Det godhjertede monster i Basel....

af Cirb Søn Maj 08, 2016 11:59 pm

http://www.dr.dk/nyheder/penge/det-godhjertede-monster-fra-basel-har-et-problem

Jeg har lige set et meget interessant program på DR.

Det skulle vist nok handle om demokratisk underskud og urimeligheder i Basel komiteen, men programmets højdepunkt var da komiteens formand måtte arbejde hårdt for ikke at bryde sammen i krampelatter stillet overfor den danske realkredits rimelige krav om "at være særlige"....

Ser ud til at Basel synes vi er langt nok væk fra finanskrisen til, at de kan begynde at rydde op for alvor, også i Danmark, og at finansrådets bedste chance er Trolex.

Den potentielle underholdningsværdi kan blive skyhøj cheers

Mvh
Cirb

af Thomas Man Maj 09, 2016 1:35 am

Cirb skrev:http://www.dr.dk/nyheder/penge/det-godhjertede-monster-fra-basel-har-et-problem

Jeg har lige set et meget interessant program på DR.

Det skulle vist nok handle om demokratisk underskud og urimeligheder i Basel komiteen, men programmets højdepunkt var da komiteens formand måtte arbejde hårdt for ikke at bryde sammen i krampelatter stillet overfor den danske realkredits rimelige krav om "at være særlige"....

Ser ud til at Basel synes vi er langt nok væk fra finanskrisen til, at de kan begynde at rydde op for alvor, også i Danmark, og at finansrådets bedste chance er Trolex.

Den potentielle underholdningsværdi kan blive skyhøj

Mvh
Cirb

Der er mere til den historie end som så!

Det er soleklart, at alle pensionspengene er forsvundet ud af danske realkreditter - man skal ind i en rekonstruktion, der er ikke længere tale om at redde realkredittern (forstået som at redde realkreditinstitutterne) - formentlig med udgangspunkt i landbrugslånene.

Det var også derfor, at Goldman-Sachs blev brugt til at ordne DONG-sagen - og man ikke ville se DLF og Danske Bank. Dong skal finansieres af pensionsselskaberne - og ikke af staten.

Noget tilsvarende gør sig gældende med resten af infrastrukturinvesteringerne i Europa. Det skal være pensionspenge og ikke statsobligationer, der finansierer de anlæg. Det kommer til at gå helt udenom bankerne. På samme måde som Storebæltbroen reelt blev finansieret af de Japanske pensionskasser - til nulrente også den gang.

Realkreditinstitutterne får lov til at rådne op med deres misligholdte udlån til flextumper. Troen på, at man ved valutamanipulation også ville kunne skyde regningen over til skatteyderne viser sig at være en illusion.
Det eneste, der sker er, at de gode udlån forsvinder.

Det, der så også sker er, at slagterierne mm. kommer til at blive finansieret (efterhånden som der bliver bygget nye og rationelle - uden kommunister) af pensionskasserne. Det har så den fordel, at landbrugets drift bliver finansieret gennem forudbetalinger til landmændene fra slagterier mm. side.
Det kan godt være, at banksvinene har pant i ejendommen; men de kan altså ikke stille noget op med et landbrug uden driftsherre.
Banksvinene kan ikke sætte landmændene på tvang.

Det kan de så godt; men hvem vil de sælge ejendommen til? Det må så blive en pensionskasse, der evt. via et pensionsselskab opkøber og ansætter landmanden som forpagter. Bankerne (og det er specielt Nordea) kan lige så godt først som sidst rekonstruere landmændene og tage tabene. Gør de ikke det, så får de lov til at finansiere den tabte spekulative fordring til evig tid - og de penge, de skal låne for det, de er ikke billige - jo officielt; men når flexlortet skal refinansieres, så vil bankerne tabe penge, hver gang.
Flextumperedningen gør nemlig, at banksvinene ikke kan tvære tabene af på investorerne, for så bliver løbetiden blot forlænget.

af Cirb Man Maj 09, 2016 12:44 pm

Jeg citerer lige en ældre post (januar 2011) af mig selv ovre på klakør tidene

http://www.boligdebatten.dk/generelt/12855-basel-iii-dansk-realkreditsystems-dod-3.html skrev: 220 år er en betydelige overdrivelse. Ligeledes er sikkerheden.

Det er korrekt, at der var en udlåner, der udstedte realkredit lignende obligationer omkring Kbh´s brand, men du skal frem til omkring 1850 før det første RK institut så dagens lys i DK. Selvom ordningen hurtigt blev populær gik der dog mange år før den fik det omfang, der ses idag.
Blandt andet fordi man de første godt 100 år af realkredittens historie hæftede solidarisk inden for de enkelte obligations-serier. Sammen med en (lovfæstet) fondsstruktur, hvor lånerne ejede institutterne, motiverede det til en omhyggelig kreditvurdering.
Faktisk så grundig at da staten efter 2 verdenskrig ønskede at sætte gang i byggeriet var de nødt til selv at låne pengene ud (statslån husene) fordi kridterne ikke var til at drive til at tage en risiko...
For at komme ud af den klemme oprettedes i 1959 en række nye realkreditfonde (blandt andet BRF og det der senere skulle blive til Totalkredit) hvor lånerne ikke hæftede solidarisk - det hjalp (51 år siden).

Næste store forandring var i 1989 hvor realkredit fondene blev ændret til aktieselskaber (det er kun 21 år siden). IMHO er der en ret gennemgribende forskel på at være en fond/forening der skal varetage lånernes interesser og på at være aktieselskab der skal levere en profit, men det er måske bare mig......
Ikke overraskende er det i perioden her efter vi begynder at se den første "product development" og i de næste 2 dekader velsigner en hærskare af genialiteter den "gamle" ordning, sluttende med den absolutte krone på værket i 2003 - det afdragsfrie flex-lån
Genialt til mennesker der satser på at renten forbliver lav, samtidigt med at inflationen betaler deres lån.

Historisk har der været en række søjler realkreditten har bygget sin stabilitet på.
1)Lån mod sikkerhed i fast ejendom er en af dem. Den overholdes vist fortsat i mindre omfang, der har ihvertfald endnu ikke været sager, hvor den belånte ejendom har vist sig ikke at eksistere, men vurderingerne af dem:roll: Det er nok værd at bemærke at realkreditforeningerne (og den historik dagens foreninger gerne vil skrive sig ind i) de første mange år kun gav lån inden for 60% og at der typisk har været et ret skarpt krav til vurderingen af ejendommen.
2)Personlig hæftelse (ingen jingle mail i DK).En vis personlig kreditvurdering af låntagere har tidligere fundet sted, men den har de jo ikke behøvet de sidste år.
3)Afdrag og dermed løbende øgelse/sikring af solvensen. Men det er jo også noget gammeldags pjat. Fast ejendom stiger jo altid ! Solvens kommer af sig selv. I praksis afskaffet.
4)Solidarisk hæftelse. Afskaffet.
5)Fastforrentede lån. Kurssikring af debitor. Gammeldags pjat, som obligationsejerne tog sig betalt for og som unødvendigt fordyrede lånene og mindskede aktieselskabernes profit.
6)Og endeligt det meget omtalte balanceprincip..... Ofte fremhævet af kreditforeningerne selv (formentlig fordi det er det eneste de synes fortsat at kunne svinge sig op til at overholde). Øh, har du kastet et blik på Thomas grafer ovenfor. Balanceprincippet er forlængst endegyldigt forladt - den største køber af realkreditobligationer er finansinstitutterne selv, der derefter rejser pengene ved at belåne obligationerne i nationalbanken ! Kan kun slås af at trykke pengene selv. Det er derfor de hyler sådan over Basel III, den lukker endegyldigt for den trafik.

Så opsummerende har RKerne ikke eksisteret i 220 år. De første blev dannet for 160 år siden. Den moderne version, med det udlåns omfang vi kender, har med lidt god vilje eksisteret i 50 år , og er kun blevet testet af en enkelt mindre boligkrise i 80erne, hvor en af dem var tæt på at gå ned (der gives ikke point for at gætte hvilken). Den profitorienterede aktieselsskabs version af dem har kun eksisteret i 20 år og det "moderne" realkreditselskab, hvor man har forladt alle de seks søjler foreningernes (påståede) historiske sikkerhed bygger på, har eksisteret i 7 år. Den nye model har allerede i sin korte levetid været en hårsbredde fra systemsammenbrud i 2008 og det har man så valgt at takle ved at øge risikoen yderligere.
Det er ikke Basel der afskaffer RK-obligationerne. Det har vi forlængst selv gjort

Mvh
Cirb

Alt det her ved Basel komiteen med stor sikkerhed. Når RKerne alligevel slap rimeligt uskadte gennem sidste runde skyldtes det nok primært at EU (og verdenen) ved gud ikke havde brug for endnu en systemisk event oven i alle de andre problemer, der tårnede sig op den gang.
Basel III må stadig have haft den direkte effekt at danske boliglån idag er finansierede indenlands. Jeg har ikke indsigt i hvad der er på bedding denne gang, men ud fra finanssektorens hyleri lyder det som komiteen er klar til at tage næste bid.

Skal vi gætte på, at komiteen har væsentligere bekymringer end at det afsløres, at den danske kaffekasse med "jeg skylder mig selv..." sedler er ren fiktion ?

Mvh
Cirb

af Thomas Tirs Maj 10, 2016 5:29 am

Cirb skrev:Jeg citerer lige en ældre post (januar 2011) af mig selv ovre på klakør tidene

[......
Mvh
Cirb

Alt det her ved Basel komiteen med stor sikkerhed. Når RKerne alligevel slap rimeligt uskadte gennem sidste runde skyldtes det nok primært at EU (og verdenen) ved gud ikke havde brug for endnu en systemisk event oven i alle de andre problemer, der tårnede sig op den gang.
Basel III må stadig have haft den direkte effekt at danske boliglån idag er finansierede indenlands. Jeg har ikke indsigt i hvad der er på bedding denne gang, men ud fra finanssektorens hyleri lyder det som komiteen er klar til at tage næste bid.

Skal vi gætte på, at komiteen har væsentligere bekymringer end at det afsløres, at den danske kaffekasse med "jeg skylder mig selv..." sedler er ren fiktion ?

Mvh
Cirb[/quote]

Den må finansieres indenlands ligesom det var en russisk ide til kineserne, at kineserne skulle sælge deres amerikanske realkreditter. Selvfølgelig gjorde kineserne ikke det - dermed havde de ruineret sig selv - de fortalte amerikanerne om ideen.

Det var derfor FED satte opkøbsprogrammet i gang og ombyttede realkreditterne med statsobligationer. Det har ikke været billigt.

Du har formentlig ret i, at det er baggrunden for, at realkreditterne skal finansieres helt igennem af udstederen.

Det påpeger også at udenlandske banker som Nordea må forsvinde fra landet. Der er ikke for mig nogen tvivl om, at Nordea er en af de banker, som er baggrunden for russernes manipulationer.
Derfor kan vi forudse at kræfterne bliver sat ind mod at få fjernet Nordea i det hele taget.

En ting er realkreditterne i boligerne - at flekstumperne får lov til at rådne op - det er så det mindste.
Det, der skal reddes nu er landbruget. Det bliver i sandhed smerteligt for Nordea.

Det er derfor russernes penge er indefrosset i bankkontiene. Det er så helt normalt - hvad der også er normalt er: De kommer aldrig ud igen.

af Thomas Søn Jun 12, 2016 2:29 am

Der er jo ikke én svensk bank, der kan klare sagen.

Nu er Nordea den eneste globalt systemisk vigtige. Her er problemet så, at reelt er det Sverrig, der hænger på hele tabet. Det er fordi Nordea bliver nødt til at trække sig ud af f.eks. Finland. Finland lader da ikke skatteyderne betale for Nordea's tab! Selvfølgelig gør de ikke det - så smider man da hellere Finansministeren ud, som sagt, så gjort.

Han er jo svensker - så ud med det Nordea svin. Så røg den konservative også.
Selvfølgelig tiltræder EU-kommissionen Basel III reglerne. Det er ikke et spørgsmål om Nordea holder til det - det gør de ikke; men om Sverrig holder til det - hvilket de forhåbentligt ikke gør. Ellers vil de ikke give os så mange penge for at overtage Gulland.

Det bliver de jo nødt til, for indskyderne kommer til at tage tabet - og det er russere og de sender atombombefly som inkassatorer. Nu prøver de så at få briterne til at løse opgaven. De kan godt; men det er altså dyrt at flyve fra Lossiemouth 3 gange om ugen med to fly med ekstratanke. For englænderne gør det ikke gratis. Der er kun en vej: Betale Danmark for at overtage Gulland - der skal så fikses en folkeafstemning på øen; men hvem vil være svensker, hvis der er nogen mulighed for at slippe?

Det er ligesom med SAS og Vattenfall et forsøg på at tvære tabet af på Danmark.

Der er jo det ved det, at man kan ikke tage tab, fordi så skal fordringerne sælges - kunden rekonstrueres og så kommer kreditor og kræver bankgarantien på resten indfriet. Sjovt nok er hele tabet på den svenske del af gælden.

af Thomas Ons Jun 22, 2016 12:53 am

130 milliarder?

Samtidig må danskerne vinke farvel til mellem 10.000 og 15.000 job, fordi bankerne vil vælte omkostningerne for den ekstra kapital over på kunderne i form af højere renter eller gebyrer. Det vil give færre investeringer, trække forbruget ned og koste arbejdspladser.

Tallet skal såmænd nok passe; men de omkostninger bliver ikke væltet over på kunderne.
Den arbejdsløshed kommer i bankerne!

Der skal fyres banksvin. Der skal rationaliseres! Skal den kapital forrentes, så bliver man nødt til at smide mange flere banksvin på gaden - jeg havde foretrukket fængsel - gerne i et arktisk område.

af Sponsoreret inhold

Det godhjertede monster i Basel....

Det godhjertede monster i Basel....

Sv: Det godhjertede monster i Basel....

Sv: Det godhjertede monster i Basel....

Sv: Det godhjertede monster i Basel....

Nu vræler svenskerne.

Nu hyler banksvinene igen.

Sv: Det godhjertede monster i Basel....