For mig siger det mest, at stål er ved at komme ned i pris.

At man kan bruge gamle stålværker!
En form for tilbageflytning af arbejdspladser.

Banker og spekulanter vil bare sidde og glo dumt på hinanden og et bjerg af grus - og så sker der: Ingenting.

At this week's prices below $US83 per tonne, Mr Pervan said iron ore had now fallen too far.

Selvfølgelig er den pris ikke faldet nok - langt fra.


Det eneste interessante er breakeven prisen:

In March, UBS published its own estimates of break-even points for iron ore miners, suggesting that while BHP Billiton and Rio Tinto had substantial buffers - still breaking even with the iron ore price at $US45 and $US43 a tonne respectively - Fortescue's break-even point was at US$72 a tonne and Atlas Iron's at $US82.

Vi taler om en halvering, for der er ikke rigtig nogen efterspørgsel. Den bogførte lagerværdi er lige meget, for når det kan betale sig at bryde nyt, så siger Tobins Q, at det bliver der. Lagrene bliver bare mere og mere fiktive. Det er opskriften på Landmandsbankens krak i 1923. I Kina altså.

Det interessante bliver om det - som Landmandsbankens krak - forbliver et lokalt kinesisk fænomen. Det kunne godt risikere at blive tilfældet. Det skal såmænd nok rive Kina ned; men resten af verden vil nok være nogenlunde ligeglad.

Kulprisen fra Australien er jo også faldet godt og grundigt. På et år er en faldet 25% at så AUD indenfor denne måned er faldet 5% oveni. Det fald vil ikke fortsætte ret meget længere, fordi Australien er verdens næst største oksekødseksportør og da mælkepriserne er højt oppe, så er priserne på bøf gode - og det vil modvirke tilbagegangen i malmeksporten - for så vidt angår valutaen.
Der kommer som sådan ikke nogen hjælp fra en AUD devaluering.