Valuta JUL 2016

Hmm... Stråmandskøbet har det ikke så godt.

Med en nettostilling på 155 mia. så er der noget, der tyder på, at banksvinene bliver nødt til at sætte pengene i Nationalbanken til negativ rente. Men med det rente fald på realkreditterne, så kan det være attraktivt.

Problemet er bare, at banksvinene har lånt pengene til en væsentlig højere rente.

Læg mærke til, at det er Nordea, der vræler.

Kronen står højt - nu skal vi bare have købt amerikanske statspapirer i Nationalbanken. For at banke den kurs ned - så skal banksvinene nok lade være med at sælge.

I modsat retning trak styrkelsen af kronen i forhold til dollar og pund, som reducerede Danmarks aktiver i fremmed valuta. I de senere år er Danmarks udlandsformue i stigende grad blevet eksponeret over for dollar.

Selvfølgelig, nu skal vi bare have en kurssvækkelse.
Tja... men flextumperne kunne jo bare betale, hvad de skylder - og ikke som Mads Holger hænge sig i det ubetalte sommerhus. Nårrhh... nej, de KAN jo ikke betale - og nu kommer der heller ikke skattelettelser til banksvin og flextumper i Nordsjælland.

Bankaktier til under 1 kr. Det tro pokker, de penge er jo tabt for meget længe siden.

Det er da ikke spor mærkeligt.

Der er jo ikke nogen, der vil købe flexlortet.

Banksvinene må jo låne til 1/4% i ECB (direkte eller indirekte) og indsætter i Nationalbanken til -2/3%, så skal statsobligationen sgu blive negativ. Men det er 10-års obligationen!

En mulighed er, at udstede flere obligationer og anbringe pengene i f.eks. amerikanske statspapirer - men USD står højt allerede. På et eller andet tidspunkt bliver bankerne nødt til at tage tab; men det kan de jo ikke.

Der skal nogle virksomhedsobligationer til, som kan give et afkast.

Simpelt hen sælge flere statsobligationer, så den overflødige likviditet kan blive suget op og investorerne kan vende tilbage til en ordentlig rente på virksomhedsobligationer og gode realkreditter.

Pundet er faldet.

Det tro da fanden.

CAD er steget - det skal den også: Der er jo masser af investeringer i Canada, der ikke er så dårlige endda. Yen stiger - ja, da. Olieprisfaldet skal jo give en eller anden form for konsekvens.
AUD går op. Skal den også - ikke helt så meget, som jeg havde troet; men...

Brexit er jo kun anledningen til, at man tager gevinsten hjem og propper pengene hen, hvor de skal bruges.

Det er fornuftigt nok, for det drejer sig om realøkonomien. Det giver så nogle finansielle skvulp, når lemmingeeffekten skal overstås.

Nu anser jeg det stadig som en personlig fornærmelse, at man kalder banksvin for økonomer.

Ifølge Danmarks Statistik er det især eksporten af maskiner og maskindele til Tyskland, der har svigtet. Lige det forhold har Søren V. Kristensen ikke nogen forklaring på.

Den ligger da ellers på den flade hånd.

Tysk industri har det svært med at sælge i øjeblikket - de er for dyre. Samtidig er det russiske marked forsvundet - for aldrig at komme igen: De har ingen penge - får heller aldrig nogen.

Man kan bare se, at de PMV Piranha 5 som de laver i Odense - de bliver ikke lavet i Tyskland - forsvarsindustrien er jo bare et eksempel på at ordrerne går uden om Tyskland. De fleste af stumperne i tyske maskiner er jo leveret fra andre lande! Det er fra støbegods til radioer.

Tysk kvalitet er god; men - undskyld - hvor svært kan det være at lave dåser på hjul?

Obligationskollaps?

Næppe, det er Nordea, der forventer en kursgevinst, så de ikke skal sælge flexlort med tab.

Skal vi gætte på en rentesænkning?

Som det ser ud nu, så vil salg af kroner til stråmanden give banksvinene en på skrinet.

Denne propaganda fra Nordea påpeger, at det er dem, der står bag denne spekulation. Ejendomspriserne er jo også banket op, så lånet har "dækning" i den blå varme sommerluft. Det vil obligationskøberne naturligvis inddrage i deres overvejelse: Korte; men hånlige overvejelser.

Nordea kan heller ikke lave et panikudsalg, for så forlænges flexlortet jo bare til nulrenten. Det var også det, der var tanken bag "flexredningen".

Problemet er, at stråmanden har købt ind af danske kroner, som af Nordea er deponeret til negativ rente i Nationalbanken. Nu kan Nordea ikke sælge, fordi det vil omgående trykke kronekursen og dermed give et kurstab. Nationalbanken kan bare gå ud og købe dollarobligationer for de deponerede penge og der kommer så et kurstab.

Hvis dollar står i f.eks. kurs 100 og kommer i kurs 102 - så er det i virkeligheden kronen, der står i kurs 98 det vil sige, at banksvinene vil - her og nu - miste 2% ved at lade stråmanden sælge USD og købe flexlort. Så det gør de ikke.

Nu kan Danmark ikke udstede statsobligationer for at opkøbe flexlort - sådan som USA var tvunget til at gøre.
Hvis Nordea forsøger - igen - at vælte kronen, så vil renten på flexlortet blive justeret ned, så Nordea bliver nødt til at æde tabet - og det gør de ikke.

Enten må valutakursen give sig og det gør den ikke - eller rettere kun så meget, at man ikke får så meget af sit flexlort som man har givet for det, så den går ikke.
Kurssikring er ikke nogen mulighed, for gør man det, bliver man nødt til at betale for det kursfald i USD, som ikke kommer.
Endelig kan obligationskursen give sig. Men det kan den heller ikke, fordi så forlænges flexlortet - også for de andre banksvin.

Fuld panik.

Riksbanken kan tvingas stärka valutareserven, säger vice riksbankschef Cecilia Skingsley.

Sverrig og Riksbanken er nu i samme klemme som Danmark og Nationalbanken var i ved årsskiftet 2014-15. Næste træk må være en sænkning af renten i Sverrig.

Jag förstår inte varför skattebetalarna ska behöva ta det på sitt ansvar.

Det er præcis den samme situation, som andre er i, fordi banksvinene vil tørre tabene af i staten.

Cecilia Skingsley pratar om Nordeas senaste drag där bolaget låter de helägda dotterbolagen i Danmark, Finland och Norge gå upp i det svenska moderbolaget, så kallad filialisering. Beslutet innebär att större risk hamnar i Sverige om banken hamnar i finansiella svårigheter. Därför borde också kravet på Nordeas likviditetstäckning, pengar att använda i ett krisläge, ha ökat, menar Skingsley. Men Finansinspektionen tyckte annorlunda och godkände Nordeas upplägg.

Problemerne er de samme som Danmark og Nationalbanken har med Danske Bank. Det er ikke let at trække sig ud, fordi der ved salg af fordringer skal ligge en bankgaranti på den del af salgssummen som ikke er nedskrevet. Det betyder, at køber af fordringen kan lade Nordea fordringen tage hele tabet, når man rekonstruere fallenter: Den købte Nordea fordring, tager smasket og Nordea betaler tabet.
Omvendt - skulle et mirakel indtræffe og nedskrivningerne vise sig at have været for store, så vil køberen stikke pengene i lommen som ren profit, så derfor er det ikke sandsynligt, at der kan laves et salg.

Tilsvarende er Finansinspektionen lige så vattet, som i Danmark. Enhver realistisk vurdering af aktivmassen i Nordea ville medføre omgående konkurs.

Problemet er, at f.eks. Nationalbanken, for ikke at tale om den danske regering, har den fjerneste trang til at æde Nordeas tab, hvorfor Nordea må trække sig ud af de øvrige nordiske lande. Vi ser det i øjeblikket hvor likviditeten på indskudsbeviser er (om ikke enestående, så afgjort mere end normal). Danske Bank har/har haft lignende problemer i Irland. Danske Bank er vel ikke færdig med at tage tab i Irland og bliver det heller aldrig.

Riksbanken nedsatte indlånsrenten fra -1,1% i februar 2016 til -1,25%, hvor Nationalbanken i Danmark hævede indlånsrenten fra 0,75% til -0,65%; men samtidig nedsatte foliorammerne.
Nu kom den danske rentestigning ca. en måned før den svenske rentesænkning. Danske valutareserve er blevet styrket med 33 mia. siden nytår til 452 milliarder, mest i 2.kvartal.
Kronen står højt overfor EUR, så det er spørgsmålet, hvor længe Nationalbanken er tilfreds med den kapitalindstrømning? Skal vi sige: Ganske længe. Set ud fra Nationalbankens synspunkt er der en betydelig gevinst ved, at indlåne til -2/3% og købe amerikanske statsobligationer med 1-2% rente.

Norge sænkede reserverenten i marts fra -1/4% til -½% i marts. Spørgsmålet er om hvordan valutareserven har det i Norge?

Da den danske valutareserve står højt og renten lavt. Så er det ikke så meget et spørgsmål om man kunne sænke renten; men hvorfor man ikke gør det?

Spørgsmålet er, hvordan Tulletåben har det som medlem af Nationalbankes bestyrelse. Nordea er da sikkert glad for at have en nogenlunde lydig slave siddende dér. Man ser jo også den uansvarlige politik, som Tulletåben fører i Folketinget. Dels Folkeafstemningen om Bankunionen (den kan banksvin ikke lide - specielt ikke svenske banksvin), dels modstanden mod euroen, som også ville fratage Nordea manipulationsmuligheder med den danske krone.

nettostillingen er oppe på 160 mia.

Det er som om man vil have spekuleret til en revaluering. Jeg tvivler på at det lykkes.

Selvfølgelig vil de ikke sælge til underkurs.

Da skatkammerbeviser ikke har nogen rente; men kun en udløbsdato, så skal prisen på dem være pænt over pari. Banksvinene må da gerne købe statsobligationer - alle dem det skal være - for at slippe for den negative rente på indskudsbeviser. Den kurs som de indskudsbeviser står i er rigtigt pænt over pari - det er i hvert fald det Nationalbanken vil have for dem.

Dvs. sige den del af rentekurven, der er rigtig krum, den er negativ.

Kronen har står højt overfor euro, så Nationalbanken er ikke det mindste nervøs ved, at de skatkammerbeviser bliver solgt og dermed trykker kursen.

Når kursen er væsentligt over pari så må spekulanterne da gerne sælge skatkammerbeviserne - de får nemlig mindre for dem, end de har givet - så det skal de nok lade være med.
Nationalbanken er blevet træt af at have så store beløb stående på folio.

Nu skal vi have fundet ud af, hvor den reelle nul-rente ligger. Indtil videre har kronekursen været i overkanten - pænt - selv med en negativ rente på -2/3%. Her kan banksvinene få lov til at tage tabet med det samme. Hvis man køber et skatkammerbevis med udløb på f.eks. ½ år til kurs 102 så ved banksvinet på forhånd, at han taber to procent på et halvt år. Banksvinet kan da godt sælge skatkammerbeviset for at indfri en kort kredit i en udenlandsk bank.

Set fra Nationalbankens side vil et provenu blive brugt til at købe amerikanske statsobligationer, som er rentebærende. Men nej, det var jo ikke tanken for banksvinene.

163 milliarder!

Lad os sige det sådan; men den nettostilling, så er det på tide med en brutal rentenedsættelse, så banksvinene kan få lov til at betaler for deres roden rundt. De har jo ikke været parat til at købe skatkammerbeviser - så kunne man få pengene i statskassen på forkant.

Har man betalt kurs 105 for et skatkammerbevis, så er man ikke i humør til at sælge det til kurs 100 og tabe penge med det samme.

Thomas skrev:163 milliarder!

Lad os sige det sådan; men den nettostilling, så er det på tide med en brutal rentenedsættelse, så banksvinene kan få lov til at betaler for deres roden rundt. De har jo ikke været parat til at købe skatkammerbeviser - så kunne man få pengene i statskassen på forkant.

Har man betalt kurs 105 for et skatkammerbevis, så er man ikke i humør til at sælge det til kurs 100 og tabe penge med det samme.

176,6 mia. i nettostilling.

Men typisk nok er der ikke nogen, der har en interesse i at piske en stemning op ifht. en revaluering.

Nettostilling ultimo JUL: 176 mia.

Det bliver dæleme dyrt for banksvinene - igen.

Hvad sker der?

Olie er faldet til 40 USD/brl. Den pris er faldet med 75 cents om dagen - de sidste 8 dage. Meldingerne om et svagt fald i olielagrene viste sig jo ikke at være rigtige. Om der er tale om en bevidst svindel eller almindelige periodiseringsfejl er svært at sige - det var faktisk gået betydeligt den anden vej! - intet ville overraske.

Guld hævder sig - uden nogen begrundelse.

Sammenhængen er nok den, at Venezuela solgte ud af guldreserven i første kvartal - 2016 - ikke meget set på verdensplan; men nok til at trykke guldprisen. Her er Rusland så nok gået ind og har købt op det, de kunne for at forsvare deres egen guldbeholdning.

Vi ser, at Rusland har inviteret de baltiske lande, Polen, Finland og Sverrig til "konstruktive" forhandlinger - det giver nok ikke det store resultat; men viser, hvor meget Rusland er på hælene.

Jeg har svært ved at se, hvordan olieprisen skulle kunne komme op igen! Der har ikke været nedlukninger af større omfang, hvilket heller ikke er overraskende, fordi de dyrest producerende kilder er naturligvis dem, man lukker ned først. De kloge selskaber venter på at konkurrenterne går fallit, så kan man jo købe, hvad man kan bruge ud af konkursboet - billigt.
Rublen har givet sig noget, men det er nok irrelevant, for der handles næppe det store i rubler.

Det morsomme er, at når man ikke har USD, ens valuta vil ingen eje - og guld? Ja når pengekisterne er tomme så må man jo sælge guldet - problemet er bare, at der er ikke nogen købere - ikke til de priser. Vi har set, hvordan guldprisen ikke kan holde til selv små salg, så guld er gået illikvidt!