De Konservative og kampfly.

Jeg er sådan set enig i prioriteringen.

Det er rigtigt, at Taifun fortrinsvis er en jager; men den kan altså også godt bombe.
Det er også rigtigt, at F-35 Lightning er fortrinsvis en bomber, men den kan også godt lave luftforsvar.

Pointen er, at F/A-18 ikke er signifikant billigere. Den er heller ikke helt så velegnet - bl.a. er den tung, fordi den er bygget til at lande på et hangarskib. Men falder Rusland sammen i morgen og afruster totalt, så er valget ikke dårligt.

Vi er ved at være der, hvor det er et spørgsmål om pris.

Den knappe faktor er vores evne til at introducere kampfly - og her har vi nok kun kapacitet til en type ad gangen.
Det giver Taifun en svag fordel, fordi Norge er i færd med at indflyve F-35, så mange af fordelene ved to flytyper vil kunne håndteres gennem aftaler mellem Norge og Danmark.

Min vurdering er, at der er brug for 5 eskadriller eller 75 fly. Det bygger på en forudsætning om både Nordatlanten og Østersøen - plus en eskadrille som skyldes, at Sverrig hverken kan eller vil forsvare sig - det sidste er ikke godt nok for Danmark og Nato. Hvis der er en overflyvningstrussel via Sverrig - og det må der nok siges at være med de russiske provokationer - så må vi tage vore forholdsregler.

Hvor mange fly i hver eskadrille (her vurderet til 15) afhænger meget af nedslidningsreserve (at der en gang imellem skvatter en ned), værkstedsreserve (der vil altid være 1-2 adskilt i atomer mhp. eftersyn, vedligehold opdatering) og vedligehold/klargøring. Det afhænger så også af vedligeholdsbemandingen, hvad der kan produceres af flyvetimer og hvor dybt vedligeholdet skal være. Her vil man nok kunne gå sammen med Norge for F-35.
Det afhænger også af, hvor mange flyvetimer, der rent faktisk skal produceres: Er der kun tale om vedligeholdelsesuddannelse eller er der også f.eks. som i de senere år tale om ret så mange flyvetimer derudover til internationale missioner.

Når der tales pris, så er der jo ikke nogen tvivl om, at producenterne vil have den bedst mulige pris. En pris, der ikke har det store med produktionsomkostningerne at gøre - fabrikanterne er fabrikanter for at tjene penge. Det er jo som udgangspunkt også producentlandets interesse, fordi det finansierer jo en del af de udviklingsomkostninger, der er.

Det er specielt interessant i forbindelse med USA, fordi sådan et projekt som F-35 kan bruges til at gemme enorme udviklingsomkostninger til noget helt andet. Så, hvis vi ligefrem tigger om at få lov til at bruge penge, så er der nok, der vil hjælpe os af med dem.

Det afgørende bliver i hvilket omfang nationerne bagved finder det danske forsvar væsentlig til også at tjene deres nationale interesser. Sagt på anden måde: Hvis ikke Danmark - i egen nationale forsvarsmæssige interesse - er i stand til at holde russerne stangen i Østersøen, så bliver Tyskland og England nødt til at samle knoglerne og løse de opgaver. Danmark kan så nok gøre det billigere med færre udstationeringsudgifter osv.
Der er som sådan brug for nogle dybere panderynker i vore allieredes åsyn.

Hvis det er sådan, at vore kære allierede tænker sig om, så vil Taifun have en førsteplads, men der er konkurrence og den fordel skal ikke overvurderes, fordi den kan forsvinde på 15 sekunder ved et bedre tilbud fra konkurrenten.
Som det ser ud nu - og i det omfang man tror på Ruslands evne til at opruste - så vil der være en fordel ved to flytyper, fordi de kan supplere hinanden.

Argumentet om at købe flere skulle give en lavere stk. pris holder ikke nogen steder. Når man først har passeret 2-300 fly total så er den marginale rationalisering ikke noget videre.
Man skal også tage hensyn til at scenariet omkring udskiftningen er umulig at forudsige.
F-16 blev jo i sin tid anskaffet som afløser for Starfighter, Draken og Super Sabre. Den operative flyvning de seneste 10-20 år har ikke meget med de oprindelige kriterier, der blev fastlagt, at gøre.
Det er vel kun canadierne, der har været så flabede, at skrive specifikation til ny type, der fyldte 20 sider og var skrevet af en landsbytosse - det ud fra den betragtning, at man alligevel først bagefter ved om man gjorde det rigtige.

Det vi igen skal gøre os klart er, at vi er skiftet fra at være frontlinjestat til at være bagland (hvis vi noget hasarderet udelukker muligheden for krig med Sverrig - de kan jo blive en kommunistisk lydstat, når det skal være). Det giver en større vægt til vedligehold og uddannelse, fordi vi vil blive brugt til modtagelse af forstærkninger. Som sådan er det en udpræget fordel, at man får en teknikerstab, der kan tage begge typer.

Som man forhåbentlig kan forstå er det en beslutning, der skal træffes under stor usikkerhed (og jeg stoler ikke specielt meget på de tal som er offentlig tilgængelige - de er med garanti delvis vildledende). Meget afhænger af de aftaler, man kan få på plads og hvor pålidelige, de er (det var vel nok det, der slog Draken ihjel som den første, fordi man kunne ikke stole på svenskerne - prisen var presset i bund; men jeg skal lige love for at reservedelene kom til at koste - bl.a. fordi man p.gr.a. den manglende pålidelighed (nato-medlemskab) var nødt til at ligge med ret stor beholdning).
Det gjorde så ikke så meget under den kolde krig, fordi man måtte regne med betydelige tab, så reservedelene ikke var noget problem. Ganske rigtigt - man kørte videre med dem til reservedelene holdt op - ganske af sig selv.

Man kan således vende og dreje spørgsmålet som man vil; men det er i sidste ende politisk, fordi så meget afhænger af opgavedefinition, internationale studehandler og troværdighed.
At betragte afgørelsen i isolation give ikke megen mening - vi ved f.eks. ikke hvad vi skal give/tage i anden sammenhæng - i en studehandel.

Bare hun dog ville tale tysk!

Hun kommer med noget af det klareste fra tysk side ifht. genoprustning. Det er så tæt vi kommer på et fast tilsagn på denne side af Warszawa topmødet:

a) Tyskland VIL investere mere i forsvar.
b) Den europæiske solidaritet er væsentlig.

Vi kommer det ikke nærmere - hun kan ikke blande sig i en Engelsk valgkamp - at hun giver tilsagn om, at Storbritannien nok skal blive honoreret for sit sikkerhedspolitiske initiativ.

Det tror jeg så er et tilsagn om, at yderligere tyske ordrer på Taifun vil gøres afhængige af en mere fornuftig prissætning - herunder til allierede som Danmark, men her skal vi også tænke på Belgien, for Holland har besluttet sig for F-35 - så der taler vi en 80 fly - eller svarende til Italiens totale ordre. Vi skal heller ikke se bort fra Tyrkiet som kunde - hvis vi altså kunne få en ordentlig pris.

Lad os være ærlige: Prisen er jo sådan set underordnet for dansk vedkommende - vi kan jo bare betale med statsobligationer - det vil Rohde måske ikke være så begejstret for; men 5 mia. mere eller mindre i statsgæld - ikke afgørende.

Men det at Tyskland vil investere mere (og det tal hun nævnte var ca. 1.000 mia. kroner) - det alene vil presse Rusland. Det kan godt være at Rusland vil have en kaprustning - men så bliver de altså bare tværet ud, når Tyskland skifter gear: Det skyldes simpelt hen, at Tyskland er så meget større en økonomi.

Thomas skrev:Jeg er sådan set enig i prioriteringen.

......l.

Jeg tror faktisk Jarlov har læst noget af det, jeg har skrevet.

Nu er han gammel FLV mand, så det er hvad det er.

Men det er ikke så meget det, han siger, som det han ikke kan sige - fordi ingen har fortalt ham det.

Se jeg er ikke kommet ind på, hvorfor Taifun er et mindre fly, men bedre en den ældre Eagle.

1. EJ200 motoren er først og fremmest lettere end F100 i Eagle (og F-16) Det skyldes blandt andet, at turbineskovlene er lavet i ét krystal - en teknologi, der ikke var til rådighed da F-16 og Eagle blev konstrueret. Man har kunnet undgå at pine det yderste ud af brændselsøkonomien. Det bliver så kompliceret fordi EJ200 har en væsentlig mindre by-pass-ration - altså opererer mere som en gammeldags ren jet.
   Det skulle først og fremmest give en mere pålidelig drift specielt ved høj hastighed - hvilket også kan ses af at den kan supercruise (dvs. gå i overlydshastighed uden at gå i efterbrænder)
2. Ser vi på et traditionelt fly, så er det næsetungt for ikke at blive ustabilt - derfor vil haleplanet trykke ned for at holde hovedplan, vægt og hale i balance - dvs. halen laver luftmodstand.
   Sætter man så halen foran, så den også løfter, så skal det kompenseres gennem mindre løft under start og landing (specielt) på hovedplanet.
   Men Taifun benytter det samme kneb som F-16, nemlig at være ustabilt og bruge computer til hele tiden at kompensere - ja så stiller sagen sig noget anderledes: Begge flader kan således blive løftende, så de begge bidrager til fællesskabet. Da halen så også er anbragt foran (canard) så kan man nøjes med et lidt mindre "hale"-plan. Sagen er jo, at på F-16 var man nødt til at forstørre haleplanet for at have nok kræfter under krappe manøvrer.
   At det så også giver en noget mindre radarsignatur at rorfladerne bevæger sig samme vej i stedet for hver sin er så nok rigtig; men jeg tror ikke det betyder det store, fordi vi taler den fjerde rod af afstanden. Der skal altså noget ret voldsomt til før det overhovedet kan mærkes.
3. Det er også begrænset, hvor meget, man skal forbedre i forhold til et 30 år ældre fly som ingen fjende har været i stand til at skyde ned.
   Hvis der skal forbedres væsentligt, så skal man ud i nogle konstruktionsmæssige risici og få nogle fundamentale taktiske fordele - det skal virkelig være en "game-changer". Det er så altid en risiko at ændre det spil, som man vinder med konsekvent: Det burde være russerne, der var på udkik efter en game-changer, hvilket der ikke er noget, der tyder på, de er - det kan så være at det er en overraskelse, de holder i ærmet, men det kan lige så godt være, at det har været forsøgt og har været en fiasko.
   Et delvist alternativ til stealth er jo også at være så hurtig, at man er gået, når fjenden får snøvlet sig færdig til at gøre noget ved sagen.

Tabernes talsmand.

Der er ikke nogen tvivl om, at hele den del af forsvaret, som de konservative hænger deres hat på, de har hjemme i de nordsjællandske valgkredse.

Vælgerne køber bare ikke Pape & Co., og det kriseramte parti – Folketingets mindste – tog selv konsekvensen i denne uge med en stor omrokering på sekretariat på Christiansborg, som førte til et pludseligt farvel til partiets mangeårige kommunikationschef, Benny Damsgaard. Han har været helt central i det konservative maskinrum, men hans stilling nedlægges simpelthen, og det samme gør stillingen som organisations- og fundraisingchef, hvor Jens Møllenberg har været chef.

Se de har bare ikke mere at gøre! Der, hvor stabe mm. ligger er i Karup. Det er her hele planlægningen er.
Det med at nedlægge Forsvarskommandoen kan der være flere årsager til:

1. Hele forsvarsplanen for Danmark er blevet kompromitteret. Det behøver så ikke at være tilfældet; men det er udmærket at gøre det rent profyllaktisk. Hvad der måtte have været af spioner, de har nu lige pludselig ikke noget at fortælle. Om jeg tror, der er landsforrædere i nu nedlagte FKO? Hmm... det vil være dumt ikke at overveje muligheden.
2. FKO's ansatte bor i høj grad i Nordsjælland. De kan ikke flytte med, når deres arbejdsplads flytter (en ting er at de ikke vil - de kan ikke). Det er en meget anvendt spøg under stigende ejendomspriser, at flytte meget - blandt officerer.
3. Det bringer jo Danske Banks pant i fare! Tænk, hvor afskyeligt - nu flytter alle stillingerne hen, hvor ingen kunne drømme om at gå i Danske Bank. Alle forsvarets arbejdspladser ligger efterhånden i Jylland.
4. Det fremgår rimelig tydeligt, at Pape ikke er indviet i forsvarsplanen. Han aner ikke, at det med det antal fly hænger på den forsvarsplan - og den er ikke vedtaget i alle detaljer endnu. Bl.a. er luftforsvaret af svensk besat Danmark uafklaret - vi ved ikke, hvornår svenskerne vil betale os for at overtage Gulland.
5. Danske Bank troede, at Nationalbankens kamp mod Nordea ville blive til deres fordel; men sådan spiller klaveret ikke.