Ja, når vi nu ikke kan finde ud af noget som helst selv,

.. kan vi jo hyre et af verdens dyreste konsulent huse til at tænke for os.

Mckinsey

Nb den morsomme med "vidensoverdragelse".
"Hvad er det mon disse her kan, som vi ikke kan? - Det må være noget de kan vidensoverføre til os...."
Prøv nu at høre, man kan outsource hjerne, men man kan ikke insource hjerne - og det er hjerne I mangler.

Jomsviking skrev:.. kan vi jo hyre et af verdens dyreste konsulent huse til at tænke for os.

Mckinsey

Nb den morsomme med "vidensoverdragelse".
"Hvad er det mon disse her kan, som vi ikke kan? - Det må være noget de kan vidensoverføre til os...."
Prøv nu at høre, man kan outsource hjerne, men man kan ikke insource hjerne - og det er hjerne I mangler.
 

Det er en meget almindelig måde at gøre det på, når man ikke kan stole på systemet, der er på plads.
Man skal have fundet ud af, hvem, der skal udrenses.

Et konsulent firma hyres kun når man ved præcist, hvad de skal konkludere(firmaet skal nok makke ret), men ikke ønsker politisk at stå på mål for det.

Mvh
Cirb

Cirb skrev:Et konsulent firma hyres kun når man ved præcist, hvad de skal konkludere(firmaet skal nok makke ret), men ikke ønsker politisk at stå på mål for det.

Mvh
Cirb

Jeps.

Det sker som oftest, når der er uoverensstemmelse mellem den politiske ledelse og den underlagte organisations målsætning.

Dvs. Man er temmelig sikker på at organisationen ikke vil udføre ordrer loyalt.

Ude på fødevarestyrelsen havde man også Mckinsey til at optimere driften (hvilket foregik bl.a. ved bench marking) Nu havde Mckinsey ikke liiiiiige en fødevare biks i deres skuffe (de har en hokus pokus database ingen kan forstå (muligvis med undtagelse af Mckinsey) som de bruger til at Benchmarke) men besluttede sig for at man jo kunne sammenligne med et (husker jeg) hospital. Som historien går trommlede man forventeligt de marginalt uddannede fra samfundsfakulteterne ned (der rendte rundt og bukkede og skrapede for deres overbetalte jobs) lige ind til kniven ramte afdelingerne med (naturvidenskabeligt uddannet) forskningspersonale. De satte en en lille medarbejdergruppe ned som stampede Mckinsey konsulenterne langt ned i jorden, med simple spørgsmål som "Hvad er evidensen for det?", "Kan man virkeligt sammenligne det? - Hvor er belægget for det?", "Nej, unge mand, der anvender du den statistiske metode forkert, det du mener er(...)", "Nej, det er usammenligneligt...".

McKinsey's succes i det offentlige er jo meget simpel. Eksempelvis: De afslutter plenum mod nogle "work points" folk skal gå hjem og tænke over. De fornemme chefer tænker:"Neeej, hvor spændende, det må jeg finde nogen (medarbejdere) der kan svare på - det kan de nok have færdigt om et par uger". Næste morgen dukker MCk. folkene op med svar på alle work points fra gårsdagen. De har jo folk (dygtige unge folk) der bliver sat til at arbejde natten igennem (og har prøvet det før) - som min konsulent ven udtrykte sig: "Cheferne var jo "blown away" i ren benovelse over at man kunne være så effektiv".
(den historie er fra Banestyrelsen - sammested hvor man ved at spare lidt på organisationen kunne finde penge til en ny storstrømsbro).

Jomsviking skrev:Ude på fødevarestyrelsen havde man også Mckinsey til at optimere driften (hvilket foregik bl.a. ved bench marking) Nu havde Mckinsey ikke liiiiiige  en fødevare biks i deres skuffe (de har en hokus pokus database ingen kan forstå (muligvis med undtagelse af Mckinsey) som de bruger til at Benchmarke) men besluttede sig for at man jo kunne sammenligne med et (husker jeg) hospital. Som historien går trommlede man forventeligt de marginalt uddannede fra samfundsfakulteterne ned (der rendte rundt og bukkede og skrapede for deres overbetalte jobs) lige ind til kniven ramte afdelingerne med (naturvidenskabeligt uddannet) forskningspersonale. De satte en en lille medarbejdergruppe ned som stampede Mckinsey konsulenterne langt ned i jorden, med simple spørgsmål som "Hvad er evidensen for det?", "Kan man virkeligt sammenligne det? - Hvor er belægget for det?", "Nej, unge mand, der anvender du den statistiske metode forkert, det du mener er(...)", "Nej, det er usammenligneligt...".

McKinsey's succes i det offentlige er jo meget simpel. Eksempelvis: De afslutter plenum mod nogle "work points" folk skal gå hjem og tænke over. De fornemme chefer tænker:"Neeej, hvor spændende, det må jeg finde nogen (medarbejdere) der kan svare på - det kan de nok have færdigt om et par uger". Næste morgen dukker MCk. folkene op med svar på alle work points fra gårsdagen. De har jo folk (dygtige unge folk) der bliver sat til at arbejde natten igennem (og har prøvet det før) - som min konsulent ven udtrykte sig: "Cheferne var jo "blown away"  i ren benovelse over at man kunne være så effektiv".
(den historie er fra Banestyrelsen - sammested hvor man ved at spare lidt på organisationen kunne finde penge til en ny storstrømsbro).

   

Se det interessante i den historie fra Banestyrelsen er ikke så meget McKinsey's arbejdsmetode; men hvad der ligger bag!
Se Baneafdelingen i DSB var - internt - berømt for sin enestående evne til ikke at lave noget.

Se det er ikke folk, man kan betro et højt prioriteret område, som en helt ny infrastruktur. Det, der er sagen er: Hvordan afvikler man den. Det er dét McKinseys opgave går ud på! Man kommer så med lidt viften med armene. Det imponerer ikke afdelingen, fordi dem er de vant til.

Ja man kan da sige at MCk. leverer lynaflederen, når nu cheferne ikke kan tage ansvar.

Jomsviking skrev:Ja man kan da sige at MCk. leverer lynaflederen, når nu cheferne ikke kan tage ansvar.

Lige præcis. Hverken kan eller vil.

Dertil kommer også, at organisationer, som DSB, Postvæsen, skoler og lign. i gamle dage havde en ret høj andel af tjenestemænd, simpelt hen for i en krise-/krigssituation at holde samfundet kørende, hvorfor de ikke måtte strejke.

Det har så ændret sig de sidste 25 år. Krigs-/krisetruslen og andre politiske hensyn har ændret sig markant. Man har nu fundet ud af, at det med strejketruslen ikke er så afgørende. Tjenestemænd kan ikke strejke - de laver nemlig slet ikke noget.

Det der, i mine øjne, er det strukturelle problem, er at vi har et monstrum af en stat (læs: stat+kommune+region), der er på vej ind i den terminale fase, hvor svaret på problemerne er yderligere centralisering af beslutningskompetencen. ("Det går dårligt, så nu må jeg fortælle medarbejderne hvad de skal gøre"). Antorini leverer et strålende eksempel, hvad der engang var en faglig beslutning i klasselokalet (f.eks. hvordan lille Thomas dog skal lære at læse), er nu blevet løftet til en sag som selve ministeren blander sig i. Det er dels et helt håbløs tab af perspektiv, hvor det strategiske niveau blander sig i detaljen i det taktiske niveau, og det selvfølgelige resultat er ikke godt, dels er det en flytning af beslutningskompetence fra faglighed til politik/administration - og det har vi også set en overvældende empiri for, heller ikke duer.
Nu skal man åbenbart have et amerikansk konsulenthus der ikke er kendt for deres viden om didaktik og undervisning til at levere tankevirksomheden nødvendig for at ministeriet kan implementerer en reform med virkning i dagligstuen helt ude i Torsminde. Man må spørge: Hvorfor skal man det? det selvfølgelige svar er: Fordi ministeriet ikke magter opgaven. Til det må man spørge, hvorfor skal ministeriet så overhovedet have opgaven?, og svaret er, fordi ministeren siger det, og hvorfor siger ministeren det? ja det er fordi hun gerne vil bestemme, dels at hun føler at hun må tage over, samt at det ligger i statens natur at tiltage og tilrane sig stadig større magt. Det er en selvforstærkende mekanisme i boende enhver statsdannelse og derfor man forsøger at dele magten mellem statslige institutioner, noget magtklassen i DK har haft held til at undgå.

Vi er ude i noget der bringer mindelser om det tredje rige. Man var antisemitiske. Man bestilte derfor "dokumentarer" og undersøgelser om jøder. Man modtog propaganda, som understregede behovet for yderligere undersøgelser, og vi kender alle resultatet.

Jomsviking skrev:Det der, i mine øjne, er det strukturelle problem, er at vi har et monstrum af en stat (læs: stat+kommune+region), der er på vej ind i den terminale fase, hvor svaret på problemerne er yderligere centralisering af beslutningskompetencen. ("Det går dårligt, så nu må jeg fortælle medarbejderne hvad de skal gøre"). Antorini leverer et strålende eksempel, hvad der engang var en faglig beslutning i klasselokalet (f.eks. hvordan lille Thomas dog skal lære at læse), er nu blevet løftet til en sag som selve ministeren blander sig i. Det er dels et helt håbløs tab af perspektiv, hvor det strategiske niveau blander sig i detaljen i det taktiske niveau, og det selvfølgelige resultat er ikke godt, dels er det en flytning af beslutningskompetence fra faglighed til politik/administration - og det har vi også set en overvældende empiri for, heller ikke duer.
Nu skal man åbenbart have et amerikansk konsulenthus der ikke er kendt for deres viden om didaktik og undervisning til at levere tankevirksomheden nødvendig for at ministeriet kan implementerer en reform med virkning i dagligstuen  helt ude i Torsminde. Man må spørge: Hvorfor skal man det? det selvfølgelige svar er: Fordi ministeriet ikke magter opgaven. Til det må man spørge, hvorfor skal ministeriet så overhovedet have opgaven?, og svaret er, fordi ministeren siger det, og hvorfor siger ministeren det? ja det er fordi hun gerne vil bestemme, dels at hun føler at hun må tage over, samt at det ligger i statens natur at tiltage og tilrane sig stadig større magt. Det er en selvforstærkende mekanisme i boende enhver statsdannelse og derfor man forsøger at dele magten mellem statslige institutioner, noget magtklassen i DK har haft held til at undgå.

Vi er ude i noget der bringer mindelser om det tredje rige. Man var antisemitiske. Man bestilte derfor "dokumentarer" og undersøgelser om jøder. Man modtog propaganda, som understregede behovet for yderligere undersøgelser, og vi kender alle resultatet.            

Jeg tror simpelt hen Folkeskolen forsvinder.