April 2021

solgt for 4,2 milliarder til -½% og 0% i hhv. 2022 og 2031. Eller rettere - 0,54% i 2022, hvilket med en skatkammerbevisrente på -0,5% er en invers rentestruktur. For mig ser det ud som en rentesænkning venter. Det er dog mere et spørgsmål om at holde kreditten på skatteindbetalingerne??? Det giver jo et helt fint afkast til Nationalbanken at staten låner ud til 0% og får indlånet forrentet med -½%.

Man har imidlertid nok af problemer med valutaspekulationen, hvor der skal veksles fra USD til EUR - ret så store beløb.
Det er jo ikke spørgsmålet om Rusland vil levere olie; men om Europa vil købe.
Russerne er holdt op med at øge sin guldreserve, hvilket i praksis fjerner 1/4 af Ruslands valutareserve - Rusland kan ikke sælge guldet og guld er som sådan illikvidt.

Der er opkøbt for 17,1 mia. i fremmed valuta.

Det har nok så meget været for at undgå at kronen steg mere end minimalt. Netop med disse udlån i fremmed valuta, hvor der til syneladende er bevægelser frem og tilbage, så kommer der valuta på tilbud - så er det om at købe ind - specielt hvis det er i rentebærende papirer.

Der er jo ikke nogen grund til at banksvinene får både i pose og sæk. Eller noget i det hele taget.

Nationalbankens store opkøb øger spekulationerne i, at en dansk rentenedsættelse kan være på trapperne.

Jeg har været inde på samme tanke; men ud fra en anden vurdering: Nemlig den inverse rentekurve. Det kan ikke være rigtigt, at den 2 årige rente ligger under indlånsrenten.

Aktuelt tror jeg nu, at der er tale om SEK, der har været på tilbud (fordi Danske Bank og Nordea er reelt svenske forbrydere. Det vil så passe med en rentenedsættelse så SEK kan komme op igen - og dermed give Nationalbanken en honnet profit - på svenskernes bekostning. Det skal være forbundet med smerte at spekulere mod DKK - direkte eller indirekte.

Det vil så også være gunstigt om det kunne betale sig at afdrage på moms- og skattegælden. Der er jo ikke nogen fidus i at placere pengene på bankkonti når man kan betale af på gæld.

Jeg tror man skal lægge mærke til nettostillingen på Nationalbankens hjemmeside!

Ved hver månedsafslutning er lånebehovet blevet stadig værre for Danske Bank og Nordea.

Jeg ser også, at japanske investorer ikke erstatter forfaldne fast forrentede realkreditter, når de forfalder. Afkastet har såmænd været godt - sammenlignet med investeringer i USA. USD er faldet med 1-(6,25/6,9) ~ ca. 10% på et år. Men nu lader købelysten til at aftage? Med mindre de vil have danske statsobligationer, hvilket betyder endnu mere invers rentekurve.

Det trækker op til en rentesænkning af hensyn til det hjemlige opgør med flextumperne.

Thomas skrev:Jeg tror man skal lægge mærke til nettostillingen på Nationalbankens hjemmeside!

Ved hver månedsafslutning er lånebehovet blevet stadig værre for Danske Bank og Nordea.

Jeg ser også, at japanske investorer ikke erstatter forfaldne fast forrentede realkreditter, når de forfalder. Afkastet har såmænd været godt - sammenlignet med investeringer i USA. USD er faldet med 1-(6,25/6,9) ~ ca. 10% på et år. Men nu lader købelysten til at aftage? Med mindre de vil have danske statsobligationer, hvilket betyder endnu mere invers rentekurve.

Det trækker op til en rentesænkning af hensyn til det hjemlige opgør med flextumperne.

Det er da interessant, hvis japanerne skulle finde  på at smide realkreditterne.

Men det er så ubegavet af banksvinene, at udpege Tulletåben til formand for Dansk Folkeparti.

Så er de ekstraordinære udlån af fremmed valuta afviklet - for denne gang - iht. de officielle angivelser.

Nu får vi se hvor galt det går næste måned?

Rentenedsættelse?

Det er foruroligende, at Nordea har samme mistanke som mig. Skulle jeg tage fejl? Afgjort muligt; men usandsynligt.

Hvad værre er: Jeg er også enig i vurderingen, at de sidste måneders valutapanik - hvilket det må betegnes som, når der ydes ekstraordinære valutaudlån til hovedbankerne. Og vi taler beløb, der får interventionssalgene til at blegne - de ævler om 17 mia. salg i marts - hvilket er præcist det halve af udlånet i påsken.
Det giver så et skøn over hvor stor valutavekslingen fra dollar til euro har været - igennem danske kroner - der har formentlig været et tilsvarende gennemløb i NOK og SEK til sammen.

DKK er værdifulde, netop fordi man kan skaffe euro og dollar - det har en pris; men det kan lade sig gøre.

Som sådan har det ikke noget med flextumperne at gøre; men renten er alt for høj, fordi rentekurven er mildest talt flad. Et afkast på 0% på 30 årig statsobligation i forhold til en diskonto på -½%????
En inflation, der kun holdes i live af afgiftsforhøjelser.

Spørgsmålet er: Hvornår holder gennemtrækket fra dollar og euro op? Skal vi sige: Formentlig slet ikke. Russerne kan jo godt skaffe euro gennem deres olieeksport; men det bliver ikke til de nuværende priser! Derfor vil det gå ud over mængderne og man køber alternativt ind.
Man kan også se, at med den handelsaftale, som Kina har indgået med Iran (iflg. journalister leverer Iran 60% af Kinas olieimport) - så kan jeg godt love, at Iran ikke får "markedsprisen" for sin olie. Dvs. Rusland er på olie og gas til Kina oppe at slås mod et Kina, der søger alternative leverancer.
Den aftale er så mere forståelig, fordi Iran rimelig sikkert vil tage kinesiske matadorpenge som betaling.
Med andre ord: Prisen på "olie til Kinas lamper" er under pres.

Igen, der er en gigantisk deflation hængende over hovedet - specielt når man ser på, hvor krampagtigt man forsøger at holde en inflation i gang.

En anden ting: Målsætningen, som Nationalbanken har om at udstede 125 mia. i statsobligationer den holder indtil videre. Det tro pokker når man giver mere i rente.

Investorerne regner helt sikkert ikke med inflation, ellers kunne de 30 årige statsobligationer ikke sælges og der er immer hin 33 mia. af dem i omløb. Den 10 årige statsobligation uden kupon har negativt afkast. Skatkammerbeviser og 2 årig statsobligation har afkast under -½%.
En rentesænkning er sket, al den stund at indskudsbeviserne er forsvundet. Den 30 årige statobligation gør, at vil man have 0 rente, så skal man gå i lange statsobligationer - dvs. 10 år og derover. Den 30 årige har vel kun det formål at være pant for valutaudlånet - og banksvinene vil finde ud af, at leje dem hver måned er en hel del mere kostbart end selv at anskaffe dem.

Thomas skrev:Rentenedsættelse?

Det er foruroligende, at Nordea har samme mistanke som mig. Skulle jeg tage fejl? Afgjort muligt; men usandsynligt.

Hvad værre er: Jeg er også enig i vurderingen, at de sidste måneders valutapanik - hvilket det må betegnes som, når der ydes ekstraordinære valutaudlån til hovedbankerne. Og vi taler beløb, der får interventionssalgene til at blegne - de ævler om 17 mia. salg i marts - hvilket er præcist det halve af udlånet i påsken.
Det giver så et skøn over hvor stor valutavekslingen fra dollar til euro har været - igennem danske kroner - der har formentlig været et tilsvarende gennemløb i NOK og SEK til sammen.

DKK er værdifulde, netop fordi man kan skaffe euro og dollar - det har en pris; men det kan lade sig gøre.

Som sådan har det ikke noget med flextumperne at gøre; men renten er alt for høj, fordi rentekurven er mildest talt flad. Et afkast på 0% på 30 årig statsobligation i forhold til en diskonto på -½%????
En inflation, der kun holdes i live af afgiftsforhøjelser.

Spørgsmålet er: Hvornår holder gennemtrækket fra dollar og euro op? Skal vi sige: Formentlig slet ikke. Russerne kan jo godt skaffe euro gennem deres olieeksport; men det bliver ikke til de nuværende priser! Derfor vil det gå ud over mængderne og man køber alternativt ind.
Man kan også se, at med den handelsaftale, som Kina har indgået med Iran (iflg. journalister leverer Iran 60% af Kinas olieimport) - så kan jeg godt love, at Iran ikke får "markedsprisen" for sin olie. Dvs. Rusland er på olie og gas til Kina oppe at slås mod et Kina, der søger alternative leverancer.
Den aftale er så mere forståelig, fordi Iran rimelig sikkert vil tage kinesiske matadorpenge som betaling.
Med andre ord: Prisen på "olie til Kinas lamper" er under pres.

Igen, der er en gigantisk deflation hængende over hovedet - specielt når man ser på, hvor krampagtigt man forsøger at holde en inflation i gang.

En anden ting: Målsætningen, som Nationalbanken har om at udstede 125 mia. i statsobligationer den holder indtil videre. Det tro pokker når man giver mere i rente.

Investorerne regner helt sikkert ikke med inflation, ellers kunne de 30 årige statsobligationer ikke sælges og der er immer hin 33 mia. af dem i omløb. Den 10 årige statsobligation uden kupon har negativt afkast. Skatkammerbeviser og 2 årig statsobligation har afkast under -½%.
En rentesænkning er sket, al den stund at indskudsbeviserne er forsvundet. Den 30 årige statobligation gør, at vil man have 0 rente, så skal man gå i lange statsobligationer - dvs. 10 år og derover. Den 30 årige har vel kun det formål at være pant for valutaudlånet - og banksvinene vil finde ud af, at leje dem hver måned er en hel del mere kostbart end selv at anskaffe dem.

Der er ingen tvivl: Overenskomsterne var for gavmilde, hvorfor man må holde inflationen oppe med afgiftsforhøjelser, så reallønnen forbliver konstant.

Både rubler og dollar falder svagt ifht. euro.
g o
Man (herunder mig) undrer over, hvad Ruslands hensigt er.

Skatkammerbeviser for 3 mia., men alle 22/I til -½% i afkast.

Den interessante nyhed er, at onsdag bliver 0,1% 2030 indexobligationer udbudt sammen med 0% 2031. Men ikke med offentliggjort maksimum.

Indexobligationer er interessante for investorerne, hvis de påregner inflation og fast forrentede er interessante i det modsatte tilfælde. Kommer der deflation, så er 0% en fremragende rente.

Det interessante er, at disse udbydes samtidig. Man kan dermed få en indikation af, om investorerne forventer inflation eller deflation. En ting er sikkert, de vil opveje hinanden, hvad angår rente. Med andre ord, så forventer man fra Nationalbankens side IKKE renteforhøjelse af realrenten, ellers ville inflationsdækningen ikke give mening.

Det kan godt gå hen at blive spændende.

Det kunne også være et præludie til en rentesænkning - DKK står irriterende højt overfor EUR og hverken SEK eller NOK lader til at være faldet nok.

Udstedelserne er på 12 mia. USD.

ECB-programmet:
Udlån i valutaerne: USD og EUR
Beløb: 12 milliarder USD.

FED-programmet:
Udlån i valutaerne: USD
Beløb: 12 milliarder USD.

Vi taler altså 24 mia. USD i samlet sum - svarende til ca. 150 mia. DKK.

Det forudsætter naturligvis, at banksvinene kan stille pant. Her formoder jeg, at panten skal være nominel og den billigste pant er 30 årige danske stat. Med andre ord: Der er ikke nogen øvre grænse - for praktiske formål.

USD står nu til 6,18 DKK/USD - om det fortsætter? Afgjort en mulighed.
DKK er styrket en anelse ifht. EUR; men ikke noget at blive hysterisk over. Det er meget naturligt, når det er sådan, at DKK er en genvej til at få vekslet USD til EUR.
Spørgsmålet er, hvornår russerne finder ud af, at de evt. kan sælge olie og gas direkte til Europa - til en fordelagtig pris - og undgå valutatabet ved at skulle veksle USD til EUR.

Nu er Vogelzang jo blevet fyret i Danske Bank, så er man én pengevasker mindre - og så skal hollænderne sætte svinet i fængsel.

ECB fortsætter den lempelige pengepolitik.

Selvfølgelig gør de det, tabet skal blive i bankerne, hvor det hører hjemme.

Det virker jo.

Hmm... nettostillingen er ikke ændret siden onsdag.

Der er mange småting, der ikke tyder på en gnidningsløs afvikling.
Samtidig er det institutionaliseret, at man ikke fortæller sandheden - og så kun en pervers version af den: Det er altid EDB-systemerne, der er skyldige.

så sætter den sædvanlige panik ind omkring månedsafslutningen for april.
Vildt svingende EUR kurs i weekenden.

solgt 2 1/3 mia skatkammerbeviser, hovedsagligt 22/I og afkastet bevæger sig nedad.

Foruden de hjemlige problemer med opsparing, der forrentes dårligere end gælden - hvilket er et problem - så er der den pågående veksling af USD til EUR. Det giver så det stabilitetsproblem, at man kan ikke løse det reelt mindre problem (p.t.) med manglende stabilitet i det hjemlige banksystem, fordi større sager tager opmærksomheden.

Problemet er, at der er en større deflationstrussel, der hænger over hovedet: Nemlig olie og råvarepriserne. Her er problemet, at efterspørgslen efter energi falder og efterspørgslen efter fødevarer stiger.
Barokt nok betyder stigende efterspørgsel efter fødevarer, at fødevarer i Danmark bliver billigere! Det skyldes, at kunder er nogle dumme svin, der ikke vil betale. Derfor får kunderne, hvad de betaler for, hvilket efterlader de gode stykker til hjemmemarkedet.

Ganske rigtigt! Både NOK og SEK falder en anelse ved fyraften.