Jeg tror, der er noget, du har misforstået, Rangvid.

kræver indlogning

”Jo. Det kan man godt. Hvis vi forestiller os en valutakrise som i efteråret 2008, eller en endnu værre krise, så vil Nationalbanken for at forsvare kronen være tvunget til at hæve renten, og da der er en forholdsvis stor andel af boliglånene der er flekslån, så kan det gøre det svært for nogle boligejere, hvilket så igen kan udløse tab for nogle boligejere, hvis lån Nationalbanken har som sikkerhed. Ved at hæve renten risiker banken altså at påføre sig selv tab. Og det er relevant i forhold til, at ordningen altså drejer sig om temmelig mange penge,” siger Jesper Rangvid.

Nej, det vil man ikke! Valutareserven er nemlig større end alle de flexobligationer, der er i udlandet! Nu kan bankerne låne de beløb - og det er ca. obligationsmassen i udlandet. Det betyder, at bankerne - når tilbagesalget kommer - kan købe disse obligationer billigt - og med deres bestående lån kan købe de nye flexobligationer - dyrt. Dvs. tabet kommer på de udenlandske obligationsejere.
Sagen er, at man i en tilbagesalgssituation kan SÆNKE renten. Onkel Nils har faktisk tænkt sig om!

Tabsrisiko? Det ved jeg snart ikke.
Hvad skal sælgerne/kreditorerne gøre? Købe Danske Stat (2årige) - de er drolensplideme dyre!
Se første graf
De statsobligationer kan man lave lige så mange af, som det skal være.

Det er netop fidusen i ordningen: Nationalbanken yder ikke lån mod sikkerhed i flexobligationer.

Jeg kan ikke se, hvor tabsrisikoen er for Nationalbanken. De udlån man yder sikkerhed mod, må NETOP ikke være nødlidende.
At bankerne ikke tør tage renter for flexlån og andre tumpede kreditorer - det er da ikke Onkel Nils problem.

Hvis fjolserne er så dumme, at de sælger flexobligationerne til rabatpris til banker og kridter, så kan de have fornøjelsen af at købe konverteringen næste dag til en høj kurs. Eller de kan få lov at købe 2 årige Danske Stat til en rente på ½%.

Onkel Nils kræver 1½% af det lån med sikkerhed i gode udlån - det betyder så, at nogle boligejere går ned - eller banken gør det. Det er ikke Onkel Nils problem. Betaler banken ikke, så lægger Onkel Nils sine behårede poter på de gode udlån i bankerne. Så kan bankerne ikke vride sig ud.
Det betyder også, at bankerne ikke bare kan opsige gode udlån, fordi de IGEN har opført sig tåbeligt. Det betyder, at de erhvervsvirksomheder, der pænt og ordentlig passer deres lån - de får sikkerhed for, at banken ikke hiver tæppet væk under dem.

Det sker rent faktisk - efter lang tid og på gode dage - at Onkel Nils tænker sig om!

Mon ikke han fik nok af den gang tarmprygling han fik i 2008? Nu er det hele vendt om, og nu er det ham der deler ud!

Shintai skrev:Mon ikke han fik nok af den gang tarmprygling han fik i 2008? Nu er det hele vendt om, og nu er det ham der deler ud!

Jo jeg kan love dig for han kan huske det!
Og han kan huske misbruget i 2009 af de pengepolitiske udlån.

Der er problemer med det udvidede belåningsgrundlag:

1) Egne udstedelser tæller formentlig ikke med. Jeg skriver her på kanten af en avis, at jeg skylder mig selv 1000 kr. Vil Onkel Nils være så rar at låne mig de 1000 kr. ?
Nu er der jo næppe andre end Danske Bank, der ejer Realkredit Danmark flexlort.

2) Hvem ejer i det hele taget de obligationer? Alt roderiet omkring repoforretninger tyder på en særdeles forvirret opfattelse omkring ejendomsretten - har bankerne stampet obligationer, som er solgt til trediemand i en repoforretning.

3) Hvor mange gange (samtidig) har bankerne stampet de samme obligationer - og til hvem.
Et nummer, der måske er lavet:
Danske Bank sælger flexlort i en repoforretning til Nykredit - Nykredit sælger flexlort i en repo til Danske Bank: Samme datorer samme beløb, samme kurser (både køb og salg). HVOREFTER begge parter går til Onkel Nils og vil stampe de obligationer, som de har købt af kollegaen.

Det, der er sket er, at realkreditobligationer - specielt flexlortet - er ødelagt. De er jo ikke likvide.