Hvornår braser hele molevitten mon sammen ?

Godaften i stuen, jeg er ny på siden her og omend ej økonom, så dog så interesseret i tingenes tilstand - at jeg efter at have "luret" herinde nogen tid, synes det må være passende at stille et par spørgsmål.

Lige siden begrebet opstod, har det til stadighed undret mig hvad dette "afdragsfriheds-koncept" skulle gøre godt for, jeg mener, alle vil købe, men ingen vil betale, det er da hul i hovedet og i øvrigt en fænomen som rækker langt ud over Hr Hansens hushandel, idet jo snart alle stater (hvem kommer først til bunden) trykker digitale penge til opkøb af alt muligt skrammel som ingen andre vil røre ved, så ikke alene den private men også den offentlige gæld er blevet så stor, at den umuligt kan tilbagebetales, ZIRP til trods. Hvad sker der den dag "markederne" indser at risikoen for ikke at få sine investeringer igen faktisk kræver en vis rente og hvad med de 1000 Trillioner rente følsomme derivater derude, hvad sker der når renten stiger. Og hvad med Libor og Forex svindel, er der mere af den slags i omløb ? Alle nye penge pumpet i div institutioner vil vel en skønne dag finde vej til "samfundet" - negativ indlånsrente for banker - så vi risikerer inflation i stor stil. Hvor længe kan bankerne blive ved at købe egne udstedte obligationer, hvis dette altså virkelig er tilfældet ? Håber man at kunne puste ejd priserne op og sideløbende ved krav/lov/regler få lempet folks boligfinansiering ind i faste rammer ?

Har altid hyldet princippet om, at når man betvivler sine umiddelbare tilskyndelser, er der ingen grænser for forviklingerne - og det har netop været min fornemmelse de senere år hvor jeg har ville købe bolig, at der er et eller andet der ikke passer i det større billede. Men når alle andre blindt følger denne - "vil-købe-men-ikke-betale-strategi" - så begynder man jo at tro der er noget galt med en selv, blot fordi man nægter at medvirke til kollektivt selvmord.

Har nogen i øvrigt en mening om forlydender om global currency reset ?

Vh. Kurtprebenleif

Velkommen KurtPrebenLeif

Jeg er helt enig i at afdragsfriheden er af det onde og at blot hælder benzin på bålet ved at fortsætte med 0 renten. Jeg skal ikke gøre mig klog på om det hele vælter eller hvornår. Hvis der kommer inflation på et tidspunkt vælter det hele helt sikkert.

Kurtprebenleif skrev:Godaften i stuen, jeg er ny på siden her og omend ej økonom, så dog så interesseret i tingenes tilstand - at jeg efter at have "luret" herinde nogen tid, synes det må være passende at stille et par spørgsmål.

Lige siden begrebet opstod, har det til stadighed undret mig hvad dette "afdragsfriheds-koncept" skulle gøre godt for, jeg mener, alle vil købe, men ingen vil betale, det er da hul i hovedet og i øvrigt en fænomen som rækker langt ud over Hr Hansens hushandel, idet jo snart alle stater (hvem kommer først til bunden) trykker digitale penge til opkøb af alt muligt skrammel som ingen andre vil røre ved, så ikke alene den private men også den offentlige gæld er blevet så stor, at den umuligt kan tilbagebetales, ZIRP til trods. Hvad sker der den dag "markederne" indser at risikoen for ikke at få sine investeringer igen faktisk kræver en vis rente og hvad med de 1000 Trillioner rente følsomme derivater derude, hvad sker der når renten stiger. Og hvad med Libor og Forex svindel, er der mere af den slags i omløb ? Alle nye penge pumpet i div institutioner vil vel en skønne dag finde vej til "samfundet" - negativ indlånsrente for banker - så vi risikerer inflation i stor stil. Hvor længe kan bankerne blive ved at købe egne udstedte obligationer, hvis dette altså virkelig er tilfældet ? Håber man at kunne puste ejd priserne op og sideløbende ved krav/lov/regler få lempet folks boligfinansiering ind i faste rammer ?

Har altid hyldet princippet om, at når man betvivler sine umiddelbare tilskyndelser, er der ingen grænser for forviklingerne - og det har netop været min fornemmelse de senere år hvor jeg har ville købe bolig, at der er et eller andet der ikke passer i det større billede. Men når alle andre blindt følger denne - "vil-købe-men-ikke-betale-strategi" - så begynder man jo at tro der er noget galt med en selv, blot fordi man nægter at medvirke til kollektivt selvmord.

Har nogen i øvrigt en mening om forlydender om global currency reset ?

Vh. Kurtprebenleif

Spørgsmålet er nok lidt forkert stillet.

Lad os lige sætte os ud over boligmarkedet, fordi det kommer nok aldrig på noget, der minder om køl - ret eller ej - her står skibet kølsprængt på bunden - og dér bliver det sgu stående.
Det er der ikke noget usædvanligt i. I Japan er folk for praktiske formål ikke flyttet i 25 år. I Spanien - og Italien - flytter børn ikke hjemmefra - så enkelt er det.

Man skal også være varsom med at anvende ord som "pengetrykkeri", fordi de penge, der bliver trykt er egentlig en veksling. De lån banker opnår er på baggrund af at stille sikkerhed - det kan ske på flere måder - enten at centralbanken opkøber de forskellige former for dubiøse papirer og til erstatning herfor udsteder statsobligationer.
En anden måde er at belåne gode udlån i Nationalbanken - hvilket man ikke er glade for i bankerne, fordi når de viderebelånte debitorer finder ud af det, så vil de lede efter en anden finansieringkilde: Hvis banken kan belåne Dit lån til en rente på f.eks. 1%, så bliver man som låner nok lidt sur og kikker sig om efter nogen der vil låne en pengene noget billigere - når man nu er vurderet så kreditværdig, at Nationalbanken vil belåne én.

Bestræbelserne går i øjeblikket på at få formidlet kreditten udenom bankerne - ved f.eks. at udstede virksomhedsobligationer, som investorerne køber direkte. Det bliver egentlig et direkte lån fra en pensionskasse til en virksomhed.

Set fra bankernes og kridternes side er, at de låner penge til at købe deres eget flexlort. Så længe banken ikke betaler rente af de penge de låner og dem bankerne har lånt penge heller ikke betaler hverken renter eller afdrag - så sker der ikke noget. Problemet opstår, når dem, der har lånt bankerne penge ikke tør låne dem mere - eller får alternative investeringsobjekter.

Det nye er nok, at nu vil anlægsarbejder blive finansieret udenom staterne og bankerne ligesom landbrugets driftsfinansiering vil gå udenom banker og kreditforeninger. F.eks. har slagterierne udstedt virksomhedsobligationer, som giver en likviditet, som de kan låne videre ud til landmændene.

Hvad angår boliger, så bliver danskerne en nation af lejere. Der er nemlig bygget for meget og når det ikke kan sælges til den forlangte pris, så må man jo leje det ud.

Det åbne spørgsmål er om bankerne og kreditforeningerne kan styre den dybfryser, de har lagt alt ned i. Det er det, jeg betvivler.

Den anden ting, der er sket, er at bankinspektionerne er gået fra at være en farce er ved at blive nedlagt. Kommer Danmark i Bankunionen, så vil hele finanssektoren komme under EU-kontrol - simpelt hen fordi 95% af udlånet ligger hos SIFI'er.

Men med hensyn til køb af egen bolig - glem alt, hvad bank og mægler siger og lej Dig frem. En lejekontrakt kan man nemlig komme ud af ved at flytte.

Der bliver en dobbelt økonomi, hvor investorerne finder andre steder at anbringe deres penge end i flexlort.

Problemet opstår så for bankerne, at de ikke kan låne penge - det kan de ikke, fordi indskyderne kommer til at betale lige efter aktionærerne. Der er så en indskydergaranti for småsparerne; men det er hverken helt eller halvt dækkende behovet.

Der sker så det, som skete for Danske Bank i Irland, nemlig at moderbanken måtte låne filialen pengene. Hvis moderbanken ikke låner filialen pengene, så lukker banktilsynet butikken og staten overtager mere eller mindre ledelsen af banken. Så konstaterer man at pengene er tabt og indskyderne kan kun få en lille del af deres penge.

Det åbne spørgsmål er om bankerne og kreditforeningerne kan styre den dybfryser, de har lagt alt ned i. Det er det, jeg betvivler.


Måske mit eget svar på mit spørgsmål om hvornår det braser sammen kunne være, at skidtet holder sammen så længe tillid og tro kan opretholdes via et sindrigt til svindel grænsende system samt løgn og manipulation. Klart nok finder finansiering andre veje, ligesom opdæmmet vand, men at disse flexlån, for nu at blive ved boligerne, skal kunne omsættes/belånes i al evighed, virker ikke sandsynligt.

Kurtprebenleif skrev:Det åbne spørgsmål er om bankerne og kreditforeningerne kan styre den dybfryser, de har lagt alt ned i. Det er det, jeg betvivler.


Måske mit eget svar på mit spørgsmål om hvornår det braser sammen kunne være, at skidtet holder sammen så længe tillid og tro kan opretholdes via et sindrigt til svindel grænsende system samt løgn og manipulation. Klart nok finder finansiering andre veje, ligesom opdæmmet vand, men at disse flexlån, for nu at blive ved boligerne, skal kunne omsættes/belånes i al evighed, virker ikke sandsynligt.

Det kan erfaringsmæssigt holde meget længe.

Der er bare én ting bankerne glemmer: Vi taler Europa og ikke hverken USA, Japan eller Kina!
Tyskland klarede sig faktisk uden banker i tyve år - minimum. Det kan sagtens lade sig gøre.

Det er utroligt så tit man skal sige det - og det trænger stadig ikke ind.

Den centrale økonomisk politiske skikkelse i Europa var en lille tyk mand med cigar: Ludwig Erhard!

Efter krigen var der bygget enorme formuer (krigsspekulanter) op i Tyskland, som lå i bankerne og var totalt uanvendelige. Erhard lavede så en pengeombytning og fjernede med ét hug 90% af de formuer. Tro mig: Der er ingen, der hader banker som en tysk konservativ!

Det kommer så i denne omgang til at betyde, at man fjerner stater fra landkortet: Schweiz, Sverrig, Rusland - for nu at nævne nogen.

Jeg spøger faktisk ikke, når jeg siger, at Danmark vil købe Gulland og indfri pantet på Orkney og Shetland. Befolkningen? De vil også synes det er en udmærket idé. Nu er problemet bare, at vi så sandelig ikke har tænkt os at betale! Det var da en dum idé!
Nej, spørgsmålet er: Hvor meget vi får for at overtage de øer?

Det tog jo en rum tid inden russerne fandt ud af, at det ikke var nogen god idé at eje Østtyskland.

Bankerne vil blive flået i små bitte stykker på samme måde.

Bankerne kan da godt få lov til at eksisterer som kirkegårde for tabte fordring - så længe de kan betale huslejen.
Man vil pille den gode gæld fra bankerne - stump for stump. Det er det, der sker i øjeblikket.

Boligpriserne er sgu da ligegyldige: Spørgsmålet er hvilke af boligejerne, der kan betale deres gæld. Bankerne kan da godt få lov til at betale for flextumperne - fortsat altså. Spørgsmålet er bare, hvem de har tænkt sig at låne pengene af?
Indtil nu, så er bankernes forslag, at det skal staten da betale, blevet mødt med en opgivende hovedrysten.

Nydeligt lille halvpoetisk historisk overblik - Ludwig, where are you when we need you most :-) En større gerne pludselig økonomisk/politisk event som oprydningsmanøvre kunne sikkert gøre verden godt - efterfølgende - i stedet for uendeligt dødvande og middelmådighed. Lad dog de åndssvage banker som har spillet for højt ryge ad H til. Tror der snart bliver Bail Ins hvor Cypern-historien var prøveballonen.

Go' Weekend !

Kurtprebenleif skrev:Nydeligt lille halvpoetisk historisk overblik - Ludwig, where are you when we need you most :-) En større gerne pludselig økonomisk/politisk event som oprydningsmanøvre kunne sikkert gøre verden godt - efterfølgende - i stedet for uendeligt dødvande og middelmådighed. Lad dog de åndssvage banker som har spillet for højt ryge ad H til. Tror der snart bliver Bail Ins hvor Cypern-historien var prøveballonen.

Go' Weekend !

Åårhhh.... Ham Ludwig er skam i højeste grad til stede! Hele det konservative Tyskland er - reelt - bag den økonomiske model. (At så Merkels garderobe ville ærgre Erhard for uopfindsomhed - han var udlært herremanufakturhandler! - det er noget andet).

Bankerne vil ikke ryge ad Helvede til i et snuptag. De vil blive torteret ihjel og klippet i småstykker.

Den med bail-in som på Cypern - det bliver nok nærmere som i Irland!
Hvem er indskyderne i bankerne? Det er sgu bankerne selv!
At låne bankerne penge er afgjort risikobetonet adfærd. De banker låner jo pengene ud til sig selv.

Der er nok en grund til at både NOK og SEK glider nedad! Der er nogen, der skal låne f.eks. Nordea penge til at købe flexlort for! DKK har en svagt styrket position ifht. EUR - så det er de svenske banker, der tager prygl.