Banker og kridter er i svære likviditetsmæssige problemer.

Banker og kridters anbringelse i statsobligationer falder markant.

Det er ikke fordi den har været specielt høj; men bankerne og kridter er nød til at købe deres eget flexlort - for sælge det til investorer, det kan de ikke. Pensionskasserne er jo også gået over åen efter vand, for der er rimelig store investeringer fra dem i udlandet. Det bliver spændende at se, hvornår banker og kridter knækker, for der er vel næppe gode udlån tilbage og Nationalbanken belåner næppe svenske bankers udlån.

Det er helt klart taktikken. Luk for kreditten indtil der bliver lavet ordentlige realkreditobligationer, der kan sælges - og som sådan lempe likviditetsproblemet i banker og kridter.

Det link siger ingenting om at bankernes beholdning af statsobligationer falder. Du lyver stærkere end en hest kan rende.

Thomas =   

Som jeg læser grafen har "mfi" sænket beholdning markant (procentuelt) over årene. Det fremgår dog ikke af artiklen hvad årsagen kan tænkes at være ligesom de øvrige ændringer ligeledes ikke bliver kommenteret mht en mulig årsag.

Merkur skrev:Som jeg læser grafen har "mfi" sænket beholdning markant (procentuelt) over årene. Det fremgår dog ikke af artiklen hvad årsagen kan tænkes at være ligesom de øvrige ændringer ligeledes ikke bliver kommenteret mht en mulig årsag.

I "gamle dage" var statsobligationer en del af kontantbeholdningen - gav intet i rente; men kunne sælges så at sige uden kurstab. I dag er det et beholdningspapir, der holdes til udløb. Har en pensionskasse Danske Stat i beholdningen - så slipper de dem nødigt: Det er et problem, når Basel III kun regner med statsobligationer som fuldt likvide. Det er et problem at regne et papir for likvidt hvis det ikke anvendes som sådan.

Det andet problem er at flexlort skulle være likvide, men er det ikke, fordi der er ikke nogen, der stoler på dem! Det var jo derfor man lavede flexredningen, der arbitrært bare kan forlænge løbetiden.
Eller skulle man ved udløb først have solgt de nye med 1 års løbetid: Men hvad nu, hvis kridtes bank ikke kunne stampe kontanter op? Ja, så ville en "auktion" fejle.

De statsobligationer, der ligger i udlandet er ekstremt likvide investor kan nemlig altid sælge dem, når der ligger 100 mia. på lager i indskudsbeviser, som bliver til kontanter om fredagen. Det kræver så en rimelig valutareserve, så et tilbagesalg kan imødegås med valutaintervention.

Tyskland har i øvrigt et lignende problem:

Der var efter genforeningen en massiv udstedelse af lange statsobligationer med en forholdsvis stor kupon. De nærmer sig nu udløb og hver termin falder der et beløb væk og det nærmer sig mere og mere et regulært stående lån, hvilket giver et kursfald.

Som sådan ér disse obligationer kun interessante for langsigtede investorer, der kan knalde dem ned i beholdningen: "Holdes til udløb", så der ikke skal de idelige kursreguleringer til. De bliver jo ikke solgt, fordi det vil medføre et tab.

Dvs. en betydelig del af de obligationer, som burde være ultralikvide er ultraulikvide.

Det er formentlig en af grundene til at Hellepigen havde så hyggelig en snak med Merkel. Hun har - hvis jeg ikke tager fejl, det må Du så selv vurdere, hvor sandsynligt dét er - på et tidspunkt lanceret en gammel idé fra ATP: Nemlig at pensionskasserne investerer i f.eks. infrastruktur og dermed får et langsigtet papir, som de kan investere i - hvilket vil frigøre statsobligationer til likviditetsmæssige formål:

Altså når gamle 20-30 årige Bundesanleihen bliver indfriet, så bliver de afløst af f.eks. papirer på 10 år med en beskeden kupon, så en sandsynlig rentestigning vil opvejes af at papiret hele tiden rykker ned ad rentekurven, så det så nogenlunde passer.

Altså: En 8 årig statsobligation med en kupon på 4% sælges til pari. Diskontoen er 1%. Hvis så diskontoen efter 4 år stiger til 2%, så er restløbetiden 4 år og den firårige rente er 4% - dvs. iht. rentekurven diskonto (el.lign.) 2% plus 2*1%. (vi husker, at rentekurven på dobbeltlogaritmisk papir er en ret linie!).

Det betyder med andre ord at disse obligationer med kupon vil være stabile i en rentestigningstid, fordi rentekurven gør at pengene passer!

Se det er jo noget, der gør det lidt nemmere at snakke med både Bundesbank og Schäuble! Det er også noget pensionskasser kan lide - ikke alt det fis med kursregulering og hensættelse af reserver til det pjat. Se så er alle glade.