Stormen Irma

Det, der slår mig mest: Der er tale om evakuering af mere end Danmarks befolkning!

Og man gør det rimeligt uden problemer. Man har lært et eller andet end af Katrina.

Vi taler om en massiv civilforsvarsoperation.
Det er det imponerende ved USA - de lærer af fejltagelser og når de så svinger deres enorme ressourcer ind på et mål, så sker der ting og sager.
CVN-72 Lincoln er parat - og den har massivt med helikoptere. Jeg formoder så også, at de rydder den for en jagereskadrille eller to (hvilket ikke skulle være svært, da den havde uddannelse på programmet, så de vil ikke være om bord). Det var en af de ting, jeg lagde mærke til som uhensigtsmæssig ved Katrina: Massivt med helikoptere; men ikke nogen beskæftigelse af dem.
Flyvevåbnet samler deres transportfly så de kan fragte nødhjælp; men nok så meget ingeniørmateriel, ind.

For nu at ride en af mine kæpheste:
Min indstilling er stadig, at vi må se at få fingre i de Condor! Jeg ved så ikke hvilken stand, de er i; men det er altså en kapacitet, der kan være ganske udmærket at have. Alternativt ville det måske være en idé med Globemaster eller Atlas. De fly er ganske rigtigt kostbare; men det skulle være til at have dem uden de helt store driftsomkostninger. Ligeledes med de små Spartan og Sherpa, der har den fordel, at de kan komme til under meget spartanske forhold - formodentlig: Deraf navnet.

Man har brokket sig over udgifterne til Den Flyvende Hjemmeværnsenhed; men i et lidt længere perspektiv, så taler vi altså pebernødder. Der er nogen, der får deres hobby betalt - javel, men det giver altså en kapacitet, som kan være nok så rar at have i en trængt situation.
Det, der vel skete med civilforsvaret var, at det blev brugt som parkeringsplads for officerer, der ikke skulle videre. Nu blev problemet så, at det materiel, de havde var ikke alene af ældre dato: Det var så forældet, at der ikke var nogen, der kunne betjene det!

Det har så også været én af mine argumentationer bag anskaffelsen af yderligere 6 helikoptere til redningseskadrillen i sin tid. Det koster noget i anskaffelse; men når man alligevel skal have piloter og teknikere, så er udgiften en éngangsforestilling, fordi omkostningerne er driftstimeafhængige.

Tilsvarende med Spartan: Det er ren snusfornuft fra min side, at hvis USA ikke har noget fornuftigt at bruge dem til, så lad os få dem: De besætninger kan vi godt finde og den smule uddannelse, der skal til - det klarer vi nok også.

Endelig så er situationen den, at vi mangler statsgæld til likviditetsformål og investering. Hele den amerikanske debat omkring statsgælden, som er plat, fordi der mangler USD til den internationale likviditet (hvilket ses af den kurs USD blev budt op i) - men den debat er skubbet til side i i hvert fald 3 måneder, hvor Schumer kuppede republikanerne.

Set fra et dansk synspunkt, så er det ikke afgørende om vi investerer et par milliarder i en transportkapacitet, som normalt ikke bruges til noget som helst. Der skal man ikke være fedtet. Årsagen til, at jeg vil have Condor er, at de kan klare sig med minimale jordfaciliteter og vi har mobile radarenheder, så vi kan etablere et løft af tungt materiel ind i områder, hvor man ellers ikke kan komme til: Man kan holde ingeniørenheder forsynet! Det være sig med brændsel eller reservedele.
Jeg så også gerne, at man fik en eskadrille af Challenger, når de kommer forbi - gerne i den civile udgave, der kan transportere langt flere personer. Vi har piloterne i Cimber og de har status på flyene. Vedligeholdet er heller ikke noget problem: Både flyvestation og luftfartsselskab har folkene - og der kommer altid nogle stykker på brugtmarkedet ved fallerede banker eller luftfartselskaber. Det koster nogle arbejdstimer at sætte dem i stand; men igen, det er småpenge - og så kan man lige så godt bruge lejligheden til at få opgraderet mekanikerne til typen.
Så er der det ved transportfly og skibe for den sags skyld: De har en meget lang operativ levetid. Bare tænk på, hvor lang tid Dakota var i tjeneste!

Nu har Florida altid haft disse storme; men jeg så en graf, hvor man så de historiske storme: Pointen var, at det man har gjort ca. 50 år tilbage var at forbedre registreringen.
Det andet er, at man (i mindre målestok) har det samme problem i Europa: Nemlig man har bygget ud i farlige områder med ejendomme, der har søkik. Det gælder også lande, der ikke har nogen videre kystlinje: Floder kan også oversvømme. De første 30 år sker der: Ingenting.

Så skulle man være et dumt svin, hvis man ikke investerede dem!

Der er ikke noget videre afkast; men hvis man laver dem som obligationer med høj kupon, som passer til pensionskasserne, så vil kursen betyde, at de bliver betalt på forhånd!

Der er store pensionsmidler, der ikke skal være likvide - hvad formuen for en pensionskasse er: Det er ligegyldigt, bare at betalingerne kommer i nogenlunde det tempo, som kassen har brug for dem. Når nu alligevel kapitalen er indlåst, så kan man lige så godt bruge den efter formålet. Obligationer med høj kupon - dem holder pensionskassen til udløb. Obligationen kan ikke sælges - ikke uden et betydeligt kurstab.
Det var det Rohde udnyttede under "Finanskrisen" - der var højt forrentede tyske statsobligationer i portefølgen, som man bare solgte til kursværdi - og ikke til pålydende.

USA har så sandelig ikke overvejet at hjælpe Cuba efter stormen.

Cuba nægter at have forsøgt at skade amerikanske statsborgere eller i øvrigt at have noget med sagen at gøre.

Tja... jeg har også hørt nogen betragte Roskilde-festivalen som havende noget som helst med musik at gøre.

Katrina havde et tab på ca. 1800 liv.
Irma ligger vel på ca. 20.

Alene det er en massiv forbedring. Katastroferne er stort set sammenlignelige.

Nu er problemet, at få retableret strøm, vand mm...
Det er så helt anderledes materiel, der skal ind og folk med anden uddannelse.
Den del af civilforsvaret har ikke været planlagt i en beredskabsplan. Det er så noget, man har defineret ud af civilforsvarsopgaven.

Der kommer det problem, at spørgsmålet er: I hvilket omfang skal der i det hele taget genopbygges?
Puerto Rico var i forvejen et randområde, hvor det er/var lidt usikkert om området var økonomisk bæredygtigt.

Når vi taler om Louisiana, så er der tale om stemmer og mandater, så de skal nok blive hørt. Puerto Rico er så ikke en stat. Her er problemet så nok så meget: Hvad vil USA med de øer. De Dansk Vestindiske Øer har de aldrig helt vidst, hvad de ville stille op med.
Det går så tilbage til borgerkrigen, fordi man anede ikke, hvad man skulle bruge Cuba til. Det plager den dag i dag.