Pengepolitik via regeringens konto i Nationalbanken?

De har noget, der hedder 'window guidance' vistnok i Japan eller nogle af de andre asiatiske økonomier, hvor man lovgiver om, at bankerne kun må låne ud til fx SMV'erne og ikke til spekulative formål.
Hvis man absolut vil have brøkreserve-banksystemet (og det vil man jo), er dette så ikke en mulighed? Tillige med en Glass-Steagall opdeling, måske?

Stefan Kristensen skrev:De har noget, der hedder 'window guidance' vistnok i Japan eller nogle af de andre asiatiske økonomier, hvor man lovgiver om, at bankerne kun må låne ud til fx SMV'erne og ikke til spekulative formål.
Hvis man absolut vil have brøkreserve-banksystemet (og det vil man jo), er dette så ikke en mulighed? Tillige med en Glass-Steagall opdeling, måske?

Jeg tror så at Glass-Steagall opdelingen kommer. Ikke nødvendigvis i samme facon.
Men de finansielle supermarkeder kan vi godt konstatere har spillet fallit. Det bliver nemlig erfaringsmæssigt ikke et spørgsmål om at optimere afkastet ved at have forskellige faciliteter, der kan imødekomme behovene - ud fra den tanke have det en berettigelse. Virkeligheden er, at finanssektorens integration resultere i et uendeligt bætrilleri internt i koncernen, hvor tab tværes af på hinanden.

Selvfølgelig vil Du have et brøk-reserve system! I det omfang finansieringen af f.eks. handelskreditter sker via leverandørkreditter, så skal leverandøren foretage en kreditvurdering af kunden: Det er dyrt (enten i tid eller tab) og arbitrært, fordi det afhænger af leverandørens soliditet. En forholdsvis begrænset kassekredit er meget mere effektiv. Det er jo af nød, at man går over til alternative modeller.
Men et brøkreservesystem kræver en finansinspektion, der er i stand til kritisk at skride ind - hvilket Finanstilsynet - blandt andre - på intet tidspunkt gjorde. Spørgsmålet er om storbanker i det hele taget kan revideres.

Dernæst er spekulation ikke nødvendigvis negativ i det omfang, der er tale om en risikoafdækning.
F.eks. kan en debitor have en regning, der forfalder om 3 måneder, på samme tid som han modtager en tilsvarende betaling. Der kan helt klart være tale om to forskellige virksomheder. Her kan man praktisk sælge valutaen på termin og leverandøren kan sikre sig mod svingninger.

Ingen tvivl om at et fungerende bankvæsen er en afgørende vækstfaktor. Problemet er ordet "fungerende".

En anden betænkelighed er at få matchet forpligtigelser af lang varighed med opsparing og investering. Det viser sig i praksis, at bankerne ikke har forstået det ringeste omkring finansiering.

Samlet skal man se på, at de samlede bankbalancer er alt for store, fordi der i dem er gemt en masse penge, der er gået tabt.

Men omstilling til et fuldreserve-banksystem (decideret 1:1) betyder ikke, at bankerne ikke er i stand til at yde finansiering. Både Chicago-planen og Positive Moneys forslag løser dette problem på flere måder. Det er naturligvis en teori og ikke noget, der er prøvet i praksis i et moderne samfund, men stadig, i teorien vil det virke ifølge dem.

Alle borgere vil have mulighed for at sætte penge på to slags konti: En almindelig transaktionskonto, hvor pengene befinder sig på en computer hos Nationalbanken, og som man ikke får renter på, fordi det blot er at putte sine penge i en sparegris, en bankboks, og de kan aldrig gå tabt, for de bliver hvor de er, indtil man køber noget eller overfører penge til fx en anden transaktionskonto. Det er fra transaktionskontiene, at betalinger og transaktioner sker, så betalingssystemet vil for evigt være absolut sikret og helt uden risiko. Uanset hvor mange banker, der går konkurs.

Dem, der har penge i overskud kan så vælge at sætte dem ind på en "investeringskonto" og dermed opgive brugsretten til pengene i en vis periode, hvor banken bruger dem. Evt. tab deles efter aftale mellem indskyder og bank, ligesom overskud deles. Bankerne kunne således konkurrere om at tilbyde opsparere forskellige slags investeringskonti. Lavrisiko, højrisiko, "grøn opsparing" fx, hvor ens penge gik til investering i miljørigtige projekter, eller "teknologisk udvikling", hvor ens penge blev investeret i teknologiske innovative projekter, eller "grislingekonto", hvor man hjælper nyuddannede danske landmænd med at opstarte forretning, osv.
Der ville bestemt ikke opstå kreditklemme, og der ville være rigeligt med penge hos bankerne til at yde kredit til erhvervslivet.

Der ville aldrig opstå systemisk afgørende trusler i banksektoren, som ville forårsage store finanskriser og recession, og banker kunne få lov til at gå fallit, hvis de ikke kunne drive deres forretning ordentligt, uden at samfundet kollektivt skulle gå ind og redde dem. Sålænge bankerne selv skaber deres egne aktiver, idet de opretter et udlån, hvilket jo er tilfældet med brøkreservesystemet, vil deres balancer jo altid vokse sig megastore.

Det er da helt urimeligt at have blandet kreditgivning, pengeskabelse og betalingsformidling sammen i én og samme virksomhed, banker? Er det ikke i virkeligheden den kendsgerning, der skaber disse store økonomiske samfundsproblemer, der gang på gang viser sig så svære at løse? Det ville give mening, synes jeg.

Stefan Kristensen skrev:Men omstilling til et fuldreserve-banksystem (decideret 1:1) betyder ikke, at bankerne ikke er i stand til at yde finansiering. Både Chicago-planen og Positive Moneys forslag løser dette problem på flere måder. Det er naturligvis en teori og ikke noget, der er prøvet i praksis i et moderne samfund, men stadig, i teorien vil det virke ifølge dem.

Alle borgere vil have mulighed for at sætte penge på to slags konti: En almindelig transaktionskonto, hvor pengene befinder sig på en computer hos Nationalbanken, og som man ikke får renter på, fordi det blot er at putte sine penge i en sparegris, en bankboks, og de kan aldrig gå tabt, for de bliver hvor de er, indtil man køber noget eller overfører penge til fx en anden transaktionskonto. Det er fra transaktionskontiene, at betalinger og transaktioner sker, så betalingssystemet vil for evigt være absolut sikret og helt uden risiko. Uanset hvor mange banker, der går konkurs.

Dem, der har penge i overskud kan så vælge at sætte dem ind på en "investeringskonto" og dermed opgive brugsretten til pengene i en vis periode, hvor banken bruger dem. Evt. tab deles efter aftale mellem indskyder og bank, ligesom overskud deles. Bankerne kunne således konkurrere om at tilbyde opsparere forskellige slags investeringskonti. Lavrisiko, højrisiko, "grøn opsparing" fx, hvor ens penge gik til investering i miljørigtige projekter, eller "teknologisk udvikling", hvor ens penge blev investeret i teknologiske innovative projekter, eller "grislingekonto", hvor man hjælper nyuddannede danske landmænd med at opstarte forretning, osv.
Der ville bestemt ikke opstå kreditklemme, og der ville være rigeligt med penge hos bankerne til at yde kredit til erhvervslivet.

Der ville aldrig opstå systemisk afgørende trusler i banksektoren, som ville forårsage store finanskriser og recession, og banker kunne få lov til at gå fallit, hvis de ikke kunne drive deres forretning ordentligt, uden at samfundet kollektivt skulle gå ind og redde dem. Sålænge bankerne selv skaber deres egne aktiver, idet de opretter et udlån, hvilket jo er tilfældet med brøkreservesystemet, vil deres balancer jo altid vokse sig megastore.

Det er da helt urimeligt at have blandet kreditgivning, pengeskabelse og betalingsformidling sammen i én og samme virksomhed, banker? Er det ikke i virkeligheden den kendsgerning, der skaber disse store økonomiske samfundsproblemer, der gang på gang viser sig så svære at løse? Det ville give mening, synes jeg.

Jeg kan ikke se, hvad det skulle tjene til, så meget udgør transaktionerne heller ikke.

Thomas skrev:

Stefan Kristensen skrev:Men omstilling til et fuldreserve-banksystem (decideret 1:1) betyder ikke, at bankerne ikke er i stand til at yde finansiering. Både Chicago-planen og Positive Moneys forslag løser dette problem på flere måder. Det er naturligvis en teori og ikke noget, der er prøvet i praksis i et moderne samfund, men stadig, i teorien vil det virke ifølge dem.

Alle borgere vil have mulighed for at sætte penge på to slags konti: En almindelig transaktionskonto, hvor pengene befinder sig på en computer hos Nationalbanken, og som man ikke får renter på, fordi det blot er at putte sine penge i en sparegris, en bankboks, og de kan aldrig gå tabt, for de bliver hvor de er, indtil man køber noget eller overfører penge til fx en anden transaktionskonto. Det er fra transaktionskontiene, at betalinger og transaktioner sker, så betalingssystemet vil for evigt være absolut sikret og helt uden risiko. Uanset hvor mange banker, der går konkurs.

Dem, der har penge i overskud kan så vælge at sætte dem ind på en "investeringskonto" og dermed opgive brugsretten til pengene i en vis periode, hvor banken bruger dem. Evt. tab deles efter aftale mellem indskyder og bank, ligesom overskud deles. Bankerne kunne således konkurrere om at tilbyde opsparere forskellige slags investeringskonti. Lavrisiko, højrisiko, "grøn opsparing" fx, hvor ens penge gik til investering i miljørigtige projekter, eller "teknologisk udvikling", hvor ens penge blev investeret i teknologiske innovative projekter, eller "grislingekonto", hvor man hjælper nyuddannede danske landmænd med at opstarte forretning, osv.
Der ville bestemt ikke opstå kreditklemme, og der ville være rigeligt med penge hos bankerne til at yde kredit til erhvervslivet.

Der ville aldrig opstå systemisk afgørende trusler i banksektoren, som ville forårsage store finanskriser og recession, og banker kunne få lov til at gå fallit, hvis de ikke kunne drive deres forretning ordentligt, uden at samfundet kollektivt skulle gå ind og redde dem. Sålænge bankerne selv skaber deres egne aktiver, idet de opretter et udlån, hvilket jo er tilfældet med brøkreservesystemet, vil deres balancer jo altid vokse sig megastore.

Det er da helt urimeligt at have blandet kreditgivning, pengeskabelse og betalingsformidling sammen i én og samme virksomhed, banker? Er det ikke i virkeligheden den kendsgerning, der skaber disse store økonomiske samfundsproblemer, der gang på gang viser sig så svære at løse? Det ville give mening, synes jeg.

Jeg kan ikke se, hvad det skulle tjene til, så meget udgør transaktionerne heller ikke.

Nej, det er rigtigt, men hvis man pludselig slet ikke kan foretage transaktioner, så er det et problem. Idet betalingssystemet er bundet uløseligt sammen med bankerne, er der et gigantisk risikomoment involveret for hele samfundet. Så er danskernes evne til at bruge deres penge, at købe og sælge, afhængig af, at bankerne er sunde virksomheder. Det lyder da irrationelt, at de to ting skal være bundet uløseligt sammen. Det er jo en af de ting, der gør det så vigtigt, at bankerne skal reddes. Ellers kan betalingssystemet gå helt ned, og det ville for alvor være en katastrofe uden lige. Det var jo det, man frygtede skulle ske, da man reddede RBS i Skotland, såvidt jeg kan forstå. Hvis den ikke var blevet reddet, kunne det have medført sammenbruddet for hele Skotlands betalingssystem!
Der var også noget med en af bankpakkerne, at politikerne fik at vide fra sektoren, at hvis de ikke handlede øjeblikkeligt, ville man efter weekenden stå over en den situation i Danmark, at alle Dankort-maskiner mandag morgen var lukkede og slukkede...

Stefan Kristensen skrev:

Thomas skrev:

Stefan Kristensen skrev:Men omstilling til et fuldreserve-banksystem (decideret 1:1) betyder ikke, at bankerne ikke er i stand til at yde finansiering. Både Chicago-planen og Positive Moneys forslag løser dette problem på flere måder. Det er naturligvis en teori og ikke noget, der er prøvet i praksis i et moderne samfund, men stadig, i teorien vil det virke ifølge dem.

Alle borgere vil have mulighed for at sætte penge på to slags konti: En almindelig transaktionskonto, hvor pengene befinder sig på en computer hos Nationalbanken, og som man ikke får renter på, fordi det blot er at putte sine penge i en sparegris, en bankboks, og de kan aldrig gå tabt, for de bliver hvor de er, indtil man køber noget eller overfører penge til fx en anden transaktionskonto. Det er fra transaktionskontiene, at betalinger og transaktioner sker, så betalingssystemet vil for evigt være absolut sikret og helt uden risiko. Uanset hvor mange banker, der går konkurs.

Dem, der har penge i overskud kan så vælge at sætte dem ind på en "investeringskonto" og dermed opgive brugsretten til pengene i en vis periode, hvor banken bruger dem. Evt. tab deles efter aftale mellem indskyder og bank, ligesom overskud deles. Bankerne kunne således konkurrere om at tilbyde opsparere forskellige slags investeringskonti. Lavrisiko, højrisiko, "grøn opsparing" fx, hvor ens penge gik til investering i miljørigtige projekter, eller "teknologisk udvikling", hvor ens penge blev investeret i teknologiske innovative projekter, eller "grislingekonto", hvor man hjælper nyuddannede danske landmænd med at opstarte forretning, osv.
Der ville bestemt ikke opstå kreditklemme, og der ville være rigeligt med penge hos bankerne til at yde kredit til erhvervslivet.

Der ville aldrig opstå systemisk afgørende trusler i banksektoren, som ville forårsage store finanskriser og recession, og banker kunne få lov til at gå fallit, hvis de ikke kunne drive deres forretning ordentligt, uden at samfundet kollektivt skulle gå ind og redde dem. Sålænge bankerne selv skaber deres egne aktiver, idet de opretter et udlån, hvilket jo er tilfældet med brøkreservesystemet, vil deres balancer jo altid vokse sig megastore.

Det er da helt urimeligt at have blandet kreditgivning, pengeskabelse og betalingsformidling sammen i én og samme virksomhed, banker? Er det ikke i virkeligheden den kendsgerning, der skaber disse store økonomiske samfundsproblemer, der gang på gang viser sig så svære at løse? Det ville give mening, synes jeg.

Jeg kan ikke se, hvad det skulle tjene til, så meget udgør transaktionerne heller ikke.

Nej, det er rigtigt, men hvis man pludselig slet ikke kan foretage transaktioner, så er det et problem. Idet betalingssystemet er bundet uløseligt sammen med bankerne, er der et gigantisk risikomoment involveret for hele samfundet. Så er danskernes evne til at bruge deres penge, at købe og sælge, afhængig af, at bankerne er sunde virksomheder. Det lyder da irrationelt, at de to ting skal være bundet uløseligt sammen. Det er jo en af de ting, der gør det så vigtigt, at bankerne skal reddes. Ellers kan betalingssystemet gå helt ned, og det ville for alvor være en katastrofe uden lige. Det var jo det, man frygtede skulle ske, da man reddede RBS i Skotland, såvidt jeg kan forstå. Hvis den ikke var blevet reddet, kunne det have medført sammenbruddet for hele Skotlands betalingssystem!
Der var også noget med en af bankpakkerne, at politikerne fik at vide fra sektoren, at hvis de ikke handlede øjeblikkeligt, ville man efter weekenden stå over en den situation i Danmark, at alle Dankort-maskiner mandag morgen var lukkede og slukkede...

Jeg kan stadig ikke se relevansen. Der er jo sket det samme herhjemme! Det ville Du vide, hvis Du havde fulgt med i den sædvanlige reportage omkring månedsafslutningen.
Jeg kan ikke se, at det har nogen sammenhæng med Dit anliggende, hvad det så end måtte være. Det er som om, Du har lært en salgstale udenad.

Du forveksler helt klart solvens med likviditet. Fractional banking går på solvensen - og Du snakker om likviditeten.

Kan godt forstå, hvis du synes, jeg gentager "en salgstale", men det skyldes nok, at vi taler forbi hinanden, for jeg føler, at jeg bliver nødt til at gentage, det jeg siger. Om det så er dig, der misforstår mig, eller mig, der misforstår dig (nok det sidste). Jeg prøver blot at udlægge den monetære model, der stilles op i forslaget fra Chicago-planen og Positive Money.

Jeg forstår igen ikke helt dit svar her, tror jeg. Hvad er også sket herhjemme? Hvilke reportager?

Mit anliggende er ganske enkelt at forsøge at få belyst, hvorfor vi gerne vil have brøkreserve-banksystemet, når det for mig virker så tåbeligt på mange måder, nærmest selvdestruktivt. Og at få belyst og debatteret de argumenter, som Positive Money stiller op for nødvendigheden af et fuldreserve-banksystem, og som for mig lyder meget simple og logiske.

Et argument imod fuldreserve kan være, at med brøkreservesystemet kan der leveres tilstrækkeligt med kredit i modsætning til et fuldreservesystem. Det er, såvidt jeg har forstået, det mest presserende argument, og et, som du har bragt op et par gange her.

Jeg ved ikke, hvad du mener med, at jeg blander solvens og likviditet sammen, det tror jeg ikke jeg gør, men jeg var lidt usikker på et tidspunkt på, om du mente likviditetskrav eller solvenskrav, hvorfor jeg lavede indlægget om begge dele.

Stefan Kristensen skrev:Kan godt forstå, hvis du synes, jeg gentager "en salgstale", men det skyldes nok, at vi taler forbi hinanden, for jeg føler, at jeg bliver nødt til at gentage, det jeg siger. Om det så er dig, der misforstår mig, eller mig, der misforstår dig (nok det sidste). Jeg prøver blot at udlægge den monetære model, der stilles op i forslaget fra Chicago-planen og Positive Money.

Jeg forstår igen ikke helt dit svar her, tror jeg. Hvad er også sket herhjemme? Hvilke reportager?

Mit anliggende er ganske enkelt at forsøge at få belyst, hvorfor vi gerne vil have brøkreserve-banksystemet, når det for mig virker så tåbeligt på mange måder, nærmest selvdestruktivt. Og at få belyst og debatteret de argumenter, som Positive Money stiller op for nødvendigheden af et fuldreserve-banksystem, og som for mig lyder meget simple og logiske.

Et argument imod fuldreserve kan være, at med brøkreservesystemet kan der leveres tilstrækkeligt med kredit i modsætning til et fuldreservesystem. Det er, såvidt jeg har forstået, det mest presserende argument, og et, som du har bragt op et par gange her.

Jeg ved ikke, hvad du mener med, at jeg blander solvens og likviditet sammen, det tror jeg ikke jeg gør, men jeg var lidt usikker på et tidspunkt på, om du mente likviditetskrav eller solvenskrav, hvorfor jeg lavede indlægget om begge dele.

Nå......... så diskuter Du det.

Det næste bliver sgu, at Du begynder at ævle om jordrente og Retsforbundet.

Jeg kan i hvert fald ikke få hverken hoved eller hale i det Du skriver. Hvorfor skulle jeg egentlig interessere mig for noget, som Du så tydeligt ikke har forstået og som jeg ikke har hørt om (men der er sgu så meget jeg ikke har hørt om). Så......

Ved heller ikke, om du nødvendigvis skal interessere dig for det eller diskutere det med mig, det behøves du ikke.

Jeg kom bare herind for at høre, hvad økonomi-uddannede/-interesserede havde at sige om, at med brøkreserve-banksystemet gør de forhold sig gældende, at Nationalbanken ikke kan styre pengemængden direkte, og at mængden af gæld stiger og falder sammen med mængden af penge. Og at det muligvis er et problem, og at det ikke behøves at være sådan.

Der er ingen grund til at sige, at jeg ikke har forstået, hvad Positive Moneys forslag er.

Stefan Kristensen skrev:Ved heller ikke, om du nødvendigvis skal interessere dig for det eller diskutere det med mig, det behøves du ikke.

Jeg kom bare herind for at høre, hvad økonomi-uddannede/-interesserede havde at sige om, at med brøkreserve-banksystemet gør de forhold sig gældende, at Nationalbanken ikke kan styre pengemængden direkte, og at mængden af gæld stiger og falder sammen med mængden af penge. Og at det muligvis er et problem, og at det ikke behøves at være sådan.

Der er ingen grund til at sige, at jeg ikke har forstået, hvad Positive Moneys forslag er.

NEJ, jeg skal IKKE have en støvsuger!

NEJ, jeg gider ikke snakke om JESUS.

Thomas skrev:

Stefan Kristensen skrev:Ved heller ikke, om du nødvendigvis skal interessere dig for det eller diskutere det med mig, det behøves du ikke.

Jeg kom bare herind for at høre, hvad økonomi-uddannede/-interesserede havde at sige om, at med brøkreserve-banksystemet gør de forhold sig gældende, at Nationalbanken ikke kan styre pengemængden direkte, og at mængden af gæld stiger og falder sammen med mængden af penge. Og at det muligvis er et problem, og at det ikke behøves at være sådan.

Der er ingen grund til at sige, at jeg ikke har forstået, hvad Positive Moneys forslag er.

NEJ, jeg skal IKKE have en støvsuger!

NEJ, jeg gider ikke snakke om JESUS.

Som sagt, jeg kom ikke herind for at "omvende" nogen til Positive Moneys fuldreserve-forslag. Jeg kom blot for at få en åben debat om emnet med nogen, der ikke i forvejen var enige med mig, sådan at jeg bedre kan vurdere, om det er rigtigt, det der påstås.

Stefan Kristensen skrev:

Thomas skrev:

Stefan Kristensen skrev:Ved heller ikke, om du nødvendigvis skal interessere dig for det eller diskutere det med mig, det behøves du ikke.

Jeg kom bare herind for at høre, hvad økonomi-uddannede/-interesserede havde at sige om, at med brøkreserve-banksystemet gør de forhold sig gældende, at Nationalbanken ikke kan styre pengemængden direkte, og at mængden af gæld stiger og falder sammen med mængden af penge. Og at det muligvis er et problem, og at det ikke behøves at være sådan.

Der er ingen grund til at sige, at jeg ikke har forstået, hvad Positive Moneys forslag er.

NEJ, jeg skal IKKE have en støvsuger!

NEJ, jeg gider ikke snakke om JESUS.

Som sagt, jeg kom ikke herind for at "omvende" nogen til Positive Moneys fuldreserve-forslag. Jeg kom blot for at få en åben debat om emnet med nogen, der ikke i forvejen var enige med mig, sådan at jeg bedre kan vurdere, om det er rigtigt, det der påstås.

Jeg synes faktisk, at jeg har gjort mig temmelig store anstrengelser for at forklare Dig, at Du vrøvler. Pænt og ordentligt endda; men Du minder mest af alt om de pæne mennesker fra Jehovas vidner, der kommer med noget gedigent nonsens. Så skal man bare læse den lille bog, der er det hele forklaret meget bedre end Du kan gøre det.

Den type har jeg prøvet med personlighedstest - det er nu en del år siden; men det lykkedes mig at få idioten til at smide mig ud. Jeg var ikke engang grov. NEJ, jeg havde ikke lyst til hverken at blive et bedre menneske - og SLET ikke til at blive lykkelig!

Thomas skrev:

Stefan Kristensen skrev:Som sagt, jeg kom ikke herind for at "omvende" nogen til Positive Moneys fuldreserve-forslag. Jeg kom blot for at få en åben debat om emnet med nogen, der ikke i forvejen var enige med mig, sådan at jeg bedre kan vurdere, om det er rigtigt, det der påstås.

Jeg synes faktisk, at jeg har gjort mig temmelig store anstrengelser for at forklare Dig, at Du vrøvler. Pænt og ordentligt endda; men Du minder mest af alt om de pæne mennesker fra Jehovas vidner, der kommer med noget gedigent nonsens. Så skal man bare læse den lille bog, der er det hele forklaret meget bedre end Du kan gøre det.

Den type har jeg prøvet med personlighedstest - det er nu en del år siden; men det lykkedes mig at få idioten til at smide mig ud. Jeg var ikke engang grov. NEJ, jeg havde ikke lyst til hverken at blive et bedre menneske - og SLET ikke til at blive lykkelig!

Jeg ved godt, du har gjort meget for at debattere med mig (eller "forklare mig, at jeg vrøvler"), og det er jeg som sagt også taknemmelig for. Og det kan godt være, at grundlaget for, at jeg lige nu er overbevist om, at brøkreserve-systemet er tåbeligt, er nogle meget forsimplede og fejlagtige antagelser. Men hvis det var tilfældet, burde det heller ikke være svært at tilbagevise disse meget simple antagelser med simple modargumenter, og dette synes jeg ikke er sket.

Grundantagelse: Med brøkreserve-systemet er det uundgåeligt, at enormt mange mennesker er i gæld i samfundet, hvilket er problematisk i sådan en grad, at vi bør finde en løsning.

Stefan Kristensen skrev:
Jeg ved godt, du har gjort meget for at debattere med mig (eller "forklare mig, at jeg vrøvler"), og det er jeg som sagt også taknemmelig for. Og det kan godt være, at grundlaget for, at jeg lige nu er overbevist om, at brøkreserve-systemet er tåbeligt, er nogle meget forsimplede og fejlagtige antagelser. Men hvis det var tilfældet, burde det heller ikke være svært at tilbagevise disse meget simple antagelser med simple modargumenter, og dette synes jeg ikke er sket.

Grundantagelse: Med brøkreserve-systemet er det uundgåeligt, at enormt mange mennesker er i gæld i samfundet, hvilket er problematisk i sådan en grad, at vi bør finde en løsning.

Der er noget i Din facon og teknik, der gør mig temmelig overbevist om, at Du har en misliebig dagsorden.

Der er simpelt hen noget, der ikke passer sammen.

Thomas skrev:

Stefan Kristensen skrev:
Jeg ved godt, du har gjort meget for at debattere med mig (eller "forklare mig, at jeg vrøvler"), og det er jeg som sagt også taknemmelig for. Og det kan godt være, at grundlaget for, at jeg lige nu er overbevist om, at brøkreserve-systemet er tåbeligt, er nogle meget forsimplede og fejlagtige antagelser. Men hvis det var tilfældet, burde det heller ikke være svært at tilbagevise disse meget simple antagelser med simple modargumenter, og dette synes jeg ikke er sket.

Grundantagelse: Med brøkreserve-systemet er det uundgåeligt, at enormt mange mennesker er i gæld i samfundet, hvilket er problematisk i sådan en grad, at vi bør finde en løsning.

Der er noget i Din facon og teknik, der gør mig temmelig overbevist om, at Du har en misliebig dagsorden.

Der er simpelt hen noget, der ikke passer sammen.

En "misliebig dagsorden"? Ok…..