Hvad er der sket 2016 sommer?

De to måneder maj-juni-juli, man kan så sige, at det nok ikke er overstået endnu; men jeg tror den egentlige krise har toppet.

Jeg har tidligere talt om, at Rusland falder fra hinanden i store klumper - og det drejer sig om, at undgå, at de falder ned på tæerne af os.
En rigtig stor klods: Den russiske Baltiske Flåde er vel stort set ophørt med at eksistere.

Den indikation, vi har af omfanget er, at chefen og stabschefen samt 50 officerer er blevet fyret på gråt papir.
Bag ved det ligger - ikke så meget ond vilje (den er der; men er ikke den drivende faktor) - men grænseløs inkompetence. Uduelighed af et omfang, så det blev rigtigt farligt. Det er jo mareridtsscenariet, at general "Knald i Låget" ser "historiens kald" flimre forbi sig som pletter for øjnene. Det er jo altid urovækkende, når idioter roder med atomvåben.

Man har fra russisk side været klar over, at man skulle passe morderligt på. Det slutter jeg mig til ved det, jeg ikke ser: Jeg har ikke set Coaler rapporteret i pressen gennem de sidste par måneder. Hvis jeg har ret i mine formodninger om Coalers sande opgave, så er det en forholdsvis enkel måde at lamme atomberedskabet i Rusland. Her tror jeg, at Gazprom har gjort, hvad de skulle - nemlig: Ingenting.
At jeg så ikke finder det betryggende, at bruge vedligeholdelsespolitikken i et russisk selskab som sikring på atomvåben, det er noget andet; men jeg tror det er det, man har gjort.
Vi har set konkurrence kommissær Vestager være aktiv - med alt andet end Gazprom. Gazprom er en sag, som har hængt i årevis - uden der er sket andet end papirproduktion.
Uden at vide det, så tror jeg, at man har afbrudt fornyelsen af polonium-tændsatser til kernevåbnene i Königsberg. Er det tilfældet, så er det bare om at trække tiden ud - indtil henfaldet i polonium klarer sagen.

Vi har hørt Stoltenberg gentage sin henstillinger om "at undgå fejltagelser" - mellem linjerne: Hvis ikke i holder op med at flyve polonium ind til Königsberg, så plaffer vi den Coaler ned: Bild jer ikke ind, at vi ikke vil gøre det! Her tjente nedskydningen i Tyrkiet som en tydelig henstilling - den sag har fået en offentlig opmærksomhed ude af proportion.
Gazorom har tilsyneladende forstået, at det ikke kan være i deres interesse, at der kommer alt for mange huller i den gasledning. Der kommer en modreaktion på gasprisen op til 2 USD/mmBTU, som er der, hvor den skal ligge; men det kommer yderligere et hop op til 3 USD/mmBTU - hvilket er ulogisk at gasprisen skulle stige om sommeren! Der har jo ikke ligefrem været polar kulde og lagrene er pænt fulde.
Sagt på en anden måde: Vi lever med lidt højere energipriser et par måneder.
Gazprom kan bare slå ud med hænderne og sige, at deres Coaler - desværre ikke virker (hvilket er troligt, da den formentlig kræver betydelig mekaniker assistance for bare at starte) - og de desværre ikke kan gøre noget.

Det er selvfølgelig gætværk fra min side; men det passer nogenlunde med det vi kan observere.

De terrorhandlinger vi har set er muligvis afledet af en generel politiindsat mod venstrefløjen, som så giver panik ud i terroristkredse, fordi de ser, at de bliver lukket ned og deres politiske støtter sladrer om dem.

Tilsvarende har man forstærket "indpakningen" om Königsberg. Meget har været sagt om de 4 bataljoner, som skal være der permanent; men mere væsentlig er nok, at øvelser som Dragoon Ride II, har bragt én eller to amerikanske brigader til Litauen og Polen indtil situationen køler ned.
Det er rigeligt til at kvase garnisonen i Königsberg, hvis den skulle finde på at gøre noget meget dumt.

Samtidig har der også været andre øvelser med noget tungere våben og bl.a. danske tropper.
Det var noget, jeg ville tilråde for at forebygge en evt. undsætning af Königsberg fra russisk side. Man skubber ikke en fjendtlig panserbataljon til side og efterlader den i ryggen under en fremrykning - ikke hvis man har nogen ambition om fortsat at trække vejret.

Jeg ved ikke om det er beslutningsgangene; men det jeg kan se er i overensstemmelse med, at man har isoleret Königsberg og er parat til at vente. Det har man så været gennem ganske lang tid. Problemet har været, at russerne overhovedet ikke har reageret. Set ud fra deres synspunkt, så ved det godt at Königsberg er en katastrofe; men det har det været i 20 år.

Det er noget, der minder om Cuba-krisen.

Hvilke konsekvenser det har økonomisk fremadrettet? Ikke noget videre.
Energipriserne skal være meget lavere - meget - og det kan Rusland ikke holde til; men det er et spørgsmål om ikke at komme til skade i den sammenstyrtning.
Olie leverancer til Syd- og Østeuropa fra USA? Det er noget pjat.

Østeuropa bliver forsynet fra Iran, Irak - og en smule fra Rusland via Tyrkiet. Det kommer til at tage et par år, fordi der en helt flok politikere i området, der er begavet væsentligt under middel.
Italien og Frankrig skal da forsynes fra Nordafrika - det vil så tage tid at få det til at køre i de sandkasser, hvor de spor af menneskelig aktivitet der er går tilbage til neolitisk tid.
Problemet med nedkæmpelse af ISIS er, at der er så lidt struktur siden de kristne blev fordrevet. Der er jo ikke administration.

Venezuela bryder også helt sammen - helt. Det er sket før og det tager altid nogle år inden der kommer en eller anden form for samling.

Ja, jeg har heller ikke fattet hende!

Henrik Sørensen har så også fat i den anden mystiske figur (personlighed vil jeg nødig kalde ham) i Dansk Folkeparti: Søren Espersen!
Her har jeg den uvisnelige hæder engang for nu mange år siden personligt at blive svinet til af Søren Espersen i Jyllands Posten - Jeg får et klap på selvfølelsen hver gang, jeg kommer til at tænke på det: Det er så betryggende at vide, at ens selvglæde er velbegrundet!

Det pudsige er, at det er Marie Krarup og Søren Espersen, fordi det er ikke dem, der umiddelbart slår en som udpræget åndssvage - hvor andre i Dansk Folkeparti ikke kan undlade omgående at overbevise. Peter Skaarup, Martin Henriksen for nu at nævne et par stykker. Tulletåben er så helt klart Nordeas handskedukke, så ham ved man, hvor man har.

Det spændende er, om det kan blive det Konservative Folkepartis redningsplanke. Jeg har svært ved at se, at den leflen for kommunisterne Marie Krarup foretager kan passe Dansk Folkepartis vælgerskare - når den nu får tænkt sig om (og guderne skal vide, at de bestemt ikke er de kvikkeste).

Jeg spekulerer og har spekuleret på, hvorfor Espersen og Krarup er tilnærmelsesvis landsforrædere i deres bestræbelser på at bringe danske soldater i livsfare med deres fremfærd. Uovervejet kan man næppe kalde det, for det kommer på tidspunkter, der er værst tænkelige for deres vælgere.
Espersen har en fortid ude på den yderste venstrefløj og Marie Krarup taler rent faktisk russisk. Det kan være, at det er gamle "sleeper-agenter", der er vakt til live igen.

Det jeg hæfter mig ved er, at det er en udpræget manipuleret Putin-versteher politik, de fremfører. Hvis jeg var i politiet, ville jeg nok undersøge i de gamle papirer, hvilke kontakter de har og hvilke, der for nylig har henvendt sig - og så (i al fredsommelighed) spørge ind.
Der er med garanti episoder i deres fortid, som de ikke ønsker frem i lyset. Jeg tror så ikke det har noget med penge at gøre - det spor vil være spild af tid at gå efter: Man bestikker ikke, hvor man kan afpresse.

Kunne hun ikke få et lommetørklæde?

At hun, hvad angår russisk strategi er snotforvirret er klart. Det er nok ikke så mærkeligt - jeg kan heller ikke finde ud af hvad folk, der ikke kan finde ud af om de vil have te eller kaffe om morgenen, hvad de vil.

Jeg er bange for der er overhovedet ikke nogen russisk politik - endsige opfattelse - for hvad de gør.

Det, der kommer fra russerne er ikke uigennemskuelige geniale dybsindigheder: Det er forvirret mumlen.

En ting kan vi nok slå fast: Da olieprisen ikke ser ud til at være til at tvinge over 50 USD/brl. Så er det udelukket, at Rusland kan realisere sine officielle planer, hverken helt eller halvt. Jeg tror faktisk ikke, at selv de strategiske kernevåben kan realiseres - selvom de anses for "hellige".

At olieprisen er gået op til 45 USD/brl. fra 30 USD/brl. tillægger jeg ikke den store vægt. En ting er, at klart urentable boringer og efterforskning er blevet lukket ned og opgivet - det påvirker ikke produktionen i noget nævneværdigt omfang.
Det andet er og mere væsentlige er, at lande, der har baseret deres økonomi snævert på olieudvinding - de kollapser på stribe: Iran, Libyen, Iraq, Syrien, Venezuela.
Den slags situationer giver som regel ophav til en række uroligheder og generelt kaos. Jeg mener: Når man ikke kan opdrive toiletpapir i Venezuela, så er der et distributionssystem, der er brudt sammen.
Det tager altid nogen tid indtil forretningen overtages af nye ejere og ny ledelse. Det tog jo mange år inden skibsværfterne i Polen kom i gang igen.
Det gør nu ikke så meget, for den basale infrastruktur er nogenlunde på plads, så produktionen kan sættes i gang igen med forholdsvis enkle midler. At der bliver nogle kommunistsvin, der dingler fra lygtepæle, det er der ikke noget at gøre noget ved (udover, at jeg ikke gider glo på den form for opmærksomhedssøgen).
Der har jo ikke været oliemangel, så det er ikke en efterspørgselsdrevet prisstigning; men et spørgsmål om at beskytte lagerbeholdninger og raffinaderier.

Håndklædehovederne i Iran og Irak skal nok besinde sig, når de finder ud af, at de går fallit: Kina agter ikke at betale overpris - så meget er sikkert!

Der er sket det kvalitative skift, at olie- og gasmonopolerne er brudt: Det vil betyde lavere forbrugerpriser - på et tidspunkt - og lavere råvareudgifter.

Nøgletal for USAF fragtfly Berlinblokaden til aktuelt.

---

Flytype_________________	Lasteevne 2400 sømil/tons__	Antal______	Volumen/m3___	Fart/knob__	Periode______	Vægtfylde af last/kg pr m3
C-54 Skymaster	10	1170	?	165	1942-1975	?
(K)C-97 Stratofreighter	17	77	?	260	1947-1978	?
C-141B Starlifter	28,4	285	268,7	493	1965-2006	105
C-5M Galaxy*)	122,4	52	1042	496	1970-	117
C-17 Globemaster III	77,5	279	552,6	450	1995-	140
C-130J Hercules	19	2.500+	160	348	1955-	120

*) Unrefueled Range of C-5M: About 4,800 nautical miles, e.g., Dover AFB, Del., to Incirlik AB, Turkey, with 120,000 lbs (wartime planned load) of cargo. About 7,000 nautical miles with no cargo on board.

---

Indledning:
Spørgsmålstegn angiver, at jeg har ikke gidet finde ud af det.
Jeg har angivet Skymasteren for at påpege det fly, der egentlig løftede Berlin-blokaden (første gang en millionby blev forsynet udelukkende fra luften - og begrænsningen var landingspladsen) og Hercules er mere et moderne sammenligningsgrundlag, som de fleste kender. Desuden var det ved Khe San første gang, at en division i kamp blev forsynet udelukkende ad luftvejen - vel at mærke uden, at der var nogen egentlig videre transport fra landingsbanen til enhederne; men de fik ellers alt i den stillingskamp fra luften.
Så har vi ligesom et strategisk/taktisk kompas eller målestok for, hvad vi snakker om.

Fodnoten er som sædvanlig nok så væsentlig, som det, der står i tabellen.
Ikke nok med det! Da det er officielle USAF tal, så angiver det, at det ikke bare er mig, der mener at emnet og sagen er væsentlig: Det er noget, der ligger allerinderst i hele den militære planlægning.
Det er så en illustration af hvor grundigt politikerne (herunder den danske statsminister - også Helle Thorning) har taget røven på det amerikanske militær. At de militære planlæggere virkelig er blevet taget med bukserne nede fremgår af den islandske præsidents bemærkning under skåltalen om, at på Island stadig arbejdede på at få indstillet vulkanerne så de ramte noget bedre. Der har med andre ord været fremført alle mulige indvendinger mod at bruge Keflavik og totalt reorganisere USA's Nato-strategi. Ikke at indvendingerne ikke har været valide nok; men det har været forholdsvis let at arbejde sig uden om dem.

Diplomatiet har taget magten over militæret.
Når det er sådan, at pebernødder kan gøre, at man kan komme uden om de værste militære hovedpiner, så er det at sætte Pentagon mat. Læg mærke til, at Obama har ikke nogen militær baggrund.
Det må være ydmygende, nedværdigende og karriereødelæggende - alle de grimme ord - at en civil bede faktisk er bedre orienteret om generalens område end generalen selv. Det eneste forsonende ved hele sagen set fra USAF side er: Det bliver flåden, der kommer til at betale. Det HELE. Obama har rent faktisk foræret Flåden et hangarskib frit og kvit (der røg den admiralsstilling). De par milliarder USD, den her plan kommer til at bruge, er intet imod den besparelse og udvidede militære muligheder en hyggelig snak med gode allierede kan give.
Ikke siden Curtis le May smadrede den strategiske bomber i fjæset på Flåden har fiskerne fået så ondt i måsen!

Ikke nok med det: Det løser også mange af de væbnede styrkers personel problemer. Alle jammerklagerne over udstationering og ødelagt familieliv, bøssekarle og skilsmisser - hovsa, hvor blev de lige pludselig af?
Samtidig har Obama fået taget vinden ud af sejlene på kongressen, fordi alle de grimme ord som baselukning og landbrugsstøtte er ligesom forsvundet ud af debatten. Man ser, hvordan Trump fiser forvirret rundt. Hillary får det nok noget lettere nu (hun har jo aldrig været en af kongressens yndlinge - hun har været senator en enkelt periode. At det så giver hende mulighed for at betale Orrin Hatch tilbage inden han går i graven - det vil nok ikke blive glemt.
Nu får vi se.

Lasteevne og fart.
En ting er at i forhold til den kolde krig har fragtflyene fået forøget lasteevnen 3-4 gange; men farten er også fordoblet. Dvs. ton*km/fly sniger sig op i nærheden af en faktor 10, som må være det, der skal til for at få et decideret kvalitativt skift.
Puritanere vil så indvende at både Starlifter og Galaxy var udmærket kendt under den kolde krig: Ja, det tør antydes; men ikke for det gode.
Sagen er jo at begge typer måtte igennem omfattende ombygninger for at komme til at fungere bare utilstrækkeligt.
Starlifter'en måtte forlænges med 1/3 for at få plads og Galaxy måtte have skiftet vingerne - ingen af delene noget, man "bare lige gør". Meget tyder på, at Galaxy har problemer med fuld last og korte startbaner, der gør, at man må læsse brændsel af hvilket ikke udvirker mirakler for bøjemoment - opad: Det var oversiden af vingen, der led kraftigt.
Det betyder så ikke noget ved Gander og Keflavik, der har (næsten) to startbaner hver på 10.000' Civilt er 8.000' normalt nok, men passagerer vejer ikke det store. Selv Sdr. Strøm har det. Noget andet er så, at tropiske dage er sjældne på Island, så luften er kold og bærer meget bedre. Man kunne faktisk ikke lægge de luftbaser bedre - om man så prøvede.
Selvfølgelig påvirker en ekstra landing gennemsnitshastigheden; men det gør en lufttankning også.

Rækkevidde versus lasteevne.
Starlifter'en havde oprindelig en lastvægtfylde på noget, der mindede om de 120-140 kg/m³. Problemet var bare, at det kunne ikke være der. Den havde god rækkevidde, men kunne ikke flyve med noget, når det kom til stykket.
Her leder fodnoten os på sporet.
At Galaxy har en lasteevne på 120 tons - javel; men skal den nå Incirlik uden lufttankning (og tankning med så store fly er aldrig enkel) så er det kun 54 tons.

Nu har jeg personligt brugt Andrew's AFB i mine kalkulationer og Pentagon bruger/brugte Dover AFB, i Delaware (39° 7'56.44"N; 75°27'36.47"V) - ikke noget problem, fordi de ligger kun godt 100 km fra hinanden (de kunne dog godt omdøbe det hul til Thomas'-flyvestation efter den største helt i USAF historie - mig, som de ikke betaler - hvad gør man ikke for at sætte fingeren i øjet på Flåden?).
Kikker man på Google Earth kan man se, at den asfalterede (01/19) bane ombygges - efter et vedligehold i 2011 - til fuldt betoneret fra årsskiftet 2014-15. Det kan kun være, fordi Galaxy har ved fuld last et problem med banelængden og fladetrykket.
At man kan bruge to baner vil naturligvis lette trafikafviklingen; men betegnende nok er det den nordgående bane, der fikses op. Den ligger faktisk temmelig præcis på retningen mod Sdr. Strøm.
Jeg tror ikke, man kan få mere udtrykkelig bekræftelse på, at man har købt idéen om at bruge den nordlige rute Gander-Keflavik. Hvad jeg har med det at gøre, er formentlig særdeles marginalt - og vil aldrig blive indrømmet (om ikke andet, så fordi de vil hade mig i Pentagon - se det er ikke et spørgsmål om held: Det er dygtighed!).
Nu er Delaware en stat med flere senatorer end repræsentanter. Begge senatorer er demokrater med lang embedstid. Her kan Obama så sige: "Se! Sådan går det, når man er artig!". Der skal nok komme nogle gode arbejdspladser og stemmer.

I øvrigt ligger banerne på Gander hhv. 01/19 og 10/28 (direkte mod Azorerne) - se selv den miljøbevidste detalje har jeg med - hvorfor dreje skrumlet i luften, når der er hjul under? Rota i Spanien ligger også 11/29 (man har vel lov til at være heldig?).

Men oprigtigt talt: Banerne kunne ikke ligge bedre om man så havde tænkt på det!

Operativt paradigmeskift.
Det, der er sagen er, at USAF med det bestående materiel faktisk kan løfte en medium brigade (motoriseret) med 300 køretøjer med 100 Globemaster løft eller 50 Galaxy: Til de områder hvor de skal indsættes.
Hvis så ellers er smart, så gør man det ikke på den måde. Man tager og løfter til f.eks. Billund, Rota o.lign. i første omgang og dagen efter tager man næste portion og løfter dem længere ind i Europa, hvor de så bliver indhentet af dem, der er kørt fra Rota. Man kan - afhængig af omstændighederne - så tage en tredje portion tæt på indsættelsesområdet.
Fidusen er, at man ikke på forhånd behøver at angive, hvor de skal indsættes og samles.
Det vil afhænge af, hvor mange transportfly, man kan disponere over.
Dragoon Ride II var en øvelse, der skal klarlægge hvor meget tid, det vil koste at tage den fremgangsmåde - at det tog 6 dage var klart for meget; men det kan så rettes og tiden er formentlig spildt på at få enhederne til at slutte op. Det er så et planlægningsproblem, der er til at overse. Det er et spørgsmål om at aftale og arrangere samlepunkter og tankning og forplejning - evt. overnatning. Men fristen på 48 timer tyder på 2 landsætninger på holdte flyvestationer.
Det forstås også på målsætningen om 3 dage. (hvad regner man efter?)

Det næste er, at med anvendelse af både Galaxy og Globemaster, så kan man indsætte en samlet styrke nærmere på destinationen og lette problemerne med belastningen på infrastrukturen på og omkring flyvestationerne. Globemaster er nemlig meget mindre krævende med flyvestationerne banelængder mm. Igen et planlægningsproblem.
Det vil også sige, at bliver man ved med at flyve ind med Galaxy ud over den første dag, så taler vi om næste brigade.

Alt dette kunne ikke have ladet sig gøre for bare 4 år siden og slet ikke med bestående materiel - Newfoundland, Grønland og Island ændrer på afgørende vis hele situationen. Meget hænger så på hvilket materiel man præpositionerer og hvor.

Spredning og forskydning.
Noget af det mest effektive man kan gøre mod atomvåben er - ikke at være der, hvor de detonerer. Dels kan man flytte sig så hurtigt, at måludpegningen er forældet inden atomvåbnet indsættes. Som tommelfingerregel kan man sige, at målet skal befinde sig indenfor skyradius for at have en effekt på bare mådeligt beskyttede mål. Kan man køre udenom nedfaldsområder så er man den bekymring mindre.
Den anden metode, man kan benytte er at sprede sine styrker - helst så meget, at ingen enheder udgør i sig selv et lønnende mål.
Kan man gøre begge dele, så bliver anvendelsen af atomvåben militært set tvivlsom.

Man kan bebrejde Stryker meget, at den nok er lige lovlig let og kunne være bedre beskyttet; men det er en lille pris at betale for den operative mobilitet, hvor man virkelig ad luftvejen kan tilvejebringe virkelig masse, hvor den skal bruges. Personligt, kan jeg bedre lide Piranha 5; men den skal heller ikke lufttransporteres.
Det fantastiske er, at man rent faktisk kan lufttransportere panser i interessante mængder - godt nok ikke det tungeste; men panser. Det er noget helt andet end det, vi har set før i krigshistorien.
Man kan faktisk (tæt på) nedkæmpe fjenden inden han har krydset grænsen. Alene det, at man faktisk har engageret fjenden på hans hjemmebane gør, at anvendelsen af taktiske atomvåben begynder at blive tvivlsom - de primære mål bliver nemlig egne styrker. Fjendens styrker har man ikke nogen videre begrundet formodning om, hvor den befinder sig.
Det giver så den tredje metode at gøre fjendens anvendelse af atomvåben irrelevant - al den stund, at han vil gøre langt større skade på sig selv end på hans fjende.

Dermed gør man hele Rusland budgetmæssige prioritering af kernevåben irrelevant. Det bliver slet ikke aktuelt at anvende atomvåben som afskrækkelse med henblik på militær anvendelse. Der er således kun grund til at russerne bruger kernevåben, hvis de ønsker terroreffekten.
Den russiske hær skal frygte atomvåben - ikke dem Nato kan anvende; men dem man selv vil anvende. Tale om at skyde sig selv i foden.

Pointen er, at man med udvidelsen af Nato har skaffet sig en strategisk og navnlig operativ dybde - uden at skulle sælge land for tid.

Forskydning og forsyning.
Hidtil har vi beskæftiget os med, at det er muligt at forskyde betydelige styrker. Problemet er imidlertid herefter, at holde dem forsynet. Hvor strategiske transport evt. kan løfte tungt materiel (eller middeltungt), så vil de naturligvis skulle køre væk fra flyvepladserne, hvilket så umiddelbart giver problemer med at fremføre forsyninger til dem.

Det klassiske skift i kavalleriet kom da man fra heste gik over til eksplosionsmotor. En hestekavalleri-enhed bliver besejret i samme øjeblik, den standses. Det skyldes helt enkelt, at heste nu engang æder som heste. Hele omegnen er hurtigt afgnavet. Kampvogne bliver besejret, når de bevæger sig. Når de holder stille, bruger de ikke nævneværdigt med brændsel - bevæger de sig, så bruger de meget og jo mere de bevæger sig jo længere flytter de sig fra forsyningerne.

Kan man løse brændselsforsyningen for det motoriserede panser, så er halvdelen af forsyningstons problemet løst. Det skulle under de voldsomme bevægelser kunne løses ved lokal foranstaltning - køre ind på nærmeste benzinstation. Hvis man så rykker spredt frem, så vil forbruget blive spredt over flere depoter (benzinstationer). Ammunitionsforbruget er der ikke så meget at gøre ved - ikke ud over dels at sørge for at ramme, dels bruge mindre kaliber. De 120-125 mm. granater, som kampvognene bruger kræver nogen forsyning.

Går man fra 4" op på 5" går man ikke bare 25% op i kaliber; men også 56 1/4% op i rækkevidde (fordi kuglens overflade vokser med kvadratet på radius) og 95% op i ammunitionsvægt (I har gættet det? Fordi kuglens volumen vokser med kubik på radius). Her kan man skære halvdelen af forsyningsbehovet væk ved at anvende de 105 mm. kanoner, der sidder på Leopard 1 - og tænk: Stryker (som i øvrigt er samme kanon, hvis min panserkending ikke er totalt håbløs).
Så kan man så spørge sig selv, hvor tit man egentlig har frit skud ud over 1½ km, som må være en 105 mm. kampvognskanons effektive rækkevidde - skiderikkerne har det med at skjule sig i urtehaver og lignende.

Under den kolde krig regnede man med 20 kg/mand/dag i forsyninger, hvoraf halvdelen var brændsel. Ammunitionen er der ikke noget at gøre ved, for den er allerede indberegnet i ovennævnte tal. Vi får - givet brændsel anskaffes ved lokal foranstaltning - et planlægningsmæssigt dagsbehov på 10 kg/mand/dag. En bataljon er ca. 1000 mand. (Det plantal skal nok holde, fordi man lægger flere støttefunktioner ud i bataljonerne, fordi de er mere spredt). Med andre ord er dagsbehovet 10 tons/bataljon.
Det er derfor, jeg er så forhippet på at få de C-27J Spartan, der netop laster 10 tons.
Der er ikke meget grin ved at få 120 tons forsyninger ind med en Galaxy, hvis man så alligevel skal køre 100 km under fjendens vagtsomme øje for at hente morgenbrødet. At en Galaxy kan forsyne to brigader er der ikke meget ved at vide, hvis de ikke kan få fingre i sagerne.
Disponerer man sine bataljoner mm. spredt aht. atomvåben og jaloux ægtefæller (efter omstændighederne kan atomvåbnene give de største problemer) så vil et beredskabsområder til en brigade nok fylde det en division brugte i gamle dage 10*20 km (så vidt jeg husker). Fidusen er så, at finde en landingsplads til hver bataljon, der kan modtage en Spartan. Så man ikke skal køre for langt. Man kan dermed forsyne uden træn.
Det er derfor jeg vil have minimum to eskadriller af de skide Spartan - det losser nemlig en Galaxy i god ro og orden - og bringer sagerne til dem, der skal bruge dem med luftpost.
Det skulle ikke være noget problem at give det som opgave til det lokale hjemmeværnskompagni at oprette en sådan landingsplads - evt. et stykke landevej - nogenlunde lige - på 500 m. Det kræver så godt vejr; men er vejret elendigt er det nok heller ikke for godt for fjenden.

---

En lidt ældre artikel om Super Galaxy. Det er vedligeholdet, der driver opgraderingen.

Det har passeret i nærmest larmende tavshed at kommandanten og stabschefen i Königsberg er blevet fyret - sammen med 50 officerer - på gråt papir. Angiveligt p.gr.a. inkompetence - hvilket er sandsynligt nok.
Den oplysning bør vi sammenholde med andre fænomener, vi har kunnet observere - de har været nævnt men ikke blæst særligt op.

• Søren Espersen kom for skade at foreslå, at Danmark sendte en fregat til Østersøen - i den forrige regerings tid. Hvor pokker troede idioten, at det skib befandt sig?
  
• Der har været regelmæssige krænkelser af finsk og estisk luftrum af russiske fly - af Coaler specielt i lav højde - til meget lav højde.
  
• Polonium (²¹⁰Po har en halveringstid på 138,376 dage (svarende til ca. 4½ måned) isotopen 210 bruges som kilde til alfapartikler. Disse tændsatser til atomvåben skal udskiftes jævnligt p.gr.a. den meget lave lagerholdbarhed. Vi kan være rimelig sikre på, at det er til kernevåben tændsatser - dels fordi andre anvendelser er sjældne (for nu at sige det pænt), dels skal de produceres syntetisk.
  Vi ved, at de skal skiftes ca. 4 gange om året - det ved vi fra, at patruljer med missilubåde er på 70-90 dage angivelserne varierer noget. Strækkes de meget længere vil atomvåbnene antageligt ikke virke.
  
• Hvis vi sammenfatter regelmæssigheden med, hvad vi véd om polonium, hvad vi kan observere om Coalers flyvninger, som observeres meget skarpt - krænkelserne er som oftest ned på metre - og man har nu taget en radar i brug i Estland, der gør, at man kan anvende fregatten til andet.
  
• Rusland har Iskander missiler i Königsberg og med vedligeholdet af polonium vil enhver anden antagelse end direkte trussel med atomvåben være afsindig - det kan så også være med bombere.
• Vi så sidste år en utilsløret trussel med atomvåben mod Bornholm og de dér forsamlede politikere.
  Man er meget opmærksom på den konstante trussel, der udgår fra Rusland. Vi har i estisk presse set F-22 lande på Ämari - hvor de mødtes med C-27J Spartan, som er USA's ækvavilent til Coaler. USAF vil desuden have F-35 til Baltikum.
• De af os med masochistisk udholdenhed, der har set Jens Stoltenbergs pressekonferencer - de er underholdningsmæssigt på højde med rodbehandling af kindtænder. Vi har lagt mærke til, at han ideligt har opfordret til møde i Nato-Rusland rådet, ford det navnlig i tilfælde af uenighed er specielt vigtigt at holde kommunikationskanalerne åbne. Hensigten skulle være at undgå "misforståelse og fejlberegninger".
• Nato topmødet i Warszawa blev holdt under den største militære øvelse siden sidste gang Rusland kollapsede.