Hvad er ideen med ½% 10 år?

Oprindeligt tror jeg faktisk, at det var at få Putins penge fra ham - de ligger jo og lumrer på indskudsbeviser - hvilket er et dumt sted.

Men nu tror jeg, at der er tale om at skaffe en fornuftig struktur på statens gæld - og tjene penge på flextumperne.

Jeg tror, at man vil lave et sortiment med en fornuftig kupon jævnt hen over tidsforløbet - så meget som muligt skal låses fast i lav renteserien 1/4 % 2018 og ½% 2027. Der mangler så 1/3% 2023-4. 1/4% 2018 er der ikke megen interesse for (endnu) - den går kun liiige over pari. Om der vil være noget i en 3/4% 2032? Jeg ved det ikke.

Det er så lavrente serien; men ind imellem (som obo og klarinet) vil man evt. proppe en serie af højforrentede, som i salget går over pari.
1 3/4% 2025 er der god interesse for - den går 112. Der mangler så 2-2½% 2032.
Dermed kan man holde "markedet" i gaflen:

Er renten lav, så hiver man gevinsten hjem ved at obligationen købes over pari. Dvs. en straks hjemtagning.
Omvendt er renten høj, så får man udbyttet ved at købe til kurs pari eller faktisk ikke betale rente.
For at opmuntre de bovlamme krikker, så kan man sænke renten - jeg tror ikke, at man følger med Yellen op. Hellere købe de amerikanske statsobligationer og få rente og kursgevinst.

Det system vil have den fordel, at ligegyldigt om man forsøger at tvinge til en re- eller devaluering, så vil Nationalbanken tjene på det - helt pænt endda. Med en stor valutareserve vil man så kunne suge fordelagtige paniksalg op med USD. Omvendt vil man kunne få bygget valutareserven op i det omfang der kommer en kapitaltilstrømning.

På den måde kan man bringe rentekurven på plads.

, hvor r = renten, d = in-/de-flationen, p = produktivitetsstigningen.

Hvis bankerne (investorerne) ikke indretter sig på det, så bliver de straffet - ganske automatisk: Enten er gælden (meget) lavt forrentet eller også er kurstabet stort.
Vi har så den irriterende klump 4½% 2039 - hvor der er hele 128 mia. i omløb. Her er 3/4% 2032 nok for lav til at kunne gå i pari.

Men i alt dette, har vi erkendt, at realkreditobligationen er ødelagt for evigt (selvom evigt er meget lang tid).

Det er imidlertid nok i samklang med, at bankerne hellere må ophæve pensionsordningerne og få reduceret udlånet.

Resultatet er, at man bruger pengepolitikken til at holde styr på bankerne. Laver bankerne noget, de ikke skulle så taber de penge. Enten gennem en rente, der ligger under statsobligationsrenten i USA eller gennem et omgående kurstab.
Det betyder så igen, at man har opgivet at samarbejde med bankerne - og styrer ikke alene valutaen med jernhånd; men også likviditeten. Det betyder en stor bruttogæld - netto ser tingene lidt anderledes ud, fordi som modvægt er der en stor valutareserve. En ting er sikkert: Man kommer ikke tilbage til de frivole dage under Bernstein.
Det bliver ikke skatteyderne, der kommer til at betale, det bliver pensionssparerne, som er de samme personer som flextumperne.
Alt det med at vinde på gyngerne, hvad man har tabt på karussellen - det bliver tab på begge dele.

Det har sine konsekvenser for bankerne, at vi ikke er med i hverken EUR eller Bankunion - det er konsekvenser, der ikke er til bankernes fordel - ikke som de opfatter dem.

Sagen er, at udbyttet er nogenlunde lige meget, fordi bankregnskaberne er så svindlede. Det er et spørgsmål om udbyttet på egne aktier går via stråmanden eller ej. Der er - renset for stråmænd - ikke nogen reel egenkapital i finanssektoren, som vi jo godt ved. Derfor er der kun flextumper og pensionssparere til at betale gildet - det kommer de så til i det omfang, de ikke holder op med at låne sig selv penge - og dermed indløser pensionsopsparingen for at betale gælden.

Med al den pølsesnak om Trumpeteren, så overser man, at der på det pengepolitiske område sker ikke så lidt.

Nærigfryns havde et udmærket indlæg/citat af en, der ikke fatter en brik af det hele, Enhedslisten.

Renten på ovennævnte obligation er i -0,67% - svarende til indlåns renten. Det er så rigtigt, at der kun er solgt 25% af buddene; men pointen er: Renten på 1½ års løbetid er ikke højere end på ugeindlån.

Det tyder for mig på: På kort sigt tegner sig en rentenedsættelse, fordi man vil have indlånene væk fra folio og indskudsbeviser. Det kan ikke have sin rigtighed, at store likvide beløb ligger og lumrer i snart 10 år på indskudsbeviser.
I den sammenhæng er der jo ikke tale om likviditetsregulering, fordi det er det folio er til - og det drejer sig om godt 30 mia. der er til rådighed til det formål.

Vi taler om, at indskudsbeviser bliver brugt som investeringsobjekt, hvilket ikke er hensigtsmæssigt ud fra en stabilitetsbetragtning.

Her henviser jeg til Rohdes snak for et stykke tid siden: [At når bankerne ikke har noget fornuftigt at anbringe pensionsmidlerne i, hvorfor får de så ikke flextumperne til at betale deres gæld?]
Det, man i stedet gør er (fra bankernes side) at skævvride ejendomsmarkedet, så tilsyneladende er udlånet dækket.
Det er så også spekulation i skattearbitrage - det er sådan set fint nok, hvis der virkelig var en mangel på kapital, hvad der mildest talt IKKE er.

Med de 25% tildeling af obligationerne og det forholdsvis ringe salg, så skal der skrappere midler til for at fjerne den byld af likviditet. Skatkammerbeviserne sælger med 3-4 måneders løbetid OGSÅ til - 2/3% i rente. De skatkammer beviser er udsolgt, hvilket bare viser, at der er "enighed" om at det er det 3 mdr. renten er. For banksvinene er det ligegyldigt om de binder pengene i en uge eller halve år.

En mulighed ville være at nedsætte indlåns renten.
Som omtalt er den p.t. -2/3%.

Med et tillæg på ½% p.a. for inflation og 1½% for årlig produktivitetsstigning, så skulle kvart års renten ligge ½% højere end indskudsbevisrenten. Dvs. på noget, der minder om - 1/6%.
Tilsvarende med 1/4% 2018, der sælger til en kurs 101,6 og en rente på -2/3%. Renten skulle være 2 1/3 %.

Vi kan vende det som vi vil; men henseende til en fornuftig rentestruktur, der afspejler produktivitetsstigning og inflation, så er renten på indskudsbeviser for lav! Pengepolitikken er ude af synkronisering med realøkonomien.

Hvis det var hensynet, så skulle indskudbevisrenten sænkes til - 1,25%, som den er i Sverrig. Det er så endnu en af indikationerne på, at det er Nordea, der ligger og spekulerer mod den danske krone - og mod den svenske. En straffeekspedition kunne være på sin plads - nu da hoveder er rullet i Nordea Danmark.

Thomas skrev:Nærigfryns havde et udmærket indlæg/citat af en, der ikke fatter en brik af det hele, Enhedslisten.

Renten på ovennævnte obligation er i -0,67% - svarende til indlåns renten. Det er så rigtigt, at der kun er solgt 25% af buddene; men pointen er: Renten på 1½ års løbetid er ikke højere end på ugeindlån.

Det tyder for mig på: På kort sigt tegner sig en rentenedsættelse, fordi man vil have indlånene væk fra folio og indskudsbeviser. Det kan ikke have sin rigtighed, at store likvide beløb ligger og lumrer i snart 10 år på indskudsbeviser.
I den sammenhæng er der jo ikke tale om likviditetsregulering, fordi det er det folio er til - og det drejer sig om godt 30 mia. der er til rådighed til det formål.

Vi taler om, at indskudsbeviser bliver brugt som investeringsobjekt, hvilket ikke er hensigtsmæssigt ud fra en stabilitetsbetragtning.

Her henviser jeg til Rohdes snak for et stykke tid siden: [At når bankerne ikke har noget fornuftigt at anbringe pensionsmidlerne i, hvorfor får de så ikke flextumperne til at betale deres gæld?]
Det, man i stedet gør er (fra bankernes side) at skævvride ejendomsmarkedet, så tilsyneladende er udlånet dækket.
Det er så også spekulation i skattearbitrage - det er sådan set fint nok, hvis der virkelig var en mangel på kapital, hvad der mildest talt IKKE er.

Med de 25% tildeling af obligationerne og det forholdsvis ringe salg, så skal der skrappere midler til for at fjerne den byld af likviditet. Skatkammerbeviserne sælger med 3-4 måneders løbetid OGSÅ til - 2/3% i rente. De skatkammer beviser er udsolgt, hvilket bare viser, at der er "enighed" om at det er det 3 mdr. renten er. For banksvinene er det ligegyldigt om de binder pengene i en uge eller halve år.

En mulighed ville være at nedsætte indlåns renten.
Som omtalt er den p.t. -2/3%.

Med et tillæg på ½% p.a. for inflation og 1½% for årlig produktivitetsstigning, så skulle kvart års renten ligge ½% højere end indskudsbevisrenten. Dvs. på noget, der minder om - 1/6%.
Tilsvarende med 1/4% 2018, der sælger til en kurs 101,6 og en rente på -2/3%. Renten skulle være 2 1/3 %.

Vi kan vende det som vi vil; men henseende til en fornuftig rentestruktur, der afspejler produktivitetsstigning og inflation, så er renten på indskudsbeviser for lav! Pengepolitikken er ude af synkronisering med realøkonomien.

Hvis det var hensynet, så skulle indskudbevisrenten sænkes til - 1,25%, som den er i Sverrig. Det er så endnu en af indikationerne på, at det er Nordea, der ligger og spekulerer mod den danske krone - og mod den svenske. En straffeekspedition kunne være på sin plads - nu da hoveder er rullet i Nordea Danmark.

At der er et banksvin og landsforræder i Nationalbankens bestyrelse. Hensynet til Tulletåbens ejer vejer tungere end tillidshvervet som medlem af Nationalbankens bestyrelse. Nu ser jeg, at der er et fald (p.t.) i kursen på SEK - hvorfor man fra Nordeas side klart ønsker at udnytte den gunstigt høje rente, der er i Danmark ifht. Sverrig. Vi ser også, at den norske krone står højt.
Samtidig er der plads på kronekursen ifht. EUR til en rentesænkning på indlånsrenten.

Det jeg ville gøre, hvis jeg var Nationalbankdirektør, hvad jeg ikke er (for nu at sige det mildt), var at sænke renten på indlånsbeviser med 1/3 %.

Deutsche Bank og Nordea f.eks.

ham kender vi!

Thomas skrev:Deutsche Bank og Nordea f.eks.

ham kender vi!

De vil ud af Rusland, mens de kan!

Om man kommer ud af landet med 10 mia. USD eller kun 1 - det betyder ikke så forfærdelig meget - bare der er penge nok til resten af deres tid.

Noget tyder på, at der er et sammenbrud i gang.

Der er et stormløb på kronen i gang - for at få den revalueret. Det sker nu nok ikke!

Hvis man ikke vil indsætte på indskudsbeviser til -2/3%, så kan vi lave nogle skatkammerbeviser til -3/4% - lige så mange af dem, det skal være.

Hvad skulle der egentlig være til hinder for, at ½% 2027 går over pari? Jeg spørger bare?

Jeg undrer mig bare over, at man ikke har åbnet 3/4% 2032? Der er jo åbenbart interesse for at forære Nationalbanken pengene?

Det forholder sig med valutareserven som med idioti!

Ingen af delene har nogen øvre grænse!