Flyvefisken-klassen
Side 1 af 1
Flyvefisken-klassen
Véd I, hvad jeg tror?
Lad os lige se på de seneste begivenheder, som man lader komme til offentlighedens kendskab:
Hmm.... nu leder jeg stadig efter de gamle 40 mm luftværnskanoner. De er tilsyneladende i Lithauen.
Det jeg tror er, at man vil have de 3 gamle Flyvefisk til Letland som luftværns-skibe. Man skal på en eller anden måde have dækket det divisionelle hovedkvarter mod luftangreb. En Flyvefisk er noget af det eneste, der kan sejle betryggende ind i Riga-bugten, da hun kun stikker 2½ meter.
Den anden bliver nok til Lithauen. En mulighed er Estland.
Hovedformålet er at "løfte" et russisk angreb, så F-35 kan plaffe dem ned. Til det formål er missiler på skibe fortrinlige, fordi de dækker langt ned og deres radar har ikke alle mulige terrænhindringer at skulle hen over. Det tager sin tid inden radaren af sig selv beskærer trætoppene - hvilket de gør, hvis de bliver på samme sted længe nok. Træer gror altså ikke godt med radar stråler i toppen. Det slår ikke træet ihjel; men giver udpræget hindring af højdevæksten.
Det drejer sig om, at få "løftet" skudt så langt frem på banen som muligt - og de baltiske lande har generelt "investeret" i MANPADS. De yder ikke direkte støtte til hærstyrkerne, men er nærmere en del af det lagdelte luftforsvar.foe
Derimod tror jeg, at 40 mm. er til punktforsvar af hovedstaden Vilnius, fordi de er gode mod helikoptere.
Der begynder at tegne sig et billede af et missilbælte i Østersøen med de danske fregatter og evt. missiler på lokale skibe. Under alle omstændigheder vanskeliggør de den russiske offensive planlægning.
Jeg kan ikke frigøre mig fra tanken om et missilbatteri ved Øsel (Saaremaa) og et ved Ruhnu Saar. Det vil sænke radarhorisonten til 50 meter fra 200 meter. Om man vil gøre det? Aner det ikke, så nøje er jeg ikke inddraget i planlægningen (om overhovedet): Men det var det, jeg ville gøre - hvad det så end er værd.
Sagen er, at en gammel Flyvefisk med et missilbatteri vil vanskeliggøre en angrebsplan ganske umanerligt. Frem for alt: Det koster næsten ingenting. Der er kun tale om at skræmme dem væk - og eventuelt komme med et varsel. Ikke at en Flyvefisk ikke kan jammes ud (for det kan den); men så véd man det!
Det tidsmæssige sammenfald af ovennævnte begivenheder gør dette til et rimeligt gæt.
"Konspirationsteori"? Nej, egentlig ikke: Helt fundamental militær forsvarsplanlægning. Typisk nok skal man lige have renset ud i Forsvarskommandoen, hvor man formentlig har sine mistanker om landsforrædere - der ikke skal være for godt orienteret.
Lad os lige se på de seneste begivenheder, som man lader komme til offentlighedens kendskab:
- Trinepigen gør det Nordatlantiske Råd opmærksom på og får godkendelse af oprettelsen af et divisionelt hovedkvarter.
- Af de gamle Flyvefisken er der én tilbage i dansk tjeneste - tilsyneladende er der 3 oplagte og 4 "solgt" til Lithauen. De har i hvert fald været bevæbnet med Sea Sparrow. der er masser af Sea Sparrow missiler - med garanti. De er ikke særlig avancerede; men det ville da være synd, hvis de ikke kunne blive futtet af?
- Absalon-klassen er reklassificeret som fregatter og bevæbnet med Sea Sparrow.
- Tidligere hærchef erbekræftet at skulle ind og ruske.
- Den nye forsvarschef er ikke fra hæren; men er gammel missilluftforsvarsmand.
Hmm.... nu leder jeg stadig efter de gamle 40 mm luftværnskanoner. De er tilsyneladende i Lithauen.
Det jeg tror er, at man vil have de 3 gamle Flyvefisk til Letland som luftværns-skibe. Man skal på en eller anden måde have dækket det divisionelle hovedkvarter mod luftangreb. En Flyvefisk er noget af det eneste, der kan sejle betryggende ind i Riga-bugten, da hun kun stikker 2½ meter.
Den anden bliver nok til Lithauen. En mulighed er Estland.
Hovedformålet er at "løfte" et russisk angreb, så F-35 kan plaffe dem ned. Til det formål er missiler på skibe fortrinlige, fordi de dækker langt ned og deres radar har ikke alle mulige terrænhindringer at skulle hen over. Det tager sin tid inden radaren af sig selv beskærer trætoppene - hvilket de gør, hvis de bliver på samme sted længe nok. Træer gror altså ikke godt med radar stråler i toppen. Det slår ikke træet ihjel; men giver udpræget hindring af højdevæksten.
Det drejer sig om, at få "løftet" skudt så langt frem på banen som muligt - og de baltiske lande har generelt "investeret" i MANPADS. De yder ikke direkte støtte til hærstyrkerne, men er nærmere en del af det lagdelte luftforsvar.foe
Derimod tror jeg, at 40 mm. er til punktforsvar af hovedstaden Vilnius, fordi de er gode mod helikoptere.
Der begynder at tegne sig et billede af et missilbælte i Østersøen med de danske fregatter og evt. missiler på lokale skibe. Under alle omstændigheder vanskeliggør de den russiske offensive planlægning.
Jeg kan ikke frigøre mig fra tanken om et missilbatteri ved Øsel (Saaremaa) og et ved Ruhnu Saar. Det vil sænke radarhorisonten til 50 meter fra 200 meter. Om man vil gøre det? Aner det ikke, så nøje er jeg ikke inddraget i planlægningen (om overhovedet): Men det var det, jeg ville gøre - hvad det så end er værd.
Sagen er, at en gammel Flyvefisk med et missilbatteri vil vanskeliggøre en angrebsplan ganske umanerligt. Frem for alt: Det koster næsten ingenting. Der er kun tale om at skræmme dem væk - og eventuelt komme med et varsel. Ikke at en Flyvefisk ikke kan jammes ud (for det kan den); men så véd man det!
Det tidsmæssige sammenfald af ovennævnte begivenheder gør dette til et rimeligt gæt.
"Konspirationsteori"? Nej, egentlig ikke: Helt fundamental militær forsvarsplanlægning. Typisk nok skal man lige have renset ud i Forsvarskommandoen, hvor man formentlig har sine mistanker om landsforrædere - der ikke skal være for godt orienteret.
Thomas- Antal indlæg : 34594
Join date : 27/10/08
Nu er det ikke alle opgaver, der kræver en fregat.
Nu er Laxen, Makrelen og Støren - så vidt jeg ved - stadig oplagte; men Søløven er et minedykker skib.
Hvis vi arbejder videre med idéen om at bruge Gioia del Colle eller Baltiske havne op ad flyvestationer/-pladser. Så skulle det være til at bringe et par ud af oplægning og bruge dem som minedykkerskibe og/eller nærluftforsvar af havnen.
Jeg har en lumsk anelse om, at årsagen til, at man minedykker så meget skyldes, at man skal have uddannet personel til de opgaver. Skal man bruge en havn, så skal man have en dykker til at kikke efter om "nogen" har klistret miner på skibene. Når de så alligevel er der for det formål, så kan man da lige så godt bruge SeaSparrow muligheden til luftforsvar af havnen - selvfølgelig et stykke UDENFOR havnen - at det nærluftforsvar så også dækker flyvepladsen: NAAAJ, hvor heldigt!
Der skal jo alligevel uddannes en masse på Sea Sparrow, som man så kan bortskyde under øvelser.
Hvis vi arbejder videre med idéen om at bruge Gioia del Colle eller Baltiske havne op ad flyvestationer/-pladser. Så skulle det være til at bringe et par ud af oplægning og bruge dem som minedykkerskibe og/eller nærluftforsvar af havnen.
Jeg har en lumsk anelse om, at årsagen til, at man minedykker så meget skyldes, at man skal have uddannet personel til de opgaver. Skal man bruge en havn, så skal man have en dykker til at kikke efter om "nogen" har klistret miner på skibene. Når de så alligevel er der for det formål, så kan man da lige så godt bruge SeaSparrow muligheden til luftforsvar af havnen - selvfølgelig et stykke UDENFOR havnen - at det nærluftforsvar så også dækker flyvepladsen: NAAAJ, hvor heldigt!
Der skal jo alligevel uddannes en masse på Sea Sparrow, som man så kan bortskyde under øvelser.
Thomas- Antal indlæg : 34594
Join date : 27/10/08
Lignende emner
» 3. Knud Rasmussen klasse bestilt - selvfølgelig på Karstensens.
» Ford-klassen
» River-klassen
» Sachsen-klassen.
» Ford-klassen
» Ford-klassen
» River-klassen
» Sachsen-klassen.
» Ford-klassen
Side 1 af 1
Forumtilladelser:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum