Sass om flekslåns-aftale: Giver ro om danskernes boliglån. Gorrion: Øhhh nå?

Merkur skrev:Nej måske ændrer den ikke det store på kort sigt - men det sikrer da risikoen flyttes fra låntager (og dermed samfund pga den vidtspredte udbredelse) til investor.

Hvordan investor så vælger at prissættelse dette er der vel ingen som reelt ved og forskellige berørte interessenter har vidt forskellige meninger herom - men ligegyldigt hvad, så vil det nok mindske efterspørgslen efter disse kortfristede lån mere eller mindre, som jo nok langt hen af vejen er ønskeligt for de fleste  institutionaliserede intressenter (men ikke den enkelte boligejer) hvorfor ingen vel har villet tage ansvaret for at føre kniven - men i stedet hylder loven som en redning af et - for folket - populært lån (iøvrigt lidt af en genistreg efter min mening - hvis det altså er tilfældet).

Men dette er jo også bare et vildt gæt...

Cirb skrev:En kort hypotese.

Flexlånene finansieres i øjeblikket ved at lånene købes af finansfascisterne selv, pengene låner de nationalbanken, gevinsten er det eksorbitante administrations-bidrag. Konstruktionen er mulig fordi F1 lånene er klassificeret som ultra likvide og dermed højt belånelige.

Når EU nu til sommer beslutter, at hverken F1 eller nogen andre danske realkreditter vil få den højeste rating, ophører denne forretning.
Der kommer tilsynladene til at blive en overgangsperiode. 
Man må formode at realkredit obligationerne i løbet af denne periode gradvis vil skifte renteniveau til noget, der afspejler den forrentning en investor kan få på et andet tilsvarende papir - ikke den stat-støttede risikofrie arbitrage forretning, der kører lige nu.

Det betyder at der til-kommer en risiko for at finansfascisterne slet og ret smider F1erne. At der ikke er andre købere rager dem. 
Lex Sass blokker denne mulighed - hvis de smider for mange udløser det rente triggeren og låser dem i obligationerne. 
Loven tvinger finansfascisterne til at medvirke til en "velordnet" gradvis afvikling af F1 cirkusset.

Mvh
Cirb

Pluto skrev:Det herrer burde nok erstatte finans-hobbyen med noget der passer bedre til jeres talenter, f.eks. Ludo.

Men bare rolig - positioner i danske realkreditobligationer bliver anerkendt som tier-1 kapital af EU. Det danske realkredit system kommer fint til at overleve. Alle jeres vrøvlerier kommer til at ramme jer mellem øjnene som en boomerang om ganske kort tid. Hvor jeg glæder mig til at citere og henvise til det her indlæg igen og igen og igen og igen....

klogeaage 35 skrev:

Pluto skrev:Det herrer burde nok erstatte finans-hobbyen med noget der passer bedre til jeres talenter, f.eks. Ludo.

Men bare rolig - positioner i danske realkreditobligationer bliver anerkendt som tier-1 kapital af EU. Det danske realkredit system kommer fint til at overleve. Alle jeres vrøvlerier kommer til at ramme jer mellem øjnene som en boomerang om ganske kort tid. Hvor jeg glæder mig til at citere og henvise til det her indlæg igen og igen og igen og igen....

Gav det et sug i dunken   sandheden ilde hørt    

Derfor kan du nok få ret , når/hvis samfundet igen igen skal til lommerne med støtteordninger
.

Cirb skrev:
Bare så positionerne er trukket helt klart op

1 - Multinick: EU anerkender alle eksisterende danske realkredit obligationer som tier-1

2 - Thomas: De fastforentede fuldt konvertible realkredit obligationer bliver anerkendt, de variabelt forrentede (inkonvertible) gør ikke.

3 - Cirb: Ingenting, absolut ingen af realkredittens udstedelser bliver anerkendt, men der bliver formentlig en glidene overgang/afviklingsperiode frem mod 2020.
Nationalbankens høringssvar, kan tåle en genlæsning!

Concretely, we strongly agree that, for markets to remain liquid, it is necessary to have a significant portion of assets not locked up and that this need is relatively greater for small markets than for large ones. The Danish government bond market is both by international comparison – as well as compared to the Danish covered bonds market – small due to the low level of government debt.

Der er ganske enkelt ikke nok statsobligationer. Noget som Tyskland også er kommet i klemme med. Der skal altså tilføres reelt likvide obligationer! Hvor meget - tjaaaa..... det afhænger af omstændighederne. Investorerne har ikke det store behov for nogen særlig likviditet - undtagen kasser som DLF's, der skal afvikles med tab. Det kan man bla. se af, at man snupper virksomhedsobligationerne med ikke alene iver; men direkte grådighed.

Monetary and financial institutions have historically been minor holders of Danish government debt.

Hvilket yderligere vil forøge presset på statsobligationerne.

In addition, the majority of Danish government bonds outstanding are longterm bonds, not well suited as liquidity risk management instruments.

Hvilket er præcis den tyske situation, hvor man er nød til at strippe statsobligationerne (dvs. lægge kuponydelserne ud i separate papirer fra hovedstolen). Det hjælper så ikke det store, fordi den automatiske kursstigning hen mod udløb giver sig udslag i et løbende større kurstab - ved udløb - et kurstab, der i sig selv vil forhøje renten - utilsigtet.

As noted in Q1, the majority of Danish government bonds outstanding are long term bonds, not well suited as liquidity risk management instruments.
This further limits the amount of available liquid assets that can be used for banks' liquidity management. The amount of long term bonds may thus beconsidered an additional type of "locked-up" assets.

Lige præcis. De foreslåede kunstgreb vil ikke hjælpe en skid på indlåste aktiver. Tværtimod.
Der kan komme en massiv flugt til kronen. Det er ikke en chance for devaluering som Tulletåben forestiller sig. Det er en rimelig massiv revaluering, der er den reelle fare - og vi kan formentlig holde den ned ved rentesænkninger - ikke med mindre de bliver så massive, at det de facto vil være en konfiskation af opsparingen i sin helhed. Fastkurspolitikken vil være død - hvad værre er: Den danske krone vil være død. Man vil kun kunne sælge varer mod EUR.
Det er præcis det sammenbrud Nationalbanken påpeger som uundgåeligt.

Nationalbanken har i et høringssvar til den europæiske banktilsynsmyndighed, EBA, tilkendegivet, at de undtagelsesmuligheder, der hidtil er bragt i forslag, ikke vil blive brugt i Danmark som følge af fastkurspolitikken.

Lad så være, at Danske Bank går konkurs - det vil EUR landene bare grine ad; men meget værre er de problemer Irland, Finland og Estland - alle EUR lande kommer i. Det er så også det mindste. Nordea vil også ryge på røven - for et eller andet sted er deres flexlort låst inde af Riksbanken således, at Nordea vil få det mega-kurstab. Lad det så være; men det vil brede sig til Norge (som man vil være ligeglad med), til Finland, Estland, Letland og Litauen, som er euro-lande.
Her er virkelig tale om en kaskadeeffekt.

Det er samlet set Nationalbankens vurdering, at Danmark vil få mulighed for, at realkreditobligationer kan anvendes fuldt ud, enten som følge af at de bliver klassificeret som højlikvide eller som følge af en undtagelse.

Jeg tror ikke på en fuld undtagelse.

Ingen tvivl om, at de fast forrentede, konvertible annuiteter kan anvendes i likviditetsmæssigt øjemed. Flexlort kan ikke. Man kan jamre lige så vildt, man vil om at de bliver refinansieret flere gange om året. I forvejen. Flexredningen ændrer ikke på det forhold - når vi ser på Bundesanleihen, så skal vi over 5 års restløbetid før renten kommer over ½%, så hjælper F5 ikke en hylende snus.

Jeg ser det som den eneste fremkommelige udvej, at der bliver konverteret nok flexlort til fast forrentede, konvertible annuiteter. Hvad er så nok? Tjaaahhh.... Dem, der er, er indlåst, så man skal først og fremmest have de 200 mia. der ligger og skvulper i Nationalbanken - og som med yderste nærighed bliver frigjort for en uge ad gangen. Det er den nemme del. Dertil kommer, som jeg har anført så tit: Landbruget, erhvervsliv og det almennyttige byggeri. Der ligger vel en 600 mia. flex med afdrag, som måske kan konverteres. Det er så oveni de 500 mia., der er i forvejen. Det vil give 1100-1300 mia. Så begynder det at hjælpe. Jeg kan dog stadig have min tvivl: Det er immervæk kun halvdelen af de 2400 mia. der er realkreditudlånet.
Det er formentlig også derfor, at Nationalbanken mener, at det er en nødvendighed, at alle realkreditobligationer regnes med. For at det kan opfyldes så skal flexlortet indskrænke sig til en 2-400 mia. i erhvervsudlån.

Problemet med at anerkende flexlortet er, at det vil kræve en statsgaranti for at være troværdigt. Bankerne vifter jo altid med deres løgnehistorier - og dem er der INGEN, der tror på. Vi kan allerede nu se, at investorerne flygter fra DKK og investerer i udlandet. Det vil give en devaluering - igen kan fastkurspolitiken ikke opretholdes. Det næste problem er om det overhovedet er muligt at sælge for - skal vi sige 1000 mia. DKK statsobligationer? Med den størrelse som DKK har. Nix.
Det kan lade sig gøre for USA's vedkommende - men alene fordi US Bonds er indlåst i Kina - og dér kommer de ikke fra uden at de kinesiske investorer ruinerer sig selv, hvilket de naturligvis ikke gør.
.

Hvis nogen føler deres synspunkt misrepræsenteret eller vil have hånden med på kogepladen, så sig til.

Mvh

Cirb

Pluto skrev:Kun et fæ som Thomas kan modsige sig selv i samme indlæg. Først refererer han smart Nationalbanken:

Thomas skrev:

Nationalbankens høringssvar, kan tåle en genlæsning!
.....

As noted in Q1, the majority of Danish government bonds outstanding are long term bonds, not well suited as liquidity risk management instruments.
This further limits the amount of available liquid assets that can be used for banks' liquidity management. The amount of long term bonds may thus be considered an additional type of "locked-up" assets.

Lige præcis. De foreslåede kunstgreb vil ikke hjælpe en skid på indlåste aktiver. Tværtimod.

Dvs. Nationalbanken skriver at lange obligationer ikke er velegnede til likviditetstyring (fordi de er for rentefølsomme). Thomas erklærer sig enig i citatet formentlig uden at have forstået hvad de egentlig mener.

Senere fortsætter han:

Ingen tvivl om, at de fast forrentede, konvertible annuiteter kan anvendes i likviditetsmæssigt øjemed. Flexlort kan ikke. Man kan jamre lige så vildt, man vil om at de bliver refinansieret flere gange om året. I forvejen. Flexredningen ændrer ikke på det forhold - når vi ser på Bundesanleihen, så skal vi over 5 års restløbetid før renten kommer over ½%, så hjælper F5 ikke en hylende snus.

Ja her rabler det så fuldstændigt. De traditionelle danske realkreditobligationer er jo netop typisk af løbetid mellem 20 og 30 år. Dvs. dem kan man overhovedet ikke bruge til likviditetstyring som Nationalbanken netop har påpeget, (og hvor Thomas skrev "Lige præcis bla bla bla).

Pluto skrev:Prøv at at regne varigheden ud for et 30 årigt annuitetslån versus et 10 årigt stående lån, fjols. Ellers skal jeg gøre det for dig.

Og ideen er jo netop at investoren kan sælge obligationen igen uden risiko for et kurstab - det er det der gør den velegnet til likviditetstyring. Noget man ikke kan med dine fjollede fast forrentede annuiteter (som er en udmærket obligation hvis man er et pensions selskab).

Og selvfølgelig kan den (flexobligationen) sælges eller belånes i Nationalbanken. Den evige påstand om det modsatte har ingen hold i virkeligheden.

Pluto skrev:

Thomas skrev:Alfa hage n af i = f(n,i) =

1/(1+i) + 1/(1+i)² + 1/(1+i)³ + .... + 1/(1+i)^n-1 + 1/(1+i)ⁿ

f(t,i) for t   n-1 - dvs. fra venstre =

1/(1+i) + 1/(1+i)² + 1/(1+i)³ + .... + 1/(1+i)^n-1

f(t,i) for t   n-1 + dvs. fra højre =

1/(1+i) + 1/(1+i)² + 1/(1+i)³ + .... + 1/(1+i)^n-1 + 1/(1+i)ⁿ

Trækker man de to fra hinanden, så får man i punktet t = n-1

1/(1+i)ⁿ hvilket som bekendt ikke er 0 !! Vel ? Kvajpande - skrub af med Dig!

Quod erat demonstrandum.

Ved ikke om det er en macaulay durations beregning du prøver fumle dig ud i der. Så simpelt et durations(varigheds) begreb kan ikke bruges til en rentekurve med konveksitet som en realkredit annuitet. Prøv at se på Nationalbankens hjemmeside, der kan du læse noget om hvilke modeller de anvender for at beregne varighed for realkredit obligationer.

Pluto skrev:Stakkels Thomas - han forstår ikke en lyd af det hele og blander tingene sammen.

Det handler ikke om hvordan man beregner varighed for en fastforrentet annuitet. Det handler om hvad varighed egentlig betyder. Og i denne her sammenhæng betyder det at en fast forrentet annuitet vil have et meget stort kurstab ved en stigning i den lange rente, hvilket er ensbetydende med en forholdvis høj varighed. Derfor kan disse obligationer altså ikke benyttes til likvidietsstyring som Nationalbanken også skriver.