En lille ekstraregning

Nærigfryns skrev:http://www.altinget.dk/artikel/tv-el-vil-have-svar-om-milliardregning-fra-finanskrisen

Kombinationen er ikke usædvanlig.

Sagen er mere kompliceret end som så.

Nu er der tale om stående lån.

Er kupon kun en kompensation for inflation, så er der i princippet ikke forskel på skatkammerbeviser og andre former for statslån. Regner vi således, så er:

Nutidsværdi = K_o
Oprindeligt lånebeløb = K_n
Oprindelig løbetid = n
Restløbetid (i år) = t
Realrenten (dvs. minus inflationen) målt i % pr. år = r


Dvs.:
Da nævneren bliver mindre med tiden stiger kursen hen mod udløb. Det er investor glad for - specielt fordi renten er faldet, hvorfor kupon-realrenten bliver større.
Problemet er for investor, at fra et vist punkt, når man nærmer sig udløb, så falder kursen, fordi debitor ikke betaler overkursen ved indfrielse.

På et tidspunkt er det et årligt tab for investor, hvorfor investor er åben for konvertering og ombytning - hvilket sker:

P.t. ombyttes omtalte obligationer (7%, 2024) med ½%, 2027 til kurs pari.

Det er spørgsmålet om en fornuftig statsgældsforvaltning.

Det andet er, at bankerne rent faktisk har betalt for den høje rente - Danske Bank ønskede jo at førtidsindfrie de lån, de fik under Finanskrisen - det var man naturligvis ikke indstillet på fra statens side.

Det næste spørgsmål er så, hvordan pengene i statsgælden er anbragt (meget af den er jo blevet tilbagebetalt) - meget af den er anbragt i den enorme valutareserve, som består af udenlandske værdipapirer (formentlig hovedsagligt USD), som udover en beskeden rente har haft en kursgevinst. Den kursgevinst kommer, fordi man stædigt holder fast på fastkurspolitikken overfor EUR.

Der er med andre ord en betydelig forskel på værdien (kursen) for investor hvis man tager kursværdien (hvad papiret kan sælges til) og hvad værdien er ud fra ovenstående banale betragtning.

Investor kan naturligvis vælge at holde papirerne til udløb; men så bliver der et årligt tab i kursværdien - også fordi kupon ikke er helt ligegyldig ved så høj en rente. Der er simpelt hen færre betalinger at se frem til. I praksis er papiret indlåst i likviditet.
Hoved problemet er, at gældsstrukturen er uhensigtsmæssig med alt for meget i lang gæld.
Indtil videre har der ikke været den store interesse for en førtidsindfrielse ved køb af 1/4 % 2018, der går over pari, hvilket næppe heller har været forventet.

[url=http://www.nationalbanken.dk/da/statsgaeld/publikationer/Documents/Skift af benchmark.pdf]Det er derfor, jeg forventer:[/url] 
En åbning på en 15 eller 25 årig stats obligation på enten 3/4% hhv. 1%. Problemet er, at kursfaldet ikke er særligt voldsom endnu. Så interessen er ikke overvældende.

Tilsvarende på 3% 2021, som skulle være modent til at gå i pari; men ikke er det.

Problemet er, at Dragsted er idiot, der ikke har begreb skabt om, hvad han taler om. Men også det var jo forventeligt.

Sagen er, at disse statslån ikke bliver indfriet - aldrig: De bliver refinansieret.

At fjolset så ikke er meget bedre end narrehovederne i Danske Bank er noget andet - det var heller ikke forventeligt. Alene det, at Danske Bank ville førtidsindfri sin gæld - fordi den var for dyr. Komplet latterligt. Selvfølgelig går man ikke med til det, fordi den modsvarende statsobligation ligger så højt i kurs.
Som jeg husker det var renten på de lån, som Danske Bank fik på 5% med en forholdsvis kort løbetid - var det 5 år? Den rente var jo - løbetiden taget i betragtning - højere end det lange statslån.

Problemet med Danske Banks sammenbrud var jo, om det i det hele taget ville være muligt at tegne de lange lån for staten.


Det, jeg gætter (og det med at gætte, hvad Rohde tænker på er altid en vovelig sag) på er: Man skal lige have ombyttet alle de højt forrentede lån så en renteforhøjelse vil påføre investorer og spekulanter et klækkeligt tab. Det støder på det problem, at der ligger 200 mia. i kortfristede indskud i indskudsbeviser til negativ rente.
Den omstændighed gør, at der kan komme en yderligere rentenedsættelse for at jage de indskud over i 1/4% 2018 til overkurs så man kan afvente udløb og stryge gevinsten.
I denne sammenhæng er 30 årige statsobligationer noget, der kan vente.

Thomas skrev:

Nærigfryns skrev:http://www.altinget.dk/artikel/tv-el-vil-have-svar-om-milliardregning-fra-finanskrisen

Kombinationen er ikke usædvanlig.......
I denne sammenhæng er 30 årige statsobligationer noget, der kan vente.

Hmm.... der er noget, der undrer mig!

1) Hvorfor bliver det spørgsmål bragt op nu?

2) Hvem er banken bagved, for Enhedslisten er ikke specielt fiffig - tværtimod.
Jeg tror det er skolelærerne i SF/Enhedslisten, som i høj grad er kunder hos Nykredit. De har nok fået en kontakt fra Nykredit.
DLF vil være interesseret - efter deres DONG røveri gik så forfærdelig galt for Danske Bank.
Ingen tvivl om, at DLF's pensionskasse er i svære vanskeligheder efter lockouten, hvor noget der minder om 75.000 - hvilket ingen bemærkede - undtagen skolebørnene, der jublede. De pensioner i DLF er voldsomt belånt - og vil blive trukket fra den beskattede pension.

Sagen er jo, at de statsobligationer på 30 år fra 2008 ikke er noget problem - ikke i det omfang, de ligger i pensionskasserne. Man vil spare op af skatteindtægterne fra pensionisterne og indfri lånet - uden problemer. Nu melder sig formentlig 2 problemer:

a)

Ved udgangen af 2016 udgjorde den samlede indenlandske gæld 635 mia. kr. Udeståendet i indenlandske obligationer er karakteriseret ved en forholdsvis lang restløbetid. Det afspejler de seneste års strategi om at foretage hovedparten af udstedelserne i de lange løbetidssegmenter. Det har bidraget til at reducere statens rente- og refinansieringsrisiko.

Hovedparten af den indenlandske gæld består af obligationslån med fast rente. Skatkammerbevisprogrammet og den inflationsindekserede obligation udgør en mindre andel. Derudover har staten et mindre udestående i renteswaps.

En del af fidusen ved de lange statsobligationer under "Finanskrisen" var jo, at staten sikrede sine skatteindtægter ved at give en ret høj rente 2039 4½%. Det kan så passende spares op gennem de løbende skattebetalinger, der jo passende kan opbevares i valutareserven.

Noget var man jo nødt til at gøre for at passe på pensionskassernes (og statens) penge. De lange obligationer vil blive indfriet uden problemer. Problemet var jo, at pensionskasserne ville blive nødt til at smide realkreditterne - realkreditobligationen er jo død som investeringsobjekt for institutionelle investorer.

b) Jeg har en lumsk mistanke om, at DLF har en "meget spekulativ" portefølje. Den absolut inkompetente kommunistiske ledelses underlige spjæt kunne tyde på en kamikaze-ordning. Der er nok ikke nogen sikring i statsobligationer. Der bliver ikke nogen pension til lærerne.