EBA spørger til likviditetsbehovet.

Realkreditobligationer?

Pointen er, at banker skal holde en vis reserve af stærkt likvide obligationer som kontant reserve.

• Danmark har ikke ret mange statsobligationer i det hele taget, dels fordi den offentlige gæld er begrænset, dels fordi udlandsgælden er så ringe.
  
• Danske statsobligationer er fortrinsvis med lang løbetid, som vi her på forum har gjort opmærksom på er uheldigt fordi den forholdsvis høje kupon på et stående lån med lang løbetid på et tidspunkt bliver til en høj kupon på et lån med kort løbetid - ganske automatisk. Det giver - i sig selv - et ustabilt papir, fordi den høje kupon midtvejs fører til en høj kurs (over pari), når udløb så kommer tæt på vil obligationen være overvurderet, fordi en kurs over pari indeholder et sikkert kurstab indenfor den overskuelige fremtid.
  
• Den lange løbetid på statsobligationer i Danmark betyder at der bliver tale om en indlåsning af obligationsmassen hos investorerne, der ikke kan sælge obligationerne uden et betydeligt tab. Derfor er andelen af statsobligationer i omløb mindre end i andre lande - det oveni i den beskedne mængde af statsobligationer i det hele taget.
  

Man skulle næsten tro, at Nationalbanken og ECB læste med på økonomidebatten? Alternativet, at der var en usædvanlig høj koncentration af hjerneceller, kvalificeret indsigt og åndsnærværelse på et lille obskurt forum - det kan vel ikke være rigtig....?  

Det er imidlertid hele baggrunden for Nationalbankens argumentation for realkreditobligationer som værende af samme kvalitet som statsobligationer. Nemlig, at der er ganske enkelt ikke nok statsobligationer og heller ikke nogen udsigt til, at der kommer det.

Snakken for den syge moster.

• Fast forrentede, konvertible realkredit annuiteter er karakteriseret ved en høj salgbarhed som følge af at debitorerne altid - mod en beskeden kursgevinst altid er købere i forbindelse med en refinansiering.
  Kursgevinsten vil det beløb som obligationen skulle have været over pari som følge af at lån med kortere løbetid har en mindre kupon som udgangspunkt. I takt med at lånet afvikles som en annuitet sker der:
  
  
  
  • Lånet rykker længere ind i pantet - hvilket giver større sikkerhed og dermed mindre risikopræmie, hvilket betyder en kursstigning i forhold til kupon.
    
  • Efterhånden som restløbetiden aftager vil man som følge af rentekurven have en kursstigning med fastholdt kupon
    
  
  Der er altså tale om to faktorer.
  
• Der er et argument for flexobligationer i stærkt begrænset omfang til f.eks. erhvervsudlån hos stærkt solide virksomheder som alternativ til dyre og usikre kassekreditter, som bankerne kan lukke uden særligt varsel. Men ikke noget der retfærdiggør flexlåns anvendelse som boligkreditter!
  

First of all, we would like to point out that the results of the EBA's empirical analysis across asset classes confirm that some covered bonds achieve the same average ranking as government bonds. We agree with this analysis and see no reason to discriminate against such covered bonds based on other criteria. If this finding is taken into account when the Commission decide on the final definition of the LCR in June 2014, Denmark would no longer beclassified as a country with insufficient liquid assets.

Altså man går imod argumentet fra kridterne om, at alle realkreditobligationer er "gode".

...we would strongly recommend the introduction of the third derogation in the BCBS to allow additional use of assets of high liquidity and credit quality (e.g. certain covered bonds) in the liquidity buffer.

Furthermore the use of the derogation could assist in breaking the link between governments and banks.

Altså: Hvis man ikke anerkender visse typer af realkreditobligationer på linje med statsobligationer, så vil regering og Nationalbanken være tvunget til at sammensætte porteføljen af statsobligationer på en anden måde, der reflekterer likviditetsbehovet frem for landets (begrænsede) finansieringsbehov. Det vil betyde:

• Dels en højere refinansieringsrisiko, fordi f.eks. offentlige investeringer som broer mm. vil skulle refinansieres adskillige gange i investeringens finansielle levetid.
  
• Dels vil det gøre at langsigtede pensionspengeanbringelser ikke ville kunne foretages med en tilstrækkelig sikkerhed for det fremtidige afkast.
  Ingen af delene er befordrende for den finansielle stabilitet. Den finansielle stabilitet vil blive undergravet af den erfaringsmæssige politiske labilitet.
  

  Both derogation A and B pose difficulties for the conduct of monetary policy in Denmark and the currency peg towards the euro.
  The use of derogation A with foreign denominated assets in the buffer is not seen as an appropriate option, since it introduces
  currency risk.
  The use of derogation B – credit lines from the central bank – is not seen as a viable solution either, since Denmark maintains a
  fixed-exchange rate policy vis-à-vis the euro area.

  
  

Altså:

• Forslag A, som tilsyneladende omhandler, at danske banker kan holde udenlandske statsobligationer som en del af likviditetsreserven vil de facto gøre Hummelbjerg Spareæske til sin egen Nationalbank, så den rigtige Nationalbank ikke har kontrol over valutakursen - det vil så være både fastkurspolitikken, der ryger; men også enhver form for stabilitet, fordi Hummelbjerg Spareæske vil være i stand til at manipulere kronekursen efter for godt befindende - deres forgodtbefindende.
  
• Forslag B, som tilsyneladende går på, at bankerne i endnu højere grad end tilfældet er i dag kan trække likviditetsmæssigt på Nationalbanken - dvs. udskrive blankochecks til bankerne.
  

Løsningen er - efter min opfattelse:

1. Fast forrentede, konvertible annuiteter indenfor f.eks. 70% af ejendomsværdien (hvad den så ellers måtte være?) klassificeres på linje med de statsobligationer, der p.gr.a. manglen på samme er af ringere stabilitetsmæssig kvalitet end en fast forrentede, konvertible annuiteter. Det er fast forrentede annuiteter, fordi de aktivt tilpasser sig omstændighederne, hvilket stående lån som statsobligationer ikke gør.
2. For at imødegå problemstillingen omkring den omstændighed at fast forrentede annuiteter aldrig holdes til udløb, fordi de vil blive konverteret forinden, så er der behov for stabile kortfristede papirer. Det kunne være flexlån til virksomheder - evt. landbrug - indenfor f.eks. 20% af ejendomsværdien - men inderst! De vil nemlig i tilfælde af rentestigninger altid kunne konverteres til fast forrentede annuiteter. Det vil dække virksomhedernes legitime behov for driftskreditter i forbindelse med større opgaver, hvor tiden mellem tilbud og betaling bliver så lang, at der er en betydelig risiko for virksomhederne, som så må betale risikopræmie i banken. Problemet bliver her, at holde udlånsformen udenfor boligfinansiering, hvor den virker afgjort destabiliserende - rent ud livsfarlig.
   Her kunne løsningen være, at omfanget af flexlån på intet tidspunkt måtte overstige realkreditinstituttets egenkapital.

En udtalelse ekstra fra nationalbanken idag:

http://nationalbanken.dk/dndk/presse.nsf/side/Supplerende_kommentar_til_EBA-hoering!OpenDocument
(Umiddelbart ikke med udspecificering af forskellen på realkreditobligationerne)

En hollænder vurderer mulighed for kopiering af dansk realkredit

https://economie.rabobank.com/PageFiles/471/SR1217dpi_Danish_mortgage_model.pdf

Merkur skrev:
En udtalelse ekstra fra nationalbanken idag:

http://nationalbanken.dk/dndk/presse.nsf/side/Supplerende_kommentar_til_EBA-hoering!OpenDocument

..........

Mvh
Cirb

Cirb skrev:

Merkur skrev:
En udtalelse ekstra fra nationalbanken idag:

http://nationalbanken.dk/dndk/presse.nsf/side/Supplerende_kommentar_til_EBA-hoering!OpenDocument

..........

Mvh
Cirb

Nu ved jeg så ikke hvilke presseskriverier "Nationalbanken" refererer til....... men, jeg har også taget en lang frokost.

Det er samlet set Nationalbankens vurdering, at Danmark vil få mulighed for, at realkreditobligationer kan anvendes fuldt ud, enten som følge af at de bliver klassificeret som højlikvide eller som følge af en undtagelse.

Det er den jeg ikke forstår. At de skulle blive klassificeret som højlikvide burde - under henseende til de kolbøtter, man har foretaget med Riksbanken og Nordea, foruden Danske Banks og Nykredits besynderligheder i hver sin af hinanden og alle rettede retning - vække uhæmmet moro i det tyske finansministerium og Bundesbank. Der er kun en ting, der er mere skrækindjagende end Schäuble, der smiler: Det er Schäuble, der griner - skal vi sige koket fnisende?

Undtagelsesmuligheden lyder jo forjættende; men jeg har ikke set under hvilke betingelser denne indrømmelse skulle blive givet. Det jeg har fokuseret på er, hvilke muligheder der rent faktisk skulle være for undtagelser. Nemlig at alle realkreditobligationer i boliger skal være fast forrentede, konvertible annuiteter - ellers må de klassificeres som toiletpapirer - dvs. usikrede bankudlån. Vi taler om, at det er noget, der skulle kaldes rede penge.

Flexlortet skulle henvises til en niche for landbrug og industri, som er fuldt dækket af nationalbanken.
Resten - ja, det er som jeg hele tiden har sagt: Ubogførte tab, da flextumper hverken kan eller vil betale renter - endsige afdrag - og heller ikke kommer til det. Det er så ikke unikt for Danmark: En gennemgang af spanske bankers udlånsbog og garantier i f.eks. Sydamerika er jo nok til at give stærke mænd anfald af krampegråd (her kniber vi en tåre). Når man tilsyneladende ikke vil give Spanien en undtagelse på deres overforfaldne udlån, så hvorfor skulle man more sig med Danmark.
Danmark har jo ikke nogen speciel trussel, som Sverrig har: Engagementerne i euro-lande er (efterhånden) til at overse.

Principielt kan jeg ikke se, at Danmarks samlede situation (dvs. inklusiv den private gæld, som man altid taktfuldt undlader at nævne i pænt selskab) er så meget forskellig fra Spaniens. Den er så ikke forbedret de sidste år - den private gældsætning fra insolvente og illikvide - altså.

http://m.finanswatch.dk/?article=6395009

Mvh
Cirb

Cirb skrev:http://m.finanswatch.dk/?article=6395009

Mvh
Cirb

Ja så..... Den havde jeg overset. Udmærket flæskesteg i øvrigt - min frokost altså.

Om det Rohde har i tankerne er, at han er rimelig sikker på, at flexlortet - om ikke forsvinder, så indskrænkes ganske betydeligt. Det kunne jo være, at med de nye tilsynsregler, så vil der indtræde et markant holdningsskift hos realkreditten?

Hidtil har der fra bankernes side ikke været nogen ansvarsbevidsthed at spore - udover en panisk koncentration om at overleve næste telefonsamtale.

Udsmidningen af Nordea fra Danmark vil bringe spørgsmålet om hele Nordeas del af realkreditten.

Men måske er man i gang med blæsebælgen under kullene til brændjernene. Kastrationskniven har med fyringerne i banker og kridter fået et romantisk bordelrødt skær!