Den amerikanske valglov

Man går i princippet ud fra, at præsidenten vælges ved flertal i enkeltmandskredse, hvor hver stat er en kreds og har valgmænd ifht. staternes indbyggertal. "Winner takes all". Det er så ikke helt rigtigt.
Staterne Maine og Nebraska har den ordning, at valgmændene står frit, hvilket gør, at der blandt valgmændene i de stater kan stemmes forskelligt.
Netop fordi der er tale om et valgmandskollegium, så kan der være tale om troløse valgmænd, der stemmer på en anden kandidat end den, som partiet støtter.

Man skal også være opmærksom på, at for at blive valgt som præsident, skal man have absolut flertal i valgmandskollegiet. Hvis en 3. kandidat opnår tilstrækkeligt mange stater kan det underminere muligheden for absolut flertal af valgmænd. Det var formentlig det George Wallace forsøgte i 1964 valget, hvor Johnson ville af skaffe diskriminationslovene.
Det demokratiske parti - dengang - bestod af nordstatsdemokrater med en liberal linje (Kennedy) og sydstatsdemokrater med stærkt konservativ linje. Det var den stærke konservatisme som republikaneren Barry Goldwater stod for; men sydstatsdemokraterne kunne ikke finde på at stemme på en republikaner, hvorfor George Wallace stillede op på egen liste.

Opnår en kandidat ikke absolut flertal i valgmandskollegiet, så udpeger kongressen således, at Repræsentanternes Hus udpeger præsidenten og senatet udpeger vicepræsidenten. Så vidt jeg har forstået det: Men man stemmer statsvis!
Man skal altså først blandt de enkelte staters repræsentanter blive enig med sig selv om, hvilken kandidat, man støtter.

Det kan få betydning, hvis 3. kandidaten, Sanders får demokratiske proteststemmer nok til at vinde hele stater og dermed forhindre at både Trump og Clinton vinder absolut flertal af valgmandsstemmerne, hvorved valget afgøres i Repræsentanternes Hus, hvor Sanders parti næppe har nogen mandater - herved bliver det ligegyldigt, hvor mange stemmer Sanders har, fordi valgmandskollegiet ikke kunne nå frem til en simpel flertalsbeslutning.
Det kan så nok nærmest få betydning, fordi en del repræsentanter i Huset har haft så travlt med at distancere sig fra Trump, at man ikke kan se røven for bare skosåler.

Endelig med senatets udpegning af vicepræsidenten, så udpeges denne or. automatik som Senatets formand. Vicepræsidentens rolle som formand for Senatet er så ikke ligegyldig. Normalt har formanden for senatet IKKE stemmeret; men har det i tilfælde af stemmelighed - hvilket er en ikke-fjernt liggende mulighed, fordi antallet af senatorer altid er lige, da hver stat (uanset størrelse) har to senatorer.

De regler ikke-trivielle; men sjældent aktuelle.

Jeg holder mest af FiveThirtyEight

De har en liste over sandsynligheden for Electoral College Deadlock (p.t. 0.6%) og andre tossede begivenheder (Recounts etc.).

"Slangen" (The Winding Path...) er en go' visualisering, synes jeg. Hvis Trump hiver New Hampshire og resten ellers står (det gør det jo nok ikke), så står han med >270 valgmænd og napper sejren. Det er alt for tæt på fifty-fifty lige nu.

Men meningsmålinger er jo ikke altid troværdige. Hvis jeg sad i Clintons stab, så ville jeg være hammer-bekymret for DF-effekten. Det er samme vælger-segment som jeg ser det: Protest-stemmer på et parti eller en kandidat, der ikke er helt stueren og som i den grad deler vandene.

At vælgerne ikke indrømmer overfor meningsmålingsinstituttet at de stemmer Trump (fravælger den kvindelige kandidat, whatever) ville gøre mig vildt nervøs for de sidste procent. Hillary skal ha' et større forspring -- ellers ta'r Trump den på dagen.

Og op til har journalisterne jo gjort deres for at få det til at se ud som et "rigtigt" præsidentvalg mellem to kandiater. Valget mellem Pepsi og Coca Cola. Men det er det jo ikke.

Det er valget mellem Pepsi og kloakvand! Det burde ikke være noget svært valg. Trump bli'r reelt bygget op af medierne og han hiver selv fermt Clinton ned på samme (popularitets-)niveau som ham selv.

Resultatet er sørme godt nok uskønt. Betyder det her at det overhovedet ikke betyder noget om kandidaten har en sammenhængende politik eller om han lyver og flipflopper? Bare kandidaten kommer i TV og hele tiden kan finde noget nyt og skandaløst at fodre nyheds-ulvene med? Bare kandidaten kan fortælle en historie - f.eks. om protest mod de etablerede levebrøds-politikere.

Ville det virke i Danmark?

Plus at 3./4.-kandidaterne er altså Gary Johnson / Jill Stein -- Sanders er ude ;-)

Sandsynligheden for at Johnson vinder en eller flere valgmænd ligger på 2.2%