentet stående lån vil aftage i værdi med inflationen - hvert år til udløb. På den anden side forringes værdien for en rentebærende obligation hvert år med udbetalingen af kupon. Stadig er der en forringelse af værdien af hovedstolen. Spørgsmålet er: Hvad går hurtigst?

Tja.. det afhænger inflationen og skønnet af inflationens udvikling fremover. Dvs. er der en overkompensation for inflationen i kupon, så vil der komme en optimal værdi på et tidspunk. Problemet er at gætte rigtigt.

Thomas skrev:Auktionen i morgen:

Mon min omtale af de indefrosne russiske midler har haft indflydelse på, at 1/4 % 2053 udbydes i morgen? Næppe - det tror jeg godt Nationalbanken kan finde ud af selv....
Om at bringe emnet på dagsordnen? Hmmm.... her har Ursula von der Leyen nok gjort en mere effektiv indsats?

inflation p.a.__	kurs 2053
½%	86
1%	75
1½%	65
2%	57
2½%	48
3%	41

Nu vil der være en tendens til nogen inflation underliggende, fordi

1. Befolking ældes og pensionister har en anden forbrugssammensætning end børnefamilier.
   
2. Inflationens beregnings grundlag (forbrugsundersgelser) halter altid bagud i forhold til det reelle forbrug - og hvem kunne for 30 år siden have forudset med nogen rimelighed forbruget af mobiltelefoner?
   
3. Kursen på lange obligationer vil altid den første lange tid stige i kurs - simpelt hen: Fordi der bliver færre år til indfrielse og dermed mindre tid til at få inflationen til at virke fra dagssituationen.
   

Nu vil selv den mest pessimistiske pensionskasse ligge med ret mange obligationer, der først er brug for, når kunden fylder 100 år. En pensionskasse håber inderligt på høj dødelighed blandt deres nydende medlemmer.
Det er imidlertid en anden faktor, nemlig omsætteligheden af obligationen. Hvis en pensionskasse ligger tungt i lange obligationer og inflationen bliver mindre end forudset, så kan man sælge obligationen til en højere kurs end man købte den for.
Den lave inflation kan sagtens blive lavere, fordi inflationen beregnes i forhold til samme måned sidste år. Da nævneren i brøken var høj, så kan tælleren godt blive mindre og vi får en deflation - kortvarig.

Derfor bliver det interessant at se hvilken skæringskurs Nationalbanken fastsætter.

1/4% 2052 solgte pænt til kurs 54,41: 1 + mia. temmelig tæt på halvvejs mellem buddene. Ser vi tabellen ovenfor, så svarer kursen temmelig pænt til en inflation mellem 2% og 2½% p.a., så trækker vi kupon på 1/4% fra, så er forventningen temmelig præcist 2%; men det tager ikke i betragtning, at vi formentlig får en lille deflation, fordi sammenligningen med prisindexet sidste år, der var højt.

LNG prisen er ned på 1,83 USD/mmBTU. WTI er 81,6 USD/brl. SEK 68½., NOK 64½.

Der har været en beskeden interesse for 2052 obligationer, hvilket er udmærket, fordi stå tvinges valutakursen ikke op. Hellere en jævn strøm køb - efterhånden som fideikommis bliver likvid - af udløbne værdipapirer, der skal genplaceres.

Andet steds skrev:Der er 160 mia. gemt væk i statsobligationer på 15 år eller mere i restløbetid. Det er mellem 1/5 og 1/4 af de 700 mia. i circulerende statsobligationer. På indeværende tidspunkt er der nyudstedt 20 af de planlagte 65 mia. Eller 30% efter 25% af året er gået. Det tyder på at skæringskurserne under auktionerne vil blive sat højere - dvs. en yderligere rentesænkning på de lange statsobligationer. Personligt forudser jeg, at man åbner for 1-1½% 2034, Fordi:
a) Der kommer ikke nogen inflation - modsat Sverrig. Den korte rente vil ligge på de 3½-3% som nu, fordi Sverrig og Norge forsøger at skubbe deres inflation over på Danmark ved at devaluere (hvilket ikke gør deres inflationsproblem mindre). Med et fideikommis på 200-300 mia. €, så vil der komme en massiv efterspørgsel efter lange obligationer af prima kvalitet. Det vil blive brugt til at regulere EUR/DKK kursen i nedadgående retning. Den opad gående retning styres af den helt korte rente. Der skal MEGET til at vælte den danske krone - rigtigt meget!

Med indramningen af inflationen mellem 1/4% 2052 og 4½% 2039 på hhv. 100 mia. og 60 mia. Skulle der være åbnet for muligheden for en serie på 4-5% 2055 til anbringelse af indefrosne midler. Og de obligationer bliver dyre - måske endda over pari.
Formålet skulle være, at maksimere afkastet til beneficianten af fideikommis af indefrosne russisk midler. Beneficianten vil i dette tilfælde være Ukraine. Skal vi sige et salg på 30 mia. kr. Det er kun 2 mia. € vil give 1½ mia. kr. i årligt afkast til Ukraine - det begynder at blive seriøst interessant.

Fidusen ved 4½% 2039 er, at hver termin forringer værdien af obligationen, fordi den tilbagediskonterede betalingsrække af kupon bliver kortere med et år, mens hovedstolen skal divideres med den (1+i)ⁿ, hvor n er de resterende terminer til udløb. Der er et balancepunkt (funktion af n), hvor værdiforringelsen fra færre kupon modsvarer værdiforøgelsen af den lavere diskonteringsbrøk. Da 1/4% 2052 har så lillle kupon, så er reduktionen af antallet af terminer årligt ligegyldig i forhold til den mindre nævner på hovedstolen.
Hvis man skal ramme rentebevægelserne ind skal man have en lang lavt forrentet og en højt forrented serie samtidig. I de nærmeste år bliver 2039 stadig mere uinteressant og bliver tilbagekøbt efterhånden som tiden går og investor vil have noget for pengene.

Jeg kan ikke se, at der skulle være noget til hinder for en højt forrented 30-35 årig statsobligation - hvis man kan få en massiv anbringelse fra indefrosne EU midler, hvor "afkastes" i stigende grad er en afbetaling. Man vil formentlig også kunne handle direkte og udenom bankerne (de primære dealere - det betyder jo ikke at der ikke er sekundære).

Nå, vi får se.

Af skatkammerbeviser er der solgt 0,4 mia. af 2024 III til et afkast på 3,44% p.a. Af 2024 II, så er der solgt intet. For 14 dage, så kan man lige så godt lade dem stå på indskudsbevis til 3,6% p.a. At sætte dem i NOK eller SEK giver ikke nogen mening.
I løbet af de sidste 14 dage er NOK faldet fra 65 øre til 64 øre. SEK er faldet fra 66½ til 65 øre. Dermed er valutakursen faldet så meget at selv den højere rente i Norge og Sverrig ikke er nok til at lokke banksvinene.

Det mesr bemærkelsesværdige er, at salg af skatkammerbeviser er stort set forsvundet. Nu kan jeg ikke mere se det totale indestående på folio.
Men ingen tvivl om, at den diskonto mm. er ALT for høj. Problemet er er nok så meget, at sænker man renten, så flyder den likviditet over til Norge og Sverrig - og hvad værre er, sænker kursen på DKK ifht. EUR.
Det, der egentlig er galt er: Kursen på NOK og SEK er alt for høj. Hæver Norge og Sverrig renten, så retter kursen på deres valutaer sig opefter - hvilket er meningen med renteforhøjelsen.

Det næste er, at inflationen i Norge og Sverrig kommer IKKE under kontrol; men af hver sin grund.

Norge har inflation, fordi prisen på el mm. stiger - simpelt hen fordi med HVDC kabler, så er det fordelagtigt at eksportere energi. Norge har inflation, fordi deres produktion stiger i værdi, da inden man fik eksportmuligheden, så var vandkraften noget, der havde svært ved at komme af med produktet, hvorfor det blev solgt billigt.

Sverrig har inflation, fordi alt, hvad de importerer stiger i pris - det er både olie og fødevarer generelt. Fødevarer holdes så i ave, ved at Kina forsvinder som marked.

Danmark - tja... vi tjener fedt på at handle.

Men det betyder, at den udefra kommende inflation egentlig ikke er et problem - det skulle lige være, at der - som det ser ud - kommer deflation. Den deflation kan vi imidlertid regulere med skatte og afgiftspolitikken.

Det, der er galt er, at NOK og SEK er overvurderede. Dernæst er inflationskomponenten i renten mindre end i Norge og Sverrig.