JDAM bomber

Det fundamentale gælder stadig:

Hvis man kan ramme, så skal man ikke bruge så meget krudt.

1. I forhold til den kolde krig, så er målene i dag - af nødvendighed - mere spredt. Russiske tanks kommer ikke gennem Nidda/Fulda-"hullet" i hundredevis. Dels er der totalt færre russiske soldater, dels er der en grænse, der er en del større. Russerne kan med andre ord ikke bare mase sig igennem.
2. Filosofien (hvis det er ordet) om at udslette hele kortkoordinater med bomber er ikke særligt økonomisk. Når man ser på hvad bombardementerne fra slagskibene udrettede under 2. verdenskrig, så stod ammunitionsforbruget ikke i et rimeligt forhold til de opnåede resultater. Dels er ammunition den dyreste del af krigsførelsen, dels er beredskabsbeholdningerne altid beregnet på en kort krig.
3. Det, der altid sker er, at man får ammunitionsbeholdninger (af tvivlsom kvalitet) efter en krig, som skal bortskydes under uddannelsen af en meget mindre styrke. Selv når ammunition opbevares rimeligt betryggende så begynder eksplosiverne at blive ustabile efter ca.50 år. Enten eksploderer det, når det ikke skal eller også sker der ingenting, når det skulle sige bang.
4. Kapaciteten af et moderne jager/bombe-fly er umådeligt meget større. Det samme gælder for artilleri.
5. Man skal med andre ord købe rigeligt ind når materiellet og ammunitionen er til at betale.

Derfor skal vi også have Taifun.