Jernmalm og første års mikroteori

Artiklen er interessant fordi den opsummerer nogle helt, helt generelle fænomener, der gør sig gældende ved råstofindvinding i markedssammenbrud.

Jernmalm gennem 10 år

Australian junior iron ore producer BC Iron (ASX:BCI) has decided to abandon an early stage exploration joint venture in Brazil with fellow Australian-listed company Cleveland Mining to weather the impact of plunging seaborne prices.

Produktionen lukkes ned på anlæg producenter med de højeste marginale omkostninger. Det er produktion på den del af udbudskurven, der ligger over efterspørgselskurven. Det betyder imidlertid ikke ret meget for den samlede produktion: Det er derfor udbudskurven er hul set fra oven.

The company, one of the many miners of the steel-making ingredient feeling then squeeze, said Friday that it is also reviewing the value of all of its mines as iron ore prices decline to the lowest level in more than five years, with the Tianjin spot price hitting US$62.30 a tonne on Thursday.

Prisen bliver selvfølgelig ved med at falde, fordi efterspørgselskurven også helt generelt er hul set fra oven.
Når begge de skærende kurver med forskellig fortegn i den mængderelaterede gradient er hule set fra oven, så vil - helt elementært matematisk - tilpasningen finde sted hurtigere eller langsommere konvergerende.

Her når vi så til koblingen over til valutaen:

Shares in the company have dropped over 90% over the past year, and BC Iron is expecting that continued weakness in oil prices and the Australian dollar helps it preserve margins that have all but disappeared as a result of halved iron ore prices.

Dels er der valutaens indvirkning i de faldende omkostninger, som så vidt angår arbejdslønninger og lokal produktion. Den har ingen indflydelse på afkastet, som går til at dække investeringen. Investeringen er ligegyldig fordi det er en fast omkostning, som er spildt mælk set ud fra et prisudviklingssynspunkt på kort sigt.
De anlæg med størst marginale omkostninger lukkes ned - uanset, at de kunne have produceret med et dækningsbidrag til de gældende priser, hvis dækningsbidraget til de faste omkostninger samlet bliver større ved at koncentrere produktionen på det mest rentable anlæg. Det ses af, at aktieprisen falder dramatisk, som udtryk for hvilket dækningsbidrag, der kan forudses ved gældende priser.
Her ser man generelt virksomhedsovertagelser til meget lave priser, hvis det kan betale sig for en konkurrent at købe én ud for at overtage og nedlægge produktionen.

Man skal imidlertid ikke forvente for meget, hvis prisfaldet ikke er overstået endnu:

Iron ore miners are under pressure because of over supply on the market triggered by the world’s top producers — BHP Billiton, Rio Tinto and Vale— ramping up production.

Selvfølgelig gør de det! De kan jo stadig tjene penge ved de gældende priser på deres større og mere rationelle anlæg. Det skaber naturligvis et yderligere nedad rettet prispres. Efterspørgslen sidder bare lige så stille og triller tommelfingre og venter på at priserne kommer endnu længere ned.
Dynamikken i en øget produktion fra stålværkernes side som følge af deres øgede efterspørgsel p.gr.a., at de kan sætte priserne ned er langsommelig af to grunde: Dels så er stålværkernes omkostninger kun for en dels vedkommende relateret til jernmalmen. Dels er efterspørgslen efter stålværkernes produkter kun steget minimalt - igen som følge af at udbudskurven er hul set fra oven.

Despite the challenging situation BC Iron managing director, Morgan Ball, said in a statement that the company could see out the iron ore price war.

"We will continue to focus on operational performance, productivity and costs and, with approximately $70 million in net cash, we are well placed to manage the business through the iron ore cycle," he said.

The company is reviewing whether it needs to write down the value of any ­assets ahead of next month’s half-year result.

Om "cycle" kommer op igen afhænger af om den generelle efterspørgselskurve er blevet liggende og efterspørgslen efter stålværkernes kunders produkter er blevet væsentligt større af de lavere stålpriser.

Her er der så et link over til infrastrukturprojekterne i Europa. Når stål kommer ned i pris, så bliver det billigere at lave jernbaner og broer - og ja, den prismekanisme er meget lang tid om at slå igennem, fordi der er så mange led, der skal saneres fra skovl til skovl - men ikke ret meget! Det har i årevis ikke været til at opdrive priser på koldvalset stål, fordi skal man skifte jernbaneskinnerne, så er det smartere at få dem smeltet om hvilket giver en marginal omkostning ved renovering lig prisen på at smelte og valse skinner, og den er ikke ret stor: Den smule, der skal bruges mere er ikke nok til at holde produktion fra mine til valseværk i gang.

De lavere stålpriser vil nok gøre endnu flere renoveringer rentable; men ikke noget, der påvirker den mængdemæssige efterspørgsel. Jeg har taget jernbaner, fordi som ordet siges, så går der jern til dem i store mængder; men hovedparten vil være genbrug - kun i det omfang, der sker helt nyanlæg sker der en mængdemæssig forøgelse af nævneværdig karakter.
Den anden store "stålsluger": Olie- og gasledninger! Den vil kun i meget begrænset omfang kunne komme med et bidrag til efterspørgslen på stål - fordi investeringer i nyanlæg her ikke kan betale sig med de nye olie- og gaspriser.
Der vil selvfølgelig være noget, der bare går til som gammel jern, der ligger og ruster; men ikke noget, der tonser.

Endelig kan vi se det generelle monopoldannelsesfænomen i kurven over prisudviklingen over de sidste 10 år, så ser vi at småproducenter på jernmalmområdet forsvinder/overtages af store stålselskaber, der kan leve med lave priser - meget lave - og som sådan låser markedet inde i en monopolistisk markedspris - og den ligger tilsyneladende helt nede på 10 USD/ton jernmalm. Det er et rimeligt skøn for den fremtidige pris på jernmalm. Dvs. 10-15% af den p.t. gældende pris. Stålproduktionen og den kinesiske sværindustri (som altid har været håbløs) vil lukke ned - og det er noget, der for alvor betyder arbejdsløshed i Kina: Produktionen er alt for arbejdskraftintensiv sammenlignet med stålværker andre steder.
Stålværker er derimod generelt en industri med en fremtid: Dels fordi stål nu engang er billigt og har været alt for dyrt - f.eks. ville man nok ikke have foreslået en tunnel under Femarn Bælt, hvis man havde haft de realisable stålpriser til rådighed; noget kan det betale sig at vente på, andet må man sluge lidt højere bygningspriser for at få rationaliseringsgevinsterne ved en bedre infrastruktur det tidligere.
Dels er de stållegeringer mv. man bruger i dag noget helt andet og af en bedre kvalitet end dem, man brugte for 30 år siden:

Et stykke inde, hvor Sir Martyn taler om Niobiums anvendelse i stållegeringer. Den giver et historisk perspektiv - og forklarer også indirekte, hvorfor økonomisk vækst aldrig - aldrig hører op: Når man udskifter gasledninger, så vil man naturligvis anvende den nye legering med niobium. Det giver en rationaliseringsgevinst, der først bliver gennemført om 30 år og den er selv til den tid beskeden.

Vi har med andre ord i en journalistisk artikel beskrevet fænomener, som er fuldt forklarlige ud fra helt, helt klassisk mikroteori - oven i købet også forklarer, hvorfor mikroteori på langt sigt er den situation økonomi konvergerer imod. Det forklarer også, hvorfor makroteorien på mellemlangt sigt er bedre beskrivende: Simpelthen fordi de mikroteoretiske ligevægtstilstande tager så lang tid om at virke, at der i mellem tiden sker et eller andet andet. Vi kommer nok - isoleret set ned på 2003 priser - måske (som bedste bud) i 2020 - og det er immervæk en snes år. Bare for noget så banalt som stålprisen.