The Economist går hårdt til danskernes boliglån

Merkur skrev:

moniulven skrev:nu snakker jeg om sammenligningen med Grækenland og som er helt ude i hampen... at der måske kan komme problemer for nogle som har købt på toppen og hvor priserne er faldet og de derfor ikke kan forlænge der afdragsfrie periode men må begynde at afdrage med et 30 årigt lån er en gammel diskussion herinde . og vil i tage den dissution op fordi times laver en artikel så værsgo men jeg gider ikk deltage da times ikke kommer med noget nyt i deres artikel. det er vel tre år siden det første gang blev nævnt som en mulighed at nogle ville komme i problemer men ingen vidste det potentielle antal så det er rene skud i tågen.

dog har Nordea lige lavet en undersøgelse blandt deres kunder hor afdragsfrihed er udløbet og her er 80 % bare begyndt at afdrage uden problemer og støj, så noget tyder på at det ikke bliver det store problem når folk skal til at afdrage

Du har helt ret i at diskussionen er taget - mange gange endda - og er på den vis ikke længere interessant (isoleret set).

Det interessante er efter min mening når et stort (dog udenlandsk) og anderkendt medie beskriver sagen - og alle "de danske økonomer" er enige som anført i epn.dk ekstrakt  (med andre ord, nu er det jo egentligt eftervist hvad mange debattører herinde har skrevet i årevis). Nuvel, udlandet kender jo ikke vores yderst specifikke system   , men "de danske økonomer" modsiger jo ikke sagen mig bekendt - ej heller realkreditrådet hvis man læser artiklen.

Men, når det så er sagt så ser jeg personligt ikke et kæmpe pris fald komme af vores situation (qua den lave lange rente) derimod et endnu større press på forbrugsefterspørgslen fra de endnu mere pressede familier, som ligger en yderligere dæmper på et ellers koldt marked.

Nu er Nordeas tal fuldstændig misvisende, fordi det er ret så få udlån fra 2003/4, der lever endnu - de er i vidt omfang blevet konverteret til at holde den endnu højere ejendomsvurdering i f.eks. 2007 og navnlig 2008, hvorved Nordea og de andre fik sparket dåsen med problemer længere hen ad vejen - det er jo det, der er sket!
Man kan jo også se, at bankboligudlånet IKKE er faldet, nix, der sker en stadig renteoprulning!

Men det er noget trættende med de stadige kolporteringer af banksvins perfide fordrejninger og beregninger på lokumspapir. De hænger IKKE sammen med den virkelig, der kan observeres!

Der er to steder, der kan komme et hak ned:

1) Fra dødsboer. De bliver godt nok trukket til det yderste i håb om næsten at kunne afvikles som solvent. Det er så noget, der tager sin tid, for der er langt ned til de interesserede købere, som vil være en gruppe, der ikke kan få finansiering. Desuden er den reelle efterspørgsel og handel så lille, at en del dødsboer kan absorberes til en ret høj pris.

2) Det næste er de sommerhuse - ikke så meget på "Guldkysten"; men lidt længere væk, som er usælgelige - nogle i lejebolig vil så flytte ind helårs i sommerhuset - og skide kommunen et stykke, hvor kommunen så måske nok vil yde dispensation og fanden og hans pumpestok - hvad gør man ikke for selv den mest beskedne skatteindtægt?

Om der kommer et prisfald vil afhænge af om kridterne kan styre det. Jeg har min tvivl: Man kan svindle med ejerlejligheder i København - og selv her begynder utilfredsheden med subsidieringen gennem alt for lave ejendomsskatter så småt at gøre sig gældende - det er ikke dér skredet vil komme! Det bliver i bæltet mellem "Rådhuspladsen" og "Udkantsdanmark". Det er allerede begyndt så småt - om det lige pludselig siger KAPOOW - eller bøvs, bøvs, bøvs - det er meget svært vide, for der er reelt ikke noget ejerboligmarked mere.
Der var nogle fordelagtige opsigelser af pensionsordninger - men det gav ikke noget.

BamsesFar skrev:

Thomas skrev:

2) Det næste er de sommerhuse - ikke så meget på "Guldkysten"; men lidt længere væk, som er usælgelige - nogle i lejebolig vil så flytte ind helårs i sommerhuset - og skide kommunen et stykke, hvor kommunen så måske nok vil yde dispensation og fanden og hans pumpestok - hvad gør man ikke for selv den mest beskedne skatteindtægt?

De familier, som kunne tænkes at købe den slags "sommerhuse" (nærmere kolonihaver langt fra godt badevand), er IKKE attraktive for kommunerne.

Det er faglærte / ufaglærte småbørnsfamilier - eller måske endog enlige forsørgere, som udøver nettotræk på kommunen. Nej, kommunen ser hellere de huse jævnet med jorden.

/BF

Det véd jeg alt om. Men det betyder ikke, at kommunen ikke kan blive tvunget.

Problemet er, at de såkaldte "attraktive" tilflyttere kan ikke flytte til, for de er ruinerede flextumper - og snart arbejdsløse flextumper.

Cirb skrev:Også sluttede New York Times sig til koret....

Men ro på - Bocian er ikke bekymret, "Denmark is different".....

Mvh
Cirb

Er der ikke en, der vil hjælpe Bocian over i den bedre verden, han tror han er i?

Både enig og uenig.

”Det er en gammel traver, man ofte hører fra andre landes kommentatorer. De ser på, hvad den samlede gæld er, men tager ikke højde for, hvad gælden er blevet brugt på,” siger professor i makroøkonomi Bo Sandemann Rasmussen ved Aarhus Universitet til epn.dk.

Det er ligesom om, det ikke er et argument! Sagen er, at vi véd at pengene er brugt til et fuldstændig overflødigt overbyggeri. Som Professor Tribini sagde: "Fuld tilfredshed eller pengene spildt!"

”Måler man på gælden i forhold til indkomsten, ser tallet meget stort ud. Men man kan ikke bedømme, om det er et problem for den danske private sektor, når man ikke kigger på, hvad man har brugt pengene på. Faktisk ser det ganske fornuftigt ud, og danskerne har samlet set en pæn nettoformue i husholdningerne,” siger Bo Sandemann Rasmussen

Det er så igen - delvis - rigtigt; men....

De mennesker med stor gæld er IKKE de samme som har en stor opsparing. Der skal altså en eller anden omfordeling af formuerne til før man kan regne i netto-tal. Denne omfordeling har man ikke været villig til. Man har end ikke villet konfiskeret pensionsopsparingen hos gældsaberne for at nedbringe gæld og opsparing.
At nyetablerede familier har en høj nettogæld er der måske ikke det store ballade - hvis de har en rimelig udsigt til at betale renter og afdrag, hvilket IKKE er tilfældet.
At folk i 40-50 års alderen har både stor opsparing og stor gæld er ganske enkelt noget snavs. Det er uholdbart.

Jeg gider end ikke forholde mig til "bankøkonomerne".

Undtagelse:

”Riksbanken vælger muligvis at sænke renten igen senere på året på grund af den lave inflation,” siger Mads Koefoed.

Det er i min udlægning langt mere sandsynligt med en rentehævning.
Årsagen er, at indskuddene i de finske og baltiske banker - og til dels danske og polske - kommer fra de svenske moderbanker (jeg har - meget betegnende - ikke kunnet finde de opgørelser, som man tidligere havde).
Disse moderbanker har i sidste ende lånt likviditeten i Riksbanken. Det må nødvendigvis være sådan.

Hvis f.eks. Letland lader SEB Letland gå konkurs - ja, én ting er, at egenkapitalen naturligvis er tabt; men da insolvensen er enorm - hvis man anvender en nogenlunde sober vurdering af aktiverne, så vil indskyderne skulle lide tab! Jeg vil formode, at Letland ikke har den fjerneste intention om at betale SEB's tab. Derfor må SEB som indskyder lide tab.
Det vil SEB naturligvis ikke - under nogen omstændigheder, så derfor er SEB nød til at forstrække SEB Letland med kontanter. Nu er der kun Riksbanken, der overhovedet kunne finde på at låne SEB penge.

SEB (det kunne have været hvilken som helst af de andre banker) har nu et tilgodehavende i EUR i Letland. Hiver SEB dette indskud og veksler til SEK, så vil SEB have en pæn gevinst - p.gr.a. den lave kurs på SEK ved den omveksling. I alle tilfælde vil det give nogle enorme bølger i den svenske valutareserve... osv.

Riksbankens udlånsrente skal nu være så høj, at den kompenserer for en eventuel gevinst ved en spekulation mod SEK. Da SEK står meget lavt, skal denne rente altså være tilsvarende høj.

Derfor tror jeg mere på en svensk - isoleret - rentestigning.

doctor skrev:Det var vist startsignalet til det tidspunkt jeg har vidst ville komme. Tidspunktet hvor man i finansverdenen beslutter sig for at vi ikke længere er safe haven.

Her er et bilag fra 2012 om udlandets investering i korte realkreditobligationer. Dengang var vi populære. - Danske realkreditobligationer et hit i udlandet.

http://www.realkreditforeningen.dk/Nyheder/Pages/nyt/2012/danske-realkreditobligationer-et-hit-i-udlandet.aspx

se specielt bilag 2: http://www.realkreditforeningen.dk/Media/dokumenter/nyheder/2012/december/bilag%20b%20-%20udvikling%20i%20udlandets%20fordeling%20af%20investering%20i%20dansk%20realkredit%20siden%20år%202000.pdf

Der er grund til bekymring, når stemningen ændrer sig.

Investorerne (dvs. de store pensionskasser) er vel mest interesseret i ikke at tabe penge.
Nu kom man ud af negative indlånsrenter i Nationalbanken; men det har ikke ret meget med Danmark at gøre - efter min fornemmelse: De er de svenske banker, der igen - igen - er sprunget læk.

doctor skrev:Den politiske ophavsmand til ændring af vores 200 år gamle realkreditsystem Bent Bentsen kommer her med et malplaceret opråb til Margrethe Vestager. SOM OM nogen som helst kan oprette de skader han selv har påført vores tidligere så velfungerende realkredit.

KLOVN

http://www.b.dk/politiko/vestager-vi-skal-redde-realkreditten-nu

Præcis!

Gorrion skrev:Jeg vil ikke sige meget her, for jeg har sagt det så mange gange før.

Tjo; men pointen er, at den salmesang om boligmarkedet: Den kan vi godt glemme!

Det er ødelagt, og kommer ikke op af graven igen i noget, der minder om velbevaret stand.

Det må vi så lære at leve med - så enkelt kan det siges.