Danmark er for USA det centrale land i Nato!

• Den korteste søvej og luftvej over Atlanten går via Island på storcirkelkursen.
  Den skal sikres - og det kan kun lade sig gøre i et samarbejde mellem Canada, Island, Danmark og Norge. Fjenden skal ganske enkelt ikke kunne komme nord om - in casu: Ud fra Murmansk.
  Gribes det rigtigt an, så er det ikke noget egentligt problem.
  Der er også en sydligere rute over Azorerne; men den har ikke så gode reserve-landingsbaner. Trafikforbindelserne fra Spanien er jo langt fra fremragende.
  De er simpelt hen for lange til hvor indsatsen skal ske.
  
  Problemet består deri, at få de fire allierede til at rumpe sig op! Forbindelsen til England skal altså sikres nord for Island.
  

  ---

  
  
  
• Østersøen kan også godt forsvares; men det kræver, at man inddrager farvandet som de logistiske ruter. Alternativet er at flyve over Sverrig.
  
• En ting er at sende kampenheder tværs over Europa; men problemet bliver derefter, at holde dem forsynet. Det er her de lastbiler kommer ind!
  Enhederne har organiske lastbiler; men at bringe containerne frem, hvor enhedernes træn kan hente dem - det er et problem.
  

• 
  
  
  
  • Der er ca. 3000 sømil fra den amerikanske østkyst til Europa's Vestkyst og de havne, der er dér - med tidssvarende godshåndtering.
    Moderne handelsskibe går deres 24 knob (at de ikke gør det i øjeblikket har sin årsag i, at man på grund af overkapicitet og høje oliepriser kun går 12 knob.
    Det betyder så til gengæld, at der ikke er kapacitetsproblemer i søtransporten - kapaciteten kan fordobles uden problemer blot ved at lægge håndtaget frem.
    Men ligegyldigt, hvad man gør, så er der tale om en tid i søen på 5-6 døgn.
    
  • Det næste er afstanden fra havnene til de østeuropæiske lande. Fra f.eks. Frankrig er der ca. 2500 km til Polen eller Rumænien, hvilket med en vejhastighed på 70 km/t eller 1½ dag.
    Sagen er blot den, at afstanden Danmark-Bulgarien er omtrent den samme. Hvis vi forudsætter nogenlunde uproblematiske motorveje. Til den fjerneste krog af Polen er der det halve (1200 km).
    
  
  
  
  
  • Lufttransport af svære enheder er urealistisk i nævneværdigt omfang. En Globemaster kan tage 1-2 køretøjer -
    og det vil sige 25-30 løft for blot at flytte én tung kampgruppe af bataljonsstørrelse - dernæst kommer der problemer med at få skidtet fra lufthavnen til beredskabsområdet: Her er en vejhastighed på i gennemsnit 40 km/t absolut i overkanten. Sagt med andre ord: Der er ikke noget alternativ til forhåndsoplagt materiel, hvor personellet kan flyves ind.
    Det begrænser den styrke, der kan være til stede, hvor den er påkrævet. Det er ikke materiellet; men personellet. Der er jo ikke nogen grund til at lade folk sidde og fise den af. Uanset, hvor mange man uddanner og betaler, så vil der ikke komme større svære enheder end et par kampgrupper af bataljonsstørrelse - fordi hovedparten vil være, hvor der sker: Ingenting.
    
  • De lette styrker er nemmere at få frem og forudsætter vi samme 25 løft, så bliver det en slank brigade; men det kan lade sig gøre i begrænset omfang. At gå meget over 25 løft er at invitere problemer med den konkrete lufthavn -  at sprede det ud over flere lufthavne - det giver koordinationsproblemer, der ikke er til at spøge med; men det kan lade sig gøre. Det er ikke så meget et spørgsmål om antallet af fly til rådighed (skønt, det er heller ikke uvæsentligt. Og her forudsætter jeg, at både den nordlige og sydlige rute over Atlanten kan benytte). Mere end to brigader lette kampgrupper til Europa - ikke skide realistisk - at de så kan være klar i løbet af 48 timer er så fordelen.
    
  • De middelsvære er en mellemting (ikke overraskende).
    Der kan være 3 Stryker på en Globemaster og 75 med 25 løft - er 1½ bataljon - hvilket heller ikke er nok.
    Den eneste realistiske måde er motorvej, og her er jernbane ikke noget alternativ, fordi det går ikke hurtigere.
    
  
  Her har Danmark en fordel, der gør, at vi vil blive forsvaret - uanset hvad. Det er da også derfor, at Putins lydige og villige instrumenter i Dansk Folkeparti er så inderligt mod EU - det er ikke bare fordi Tulletåben er Putins og Nordea's mand i Nationalbanken.
• 
  
  • Det er som sådan realistisk at forlægge - med skib - 3-4 medium kampgrupper.De skal holdes forsynet, hvorfor man genindfører "værnepligten" og laver et trænregiment, som kan holde disse kampgrupper forsynet fra dansk havn.
    
  • Det er derfor, at man presser på for, at Tyskland og Danmark/Norge/Holland får lettet måsen og opstiller nogle brigadestørrelse kampgrupper af medium,
    fordi de "kun" har forskydningsproblemet til lands - og ikke skal afvente at man får plasket sig over Atlanten:
    
  • Der er med andre ord ca. 1 uge, hvor der er nogenlunde fred på de europæiske motorveje. Her forudsættes så, at de tunge enheder er på plads. Det skulle for de baltiske lande være realistisk.med knap 500 sømil mellem Danmark og Tallinn. En fart på 12 knob vil tage 2 dage. Det tal er nok ikke tilfældigt i relation til de målsætninger,
    som Nato har opstillet.
    
  
  
  
• Denne forholdsvis billige og hurtige løsning er ikke en mulighed over Stillehavet, hvor der er 2 ugers sejlads til Japan fra den amerikanske østkyst - flyfragt er tilsvarende håbløs, for faciliteterne på Guam, Hawaii og Alaska er tilsvarende ikke nok til at undgå lufttankning.
  
• Det er som sådan ikke fordi USA vender sig fra Europa - tværtimod - det er fordi Europa (relativt set) er det mindste problem.
  

Thomas skrev:Der er 2 ting, jeg har lagt mærke til:

1) Holland

......

2) Norge

......

The meeting of the committee, which took place in Brussels on Tuesday and Wednesday, discussed questions concerning EU military cooperation,

"As the EU presidency, we have made an effort to speed up many important defense-related ventures," he said. "We hope that before the end of the year we will receive a supportive decision from the heads of state and government leaders to further increase defense cooperation between EU countries."

Secretary-general of the Ministry of Defence, Jonatan Vseviov, said after a meeting with U.S. Gen. Darren W. McDew earlier this week that the speed of relocation of NATO forces in Europe needed to improve.
Gen. McDew heads the U.S. Transport Command (USTRANSCOM), the United States’ global defense logistics system. Its five services cover air, sea, and land transport, and as such moving American military equipment from one place to another in Europe is their job.

Moving weaponry and troops around in Europe is one of the most pressing issues for both NATO and the EU to solve, as in case of a crisis the reaction speed depends on the smooth movement of units. A major exercise in this kind of defense cooperation was Sabre Strike 2016, when the U.S. Armed Forces in Europe moved several units and very large amounts of equipment from Germany through Poland, Lithuania, and Latvia to Estonia.

Efforts have since been made to create a kind of “defense Schengen”, an area of harmonized legislation and conditions that would allow the movement of troops at a faster pace.

Thomas skrev:

Thomas skrev:Der er 2 ting, jeg har lagt mærke til:

1) Holland

......

2) Norge

......

....
Den estiske forsvarschef påpeger, at EU må indrette sig på Nato-standard og krav.

.....

Det er et klart signal om, at Schengen er vejen frem.

.....

The signing of the original MoU in 2016 brought together nine NATO Allies: Belgium, the Czech Republic, Denmark, Greece, the Netherlands, Norway, Poland, Portugal and Spain.

The arrangement was not previously open to NATO partner countries. United Kingdom and Hungary will be joining the arrangement at the same time with Finland.

According to Raytheon's fact sheet for the Paveway 2, 99 deliveries of guided munitions will yield a circular error probable (CEP) of only 3.6 feet (1.1 metres), versus a CEP of 310 feet (94.49 metres) for 99 unguided bombs dropped under similar conditions.

Thomas skrev:Det er Hjorten, der står med et smørret grin!

Historien er - så vidt jeg kan gennemskue den:

USA nægtede at udlevere koderne til F-16 til at programmere bomberne med det efterudrustning byggesæt, så man fra flyet kunne overføre måldata direkte til bomben.
Den officielle begrundelse fra USA var, at man ikke ville give have de muligheder ud til alle mulige "vilde" regimer i Sydamerika. Det er så en syg bortforklaring:

Det man fra flyvevåbnets teknikere gjorde var at købe billige mobiltelefoner hive den relevante komponent ud - sætte den på bomben. Der efter tog man fra cockpittet og ringede bomben op og gav de data, som man kunne aflæse på displayet som en SMS. Derefter slap man våbnet, som ramte ganske udmærket.
Det var faktisk så fint, at man kunne yde nærstøtte mod kampvogne til CIVILE.

Det gik faktisk så godt, at man løb tør for de dansk konverterede bomber og måtte indkøbe i Israel midt under Syrien-konflikten. Det lod man så afhente af en dansk Hercules - så kunne Ghadaffi få mere gammelt jern i hovedet.

Det er altså ikke smart at bruge hjælp fra allierede - og så gå i vejen for dem. Et barnagtigt drilleri, der spiller op mod Trumps stupide pengeafpresning af sine allierede.

Problemet er, at gammeldags "jernbomber" er der masser af - en 2000 lbs bombe koster ca. 3.000 USD og en 1000 lbs koster ca. 2.000 USD. Men taler vi en GBU-12, der er en 1000 lbs med en ukompliceret ombygning, så vil man have 12.000 USD for den.

According to Raytheon's fact sheet for the Paveway 2, 99 deliveries of guided munitions will yield a circular error probable (CEP) of only 3.6 feet (1.1 metres), versus a CEP of 310 feet (94.49 metres) for 99 unguided bombs dropped under similar conditions.

Vi skal være opmærksomme på, at der er masser af "jernbomber" i depoterne, fordi man havde jo produceret til en den helt store krig med Sovjetunionen. Her kommer vi så ind på, hvad værdien af det skrammel er?

Fidusen er, at vi vil godt stille op med flere tropper og højere forsvarsudgifter; men vil altså heller ikke lade os svine til af våbenproducenterne, som har støttet Trumps valg til præsident.

• En ting, vi aldrig må glemme Helle Thorning for er, at hun som statsminister sendte danske F-16 til Estland - omgående! Det er noget, der heller ikke er glemt i Estland (Terras refererer til 20 timer efter anmodningen). At Helle Thorning så kan have haft sine motiver er en sag for sig - bl.a. stikke en kniv i halsen på Dansk Folkeparti - altid en god og fædrelandskærlig handling.
  Det indikerer så, at man gennem lang tid har fulgt Søren Espersen, Nazi-Marie og Tulletåben som de landsforrædere, de er. At Nazi-Marie så også er skolelærer gør jo ikke sagen bedre.
  Det, der tæller er resultatet!
• I den forbindelse vil Danmark i 2018 lede Nato-flåden Standing NATO Maritime Group One (SNMG1) med Esbern Snare og Niels Iuel. Dertil kommer - så vidt jeg har forstået - at Danmark i hele 2018 deltager med F-16. Nazi-Marie har også været mærkelig tavs på det seneste -
  julefreden har sænket sig over landsforræderens Putin-knæver? Så heldige er vi næppe.
  Af speciel dansk interesse er: Vi taler her om operative admiraler. Danske admiraler til søs.
• Den "Militære Schengen Zone" har en kraftig støtte p.t. med det estiske præsidentskab. Her skal vi heller ikke glemme, at hollænderne i den anden ende også er oppe på lakridserne.
  Det er et spørgsmål, der så afgjort er i Danmarks interesse - både civilt og militært. Hvor meget effekt det har på Tyskland og Polen? Svært at sige; men et eller andet bliver Merkel nødt til at gøre.

• Hæren:
  Meget af materiellet havde vi i forvejen - specielt kampvognene. Helt oprigtigt: Hvem er egentlig i stand til at tage en debat med en Leopard 2 eller Challenger? Hollænderne har også været helt fremme i træskoene og sørget for at forære (de afregningspriser har reelt været et spørgsmål om foræring) deres tunge materiel til nogen, der har mulighed for at anvende det og holde det forsynet.
  Vi har en tung brigade, som vi skal have - det vi mangler er artilleriet og her tror jeg, at vi er ret så langt i nærheden af at sætte CAESAR på CV90 chassis'er.
  Den middelsvære brigade: Ret beset koster den ikke ret meget, fordi der er tale om modifikationer på et standard chassis.
  Hvad vi skal holde fast i:
  En brigade regnes for 5000 mand; men 20% af det tal er en bevogtningsstyrke, som tidligere var værnepligtige - og totalt værdiløs. Den måde en bevogtning skal etableres på er, at bruge et hjemmeværn i et fedt bælte udenom beredskabsområdet. At sætte et hegn udenom virker kun i Martin Henriksens perverse og begrænsede forestillingsverden.
  Der hvor værnepligtige evt. kan bruges er som lastbilchauffører i trænet. Lastbilen skal så være terrængående og gerne beskyttet; men kræver altså ikke genier. At lade polakker og baltere køre de lastbiler - hvorfor ikke: Det gør de jo alligevel! Det er så yderligere 20% af personellet.
  Dvs. at stiller vi med en brigade, så er det reelt kun tale om 3000 mand.
  Sådan er det i hvert fald også i dag, for op mod 1/3 af de udsendte styrker til Afghanistan mm. er rent faktisk hjemmeværnsfolk.
  
  Rand Corporation talte om, at de Baltiske Lande ikke ville holde (var det 48 timer?) - hvilket er noget, der er i direkte modstrid med erfaringerne. Denne video er god at få forstand af.
  Man omtaler nok, at der er tale om tyskere og SS'ere (og ingen tvivl om, at jeg har et personligt udestående med jødehaderne i SF); men de enheder er rent faktisk bemandet med hollændere, belgiere, nordmænd og danskere - plus nogle estere.
  138.000 russere med 150 tanks mod 22.500 "tyskere" med 7 tanks. Russerne angreb med en fordel på 6:1 og alligevel gik det galt - tabene var mellem 10-20:1
  Ikke ligefrem det, man kalder en ferieudflugt.
  

  ---

  
  
  
• Søværnet:
  Nu regner jeg med, at der kommer 3 Huitfeldt'er/Absalon-klasse til. Regner vi så de 4 Thetis-klasse, så taler vi en dansk højsøflåde på 12 fregatter, der kan operere selvstændigt og i en flåde.
  Det er så i praksis en del mere, fordi en fornuftig vedligeholdelsesplan kan holde dem i søen 11 ud af 12 måneder - hvilket om ikke andet sparer transit tid. De har en rækkevidde på små 10.000 sømil uden at skulle søge havn. Med skift af besætning kan de faktisk blive på station så længe det skal være. Det er så ikke så vanskeligt at finde en havn indenfor 1000 sømil, hvor man kan bunkre og evt. genlade. Det kommer så til at koste et par Merlin eller SeaHawk til; men det er ikke noget, der kan ryste noget alvorligt.
  
  Der skal en bedre sonar, der skal et rigtigt luftværn med SM2 (6?) til der skal noget Tomahawk - eller nok nærmere Storm Shadow. Det er rigtigt; men så er det heller ikke værre - og pengene er formentlig allerede bevilget, så det er bare om finde tid til at få de systemer indført.
  Det betyder så ikke at de gamle systemer glider ud, fordi det er f.eks. vanskeligt at forestille sig at de gule, skævøjede og krumbenede kinøjsere indenfor en overskuelig tid skal få fat i noget, som kan være en alvorlig udfordring for de Harpoon, som vi af erfaring véd virker udmærket mod sommerhuse.
  Det er rigtigt, at der vil være et begrænset antal besætninger, der kan tage de rigtigt krævende opgaver; men det giver på den anden side en klar karrierevej for yngre officerer at forestå numsesmækning af pirater. Kan man klare det, ja, så kan man overveje stabskursus og det næste trin på trappestigen.
  De egentlige admiralspositioner vil komme, når man skal have større stående flådeenheder i Nato - jeg tror ikke, at tyskerne klarer ret meget mere end at være en fregat i en sådan styrke.
  Dem, der ikke skal videre, dem kan man så have som dronningens jagdkaptajn og vicevært for god musik mm. til repræsentative formål. Nogen til at holde et støtteskib i funktion i en nødhjælpsopgave: Det er ikke det store forniklede taktiske overblik, der kræves; men et spørgsmål om praktisk håndelag. Her ser jeg så nogle forfremmelser for maskinbesætningerne - i tilfælde af, at det at trække prammen fra A til B er det mindste problem kunne en maskinmester fint være kommandør på den mission.
  

  ---

  
  Flyvevåbnet:
  Købet af F-35 er jo egentlig bare en gammel aftale, som vi står ved. Flyet er udmærket som langtrækkende interceptor og bomber. Det vil i de kommende år tage noget tid at få den introduceret.
  Problemet med det amerikanske materiel er, at det er enten gammelt eller også bygget til en krig, hvor der ikke var nogen troværdig modstander. Det er så en konsekvens af 2. verdenskrig, hvor USA til de grader blev taget med bukserne ned om anklerne teknologisk. Det må ikke gentage sig. Det kommer det heller ikke til.
  
  Bagsiden af den medalje er, at det materiel, der er optimalt i øjeblikket ikke vil være amerikansk. Stryker er ikke et dårligt køretøj; men ærlig talt: Det er ikke som en Piranha 5. Deres Ticonderoga-klasse skal altså "efteruddannes" som artilleriskib for at få en reel kampværdi - det kan man så også. Men så meget mere værd er den ikke i forhold til et par ekstra Huitfeldt'er.
  Sagen er jo, at Danmark skal have såvel F-35 som Taifun!
  
  Det er så bagsiden af medaljen for amerikanerne med deres pengeafpresning. Det kan så udmærket være, at de Europæiske allierede skal bruge nogle flere penge på deres forsvar - det har afgjort sin rimelighed; de penge kan så udmærket findes på Folkeskolen, hvor behovet for koncentrationslejrvagter nok er noget overdrevet.
  Reelt er alle ordrer gået til alt andet end amerikanske virksomheder. Dels er deres prissætning ikke interessant, dels er det udbudte sortiment tilstrækkeligt; men heller ikke mere, dels viser erfaringerne, at man ikke kan stole på amerikanerne som leverandører.
  Det er ikke fordi, jeg ikke forstår den amerikanske restriktive holdning: Det var en grim overraskelse i Korea-krigen, at møde så avancerede russiske våben. De var så blevet kopieret - javel; men det vedrørte ikke, at de Fagot faktisk var udmærkede.
  
  Det, der er sagen er, at det USA har brug for er transport og bevægelsesfrihed. Det er her udbygningen af Flyvevåbnet med flere Hercules, en eskadrille Spartan (som er to ting, der kan klares lynhurtigt). De to gamle Cimber Challenger var fly vi også kunne bruge til bla. udskiftning af besætninger på fregatter, transport af reservedele osv. De kan sagtens absorberes af Aalborg - det er et rent prisspørgsmål; men hvad koster materiel fra et konkursbo?
  Det er noget, der kan gøres om ikke andet så af hensyn til vore egne styrker.
  
  Udfordringen kommer hvis vi taler om Globemaster, fordi det vil kræve reserveofficerer fra SAS eller Cimber for at fylde rammerne ud; men det kan gøres uden de store omkostninger. Alene det, at man har lufthavnene og anden infrastruktur på plads gør det afsindigt ikke at benytte det. Meget af den infrastruktur, der skal rettes til skulle have være lavet alligevel.
  Efter at Montenegro er blevet Nato-medlem, så er den fælles Nato-eskadrille Globemaster mindre interessant.
  
  Der, hvor rammerne nok bliver sprængt er hvis Danmark skal have introduceret Atlas: Ny motor, nyt stel osv. Det kan gøres; men ikke omkostningsfrit.

1. Den tunge brigade med specielt IKK. Her kunne man pege på, at der foruden den tunge brigade også skal stilles med en tung kampgruppe af bataljonsstørrelse til kampgruppen i de baltiske lande.
2. Overvågning og mangel på overvågningsfly.
3. Ubåds-bekæmpelse fra navnlig Sea Hawk.

Thomas skrev:De tre punkter:

1. Den tunge brigade med specielt IKK. Her kunne man pege på, at der foruden den tunge brigade også skal stilles med en tung kampgruppe af bataljonsstørrelse til kampgruppen i de baltiske lande.
   
2. Overvågning og mangel på overvågningsfly.
   
3. Ubåds-bekæmpelse fra navnlig Sea Hawk.
   

• Umiddelbart ses af Trinepigens svar, at hun ikke er tilfreds med, at Danmarks indsats i Nordatlanten ikke tages i betragtning - skønt den er afgørende for forbindelsen over Atlanten - en pointe USA er så inderligt klar over; men vælger eksplicit at ignorere.
• Vi har i Folketinget deciderede landsforrædere både i DF og SF/Enhedslisten, hvorfor det ikke er opportunt at have en debat, der giver forræderne adgang til oplysninger af følsom karakter.
• Vi har en pilrådden Forsvarskommando. Hvor hæren skal vænne sig til, at de ikke bidrager. Her under Corona-"situationen" har værnepligtige - ganske forudsigeligt og forudsagt - vist sig uanvendelige! Hvad værre er: Officerer og befalingsmænd har demonstreret, at de gør mere skade end gavn.
• De benævnte IKK skal ikke til 1. brigade, hvor de som lovet - så vidt jeg véd - allerede er anskaffet. Disse IKK skal til 2. brigade og være på hjul. Man regner heller ikke de lette helikopterbårne styrker som - sammen med hollænderne - indgår i "Special Forces" kommandoen.
• Hvilke ubåde er det, der skal bekæmpes? Det er jo ikke fordi russerne sejler specielt meget i danske farvande. Overvågningsfly - her undrer jeg mig over, at der ikke er flere Challenger; men reelt har man fået frigjort et overvågningsfly ved at købe (billigt) en VIP-Challenger. Man skal heller ikke overse de to gamle Challenger fra Cimber, som bruges til transport.

1. Når man tager i betragtning, hvor essentiel Nordatlanten er for USA - og Nato i det hele taget, så giver det ikke nogen mening, at man ikke regner det (beskedne) beløb med i opgørelsen af Nato's platugleregnskab. De opgørelser er ikke egnede som et beslutningsgrundlag for noget som helst, hvis de bare skal bruges som underlag for politisk paradekørsel.
   
2. Danmarks økonomiske styrke gør ikke Danmark til en automatisk pengemaskine, som bare kan malkes. Vi har ikke noget imod at betale for, hvad vi får; men vi gider ikke betale to gange. Først for at opstille styrker, som ligger udover den aftalte byrde og opgave fordeling. Dernæst betale for at få lov til at påtage os de samme opgaver som vi ikke bliver anerkendt for.
   

• Der er ikke nogle manglende IKK!
  
  
  
  • Der er - så vidt jeg kan se - 45 stk. Dvs. sige 30 stk. til 3 KMP til 1. brigade i Polen, dertil kommer 10 stk. til PNINF KMP til den kampgruppe af bataljonsstørrelse, som er divisionsledelsen personlige reserve i den baltiske division. Plus 5 stk. til uddannelse og værkstedsreserve - at der så er visse vogne, der er blevet forfremmet til aktiv tjeneste fremfor at være værkstedsreserve, det har principielt ikke noget med sagen at gøre: Tallene passer!
    
  • Danmark er i gang med at opbygge en middelsvær brigade på hjul.
    
  • Dertil kommer, at vi opbygger logistikken med pansrede lastbiler - plus det løse i terrængående; men upansret. Logistikken til den baltiske division er også rimeligt på plads med ARK projektet, der har to rimeligt nybyggede færger, som kan gå ind i de fleste havne i Østersøen. Det betyder så også, at de lastbiler vi allerede HAR (Mercedes) skal bruges til den baltiske division.
    
• Patruljefly:
  Her kunne Canada passende tage en alvorlig snak med fabrikanten, der vil vide hvilke leased fly, der rundt i verden - det kan ikke være meningen, at vore mekanikere skal søge på internettet for at finde gode brugte eksemplarer - der vel at mærke er hos kunder under konkurs.
• Ubådsbekæmpelse:
  Her vil jeg spørge: Hvilke ubåde og hvor? Dem i Østersøen er vi ikke glade for, fordi de har en irriterende evne til at sænke sig selv i sejlrenden. Spørgsmålet betyder ikke, at jeg ikke er udmærket klar over, at der menes Nordatlanten primært. Lad os sige det sådan: Det er endnu et nyt ansvarsområde, som ikke bliver beregnet. De fregatter, vi har, er udmærkede til løsning af den luftforsvarsopgave de er udpeget til. At vi skal have nogle flere som også er kan påtage sig ubådsbekæmpelse - og her taler vi også et par ekstra helikoptere - det kan vi snakke om; MEN det forudsætter at værfterne kan komme med interessante tilbud. Når vi ser på prisen på de korvetter Bundesmarine har i ordre, så er der tale om hvinende mestergrise, så disse korvetter bliver uanstændigt dyre. At Tyskland vil redde sin værftsindustri - forstår jeg godt; men det skal altså ikke være Danmark, der betaler!
  
• Danmark vil gerne betale for kvalitet og service - her har Merlin helikopteren og Challenger givet os nogle lektioner i dårlig service - vi skal nok betale for hvad vi får; men vi vil ikke flås! Det er sagssammenhængen lidt for alvorlig til.
  
  • Der er klart et behov for Taifun og Spartan. Problemet er bare - som så mange andre steder - at de prisforslag, der fremkommer er præget af, at man går ud fra, at der skal betales bestikkelse. Rigtigt: Det forekommer og disse guttermænd læner sig alvorligt op af en fængselsdom. Det mildeste er en forflyttelse - og Grønland har rigtig mange stillinger til inkompetente og korrupte - hvor adskillige officerer med en strålende fremtid bag sig nu hygger sig.
  
  

1. Den middelsvære brigade på Piranha, så man kan være operativ reserve i Østersø-området. Det kræver ikke det store; men det skal gøres og Tyskland er hverken ønsket eller tilbudt.
2. Vi skal have nogle flere Absalon/Huitfeldt-klasser - de er dels billige at bygge, dels har de en fantastisk udholdenhed - der skal så være de Challenger, som nu leases af Cimber, så personel kan udskiftes.
3. Vi skal have OGSÅ Typhoon, fordi Taifun kan det, som F-35 er uegnet til og F-35 kan det, som Taifun er dårlig til.

Thomas skrev:Den danske presse er et nummer for navlepillende, så.....

Paradoksalt nok vil det betyde større forsvarsudgifter for Danmark.
Årsagen er den simple, at danske styrker er billige i forhold til deres virkning. Én ting er, at Rusland vil gøre stort set alt - endog opføre sig tilnærmelsesvis civiliseret - for at undgå, at USA sætter sig til rette i Skt. Petersborgs forstæder. Det andet er, at Rusland har så inderligt brug for en Østersø, der fungerer som transportvej. Det lykkedes aldrig Sovjet at holde styr på Østersøen.

Der er for Danmark behov for:

1. Den middelsvære brigade på Piranha, så man kan være operativ reserve i Østersø-området. Det kræver ikke det store; men det skal gøres og Tyskland er hverken ønsket eller tilbudt.
   
2. Vi skal have nogle flere Absalon/Huitfeldt-klasser - de er dels billige at bygge, dels har de en fantastisk udholdenhed - der skal så være de Challenger, som nu leases af Cimber, så personel kan udskiftes.
   
3. Vi skal have OGSÅ Typhoon, fordi Taifun kan det, som F-35 er uegnet til og F-35 kan det, som Taifun er dårlig til.
   

Under et videopressemøde for danske journalister tirsdag, siger præsident Zelenskyj, at Danmark kommer til at spille en »nøglerolle« for Ukraines drøm om på sigt at kunne blive optaget i den europæiske union.