Yellen fortsætter nedtrapningen.

Selvfølgelig gør hun da det! Hun skal jo tilpasse pengemængden til behovet.

Ved alle de devalueringer, så er den samlede pengemængde jo faldet - målt i USD altså.

Det opvejes så mere eller mindre af, at der er kommet flere USD ud af diverse køleskabe og frostbokse. Vi taler den effektive pengemængde - dvs. beløb gange omsætningshastighed.

Priserne på landbrugsvarer er jo ikke steget så meget som de burde - endnu. Metaller er heller ikke faldet så meget som de burde. Olie er indtil videre nogenlunde stabil målt i USD.

Der er således en række modgående effekter, hvor man skal se på nettoen - og regulere ud fra den.

Jeg støtter stærkt denne strategi, som er designet til at efterkomme Federal Reserves mandat om maksimal beskæftigelse og prisstabilitet, fastslår Janet Yellen, der regner med, at centralbanken vil fortsætte med at skrue ned for de månedlige obligationsopkøb, hvis økonomien udvikler sig som ventet.

Ja, selvfølgelig! Havde I ventet, hun sagde andet?

I den rodebutik af modsat gående påvirkninger, så er beskæftigelsen og prisudviklingen det, man kan måle rimelig hurtigt. F.eks. kommer prisstigninger på majs med en betydelig forsinkelse bla. p.gr.a. indlåsning af priserne, substitutionseffekter og lagerforskydninger.

Det er så den pæne udlægning!

Det er ikke et spørgsmål om at være bagklog. Det er et spørgsmål om ikke at ville drage konsekvenserne!

Alle vidste, hvor galt det stod til; men man valgte at lukke øjnene. Det var bevidst urigtig adfærd.

Gorrion skrev:

Thomas skrev:Det er så den pæne udlægning!

Det er ikke et spørgsmål om at være bagklog. Det er et spørgsmål om ikke at ville drage konsekvenserne!

Alle vidste, hvor galt det stod til; men man valgte at lukke øjnene. Det var bevidst urigtig adfærd.

Helt enig med dig Thomas.....eller det er jeg jo nød til at være, for jeg har selv udførligt beskrevet den finansielle terrorisme der førte til denne igangværende og tiltagende økonomiske og finansielle krise.
MEN DET ER FOR STORT!
Og DERFOR tør man ikke rydde rigtigt op...
Det vil nemlig smadre finansverdenen HELT!

Et af mine oprindelige formål var jo, at beskrive det teknisk korrekt. Ikke fordi jeg mente at kunne afværge noget væsentligt; men for at kunne slå en hånlatter op, når paraden af idiotiske undskyldninger væltede ud af flaben.

Bankfolkene - herunder centralbankerne - vidste udmærket, hvad de gjorde. Eller rettere: De burde have vidst bedre - ikke så meget i sammenbrudssituationen; men i årene op til!

Man kan altså ikke sidde i en ansvarlig position - og så ikke have noget ansvar bagefter, når det trods bedre vidende er gået galt.

Selfølgelig fortsætter man nedtrapningen.

Pengemængden og dermed renten afhænger jo af hvor hurtigt de indefrosne penge i Kina og Japan bliver smidt på markedet. Naturligvis har det sine grænser, fordi det vil ruinere investorerne i Kina og Japan, hvis de smider store mængder papirer på markedet - i form af kurstab. Så det skal de nok lade være med - medmindre de gribes af panik, hvilket langt fra kan udelukkes.

Der er så også spørgsmålet om skattebyrdens fordeling på Tea Party bevægelsens bagland.

Hvordan de højere fødevarepriser slår igennem på den amerikanske betalingsbalance, der er stærkt uforudsigeligt: Vejen fra det deciderede panikkøb fra Kina af tørmælk - til færre slagtninger i New Zealand - til højere soyapriser (hvor kvæg mange steder mest spiser græs) - til større eksportindtægter for USA - til lavere subsidier til landbruget. Man kan heller ikke som centralbank forudsige hvad de skøre kinesere finder på, så man må sende et antal divisioner til Japan - indtil videre ligge hangarskibene stort set i havn.

Som centralbank kan man ikke gøre ret meget andet, end at passe sit arbejde og sørge for at pengepolitikken ikke går bananas. I den sammenhæng er de indenlandske væksttal for diverse ting altså småting.

Så længe den globale pengemængde er faldet som følge af devalueringer ifht. USD så bliver situationen ikke mere gennemskuelig eller forudsigelig.

Vorherre bevars!

Der, hvor jeg ser problemstillingen er, at de stigende fødevarepriser så langt fra endnu har slået igennem til en større fortjeneste i landbruget. Det sker så heller ikke pludseligt, fordi den mænge USD Kina vil bruge pr. tidsenhed er begrænset af at undgå et dollarfald - eller brutal rentestigning - dvs. Kina kan heller ikke bruge mere end så og så meget pr. tidsenhed.

Da landbrug - og specielt amerikansk landbrug - er så forholdsvis en begrænset del af USA og Europas økonomier, så tager det altså tid inden en forbedret landbrugsøkonomi rasler gennem systemet og giver sig udslag i en (beskeden) vækst i den øvrige økonomi.
Tværtimod vil en forbedret landbrugsøkonomi i første række give sig udtryk i en skattestigning, fordi den negative beskatning, der ligger i landbrugssubsidier falder bort. Samtidig vil fødevareprisforhøjelser i Vesten stort set ikke kunne mærkes: Dels fordi fødevarer er så lille en del af budgettet, dels fordi forbruget fortrinsvis er rettet mod forædlede fødevarer, hvor forædlingen er udsat for ret pæne produktivitetsstigninger. Dvs. der er ikke så forfærdelig mange jobs i den. Der vil komme flere, der flipper burgere; men ikke ret mange maskinarbejdere.

Yellen

»De økonomiske aktiviteter er kommet godt igen de seneste måneder,« lød det fra Janet Yellen onsdag.

Centralbanken fortsætter da også nedtrapningen af sine støtteopkøb med yderligere 10 mia. dollars om måneden, og programmet ser ud til at blive helt udfaset i efteråret. Og banken forventer også, at konjunkturen fortsætter op til næste år.

Vi kan konstatere, at fødevarepriserne er stabiliseret nogenlunde. Lidt efter hvilket animalsk og vegetabilsk produkt vi taler.

Kød ligger på omkring (lidt over) 1 $/lb og det er nok dér den pris skal ligge - måske 1 1/4 $/lb - meget højere kommer det nok ikke - det er en prisstigning ifht. 2005 på ca. 2/3. Det er en pris hvor de producenter, der kan overleve vil overleve.
Vegetabilsk er nogenlunde det samme, når vi tager udgangspunkt i hvede som retningsgivende.

Går man ud fra det, så kan man også nogenlunde regne ud hvad nettoskatteforhøjelsen ved en eliminering af landbrugstilskuddene vil være - dvs. obligationsopkøbene er i den forbindelse en periodiseringsbuffer, hvor man kan se behovet løbe ud.
Det er selvfølgelig gode nyheder for amerikansk landbrug og dårlig for forbrugerne; men så er det heller ikke hverken bedre eller værre. Så meget betyder landbrug heller ikke i den amerikanske økonomi.

Kobberpriserne går nedad; men det er relativt langsomt og p.gr.a. den bagved liggende beskedne efterspørgsel, så skal man ikke vente nogen synderlig in- eller deflation herfra.

Olieprisen er hovedsaglig politisk bestemt og et egentligt abrupt prisfald er næppe lige om hjørnet - selvom den langsigtede tendens vil være 25% lavere - forudsat der ikke sker et decideret sammenbrud, hvilket ikke er troligt, fordi den mængdemæssige produktion bliver lukket ret resolut ned ved faldene priser.

Med andre ord er man ved at lave en blød landing med hensyn til at stabilisere USD ifht. markedspriser - hvilket formentlig også har været hensigten.

»Den fremtidige rente ligger nok lavere, end vi hidtil har sagt, det skyldes også, at den fremtidige vækstrate ser ud til at ligge lavere,« sagde Janet Yellen.

Der er en svag deflatorisk tendens i råvarepriserne. Det skal nok passe med en produktivitetsstigning på 1½ % om året, så bliver der et par procent tilbage til inflation og afkast. Det skal såmænd nok passe med det renteniveau under 4% på rimelig langt sigt.

Der er heller ikke noget at investere i, hvorfor det egentlige kapitalbehov ikke er udpræget. Var der sektorer der havde udsigt til markante produktivitetsfremskridt, så kunne der opstå kapitalmangel; men udsigterne er fjerne. En større verdenskrig er nok heller ikke lige om hjørnet. Numsesmækning af håndklædehoveder - det kræver ikke noget videre, for det meste ligger i depoter - og der er ikke noget videre pres på behovet for ny teknologi.

Der er med andre ord ikke noget, der gør at renten vil spille den store rolle i spørgsmålet om investeringer. Så set ud fra en makroøkonomisk betragtning er renten temmelig ligegyldig. Om den er 2% eller 4% vil ikke flytte ret mange kalkuler.

Opkøb af aktiver.

Man skal imidlertid være opmærksom på, hvad man egentlig taler om.

ECB sænkede på sit seneste rentemøde 5. juni sine ledende renter til et historisk lavt niveau, men hvis det ikke har den ønskede effekt på inflationen, kan der være behov for at tage nye værktøjer i brug - og det kan altså blive aktivopkøb.

Begrebet aktiver kræver en nærmere udredning.
Der vil ske det, at ECB vil udlåne ubegrænset - naturligvis mod sikkerhed - det er denne sikkerhed, som er nøglen. Bankerne håber naturligvis, at det bliver en QE af samme type som den amerikanske, hvor man belåner bankernes egne udstedelser. Det bliver ikke tilfældet i Europa.

Jeg tror faktisk, at Nationalbankens adfærd har været under nøje observation. Her har man - i praksis også ubegrænset - belånt aktiver; men de eneste belånelige aktiver er faktisk gode udlån - egne udstedelser tæller ikke - mere. Danske Bank kan sådan set godt få belånt Nykredits flexlort; men på indeværende tidspunkt har jeg meget svært ved at se, hvordan man skulle finde likviditet til at lave et gensidigt opkøb.

En sådan fupforretning vil nemlig kræve at flexlort udstedes samtidig - det gør det ikke mere! Sagen er, hvor skulle Danske Bank få likviditeten til at købe Nykredit flexlort? Og hvor skulle Danske Bank få den perverse trang til at byde flexlortet på en anden bank op i den absurde kurs? Det gør Danske Bank ikke af den simple årsag, at så får Nykredit indtægten i form af administrationsbidrag på papirer og Danske Bank får en lang næse.
Betingelsen for at f,eks. Danske Bank vil købe Nykredit flexlort er at Nykredit køber Danske Bank flexlort og det gør de ikke fordi Danske Banks indtægt er så meget højere som følge af et højere administrationsbidrag.

Det er årsagen til, at den aftale med monopolmyndighederne om ikke at sætte administrationsbidraget op - hvor man nu gentagne gange efterhånden har fået rettens ord om, at den aftale kan ikke bare brydes - er helt afgørende: Den forhindrer nemlig effektivt bankerne i at købe op på kryds.

Den anden væsentlige faktor er, som nævnt, at egne udstedelser ikke kan belånes: Sedler i kassen med "Jeg skylder mig" - den er ikke gangbar. Pointen blev for år tilbage (efterhånden) nævnt lidt nonchalant af Bernstein i en bisætning.
Man havde så de systemiske aktier, men de er dels ikke ret mange, dels skal noget som nets og pbs jo udskilles helt fra bankerne. Der var også lige en lille - og undtagelsesvis generelt populær - EU beslutning om at alle har ret til en dankortkonto (el. lign.) med en positiv saldo.

Det vil sige: Man har fra Nationalbankens side udelukket alt andet end gode udlån som belåningsgrundlag. Forsøger man noget som helst svineri, som er almindelig bankpraksis - svindel og underslæb, altså. Ikke forsøg - så får banksvinet det udlån tilbage i sylten som om det var sur sennep - og man hapser de kontanter, der kommer forbi i transit.
Nu har gode udlån altså den egenskab, at de kan finde alternativ finansiering, som f.eks. virksomhedsobligationer. Fru Salling er så ikke kommet på den finansieringskilde, hvorfor hendes tilbagekøb af aktier fra APM har gjort at korsettet har fået en stramning om dellerne.

Der med havde Nationalbanken faktisk flået bindet af udlånsbogen. Sagen er jo den, at de gode udlån vil naturligvis kunne finansieres til en lavere rente og på mere fordelagtige vilkår andre steder end i bankerne. Som sagt så gjort - der er ca. 10% tilbage af det favorable udlån til Danske Bank - resten har fundet alternativ finansiering: Penge er der jo nok af.
Det betyder så at bankerne nu jager udlån, der kan give det afkast, som dem de har måttet opgive - derfor advarslerne om ikke at låne ud til risikable debitorer - tro mig: De nye udlån vil blive fulgt med høgeblikket: Banker må kun have flextumper og andre fallenter som kunder.
,
Se det er den model, Draghi formentlig planlægger. Lagarde vil have udlånet øget: Det bliver det skam også - bare ikke fra bankerne. Det sjove bliver, når de store tyske virksomheder bliver obligationsfinansierede, det skal sgu nok trække tænder ud.
Tilsyneladende har denne kassation af flexlortet som belåningsgrundlag allerede medført, at Dansk Bank har måttet indfri det lån i ECB, som de optog. Hvordan véd jeg nu det - jeg véd det heller ikke som i at Nationalbankdirektøren har betroet mig det personligt; men se på nettostillingen i Nationalbanken:
Se på hoppet her for nylig i indskudsbeviser og nettostilling, modsvaret af et klask på folio.

Se den favorable rente fra ECB var ikke så favorabel endda, når alternativet var, at enhver form for kontanter skulle ind på indskudsbeviser i Nationalbanken. Den tilførte likviditet var således ikke så billig endda - ikke med negativ rente på indlån.

Det er - trods banksvinenes perfide bemærkninger (måtte de blive skåret ned mandag morgen) - ikke sådan, at jeg anser Draghi for værende specielt heltemodig og genial - slet ikke; men manden kan sgu både læse og skrive - og ikke mindst regne. Derfor kommer der en dansk renteforhøjelse inden ECB sætter ned - man har afblokeret udlån med sikkerhed i eget flexlort.
Mon ikke Draghi kan lave samme nummer som Nationalbanken, når man nu har fået nynnet den vise. Jeg tror det sgu!
Nu venter jeg bare på, at Deutsche Bank bliver så klemt, at de må tage faciliteten i brug, så skal i se løjer og lagkage, for tyske investorer er ikke specielt jublende over at ligge med Bundesanleihen der kun bliver mindre værd dag for dag, som de nærmer sig udløbet. Det skal nok gøre sit til at manglen på tyske statsobligationer bliver mindre snærende - snerrende: Det er Finansministeren.

Jo udlånet skal såmænd nok blive øget - bare udenom bankerne.

Grunden til, at situationen for ECB ikke helt kan sammenlignes med FED opkøbsprogram er, at kineserne ligger med en uhyrlig formue af amerikanske statsobligationer som de nu skal til at bruge af. Det kan de imidlertid ikke uden at ruinere sig selv og få renten til at stige ukontrollabelt i USA. Kineserne skal såmænd nok lade være med at veksle alt for mange USD - netop fordi de så ruinerer sig selv.
Men fra USA's side ønsker man skam at kineserne skal brug penge - mange penge - på varer de importerer fra USA (dog kun i anden omgang; men hvede er hvede, så kommer det ikke fra den ene, så kommer det fra den anden).
Det er det forhold, der styrer det amerikanske opkøbsprogram; nemlig at prisen på amerikanske produkter skal op.

Hvis jeg har ret i, at
hensigten er at få bankudlånet i Europa over på virksomhedsobligationer solgt direkte til investorerne, så vil det nok være rigtigt f.s.v. angår ECB. Det tager erfaringsmæssigt et halvt års tid at få skabt den fornødne kontakt mellem virksomheder og investorer.

Hvad angår Nationalbanken, så er jeg ikke så sikker. Der har været en vis kapitalafvandring til udlandet - faktisk nok mest skuffelse over, at der stadig ikke er kommet anstændige realkreditobligationer.
Jeg ville ikke blive specielt overrasket, hvis Nationabanken hævede renten - med (bob-bob: ½ %) for at få de kortidsanbragte midler hjem igen - lempe det nedadgående pres på kronen - det svenske sammenbrud har hjulpet en anelse; men ikke meget.
Jeg anser det slet ikke for usandsynligt med en indskudsrente på 1-1½%,

Igen: Det vil afhænge af i hvilket omfang man får lavet fast forrentede annuiteter - i den sammenhæng tror jeg, at man reelt har opgivet flekstumperne - det er erhvervslivets finansiering, vi taler.

moniulven skrev:øh nationalbanken hæve renten... de har ikke interveret i juni pengekassen er forøget i juni og dk er styrket...

så nej de sætter ikke renten op

Selvfølgelig kan Nationalbanken sætte renten op!

Kvajpande!

Jeg har ellers omhyggelig forklaret Dig - og jeg er faktisk sjældent blevet beskyldt for at udtale mig uklart:

a) Udlånsrenten er ligegyldig - der er 5 mia. i pengepolitisk udlån (+ 7 mia. til fallerede Jyske banker).

b) Der ligger 100-130 mia. i indskudsbeviser, som kan forsvinde, hvis der kommer ordentlige obligationer på markedet. Alene landbruget kan suge det op.

c) Der ligger så et finansieringsbehov på - løst anslået - 1-200 mia. til støttet byggeri og udlejningsbyggeri.

d) Der har været en flugt fra Danmark på - igen løst anslået 50-100 mia. i udenlandske "investeringer". De penge skulle gerne hjem igen til en forrentning i realkreditobligationer. Den måde de kommer hjem på er ved at sætte indlånsrenten op.

e) Den måde man får konverteret mest muligt flexlort er at holde obligationsrenten så lav at debitorer af bonitet med fordel kan konvertere til fast forrentede annuiteter. Der er faktisk (de seneste tilgængelige tal er desværre et år gamle) en hel del flex med afdrag i landbrug og udlejningsbyggeri - løseligt anslået (igen) - 2-300 mia. DKK.

f) Banker med indlåns overskud må for Guds skyld ikke låne ud til Danske Bank og kridterne - så hellere deponere i Nationalbanken. Banker med indlånsoverskud må ikke bruges til at finansiere flextumper. Igen det er indskudsbevisrenten, der er af betydning. Banksvinene i kridterne skal klemmes på likviditeten, så de ikke har mulighed for at købe eget flexlort!

g) Det er helt forbigået Dine svage åndsevner, at Nationalbanken rent faktisk har sat renten op! Hallooooooooo!
Siden sidste år ved denne tid er indskudsbevisrenten sat op med 1/4%.
Løbende er den relative rente sat op! Senest med ECB og Riksbankens rentenedsættelser.

Du er så snotdum, at Du må være bankuddannet! Formentligt efter Du blev relegeret fra Planteskolen, fordi Du end ikke kunne få mug til at gro på en roquefort! Det ville have været uansvarligt at overveje at sætte Dig til vanskelige ting, som karsedyrkning i vindueskarme..........

Herren se i Nåde til os!

Nationalbanken har ikke interveneret! NEJ! Det var det banksvinene ville have Rohde til; men så lagde han brillerne og kunne ikke se noget pres på nogen krone. Kursen på EUR i fht. DKK er faldet fra 746 1/3 til 745 2/3 eller under 0,1%.

Sagen er at DKK er i bund ifht. fastkurspolitikken - der er masser af plads til en renteforhøjelse - masser.

Indtil indskudsbeviserne er væk i realkreditter - altså ikke i flexlort - så er der ikke nogen grund til at gøre noget. På den anden side er den umiddelbare konvertering af gode erhvervsudlån til virksomhedsobligationer ved at klinge ud - små og mellemstore virksomheder tager noget mere tid at få organiseret - og er nok ikke så store beløb endda, fordi de i nogen udstrækning kan finansiere sig med leverandørkreditter og egenkapital. Vækstpakkerne vil blive finansieret (formentlig) via statsobligationer, fordi der er mangel på dem. Det bliver nok ikke mere en 20-25 mia. på højden og dertil kommer så et tilsvarende beløb i finansiering via obligationer direkte til pensionskasserne af arbejder i Nordtyskland - det ligger dog nogen tid i fremtiden.

Men jo! Rohde kunne godt - storgnækkende - finde på at hæve indskudsbevisrenten med ½-1% - simpelt hen for at få kontanterne hjem - og væk fra flexlortet, som banksvinene så kan have fornøjelsen af at køre sig selv i sænk med.

Der er ingen makroøkonomisk effekt af renten p.t.
Der er ingen makroøkonomisk effekt af deflation p.t.

De deflatoriske tendenser kommer udelukkende udefra, som ses af producentprisindexet. Det prisfald er ens for alle og giver kun virksomhederne en svagt bedre rentabilitet, for forbruget er sgu stort set det samme, så besparelsen på de lavere priser går til konsolidering - hvilket bankernes manglende evner taget i betragtning - er en god ting.

Der er således ikke nogen grund til at holde en renteforhøjelse tilbage; men heller ikke nogen grund lige i øjeblikket til at gøre noget som helst.

I USA

Selvfølgelig er der det!

Nu skal selv kinesere have noget at spise - med lange mellemrum, så nok smides der en masse dollar på markedet; men de ryger af igen, når købmandsregningen til USA skal betales. Det roder sådan lidt rundt med EUR o.lign.

Men på et tidspunkt kommer der et passende kurstab til de skævøjede - det tager man da med.

Det usikre er, hvornår energipriserne sættes ned, så kineserne får lidt flere penge til at købe den dyrere mad for. Det er nok ret snart, for DingDong har været i Nordkorea og fået dem til at skyde kineserne af - raketterne altså - ikke kommunistsvinene. Kineserne har givetvis fortalt Flæskedrengen, at gør han ikke noget aktivt for at komme af med de atomvåben, så kommer amerikanerne og tager dem fra ham! Jeg har aldrig set hangarskibsflåden så klar! Ikke nok med det; men der kommer to fra værft her sidst på året, så man kan holde trykket så længe det skal være.
Putin trænger også til en lektion i ydmyghed og underdanighed.

Formentlig kommer der rentestigning her hjemme også. Hvorfor?

Tjooo.... man er vel ved at have de gode udlån pillet fra Danske Bank - noget tyder på, at noget tilsvarende sker i Sverrig - efter Bedemandsfjæs uhæmmede moro at dømme.
Man hiver likviditeten fra realkreditten, så de bliver nødt til at konvertere til fast forrentede annuiteter - ellers var flexlortet ikke kommet så højt op i kurs. Nu røg der 51 mia. DKK fra ECB-lånet - sammenbruddet i Norge, skal nok klemme et par bumser ud til.
Det betyder, at pensionskassernes likviditet skal kaldes hjem fra udlandet - dvs. EUR-området: Det gøres lettest med en rap lille forhøjelse af indlånsrenten. Det vil ske i takt med at flexlortet bliver konverteret.

ECB's udsættelse af behandlingen af Dansk Realkredit skyldes nok, at man vil dels have Dansk Banksvins roden rundt med ECB-lån af vejen, dels have at pensionskasserne køber reelle obligationer så man dermed påviser en likviditet i fast forrentede realkreditobligationer.

Den amerikanske økonomiske udvikling er en helt sekundær betragtning f.s.v. angår renten.

Det centrale er, hvordan prisforhøjelserne på fødevarer slår igennem. Det er nemlig langt fra nogen enkel mekanisme.
Vi har set, at mælkepulverprisen er røget absurd op, nu lader den til at have toppet - og den vil nok kollapse - og så komme op igen: Det helt klassiske forløb i en boble. Det sker for alle fødevarerne, bare forskudt i tid.
Lammekød er på vej op igen efter dykket som følge af det "arabiske forår".
Flæskepriserne er klart på den opad gående kurve.

Hvede er nok stabiliseret efter hakket ned i 2010 - stabiliseret på et niveau ca. det dobbelte af 2005. Ris har tilsyneladende fået hugget ned nu.
Kylling lader til at genoptage den langsigtede tendens med en stigning på 10% efter det fremkaldte hysteri sidste år - lidt for tidligt at sige endnu; men mon ikke?

Se det er nogle mekanismer der allerede inden de kører igennem det finansielle system er særdeles svære at sammenveje til et stabilt billede - man kan lige så godt opgive korttidsprognoser! Prognoser på bare mellemlangt sigt er væsentlig mere pålidelige.
Hvis vi tager udgangspunkt i en kyllingepris i 2005 på lige knap 3/4 USD/lb og regner med en fordobling som hveden, så skal man op i 1½ USD/lb. Det skulle tage et par år; men jeg tror det kinesiske forbrugerprisindex knækker før det, så det går nok lidt hurtigere.
Flæskepriserne kommer derop meget før - formentlig allerede i år.

Vi skal nok frem til omtrent slutningen af året, som Yellen har antydet, inden vi har et overblik over, hvordan det kommer til at påvirke de amerikanske eksportindtægter og vi for alvor kan se, hvordan det påvirker kursen på amerikanske statsobligationer. Man skal også her være mere opmærksom på blandingsforholdet i obligationsopkøbene mellem statsobligationer og realkreditter, som er en anden regulator.

Allerede nu er det sådan at det trykkede leje USD har befundet sig i forhold til EUR det seneste år tid er ved at rette sig. De andre dollars har rettet sig for et pænt stykke tid siden.

Når fjedereffekten i valutamarkedet løber tør for strøm, så er der kun renten til at begrænse det kinesiske USD forbrug.
Faldende råvarepriser har ikke kunnet stimulere forbruget, fordi de er stort set givet videre i begrænsede prisstigninger. Det kan også godt trække året ud inden vi får lavere energipriser, som vil sætte gang i reallønsstigningerne i bla. USA.

Endnu et ubekendt dyr i åbenbaringen er, hvad der sker i Japan - for det er ikke realistisk at pensionskasserne har det afkast uden at det giver sig udslag i højere lønninger i Japan.

Yellen - og før hende Bernanke - gør det sådan set meget fornuftigt, fordi man kan teoretisk begrunde alt med så labile baggrundsfaktorer og deraf følgende usikkerhed i beregninger og målinger. Der er ikke andet at gøre end at prøve at holde kursen. Men jo, der vil komme en renteforhøjelse, for på et tidspunkt så vil de opsparede obligationer være gået ud mod mindre landbrugssubsidier. Det vil give anledning til skattelettelser på et tidspunkt. Hvornår? Ja, se ovenfor!

Der skal måske en renteforhøjelse til.

Vi har set lige præcis hvad der ikke er sket: Valuta.

USD er hen over sommeren blevet jævnt hen styrket overfor ikke bare EUR (ca. 5%), men også en smule ifht. YEN (2-3%). Det gælder generelt dem alle. Renten er ikke steget i sig selv; men er for udenlandske investorer steget i kraft af at deres valuta er forringet. Kursen på obligationerne er ikke faldet.

At det - trods det mindre obligationskøb fra FED - ikke har ført til et kursfald på amerikanske statsobligationer er det bemærkelsesværdige - og også til dels tilsigtede.
Årsagen ligger dels i at f.eks. japanske investorer har købt amerikanske statsobligationer for har holde et positivt afkast målt i YEN, dels skal man nok ikke afvise et større transaktionsbehov - dvs. handler bliver afgjort i USD.
Dvs. forsøgene på at komme udenom USD som reservevaluta er hidtil - ikke overraskende - ikke kronet med held.
Fødevarer er et noget forvirret billede, hvilket også er forventeligt - givet fødevareskandaler, sanktioner og andre teaterforestillinger; men generelt er fødevarer steget noget, at der så kommer en modreaktion tilsyneladende i øjeblikket skal man nok ikke tillægge for megen vægt. Der går nu engang et stykke tid fra hanegal til grillen kalder.
Det bliver først rigtigt galt, hvis den kinesiske distributionsstruktur bryder helt sammen, hvilket der ikke er specielt meget, der tyder på - slet ikke som den russiske, hvor folk tilsyneladende er holdt op med at drikke bajere.

Det får så være; men det man som FED må forholde sig til er valutakursen og renten, som er de instrumenter, man har at spille på. Den globale inflation - målt i USD - lader noget tilbage at ønske - dvs. at prisforhøjelserne på fødevarer er kommet gennem en stigende kurs på USD.
Det gør så ikke så voldsomt meget, for man har stadig 1-2% vand tilbage i bassinet inden USD må siges at stå decideret højt.

Det, der imidlertid lurer under horisonten er et fald i energipriserne.
Energi
Olie er næsten ingenting - og den er for Europas vedkommende nok så meget valutarisk bestemt. Kul falder ca. 10% om året. Gas ca. 5% årligt. Uran kan vi glemme, for det er drevet fortrinsvis af våbenambitioner.

Der vil komme et prisfald, som man - forhåbentlig - kan holde gradvist. Hverken Kina eller Japan kan holde til (ret meget længere), at fødevarer stiger i pris - og der samtidig ikke sker noget på de øvrige råvarer og energi.

For FED er truslen, at det forøgede træk på reserverne i Kina og Japan som følge af prisforhøjelserne vil medføre et udsalg af amerikanske statsobligationer, som vil give et kurstab og en renteforhøjelse - uden samtidig dollarsvækkelse. Den situation kan man lige så godt komme i forkøbet med en mindre renteforhøjelse.

For nu at lukke makroøkonomien i USA, så er der ikke noget, der tyder på at verden vil vælte ved en renteforhøjelse så længe den er beskeden. Både inflation og beskæftigelse peger den rigtige vej, uden at man skal overfortolke på månedstal.

Det vil betyde et (beskedent) kurstab hos investorerne; men næppe noget, der vil få panikken til at bryde ud. Der vil være tale om et kurstab, som gør at investorerne (Kina og Japan) næppe har lyst til at forstærke det.

En masse makroteoretisk bavl.

Renten, når den er så lav, har ingen effekt på investeringer og forbrug - ingen!

Problemstillingen er formentlig en ganske anden!

Der er masser af likviditet i markedet. USD går op og op. Der er ikke nogen mangel på købere til amerikanske obligationer - jeg kan sagtens forestille mig, at i oktober, der siger man at man bare vil fortsætte nedtrapningen - bare således, at der nu er tale om salg af nogle af de obligationer, man det sidste år har købt op.

Hvis renten ikke flytter sig af det, så må der jo være nogen, der ønsker at købe!

Det er sådan set ikke så mærkeligt!

De japanske investorer køber US obligationer som sindssyge, fordi de ikke har papirer af kvalitet at købe for i Japan. De massive obligationskøb i USA gør naturligvis, at YEN bliver nedskrevet ifht. USD - praksis vil det sige, at Japan på den måde importerer inflation, fordi rå- og fødevarepriser stiger - målt i YEN.

Det er jo så ikke bare Japan; men også EUR området, der lider af mangel på interessante papirer. Investorerne har til de grader vendt sig fra bankerne, at ECB må belåne (via de nationale centralbanker) bankudlån. Det skaffer sådan set ikke mere likviditet, fordi B belåner A's aktiver, hvorefter C belåner B's aktiver/obligationer.
Det, der skal til er at investorerne får adgang til de gode udlån, så kapitalen kommer hen til det sted, der vil betale for den. Det er simpelt hen et spørgsmål om at tage bankernes gode udlån fra dem - fjerne bankerne i kapitalformidlingsrollen.
Indtil videre sker der ikke noget - "de nærmere regler fastsættes i næste måned" - derfor hopper investorerne med på vognen som japanerne har på vej ned ad slisken. Det svækker naturligvis EUR, hvilket man i Europa egentlig ikke har noget imod.

Det sker så valutarisk på flere niveauer end USD ifht. YEN og EUR - f.eks. ser det alvorligt ud som om både NOK og SEK oplever en tilsvarende kapitalflugt. Hvor meget, der går direkte i USD er lidt svært at sige, for SEK falder også ifht EUR, hvor høje priser og lave renter på EUR værdipapirer ikke afskrækker - al den stund, at SEK falder både ifht USD og EUR. Vi ser jo hvordan Nordea begynder at melde om nulrente til flextumper - de penge er så nok nogen Nordea har lånt af sig selv; men i sidste ende kommer en del altså fra svenske investorer, der pinedød vil ud af SEK for at få en lille smule afkast.
Det pumper naturligvis DKK op ifht. EUR. Det modsvares så af, at da de danske investorer (dvs. pensionskasser) ikke har noget fornuftigt at sætte pengene i - flexlort er flexlort - så de går dels i EUR og dels i USD. Rente er der ikke noget af; men afkastet reddes hjem af EUR fald.

Under dette EUR ifht. SEK, NOK og til dels CHF lag er der endnu et lag omkring den russiske RUB, hvor investorerne afvikler deres investeringer så hurtigt det kan lade sig gøre. Det går så ikke så hurtigt, fordi dem, der skal købe de aktier, der er til salg - ja, deres penge er altså indlåst af sanktionspolitikken, som i øvrigt er nok så meget et forsvar af EUR og USD som en sympatitilkendegivelse af Ukraine og deres situation.

Det sætter unægtelig Nationalbanken i en ukomfortabel situation: Der er ganske enkelt ikke nok med penge i Danmark! Der er flexlort; men det er jo bare glansbilleder og så bliver man nødt til at sætte pengene i udlandet. Nettostillingen i Nationalbanken er nede omkring 100 mia. i indlån - den har ikke været så langt nede (og slet ikke så længe) i adskillige år.

Hvor er de penge henne? Der er to muligheder: Enten er de forsvundet til udlandet (EUR eller USD) for at redde afkastet - eller - og det er det vi alle håber - ind i danske fast forrentede realkreditannuiteter. Hvor meget, der er det ene eller det andet, det er svært at sige og jeg tror heller ikke at Nationalbanken har noget videre overblik.
Jeg er desværre bange for, at det er gået i USD, for det ævl bankerne kommer med, er de sædvanlige patetiske bortforklaringer. Hvad der er hvad? Aner det ikke og der er ikke megen oplysning at hente.

Selvfølgelig!

USD er de eneste penge, der er verden. Alle andre må devaluere ifht. USD.

Altså de valutaer, der går primært på råvarer - dvs. malme mm. - de skal langt ned.

Dem, der går på energi, skal noget ned.

Valutaer fra fødevareeksportører skal op.

Hvor man befinder sig i det kaos - ja, det bliver sgu' folks egen sag.

Alle investorer flygter jo ud af alt andet end USD.
De får så afkastet ved devalueringen, hvor de efter en tid kan købe deres egne papirer tilbage med rabat.

Det er ikke så svært at forstå!

USD står i 675 DKK/100 USD - og den skal nok ned i 600 (for nu at tage et tal). Fødevarepriserne stiger tilsyneladende ikke - goddaw do! - selvfølgelig gør de det, fordi USD står for højt!

På grund af flugten ind i USD er de amerikanske obligationer overvurderede i kursen. I det omfang de bliver afløst af obligationer med højere kupon, så får investorerne et tab.
Efterhånden som obligationerne nærmer sig indfrielse, så falder kursen. Herved får investorerne et tab - obligationerne kan godt sælges; men ikke for den kurs, man gav for dem, da man flygtede ind i USD.

Glem alt om rentens vækstproblemstilling: Den virker ikke ved så lave renter!
Der er tale om rent finansielle forhold - og navnlig tab.

USA synes da, det er helt fedt, at obligationerne er så højt i kurs, de vil blive indfriet til pari - uanset.