Lad os snakke rigtige penge: Soya futures!

Rigtig selvsving.

Grundlaget er sådan set fornuftigt nok:

USA og Brasilien er de store producenter og de befinder sig på hver sin halvkugle - som USA og de store majsproducenter i Sydafrika. Det skulle danne baggrund for en stabil pris på futures, fordi leveringstidspunktet maksimalt ligger et halvt år ud i tiden.

Det går imidlertid galt:

En meget stor del af kvæget æder nemlig ganske almindeligt græs. Det vil sige, at soya kun forsyner marginalen.

Nu er mælkemarkedet brudt sammen - man smugler tørmælk i Kina. Den mælkemangel kan man hen ad vejen klare med at lade være med at slagte - hvilket køerne er ret fornøjede over. Det giver imidlertid høje priser på bøf.
Dvs. det gør det nu nok ikke: Fordi en stor del af bøfferne går nemlig i løsdrift og passer sig selv.
Det betyder så, at oksekødsprisen ikke kommer højt nok op - hvorved man end ikke vil slagte dovne køer (jeg mener undtagelsesvis ikke dem i bankerne). Derfor fortsætter de med at tygge drøv selvom mælkeydelsen falder.

Det betyder så igen, at der er flere køer som æder soya - NB! vi taler igen marginalen. Det gør netop, at der bruges uforholdsmæssig mere soya - hvilket dels driver prisen til umiddelbar levering op, dels gør at store arealer udlægges til soyaproduktion (Læg mærke til, at landbrugsarealet er ikke givet på forhånd: Det er i højeste grad variabelt! - Bare for at ærgre Retsforbundet!).

Nu kommer der så til at ske følgende:

- Kinesiske kællinger finder ud af at hive patterne frem og anvende dem efter formålet - evt. kvæler kinesere i fødslen. Dermed falder efterspørgslen efter mælk - den er også blevet alt for dyr: Kæreste venner! Mælkepulver? Det er nødhjælpsforsyninger!

- Nu har bondemanden så nogle alvorlige produktivitetsspørgsmål til sin besætning: Enten opper I Jer gevaldigt, eller også bliver der mere plads i stalden - ganske pludseligt! Det spørgsmål bliver ikke optaget i positiv ånd - ganske som køerne i bankerne: En for panden!

- Nu får Super Best pludselig hakket oks på tilbud (kalvekødet kommer så småt allerede) - McDonalds får overskud. Bøfpriserne falder ret så pænt.

- Dermed kommer efterspørgslen efter soya til at falde - netop som man melder om rekordhøst på skidtet. Nu bliver det rigtigt billigt at producere mælk. Det skal nok passe, at ca. 80% af omkostningerne er foder. Det er så også interessant, fordi mælkepriserne er ikke faldet - endnu.

- Så får vi masser af smørbjerge og tørmælks oplagring.

Bare rolig samspillet skal nok foregå på den uheldigst tænkelige måde.

Cirb skrev:Smukt indlæg.
Kaosteori - svært at forudsige hvilken sommerfugl og hvor orkanen rammer.

Mvh
Cirb

Jeps, der er tale om dynamisk ustabile svingninger. Det er meget almindeligt i fødevareproduktion. F.eks. er "hog-cycle" faktisk lige så lang som tiden fra befrugtning til slagtning. Når flæskepriserne er høje, så lægges mange grise til, når de så slagtes, så slagtes rigtig mange grise - hvilket naturligvis går ud over afregningsprisen.

Den måde man kan dæmpe problemet på er ved forædlingen - efter slagtningen - at have en varieret afsætningskanal. Dvs. når afsætningen på svinemørbrad i Japan svigter, så kommer det på tilbud i Danmark.
For at det ikke skal være løgn regnes okse- og svinekød traditionelt for nære substitutter. Dvs. flæskepriserne går i selvsving med bøfpriserne: Det er det vi ser nu.

Verdensmarkedsprisen på bøf er afsindig høj, fordi der er mælkemangel, fordi mælk antagelig indgår i det kinesiske forbrugerprisindex. Derfor vil man substituere over til svinekød, hvilket trækker prisen på flæsk op: Når så klasket på bøf kommer, så vil afsætningen af flæsk falde med et brag.
Til gengæld er prisen på svinefoder (majs) lav (ca. 75% af omkostningerne), hvorfor flæsk kan produceres til lavere priser.

Traditionelt har vi i Danmark spist hamburgerryg, hvilket er en dæmpende faktor, fordi det kan give en lageropbygning, når flæskepriserne er lave. Danmark batter dog ikke det store, når man producerer 29 mio. svin og har 20 mio. slagtninger. Hvis f.eks. kineserne kan overtales til at spise hamburgerryg - og så producere til lager i tilfælde af utilfredsstillende priser, så hjælper det noget; men 40.000 tons hamburgerryg (tallet har en vis lighed med det ham kanonslaget (20.000 tons) ville købe; men - som alle kunder - ikke ville betale for; hvorfor han fik, hvad han betalte for - ører, haler og tæer.

Problemet er, at 50.000 tons á 30 DKK/kg, det er en lagerbinding (som skal finansieres) på 1,5 milliard DKK - for f.eks. hamburgerryg - alene!

En af løsningerne er, at få en højere andel af udsalgsprisen til forbrugeren, som vel minimalt ligger på - sjovt nok (i Danmark) - 30 DKK/kg. Det vil dæmpe afhængigheden af foderpriserne. Det er så også det, der (egentlig) ligger i regeringens (og Venstres) vækstplan. Fidusen skulle så være, at det man ikke tjener på produktionen, det tjener man på forædlingen - og omvendt. Derfor er lønningerne på slagterierne ikke så lidt af to der slås på blanke våben med bind for øjnene i en kulkælder. Det skulle nok kunne lade sig gøre, når man tager i betragtning at de 3 mio. tons Danmark kan producere er småting sammenlignet med Kina, der er 2-2½ gange EU og 5-5½ gange større end USA. Så det bliver nok ved ambitionen langt hen ad vejen.
Alene den omstændighed, at majsproduktionen i USA er så stor, at hvis majspriserne ikke er tilfredsstillende, så hælder man dem i grise.

Lager er heller ikke en helt tilfredsstillende løsning. Siger vi at en gris vejer som et menneske - passer nogenlunde. Hvor pokker stabler man 30 mio. personer? Skal vi sige det sådan: At opbevare 30 mio. tons i afskåret pålæg? Ikke realistisk.

Der kan være noget i at levere butiksvenlige udskæringer, så supermarkedet ikke skal stå og fedte med det i baglokalet. Det gør man nok også!