Interview med Jens Weidmann, Bundesbank.

Handelsblatt Den skal jeg lige læse et par gange. Han ved tilsyneladende ikke, hvad indikativ er!

Efter et tysk synspunkt.

„Klar ist aber auch, dass die Geldpolitik, wenn man sie durch die deutsche Brille sieht, für Deutschland zu locker ist“, fügte der Bundesbank-Chef, der auch Ratsmitglied der Europäischen Zentralbank (EZB) ist, hinzu.

Både ja og nej.

I det omfang en bank har udlån af god bonitet - evt. ditto papirer - så er der intet forgjort i at belåne disse papirer og udlån.

Bundesbank-Vorstand Andreas Dombret äußerte sich am Wochenende skeptisch, was die von der EZB für den Herbst in Aussicht gestellte Belebung des Marktes für forderungsbesicherte Wertpapiere (ABS) angeht. „Die EZB darf nicht zur Bad Bank des Euro-Raums werden“, sagte der Notenbanker der „WirtschaftsWoche“. „Ich bin der Auffassung, dass der Kauf von forderungsbesicherten Wertpapieren kein Instrument der Geldpolitik ist. Zentralbanken sollten den Banken nicht die Kreditrisiken abnehmen.

Det er nemlig lige præcis sagen!

Kan man derimod formidle gode udlån videre til andre investorer end bankerne, så vil investor få et højere afkast (korrigeret for risiko) og debitor en bedre rente.

Problemet er den enorme mængde urealiserede tab, der findes i banksystemet.
Kan man få sikkerhed i aktiver af prima bonitet, så kan man låne ud i ubegrænset mængde - problemet er bare, at mængden af prima sikkerhed er begrænset - stærkt begrænset i forhold til bankernes postulerede aktiver.

Det andet er, at sætter man renten op, så bliver det dyrere at finansiere de tabte fordringer. Da investorer udmærket er klar over at bankerne reelt er i "underbalance" - dvs. i princippet konkurs - så vil de ikke låne bankerne penge - overhovedet. Det kan man forhindre at de gør ved at hæve centralbankens indlånsrente, så investorerne har en mulighed for at flygte over mod sikkerhed.

Fidusen er at få pillet de gode udlån fra bankerne.

Renteforhøjelsen må ikke udskydes for længe!

Argumentet er, at hvis ikke eurolandene foretager de fornødne strukturelle tilpasninger, så vil det lede til bobler på f.eks. ejendomme og aktier med for lav en rente.

Jeg er principielt meget enig med Weidmann, hvorfor jeg også formoder en rentestigning i Danmark hen imod slutningen af året. Timingen vil afhænge af hvornår likviditetsrigeligheden har fundet noget mere fornuftigt at tage sig til end, at fise den af i Nationalbanken.

Siden nytår er nettostillingen i Nationalbanken:

Gået ned fra 230 mia. til 140 mia. eller ca. 100 mia. De 40-50 mia. er formentlig de gode udlån, der er pillet fra Danske Bank og lagt over på virksomhedsobligationer. Nordea klager også over faldende udlån - det skyldes formentlig også, at solide debitorer finder andre løsninger end bankerne.
Så er der nok en 10 mia. i ding-DONG-dynamolygte o.lign. som ikke passerer Danske Bank. Det forsætter nu med at pensionskasser for åndeligt mindrebemidlede, som DLR og lægernes, nu har købt vindmøller for 4½ mia. Så kom de penge da ud af indskudsbeviser.
Det passer også nogenlunde med den månedlige omlægning på danske udlån.

Resten - i størrelsesordnen ca. 50 mia. som formentlig er flygtet til udlandet.

Der er p.t. 125 mia. i nettostillingen, som formentlig er tiltænkt placeret i ordentlige realkreditter, som landbrug og visse typer udlejningsbyggeri - altså ikke glansbillederne som banker og kridter ligger og bytter via diverse platugler.

Når de begynder at komme - og de vil komme, fordi bankerne ikke rigtigt har flere gode udlån af betydning at belåne (lidt vil der komme på små og mellemstore virksomheder - alt efter hvilken succes det program får). Det betyder, at bankerne - af helt elementære likviditetsmæssige grunde - vil være nød til at få omlagt flexlort: De har ganske enkelt ikke likviditet til at låne sig selv penge. Så en vis konvertering må vel være i gang. Hvor meget drejer det sig om?

Ja, det er sgu ikke til at sige, for det sidste halve år har der været brugbare tal for realkreditudlånet - i sig selv en indikator af et sammenbrud i bankerne.

Årsagen til, at der formentlig kommer en rentestigning i Danmark er, at for at holde likviditet til den omlægning, skal man have nogle af de midler hjem som er "investeret" (nærmere sandheden: Har søgt midlertidigt pengepolitisk asyl) i udlandet. Det gør man lettest ved at hæve indlånsrenten, som man har gjort i to omgange indenfor det sidste års tid.
Vi må forudse en jævn stigende indlånsrente fra Nationalbankens side: Styret af den hastigtighed, hvormed investorerne kan finde anbringelse.

EUR problemet er, at det er først den sidste måneds tid, at Draghi har besluttet sig til at følge denne ovennævnte strategi. Den tilførte ECB likviditet vil nok gå via de relevante centralbanker, der kan videreudlåne midlerne - mod sikkerhed i gode udlån, så de kan pilles fra bankerne - og få en rimelig ordning med investorerne. Vi skal jo slet ikke glemme, at investorernes helt perverse interesse for statsobligationer skyldes en begrundet angst for at miste pengene ved at låne dem ud til bankerne.
Dette program har så ikke haft tid til at blive implementeret - og det tager et halvt års tid at få klippet fingrene af bankernes hænder i andre folks lommer.

Derfor er der udsigt til at der vil gå noget længere tid inden ECB kan sætte renten op. I mellemtiden på man så leve med nogle bobler mens gryden kommer i kog.

Ud fra dette ræsonnement vil jeg forvente en - beskeden - dansk renteforhøjelse indenfor et halvt års tid - igen: Afhængig af konverteringfarten på realkreditten og hvor mange gode udlån enkelte banker må have tilbage.

Hvad angår ECB, så taler vi nok en tidshorisont på 1½ år: Det kan dog blive væsentligt mindre, hvis man får de tyske pensionskasser med på ideen hurtigt: Der ér nogle store tyske virksomheder af god bonitet, som nok kan være interesseret i et samarbejde med investorerne, der er mere stabilt end forholdet til bankerne.

jeg havde troet.

Weidmann skrev:2015 werde für die Deutschen besser als gedacht. „Nach derzeitigem Stand und wenn der Ölpreis so niedrig bleibt, wird die Inflation noch niedriger als gedacht, das Wachstum aber besser.“

Jeg er ganske enig! Hvad er der galt med deflation og at forbrugerne får mere for deres penge?
Det er selvfølgelig uheldigt for flextumperne, at deres gæld vokser og vokser; men hva' de har jo alligevel aldrig gidet betale renter - endsige afdrag.

„Europa geht es nicht so schlecht wie mancher glaubt“, sagt er in der F.A.S. Die Prognosen sagten vielmehr eine Erholung im Euroraum voraus. Dazu komme das billige Öl, das wirke wie ein Konjunkturprogramm. „Uns wird ein Konjunkturprogramm geschenkt, wozu also noch geldpolitisch eins draufsetzen?“, fragt Weidmann.

Igen: Enig.

Hvis nu d'herrer entreprenører kan få spidset rabatblyanten, så kan vi få nogle infrastrukturinvestering og noget beskæftigelse og eksportere til endnu lavere priser!

Weidmann skrev:"Mich irritiert, dass in der öffentlichen Debatte in letzter Zeit immer nur noch eine Frage im Raum steht: Wann kauft ihr denn endlich?"

Bankerne har jo ikke udlån, der er værd at eje.

Man kan da godt købe statsobligationer, hvis der er tale om refinansiering af gode udlån; men hvorfor dog det? De debitorer kan jo få finansieret udenom bankerne.

Der Bundesbankpräsident wies darauf hin, dass für die geforderten Anleihenkäufe am Ende die Steuerzahler haften: "Für die Verluste aus diesen Käufen haften die Notenbanken im Euroraum gemeinsam - und damit am Ende die Steuerzahler." Es "sollte für unsere Entscheidungen im EZB-Rat am Ende nicht ausschlaggebend sein", dass die Finanzmärkte Anleihenkäufe erwarteten, sagte der Bundesbankpräsident der Zeitung.

Jeg kunne ikke være mere enig! Hvorfor dog låne penge til at bankerne fortsat kan finansiere deres tabte fordringer? Tror man, at en tysk nationalbankdirektør er komplet idiot?
Investorernes penge er jo stort set i sikkerhed i amerikanske statsobligationer - ja, altså undtagen oligarkernes: De kommer med sikkerhed ikke ud af bankerne! Det er heller ikke meningen: De skal nemlig betale hullerne i egenkapitalerne.

Die Euro-Notenbank will im ersten Quartal über den Einsatz weiterer geldpolitischer Instrumente gegen die Wachstumsschwäche und eine drohende Deflation entscheiden. EZB-Präsident Mario Draghi hat deutlich gemacht, dass er notfalls ohne Zustimmung der Deutschen neue Schritte gehen will. Dazu könnte auch der massenhafte Aufkauf von Staatsanleihen gehören.

Vi får se, hvem, der er stærkest. Jeg har et gæt.....

Meeeen, mon vi ikke skal have ruineret "guldinvestorerne" først?

tjah oraklets forudsigelser om danske renteforhøjelse holdt så ikke stik som så mange andre af hans vrøvle forudsigelser