Den amerikanske valglov

Man går i princippet ud fra, at præsidenten vælges ved flertal i enkeltmandskredse, hvor hver stat er en kreds og har valgmænd ifht. staternes indbyggertal. "Winner takes all". Det er så ikke helt rigtigt.
Staterne Maine og Nebraska har den ordning, at valgmændene står frit, hvilket gør, at der blandt valgmændene i de stater kan stemmes forskelligt.
Netop fordi der er tale om et valgmandskollegium, så kan der være tale om troløse valgmænd, der stemmer på en anden kandidat end den, som partiet støtter.

Man skal også være opmærksom på, at for at blive valgt som præsident, skal man have absolut flertal i valgmandskollegiet. Hvis en 3. kandidat opnår tilstrækkeligt mange stater kan det underminere muligheden for absolut flertal af valgmænd. Det var formentlig det George Wallace forsøgte i 1964 valget, hvor Johnson ville af skaffe diskriminationslovene.
Det demokratiske parti - dengang - bestod af nordstatsdemokrater med en liberal linje (Kennedy) og sydstatsdemokrater med stærkt konservativ linje. Det var den stærke konservatisme som republikaneren Barry Goldwater stod for; men sydstatsdemokraterne kunne ikke finde på at stemme på en republikaner, hvorfor George Wallace stillede op på egen liste.

Opnår en kandidat ikke absolut flertal i valgmandskollegiet, så udpeger kongressen således, at Repræsentanternes Hus udpeger præsidenten og senatet udpeger vicepræsidenten. Så vidt jeg har forstået det: Men man stemmer statsvis!
Man skal altså først blandt de enkelte staters repræsentanter blive enig med sig selv om, hvilken kandidat, man støtter.

Det kan få betydning, hvis 3. kandidaten, Sanders får demokratiske proteststemmer nok til at vinde hele stater og dermed forhindre at både Trump og Clinton vinder absolut flertal af valgmandsstemmerne, hvorved valget afgøres i Repræsentanternes Hus, hvor Sanders parti næppe har nogen mandater - herved bliver det ligegyldigt, hvor mange stemmer Sanders har, fordi valgmandskollegiet ikke kunne nå frem til en simpel flertalsbeslutning.
Det kan så nok nærmest få betydning, fordi en del repræsentanter i Huset har haft så travlt med at distancere sig fra Trump, at man ikke kan se røven for bare skosåler.

Endelig med senatets udpegning af vicepræsidenten, så udpeges denne or. automatik som Senatets formand. Vicepræsidentens rolle som formand for Senatet er så ikke ligegyldig. Normalt har formanden for senatet IKKE stemmeret; men har det i tilfælde af stemmelighed - hvilket er en ikke-fjernt liggende mulighed, fordi antallet af senatorer altid er lige, da hver stat (uanset størrelse) har to senatorer.

De regler ikke-trivielle; men sjældent aktuelle.