Jeg tror ikke, at den Ukrainsk-Russiske krig ender ved forhandlingsbordet.

Det på trods af Stoltenbergs gentagne postulater. Det er så nok meddelelsen til russerne: I kan lige så godt give Jer - først som sidst. Det gør de - naturligvis - ikke! Hitler overgav sig heller ikke - han skød sig selv. Det er også en myte, at krige ender på et tidspunkt. Om hundredårskrigen endte i det hele taget er nok nærmere et spørgsmål om konvention - Napoleon mente i hvert fald, at der stadig var pointer at debattere. Ligeledes er svenskere de samme dumme svin, som de altid har været. Spørgsmålet er hvordan vi nedkæmper dem på den mest ydmygende måde.

Først og fremmest begynder det så smål at dæmre, at uanset udfaldet af den aktuelt verserende voldelige konflikt i Ukraine, så vil Rusland (for så vidt det består som en relevant betegnelse) fortsætte Peter den Store's linje. Problemet med Rusland er principielt det samme som med skolelærere: De lærer ALDRIG af deres fejltagelser - hvorfor de begår de samme dumheder om og om igen. Sagen er, at jeg personligt har svært ved at genkende verden fra min gymnasietid i dagens Danmark. Min far voksede op, hvor hestevogn var det almindelige transportmiddel og han blev udlært i håndværksmæssig fremstilling af medicin - én af hans pligter som discipel var at massere blodiglerne og han udleverede antibiotika baseret på kviksølv i SPANDEVIS. Det eneste, jeg umiddelbart kan genkende er fra den tid som aldeles uforandret er SKOLELÆRERE - reelt lever de i enevældens tid.
Håndværk kommer og går i tidens løb: Possementmagere og skræddere er i bedste tilfælde rallende på deres sidste. Produktionen af flintredskaber er også ophørt for en rum tid siden. Men vi kan stadig læse Dickens og Scherfig og konstatere, at dagens skolelærere er de samme, som dengang.
Efter Bach, Mozart og Verdi er musikken aldrig blevet det samme. Gud ske lov!