Stoltenberg svarer - for en gangs skyld -

relevant på et spørgsmål, der var bedre end journalisten troede.

Lad os se på 155 mm artillerigranater og de forskellige granattyper - løb på 52 diametre:

granattype.......	Effektiv rækkevidde/km	kostpris/USD/EUR Ca. størrelsesorden
traditionel (L15)	20	3.000
base bleed granat.....	30	10.000
Excalibur	40	75.000

Rækkevidden er givet med ca. samme præcision.

Det man skal være opmærksom på, er at man kan øge produktionen af traditionelle granater ved at indføre treholdsskift/weekend arbejde - det er principielt et spørgsmål om stigende omkostninger ved overarbejdsbetaling etc. De granater bliver dyrere pr. styk.

Skal produktionsmængden på de dyrere ammunitionstyper forøges, så skal der være flerårige kontrakter, så producenterne kan investere i nyt og automatiseret produktionsapparat. At f.eks. Excalibur er så kostbar p.t. skyldes i vidt omfang, at hver granat skal arbejdes på individuelt af en faglært arbejder - og kontrolleres i hoved og røv for at granaten holder tolerancerne. Med numerisk styrede maskiner f.eks. så kan man arbejde med snævrere tolerancer og kontrollen af nogle af mellemtrinnene kan sløjfes.
Vi ser i praksis, at artilleristerne har en klar kvalitetsopfattelse - og russerne har øget produktionen, men har sløjfet noget på kvalitetskontrollen. F.eks. de italienske 155 mm granater er velanskrevne, fordi produktionskvaliteten er bedre end russernes 152 mm.
Der kan vindes noget med nye investeringer i maskiner: Dels p.gr.a. slitage, dels ved sparede arbejdsgange. Som oftest er problemet ikke at maskinerne holder stille i weekenden; men fordi der skal måles og kontrolleres - spændes op osv. så er det tomgangskørslen.
En anden ting er, at årsagen til at lås/bundstykke på et våben skal have samme nummer som på stativet er: Det betyder, at de to stumper har passeret kvalitetskontrollen sammen og holder sig indenfor tolerancerne. Det har som sådan ikke noget at gøre med politiet.

Perspektivet i dette møde er, at man giver mulighed for tilstrækkelig store ordrer til at fabrikanterne kan investere i nyt maskineri.
Derfor er jeg nu skeptisk mhp. 105 mm. kanonens fremtid. Alt lader til at man standardiserer på 155 mm. Det vil i sig selv forenkle logistikken: Dels giver den større præcision baggrund for et mindre forbrug til løsningen af en given opgave. Dels fordi man kan bruge den traditionelle ammunition i massive salver ved at jonglere med ladning og elevation. Rent netto betyder det, at man kan køre færre granater frem til pjecen.
Det næste er at en almindelig haubitzer vil have større rækkevidde end en russisk kanon (har længere løb). Vi har allerede set, at russerne flytter deres fremskudte depoter længere fra fronten, hvilket giver et større behov for lastbiler (som bestemt ikke er russernes livret).

Den strategiske konsekvens er, at ved at tømme de nuværende Nato depoter, så får man et artilleri, der gør det russiske artilleri forældet. Rusland kommer aldrig på fode som konventionel militærmagt efter denne krig.

Ammunitions- og Våbenproduktion.

Well, as to ramping up production: There are two movements to consider.

1) Using existing tools and facilities. You can ramp up that production fairly easily - and it is being done. You can move into overtime and three shifts. You can have work in the weekends. That is basically a question of money. The problem in the medium term with that approach is the astonishing rate of ammunition consumption in Ukraine. But that has been like that in every war. The initial stocks were - by far - not sufficient for the actual demand. Roughly speaking - you can about double units produced pr. time unit but when that is less than the consumption pr. time unit then other methods have to be taken.

2) Introducing more automated production and newer designs. That is what is going on at the moment. The problem with that is that it takes time. The problem for Russia with this is, they don't have the designs and don't have the advanced technologies. Not today anyhow.

To come with an example from WW2 to illustrate:
The Spitfires and Hurricanes were during the entire WW2 produced in numbers: 20.000 and 15.000 respectively.
Their replacement in the middle of the war (only to replace the Hurricane): The Hawker Tornado/Typhoon/Tempest had a total production of 5.000. I take the 3 types toghether, because that was new technology in the realm of logical progression - that has its fits and starts. But the real shift came with the introduction of jet engines.
The De Havilland Vampire production number was 3.300 and Gloster Meteor 4.000. They were the truly new technologies.

The production of Messerschmidt Bf 109 was a staggering 35.000 and the Messerschmidt Me 262 was a mere 1.500.

Just an illustrative example that springs to mind. There is nothing new in this. And there is allways the problem with shifting gears. That is where we are standing at the moment.