Hvad er det, amerikanerne har gang i??

Simpel pengeafpresning. Det er præcis det.

Sagen er, at USA vil have en teknologisk fordel frem for fjenden. Det involverer en masse skøre idéer, der er kpstbare; men aldrig bliver til noget. Den måde, hvorpå USA vil bringe omkostningerne ned er: Eksportere lige så meget som de selv anskaffer. Derved kommer der skalaeffekt på stykprisen på ca. 20%. Fint nok er Europas reaktion; men griskheden er så stor, at det bedre kan betale sig at lave det selv (det er klart Frankrigs hele politik). Med enkelte undtagelser, så er amerikanske våben ikke specielt fremragende. F-16 er et eksempel på et produkt, hvor skala-effekten er så stor, at kunderne i sidste ende får værdi for pengene. Hvorfor skulle USA ellers holde F-16 i produktion?
F-111 var et eksempel på en medium bomber, det ikke lykkedes at prakke de allierede på. Her havde man forsøgt under forsvarsminister Robert McNamara at lave et fælles indkøb til både flyvevåben og flåde. Men at lande en F-111 på et hangarskib? Gud nåde og trøste søfolkene. Det var et fly med en katastrofe af motor. Det Europæiske modtræk var Tornado'en. At det var et mareridt at vedligeholde "Tonka" med dens tre-akslede motor, det er noget andet; men ingen tvivl om, at det var et meget bedre fly end F-111.

Der er tilfælde, hvor der rent faktisk kom kvalitet til en rimelig pris ud af den politik: Grand riflen var et eksempel på det. Der blev produceret 5½ million eksemplarer og de kostede ingenting - ikke hvis man sammenligner med hvad man udviklede i Europa - ja, indtil man fik Heckler og Koch til at lave G3.
Nogle gange er det sådan, at standardisering er gavnlig - f.eks. med 155 mm ammunition. Efter min smag er det lidt for høj en kaliber og for brutal en ladning for at komme ud i den længste rækkevidde; men i det store og hele, så vil 125 mm nok være bedre; men ulemperne ved 155 mm er til at leve med - selvom man skal være "moderne" med granaterne. Men ALLE kan i teorien lave dem. Måske ikke alle typer; men det, der går mest af. Det er lidt som med Ritter Sport chokoladerne. Der er en masse varianter; men det er - med garanti - kun marcipan'en der sælger. Lidt som med maling - den egentlige vare er hvid maling er der produktionen betaler sig. Alle andre farver (der heller ikke holder sig populære) skal indfarves håndværksmæssigt.

Meget af diskussionerne bygger på, at det er nationaløkonomer, der ikke har begreb skabt om afsætningsøkonomi, der er "eksperterne" og de vikler sig ind i stadige mere omfattende tabeller og matricer, hvor usikkerheden på hver enkelt parameter er så stor, at en simpel model kræver en mindre hær at vedligeholde - uden iøjnefaldende gode resultater. Det er som med orglet i Mormon tabernaklet - det er så kompliceret og omfattende, at det aldrig kan spille ordentligt på trods af omfattende vedligehold - der er ALTID piper, der ikke virker - efter hensigten.

Men hele den vidunderlige konstruktion bryder sammen af noget, der er meget billigere og enklere. Eksemplet med droner i Ukraine springer i øjnene. Så længe russerne har tab på over 1000 mand - om DAGEN, så er det ikke helt hen i skoven med den defensiv. Ser man drone billederne, så kravler infanteriet på typisk russisk vis op PÅ kampvognene - simpelt hen for at have en overlevelseschance, når man helt program mæssigt kører på en mine.