USA genopretter 2. Flåde.

Selvfølgelig har det konsekvenser for Danmark.

Den 2. Flåde er kommandoen for Nordatlanten.
Der er den problemstilling, at der i luften er dels en sydlig, dels en nordlig rute og der skal være en reserve, der kan kontrollere begge dele - det, der så også er tilfældet er spørgsmålet om hvilken rute de enkelte fragtskibe skal følge.
Det er som sådan ikke konvojsejlads som under 2. verdenskrig: Det er mere at fragtskibene kan følge deres egen individuelle kurs, hvilket giver transporten den dobbelte kapacitet. Oven i det kan man så lægge en fart på 24 knob, der i sig selv giver den dobbelte kapacitet af 12 knob.

Denne kommando vil naturligvis have sine dispositionsenheder. Disse enheder kan så afgives i operativ ledelse til f.eks. Godthåb - eller nærmere Keflavik - når man bliver klar over at en større russisk styrke (og det vil i princippet i dag sige ubåde) er på vej gennem forpostkæden Grønland, Island.

Det vurderer Johannes Riber, militæranalytiker ved Forsvarsakademiet.

»Det her er et tegn på, at man ønsker at kunne lave flere og bedre flådeoperationer i Nordatlanten, end man tidligere har kunnet«.

Han vurderer ikke, at en mere organiseret amerikansk tilstedeværelse i Nordatlanten vil få betydning for det danske Forsvars arbejde.

Er der ikke en behjertet sjæl, der kan gøre den rablende idiot til Island Commander på Mauritius? Posten som havnekaptajn i Vorbasse Krigshavn er vel besat?

Hvorom alting er, så er hovedspørgsmålet om denne kommando skal have tildelt et hangarskib - og i givet fald på hvilket beredskab dette hangarskib skal være. Indtil videre formoder jeg, at de får en Tico-klasse som hovedstyrken i den dispositionskampgruppe - der kan man jo altid lave en til af dem.

Det vi har set er, at man i Middelhavet bruger Ticonderoga-klassen i stedet for et hangarskib, fordi Tico'erne har den ildkraft med krydsermissiler, der skal til for at rydde stort set, hvad der skal til.

Det vi ser med de amerikanske hangarskibsoperationer er, at der er to Tico-kampgrupper tilknyttet hangarskibets Task Force:

• Den ene er eskorte beskyttelse mod ubåde, langtrækkende bombere og krydsermissiler.
  
• Den anden er en slagstyrke, der bevæger tæt på land, hvor man for Guds skyld ikke skal have hangarskibet - så bliver det nemlig bulet.
  

Det er sådan en slagkampgruppe, vi har set blive anvendt mod Syrien her senest (den har så også en Los Angeles-klasse nedenunder).
Der er ikke brug for et hangarskib i Middelhavet.
Der er 12 aktive hangarskibe (vel egentlig kun 11, fordi CVN-78 Gerald Ford er under indfasning som første skib i den nye klasse) og 22 Ticonderoga. Der er således 2 pr. aktivt hangarskib. Der er så effektivt flere "til overs", fordi der altid er 2-3 hangarskibe i havn og under klargøring til togt.
2. Flåde vil som sådan gerne have 2-3 kampgrupper med Tico-klasse klar.
Det skulle række til at dække Murmansk, Königsberg og Sortehavet - permanent.

Det egentlige problem, jeg har, er, at man er nødt til at imødegå den stupiditet som Forsvarsakademiet's "Kvikke Viggo'er" udstiller. Typisk nogle idioter, der burde have være blevet fyret i forbindelse med en sparerunde for 20 år siden. Jeg er lidt i tvivl om, at Riber virkelig er så dum og uvidende, som han lader.

Pointen er: Der er ikke brug for en amerikansk Nimitz-klasse i Atlanterhavet: Der kan være brug for en interventionsflåde, hvis nogen skulle forsøge en invasion af f.eks. Island. Der er så også brug for en styrke, der kan smaske de ubåde, der evt. skulle smutte igennem patruljerings linjerne. Kommer der én eller to, så bør de kunne klares ved lokal foranstaltning.
Men 2. Flåde vil være den myndighed, der kan afgive en slagstyrke i operativ ledelse til Nato's Atlantkommando (som bliver oprettet her i denne måned).
Det er så også meget betegnende at "Kvikke Viggo" end ikke nævner den mulige sammenhæng.

Det spændende er således også, at 2. Flåde også ville kunne afgive en slagstyrke til Østersø-kommandoen mhp. langtrækkende missilild i forbindelse med et angreb fra f.eks. RAF.
Afskrækkelseseffekten af øretæverne i Syrien bør man bestemt ikke undervurdere. Russerne ved jo godt, hvor godt de Tomahawk faktisk rammer - selvom de med tårer i øjnene hvisler ud gennem tænderne: "Det gjorde slet ikke ondt!". At de Tomahawk så flyver over vand det meste af tiden og som sådan ikke kan spores fra russernes side. Det vil gøre, at den klassiske orientering af russerne kan gives så tilpas sent, at de intet kan stille op.

Det er så USA's bidrag til forsvaret af Nordatlanten.

Det nærmeste, jeg kommer det:

• Truk ligger noget syd for Guam i et område af Stillehavet uden ret meget land af nogen som helst art.
  Truk var en udpost, der havde reserven til et "perimeter-forsvar" af Japan.
  
• Truk's betydning var at kunne lave Anti-Access/Area Denial (for nu at bruge moderne jargon.
  
• Opbygningen af Truk og reorganisationen af den japanske flåde var naturligvis noget som man fra amerikansk side holdt under nøje observation.
  Da man observerer hangarskibe, så rykker Truk frem på listen - og i tidsplanen - for at slå til inden fjenden er klar.
  
• Japanerne var jo ikke dummere end at de kunne slutte sig til, at når der havde været en rekognoscering, så var der en risiko for, at man fra amerikansk side lurede på noget.
  Det japanerne gør er at trække hangarskibene væk for ikke at blive fanget.
  
• Hvorvidt Nimitz var skuffet over ikke at have fået "i pose såvel som sæk" er nok tvivlsomt. Nimitz plan hvilede ikke på en total tilintetgørelse af Truk. På den anden side ville det være dumt ikke at benytte lejligheden. Nimitz har formentlig regnet med, at japanerne ville trække hangarskibene væk. USA havde jo - forud for Pearl Harbor reelt gjort det samme. Hangarskibene var ikke i Pearl Harbor - meget andet var; men det var materiel - hovedsagligt ældre - der kunne erstattes.
  
• Japanernes problem var: De kunne ikke erstatte tab.
  
• Parallellen til russerne synes jeg er nærliggende:
  
  
  
  1. De har en masse "øer" som de vil forsvare med alle midler, hvis de bliver angrebet. Posten er i sig selv ligegyldig. Vi kan nævne Murmansk, Königsberg, Sevastopol, Latakya, Vladivostok.
     
  2. Russerne kan ikke erstatte det materielle tab: De to Mistral-klasse er der ikke nogen, der snakker om mere; men de kom ikke i hænderne på Putin. Ubådene stod ud fra Königsberg - om de er kommet tilbage vides ikke. Krydseren i Vladivostok skulle igennem en renovering efter at være fjumset ud til Australien osv.
     
  3. Russerne trækker deres materiel væk fra baserne og spreder dem - f.eks. stod skibene ud fra Latakya for ikke at ryge med i kødhakkemaskinen.
     
  
  
  
• Russerne har givetvis haft betydende materielle tab på straffeaktionerne i Syrien. Igen materiel, de ikke kan erstatte.
  
• Ticonderoga'erne, som ikke passer særlig godt i den amerikanske Stillehavsstrategi er nærmest en "gratis" ressource. At Tomahawk ikke har pilot med er sekundært, hvis russerne alligevel ikke kan skyde dem ned. Om S3-400 er bedre véd vi ikke; men det materiel som Assad havde skal på en eller anden måde erstattes og det må komme et sted fra. Reelt netto er tabet på de nyere missiler, fordi de skal løse en opgave, de gamle kunne.
• Egypterne har købt to Mistral-klasser - som de ved Gud ikke har noget at bruge til; det er så ikke, at canadierne kan købe dem til tilbudspris; men det ville også have været for meget at regne med. En ting er at få en appelsin i turbanen; men det er krævende at forvente, at den så også er presset i et glas med vodka og isterninger.
  Tilsvarende tror jeg efterhånden med de Condor: Man vil lade dem slide sig selv ned og være russerne en klods om benet. Igen, at få dem forærende ville næsten være for meget af det gode.
  

Jeg hæftede mig ved:

1. Samarbejdet med "Nordeuropa og Storbritannien". Der er vist ikke så meget at diskutere, hvem der menes dér.
2. Skillelinjen mellem 2. og 6. flåde går i Midtatlanten. Jeg formoder omtrent ved Azorerne.
3. Jeg hæftede mig også ved brugen af P-8 Poseidon. Det vil betyde at de grønlandske baser - dvs. Sdr. Strøm og Narsarsuaq. Hvad de små parasitter ellers mener, så skal de være opmærksom på, at det kan ikke være i grønlandsk interesse at blive "selvstændige" ifht. Danmark.
4. Der var sådan set ikke nogen, der nævnte hangarskib til 2. Flåde.