Et par strategiske spørgsmål:
Side 1 af 1
Et par strategiske spørgsmål:
Og det svar som Danmark skal give.
Er det de rigtige våben vi anskaffer?
Vi ser en del af svaret i donationen af CAESAR til Ukraine: Det er en produktion, de starter løbende med fødderne, der rammer jorden i fuld fart. Er det det artillerisystem, vi skal have i hovedsagen? Nej, da! Det system vi skal have som hovedvåbnet i artilleriet er Archer, der koster flere penge; men der skal prisen bringes ned ved at købe flere af dem, så vi har en masse i reserve.
Det er en strategi som har lønnet sig godt for os før. Man byggede op til 1. verdenskrig Københavns befæstning med store omkostninger - og så blev den aldrig brugt! NEJ, NETOP! Tyskerne kunne også både læse og skrive - og de var velorienterede om det forsvars kapacitet. Da spørgsmålet i 1. verdenskrig om at inddrage Danmark i krigen for alvor. Så vidste man udmærket, at det havde man ikke styrkerne til! Den exorbitante udgift var vel den offentlige investering, der har betalt sig bedst.
Vi ser hvordan man i Ukraine anser CV90'erne for en tank. Her har vi også lurepasset - og nu sættes produktionsfaciliteterne op i Sverrig. Vi skal købe alt for mange af dem hjem, så vi har flere end vi skal bruge iht. den militære planlægning. Det er et spørgsmål om at rotere disse køretøjer gennem uddannelsesstyrken, så vi har nogle at sætte mobiliserede styrker i. Alternativt har vi noget tidssvarende at forære væk.
Det betyder ikke, at vi ikke skal have tanks; men opfølgningen ved udvidelse er til at overse. Eksemplet fra 2. verdenskrig er den skrækkelige Grant kampvogn. I 1941-42 var den klart forældet i Afrika og Europa. Men amerikanerne havde stor fornøjelse af den i Stillehavet, hvor den var RIGELIGT til at verfe de japanske paptanks til side.
Hvad med en mobiliseringsstyrke? Naahhh.......:
1) Har russerne kræfter til at genopbygge deres hær efter lammetæskene i Ukraine. Her er svaret ganske enkelt: NEJ. De vil hverken have demografien til det eller den finansielle styrke.
2) Fidusen er at vi tidsnok kan forstærke fronten hvor den truer med at bryde sammen og slagte russerne så de ikke har kræfter til at komme med en 2 bølge overhovedet. De få Archer og CAESAR Ukraine harviser sig jo at være en størrelsesorden mere effektive end russernes våben - man spilder ikke en masse granater til at lave huller i marken. Russerne mister mellem 4 og 8 artilleriafdelinger DAGLIGEN.
3) Vi kommer næppe så langt. Kinesernes ambitioner er skam store nok; men deres evne til at opfylde dem er mindre end selv russernes.
Er det de rigtige våben vi anskaffer?
Vi ser en del af svaret i donationen af CAESAR til Ukraine: Det er en produktion, de starter løbende med fødderne, der rammer jorden i fuld fart. Er det det artillerisystem, vi skal have i hovedsagen? Nej, da! Det system vi skal have som hovedvåbnet i artilleriet er Archer, der koster flere penge; men der skal prisen bringes ned ved at købe flere af dem, så vi har en masse i reserve.
Det er en strategi som har lønnet sig godt for os før. Man byggede op til 1. verdenskrig Københavns befæstning med store omkostninger - og så blev den aldrig brugt! NEJ, NETOP! Tyskerne kunne også både læse og skrive - og de var velorienterede om det forsvars kapacitet. Da spørgsmålet i 1. verdenskrig om at inddrage Danmark i krigen for alvor. Så vidste man udmærket, at det havde man ikke styrkerne til! Den exorbitante udgift var vel den offentlige investering, der har betalt sig bedst.
Vi ser hvordan man i Ukraine anser CV90'erne for en tank. Her har vi også lurepasset - og nu sættes produktionsfaciliteterne op i Sverrig. Vi skal købe alt for mange af dem hjem, så vi har flere end vi skal bruge iht. den militære planlægning. Det er et spørgsmål om at rotere disse køretøjer gennem uddannelsesstyrken, så vi har nogle at sætte mobiliserede styrker i. Alternativt har vi noget tidssvarende at forære væk.
Det betyder ikke, at vi ikke skal have tanks; men opfølgningen ved udvidelse er til at overse. Eksemplet fra 2. verdenskrig er den skrækkelige Grant kampvogn. I 1941-42 var den klart forældet i Afrika og Europa. Men amerikanerne havde stor fornøjelse af den i Stillehavet, hvor den var RIGELIGT til at verfe de japanske paptanks til side.
Hvad med en mobiliseringsstyrke? Naahhh.......:
1) Har russerne kræfter til at genopbygge deres hær efter lammetæskene i Ukraine. Her er svaret ganske enkelt: NEJ. De vil hverken have demografien til det eller den finansielle styrke.
2) Fidusen er at vi tidsnok kan forstærke fronten hvor den truer med at bryde sammen og slagte russerne så de ikke har kræfter til at komme med en 2 bølge overhovedet. De få Archer og CAESAR Ukraine harviser sig jo at være en størrelsesorden mere effektive end russernes våben - man spilder ikke en masse granater til at lave huller i marken. Russerne mister mellem 4 og 8 artilleriafdelinger DAGLIGEN.
3) Vi kommer næppe så langt. Kinesernes ambitioner er skam store nok; men deres evne til at opfylde dem er mindre end selv russernes.
Thomas- Antal indlæg : 34593
Join date : 27/10/08
Lignende emner
» USA's strategiske oliereserver.
» Sanktionerne mod Rusland bider hårdere end som så.
» Diagylevo og Engels Luftbaser.
» Russisk radar mod balistiske missiler.
» Olie og gas
» Sanktionerne mod Rusland bider hårdere end som så.
» Diagylevo og Engels Luftbaser.
» Russisk radar mod balistiske missiler.
» Olie og gas
Side 1 af 1
Forumtilladelser:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum