Hvordan tænker Putin og hans system?

Ikke ret meget. v/Kimberly Marten

Som Bismarck sagde: "Rusland er aldrig så stærk som man tror - eller så svag som man tror."

En udmærket fremstilling, der er en anelse gammel; men har den fordel, at på kort sigt er den vist ganske retningsgivende.

Nogle kommentarer:

• Helt enig i betragtningen, at der er intet nyt under solen i Rusland.
• Jeg er enig i betragtningen om, at Putin ikke spiller skak; men judo, hvor han opportunistisk leder efter svagheder. Problemet er, at tankegangen er ikke ret langsigtet. Putin har ingen strategi!. Putin aner ikke selv, hvad han vil gøre.
• Sagen med Eston Kohver, der blev kidnappet på estisk territorium - reaktionen var at borgmesteren i Tallinn (bundkorrupt) blev fjernet - eller det er det Putin vil se som reaktionen.
• Rygtet om, at Putin ikke tager til Kreml; men arbejder på sit landsted mellem Skt. Petersborg og Moskva. Det er sandsynligvis rigtigt. Det gør ham også sårbar overfor en bombe i hovedet, som Gadaffi fik. Resultatet er ikke entydigt - dels kan det fra et vestligt synspunkt være bedre at lade Putin blive siddende og dumme sig - dels er det langt fra sikkert, at Putin ikke overlever. Endelig er det nok så vigtigt, at hans samarbejdspartnere i det netværk også ryger med - men det er langt fra givet, at man får dem alle, eller de væsentligste.
  Det er situationen med "Juli Attentatet" på Hitler. Von Stauffenberg fik sneget sig ind og anbragt en bombe, som ikke nåede sit mål at slå Hitler ihjel; men medførte en udrensning. Det svækkede så Hitler langt mere, fordi mange af de bedste generaler blev slået ihjel - og han havde kun dem, der var dumme; men loyale.
• Det er væsentligt, at magten skyldes alene den personlige forbindelse med Putin. Putin kører et del og hersk system -indenrigspolitisk såvel som udenrigspolitisk.
• Putin er renlivet nazist og den "offentlige mening" er en man fabrikerer - ganske som Enhedslisten/SF og Dansk Folkeparti gør. Ikke at Enhedslisten/SF og Dansk Folkeparti nødvendigvis er nazister - det er de i større eller mindre grad - det er bare irrelevant, fordi en offentlig mening er noget man fabrikerer.
  Jeg er enig i, at der intet nyt er under solen i Rusland. Det kører ganske som det altid har gjort: Den Westphalske Fred er gået totalt hen over hovedet på Rusland. Putin forstår ikke hverken Nato eller EU; men han tror han gør - det falder ham simpelt hen ikke ind.
• Jeg er enig i vurderingen, at Putin vil aldrig kapitulere, skal altid fremstå som vinderen.
  Det er noget vi kan udnytte - og eksemplet med de kemiske våben i Syrien er et udmærket eksempel. Ingen tvivl om at det tjente Vestens interesse at Putin fik den sejr. Tilsvarende med aftalen med Iran - den skader Rusland langt mere: Hvor vil de fundamentalistiske "kæmpere" flytte hen?
• Putin fatter ikke, at USA's præsident ikke bare kan ændre forfatningen - har aldrig fattet en brik af Montesquieu. Montesquieu som udgav (anonymt) "De l'Esprit des Lois" i 1748, som blev forbudt af paven i 1751 (bare for at give en indikation af, at den på det tidspunkt havde en væsentlig betydning). Hvis vi daterer (er lidt en smagssag, for det var et system af aftaler) den Westphalske Fred til 1648, så giver det en indikation af, at det er konsekvent, at Putin og hans system ikke fatter en brik af Vesten - han lever i en tankeverden før 1648 - eller før Christian IV!
  Et andet eksempel er hans tillid til guld - han har ikke fattet, hvad Bretton Woods (hvor man effektivt gjorde USD til reservevalutaen i stedet for guld) aftalen går ud på 1948.
  Han forstår ikke den amerikanske borgerkrig 1861, som egentlig var et resultat af en landbrugsreform (uden at kalde den det), der havde sit udgangspunkt i at jordværdi er noget vrøvl, fordi landbrugsjord i USA var gratis - og det knækkede Rusland, fordi kornproduktionen var så meget mere rationel og man ikke havde brug for at betale jordrente.
  Med andre ord, så er der helt grundlæggende politiske forhold siden 1648 som Putin og Rusland overhovedet ikke har forstået og ikke kunne drømme om at inddrage i sine overvejelser.
• Opfører sig aggressivt; men handler forsigtigt.
  Man kan ikke tilføje sit bagland væsentlige tab. Det kan udnyttes som vi gjorde ved at lægge vores fregat ovenpå Putins olieledning, som han så truede med at atombombe.
• Derfor fejlberegnede han Ukraine.
• Irans kernekraftværker - her er der en forklaring på, hvorfor Rusland er hjælpsom i Iran. Den aftale afskærer Iran fra at lave atomvåben - hvilket klart er i Ruslands interesse; men den tillader udnyttelsen af atomkraft, hvilket er i er interessen i Putins følge, fordi de tjener deres penge på bestikkelse i forbindelse med opførelsen af sådanne.
• Putin aflønner sine støtter ikke gennem driften af virksomhederne; men gennem kontrollen med kontrakterne - ren og skær bestikkelse.
• De vestlige sanktioner rammer fortrinsvis Putins evne til at aflønne sine støtter.
• Der er ikke nogen kommunikation mellem militære ledere fra Rusland og Vesten. Hvorfor afholde Putin fra at begå dumheder.
• Sanktionerne rammer mere indtægterne end formuerne. Formuerne befinder sig udenfor Rusland, hvorfor de ikke er ramt.
  Her er jeg så uenig:
  Godt nok er formuerne ikke inddraget - det skal de så nok blive! Hvem fanden tror I kommer til at betale for restruktureringen af banksystemet? Indskyderne? Nemlig! Hvem er disse indskydere? Det er russerne som vi så på Cypern og i Grækenland.
  Indtil videre er disse formuer indefrosne og russerne kan ikke komme til dem - vil det ændre sig? Nej, da! De penge er blevet konfiskeret og bliver aldrig frigivet - hvorfor tror I, at Gadaffi's penge ikke er blevet frigivet til investeringer i Libyen? De skal da ikke investeres i Libyen - de skal betale bankernes tabte formuer.
  Det er det som Putin ikke fatter. Euroen er en anden ting, han ikke fatter en brik.
• Vesten er sådan set ikke interesseret i at vælte Putin, fordi der kommer bare en tilsvarende idiot.
• Da sanktionerne rammer indkomst og ikke formuer (direkte), så er det meget usandsynligt at sanktionerne bliver hævet! Her er jeg uenig. Hvem er uenig i, at billigere olie er en god ting? Der er kun - i EU - Danmark og Norge. Danmark er sådan set ligeglad, fordi im- og eksport af olie er stort set lige store. Der vil være nogen nedlukning; men ikke noget alvorligt - al den stund at de bestående brønde for forholdsvis små penge kan blive udvidet gennem fracking - og olierigge er arbejdsløse for tiden, så priserne er til at tale med.
  Norge? Tja... de er så ikke medlemmer af EU - sådan da. Så her er vi ikke voldsomt bekymret - at Norge sælger fisk til Rusland: Uha, uha... de vil da flå russerne det bedste, de har lært. Og hvem kan se om en fisk er Færøsk eller Norsk - CPR. registreringen af torsk er meget sparsom - og alle parter er i øvrigt ligeglade.
• Rusland jager de bedste begavelser ud af Rusland. Præcis, hvad Hitler gjorde med jøderne. Resultatet: Amerikanerne vandt 2. verdenskrig (delvis), fordi de amerikanske tyske videnskabsmænd var dygtigere end de tyske tyske videnskabsmænd.
• Jeg er ganske enig i, at Putins provokationer skal besvares uden at det kommer til en militær konfrontation - hvilket er det, man gør.

Der er derimod ikke nogen synderlig tvivl om, at der i Vesten foregår en masse i kulisserne. "Flygtningekrisen" som næppe er orkestreret af Rusland - der selvfølgelig griber en lejlighed, der byder sig - fungerer som fyldstof.

Det, jeg hele tiden spekulerer på er, hvornår modtrækket kommer - og hvordan det vil se ud. Putin lader til at have alvorlige revner i sit system, hvilket ikke er specielt godt, fordi det betyder, at kontrollen kan mistes.

Det største problem i relation til Rusland og sikkerhedspolitik er, at Putin har tilsyneladende farligt, dårligt overblik.
Her mener jeg truslen om anvendelse af atomvåben mod danske fregatter, der ligger lige over den gasledning som fremfører en ganske betydelig del af Ruslands eksport. Det er ikke overblik.
Selv i et mådeligt organiseret land med noget, der minder om en sikkerhedspolitik, så ville der have været nogen, der havde sagt til Putin, at det måske ikke var det smarteste. Det er der tilsyneladende ikke!
Tilsvarende den afpresningspolitik med at bruge gasleverancer til at få naboerne til at makke ret. Det er altså ikke smart at fornærme kunder på den måde - det kunne jo tænkes, at dem på den anden side i større eller mindre grad tog sine forholdsregler - specielt de enkle, som giver det største resultat for den mindste indsats. Det nævner så slet ikke de betydelige praktiske problemer med at passe på noget så følsomt som gasledninger (det er et af Tyrkiets meget store problemer: Hvordan søger man for. at selvbestaltede gangstere ikke bare sprænger lortet i luften?).

Der er ikke nogen sammenhæng i russisk sikkerhedspolitik for øjeblikket.

Rusland minder mere og mere om Tyskland efter invasionen i Normandiet: En diktatorisk leder, der graver sig dybere og dybere ned i bunkeren - afskærer sig i stigende grad fra virkeligheden og håber mere og mere på et eller andet vidundervåben - ganske uden hensyn til, at den mulighed måske indgår i modstanderens overvejelser. Putin og Hitler ligner hinanden - frem for alt for så vidt, at de begge er hasardspillere: Det er de i stadig stigende grad eftersom den gevinst, der som minimum må kræves for at holde sin position, bliver mere og mere usandsynlig.

Der er altså forskel på, at spille roulette og satse på rødt - og så skubbe alt ind på nr. 14. Vi ser en stadig større risikovillighed, der ikke opvejes af det resultat en potentiel gevinst kan opnå.
Den sammenligning, der falder mig ind er Ardenneroffensiven, hvor det sidste af den tyske hærs offensive kapacitet blev kastet ind i et desperat forsøg på at bryde igennem til kysten og splitte de allierede i Vesteuropa ad.
Planen - hvor taktisk kompetent den end blev udført - beroede i sine forudsætninger på erobring af amerikanske og engelske forsyninger (specielt af brændstof). Det er en forudsætning, der ikke alene var hasarderet, når man tager i betragtning, at sådanne forsyninger er til at ødelægge under en tilbagetrækning - noget, der i et eller andet omfang altid vil lykkes. Her kan invasionen af Krim, der blev taget uden ét skud blev løsnet, have vildledt Putin til at tro, at Vorherre naturligvis er på hans side - tro mig: F.eks. polakkerne vil nok have en anden holdning til en invasion.

Ardenneroffensiven var i høj grad Hitlers idé: Han havde opdaget, at det frontafsnit var svagt besat - som om amerikanerne (Eisenhower) ikke vidste det! Det var svagt besat med lette tropper (bl.a. 101. luftbårne) - sådanne områder har ikke massive depoter og hvis de har, så er der betydelige styrker klar ikke ret langt væk og de er planlagt til at rykke frem og blive genforsynet fra disse depoter.

Ardenneroffensiven var én stor selvmodsigelse. Den kunne kun håbe på noget, der minder om succes, hvis den kunne tage depoter, der i sagens natur ikke var der! Det er helt klart en plan konciperet af en, der ikke havde begreb skabt om planlægning.
Det er det samme, vi ser i Putins handlemåde: Hans ageren bygger på selvmodsigende forudsætninger - jeg vil ikke kalde det en plan.

Invasionen af Krim betød nok mere for Vestens holdning til Rusland end Putin havde regnet med - for så vidt, som han havde gennemtænkt, hvad han gjorde. Det har i hvert fald betydet, at en hob lavere prioriterede planer er hentet frem og dels opdateret før tid, dels er ført ud i større detaljer.
Det sidste er væsentligt, for planlægning foretages på mange niveauer. Det pladder med, at man ikke har planer om dette eller hint - er nonsens medmindre man har totalt inkompetente stabe. Selvfølgelig har man overordnede planer for alt - der er altså bare forskel på om de planer eksisterer i form af stabsstudier, som man foretager for at danne sig et overblik over problemstillingen - eller en detailplan, hvor man på liter ved hvor meget benzin skal transporteres med hvilket skib fra A til B.
De overordnede planer og stabsstudier foretages hele tiden - om ikke andet for at afklare hvilke planforudsætninger, der skal afklares i form af f.eks. modtagefaciliteter.

Det ser vi meget tydeligt i de baltiske lande, hvor forholdsvis små investeringer i modtagefaciliteter medfører monumentale lettelser i planlægningen af forstærkninger - der er næppe nogen hær i verden, der skal fragte så mange tons pr. riffelskytte som den amerikanske. Alene det, at man ikke skal have telte og udskrive til kantonnement gør tingene meget lettere - hvis der er indkvarteringsfaciliteter, lastbiler og brændselsdepoter - så skal man altså ikke slæbe det skrammel med fra USA.

Som Putin opfører sig, så vil planlæggere naturligt gå i retning af "worst case" - at så forberedelserne gør, at "worst case" bliver mindre belastende end umiddelbart ville være tilfældet. Det piller i sig selv den strategiske overraskelse ud af hans hysteriske fægten. Det efterlader spørgsmålet om: Hvor, hvornår, mængde og sammensætning - altså problemstillingen omkring taktisk overraskelse.
Putins - og det er klart Putins personlige beslutning, for en kølig militær eller økonomisk plan villet ikke have gået til ekstremer som at true med atomvåben - hvorfor true med dem, når Vesten så udmærket er klar over at disse våben forefindes? - komplet ulogisk og uhensigtsmæssigt set fra russisk side. Hvorfor demonstrere hensigter på områder, som man med sikkerhed ved er eventualiteter inddraget i modstanderens planlægning?

En ting er sikkert: De baltiske lande og Polen vil tillægge "worst case" betydelig højere prioritet end andre - og dermed i deres planlægning gøre sit til at minimere konsekvenserne af "worst case". Vi ser det med stor tydelighed i infrastrukturprojekterne omkring vej, jernbane, el og dataforbindelser. Selvom, der eksisterer søkabler af forskellig slags, så giver Putins adfærd anledning til, at når man nu er i gang, så kan man lige så godt - for en beskeden merpris - også tage de sikkerhedspolitiske forhold i betragtning.
Ingen tvivl om, at disse infrastrukturprojekter i sig selv er hensigtsmæssige og samfundsmæssigt rentable; men den sikkerhedspolitiske situation kan rykke rundt i prioriteringerne, så der bliver ekstra argumenter. Kapaciteten entreprenørsektoren er begrænset - forstået på den måde, at et større anlægsomfang vil drive priserne op. Det så meget mere som, at Rusland som eksportmarked falder væk og der dermed bliver frigjort produktionskapacitet.

Noget andet er de noget barnagtige budgetbetragtninger, som man altid fremhæver i Nato. Hvad der er militærudgifter og hvad der ikke er, er altid lidt af en smagssag. Er anlægget af en jernbanelinje militær eller ikke? Infrastruktur er altid en overvejelse i enhver militær planlægning - udtrykket kommer fra den militære planlægning. Motorvejsnettet i USA har egentlig sin baggrund i mellemkrigstidens militære planlægning, hvor man planlagde for hvad Mexico nu kunne finde på - det var det sagsområde Eisenhower var beskæftiget med før krigen. Det var så en ganske udmærket plan at hive frem, da man efter krigen skulle have gang i økonomien og beskæftigelse til alle de demobiliserede. Pengene var der i form af krigsobligationer, der havde opsuget pengerigeligheden under krigen.
Kunne de infrastrukturinvesteringer svare sig samfundsmæssigt? GÆT!

Det er for primitivt udelukkende at bebrejde Tyskland, at de ikke bruger nok på forsvaret. Hvordan vil man indregne en bedre infrastruktur, der gør at f.eks. reserver ikke skal spilde så megen tid i transit og trafikpropper. Bestemt ikke en uvæsentlig betragtning i Midteuropa, der er så vanskelig at nå via søvejen.

Uanset hvordan man end vender og drejer det, så har Putin sat kræfter i bevægelse, der ikke kan være til hverken hans eller Ruslands fordel.

At Putin har startet en krig i Ukraine kan kun dræne Rusland for penge - det er viser sig jo at være mere Ruslands fejlopfattelse af omverdenen end alt muligt andet:

• Vesten indlader sig da ikke på krig i Ukraine - hvorfor skulle man dog det?
• Vesten er da ikke interesseret i at få Ruslands problemer oveni sine egne. Vesten har ikke i sinde at redde Rusland ud af det morads, de har anbragt sig selv i.