Draghi og Weidmann er uenige.
Side 1 af 1
Draghi og Weidmann er uenige.
Det har sgu ikke meget med inflation at gøre.
Det kan vi slå fast med rimelig sikkerhed, fordi renten er så lav, at enhver form for likviditet er stoppet i madrassen: Der kommer den ikke ud fra med mindre renten stiger ganske markant - og så gør den det heller ikke, fordi den reelle pengemængde er nemlig så meget lavere end den pålydende, fordi tab så langt fra er taget.
Deflationen er i allerhøjeste grad udefra kommende - jeg henviser til råvarepriserne.
En meget lav rente gør, at det er billigt at indlåse råvarer i lagre til en urealistisk høj pris. Det kan så således ikke være i det europæiske erhvervslivs interesse, at råvarerne er for dyre. De råvareproducerende lande og Kina er sådan set fløjtende ligegyldige, fordi de kan ikke købe mere - og kommer heller ikke til det igen.
Det tyske erhvervsliv skal imidlertid til at lave investeringer og der skal laves offentlige investeringer for at få rationaliseret økonomien.
At de kinesiske banker ligger og leger kan ikke være i Europas interesse.
Det egentlige argument imod en rentestigning er, at Frankrigs, Italiens og Spaniens banker står med det ene ben i graven (som er sumpet) og det andet på en bananskrald, som er frosset til fodtøjet. Med andre ord de banker kan ikke overleve en rentestigning, der vil gøre finansieringen af de døde udlån kostbar.
Nu er de sydeuropæiske banker reelt afgået ved døden; men man bliver ved med at trække Frode Fredegods lig rundt i herredet - for at undgå det politisk ubehagelige: Nemlig at komme efter skattesvindlerne og pensionerne i de sydeuropæiske lande.
Selvfølgelig er det ikke forbrugerne eller lønmodtagerne, der skal betale for alle tabene i bankerne: Det er de førnævnte suspekte grupper i samfundet. Som vi har kunnet læse ud af SortKaffes recognosering, så er vi kommet så langt, som vi kan komme ad vejen med at straffe forbrugerne og lønmodtagerne. Der skal anderledes probate midler til.
Der skal en forøget efterspørgsel i lande som Tyskland og Holland til. Det kommer der kun ved hjælp af investeringer i disse lande - og Danmark i øvrigt. Disse investeringer vil kunne give afkast såfremt råvarepriserne på energi, stål, kobber kommer ned - og de forvænte entreprenører kan få spidset blyanten, så disse investeringer kan foretages til en rimelig pris. Det vil også betyde, at de Sydeuropæiske lande får en mulighed for at blive leveringsdygtige med deres lavere lønninger.
Denne pakken bankerne og deres spekulationskunder ind i vat og statslån hjælper ikke det store.
De Sydeuropæiske lande vender og vrider sig i alle retninger for at undgå at gøre det, de så hamrende klart ved skal gøres. Med den arbejdsløshed der hersker i Sydeuropa er inflation nok ikke den overhængende fare. Vi begynder næsten at tale om et inverst forhold mellem renten og inflationen.
Den meget lave rente gør også at inflationen forværrer gældsbyrden.
Hvis der kommer "gang i hjulene" gennem fornuftige investeringer, så vil råvareprisernes fald absorbere evt. stigende lønninger i flaskehalsene. Samtidig vil det sætte yderligere gang i investeringerne - og det vil være i tyske maskiner - for at komme uden om de højere lønninger.
Det kan vi slå fast med rimelig sikkerhed, fordi renten er så lav, at enhver form for likviditet er stoppet i madrassen: Der kommer den ikke ud fra med mindre renten stiger ganske markant - og så gør den det heller ikke, fordi den reelle pengemængde er nemlig så meget lavere end den pålydende, fordi tab så langt fra er taget.
Deflationen er i allerhøjeste grad udefra kommende - jeg henviser til råvarepriserne.
En meget lav rente gør, at det er billigt at indlåse råvarer i lagre til en urealistisk høj pris. Det kan så således ikke være i det europæiske erhvervslivs interesse, at råvarerne er for dyre. De råvareproducerende lande og Kina er sådan set fløjtende ligegyldige, fordi de kan ikke købe mere - og kommer heller ikke til det igen.
Det tyske erhvervsliv skal imidlertid til at lave investeringer og der skal laves offentlige investeringer for at få rationaliseret økonomien.
At de kinesiske banker ligger og leger kan ikke være i Europas interesse.
Det egentlige argument imod en rentestigning er, at Frankrigs, Italiens og Spaniens banker står med det ene ben i graven (som er sumpet) og det andet på en bananskrald, som er frosset til fodtøjet. Med andre ord de banker kan ikke overleve en rentestigning, der vil gøre finansieringen af de døde udlån kostbar.
Nu er de sydeuropæiske banker reelt afgået ved døden; men man bliver ved med at trække Frode Fredegods lig rundt i herredet - for at undgå det politisk ubehagelige: Nemlig at komme efter skattesvindlerne og pensionerne i de sydeuropæiske lande.
Selvfølgelig er det ikke forbrugerne eller lønmodtagerne, der skal betale for alle tabene i bankerne: Det er de førnævnte suspekte grupper i samfundet. Som vi har kunnet læse ud af SortKaffes recognosering, så er vi kommet så langt, som vi kan komme ad vejen med at straffe forbrugerne og lønmodtagerne. Der skal anderledes probate midler til.
Der skal en forøget efterspørgsel i lande som Tyskland og Holland til. Det kommer der kun ved hjælp af investeringer i disse lande - og Danmark i øvrigt. Disse investeringer vil kunne give afkast såfremt råvarepriserne på energi, stål, kobber kommer ned - og de forvænte entreprenører kan få spidset blyanten, så disse investeringer kan foretages til en rimelig pris. Det vil også betyde, at de Sydeuropæiske lande får en mulighed for at blive leveringsdygtige med deres lavere lønninger.
Denne pakken bankerne og deres spekulationskunder ind i vat og statslån hjælper ikke det store.
De Sydeuropæiske lande vender og vrider sig i alle retninger for at undgå at gøre det, de så hamrende klart ved skal gøres. Med den arbejdsløshed der hersker i Sydeuropa er inflation nok ikke den overhængende fare. Vi begynder næsten at tale om et inverst forhold mellem renten og inflationen.
Den meget lave rente gør også at inflationen forværrer gældsbyrden.
Hvis der kommer "gang i hjulene" gennem fornuftige investeringer, så vil råvareprisernes fald absorbere evt. stigende lønninger i flaskehalsene. Samtidig vil det sætte yderligere gang i investeringerne - og det vil være i tyske maskiner - for at komme uden om de højere lønninger.
Thomas- Antal indlæg : 34594
Join date : 27/10/08
Pengepolitikkens farer
Weidmann
„Vor allem eben die Gefahr, dass die Politik in ihren Reformanstrengungen nachlässt und die Gefahr dass die Anleger auf der Suche nach Rendite übermäßige Risiken eingehen, was dann die Finanzstabilität gefährden könnte.“
Dvs.
Den løse pengepolitik med vilkårligt høje lån må kun gives mod sikkerhed i prima pant, som så kan refinansieres udenom banksvinene.
I bedste fald er afkastet af investeringer som helhed kun begrænset negativt.
Den slankning af balancerne der kommer ved en refinansiering i f.eks. virksomhedsobligationer skal give sig udslag i en tilsvarende formindskelse af pengemængden. Dvs. udlånet til banksvinene skal give sig udslag i at gode udlån konverteres til en anden form for kredit. Dvs. en oppakning af pakkeløsninger og fjernelse af struktureringer, hvor man blandet lort og lagkage sammen.
Investorerne skal se i øjnene, at en ganske betydelig del af deres formue allerede er tabt. Der er ganske enkelt ikke nok hæderlige udlån til alle.
„Vor allem eben die Gefahr, dass die Politik in ihren Reformanstrengungen nachlässt und die Gefahr dass die Anleger auf der Suche nach Rendite übermäßige Risiken eingehen, was dann die Finanzstabilität gefährden könnte.“
Dvs.
- Banksvin skal slagtes med større brutalitet - dingle skal de! Det er skadedyr, der skal udryddes!
- Investorerne skal kun have de gode udlån og de solide debitorer.
Den løse pengepolitik med vilkårligt høje lån må kun gives mod sikkerhed i prima pant, som så kan refinansieres udenom banksvinene.
I bedste fald er afkastet af investeringer som helhed kun begrænset negativt.
Den slankning af balancerne der kommer ved en refinansiering i f.eks. virksomhedsobligationer skal give sig udslag i en tilsvarende formindskelse af pengemængden. Dvs. udlånet til banksvinene skal give sig udslag i at gode udlån konverteres til en anden form for kredit. Dvs. en oppakning af pakkeløsninger og fjernelse af struktureringer, hvor man blandet lort og lagkage sammen.
Investorerne skal se i øjnene, at en ganske betydelig del af deres formue allerede er tabt. Der er ganske enkelt ikke nok hæderlige udlån til alle.
Thomas- Antal indlæg : 34594
Join date : 27/10/08
Lignende emner
» Interview med Jens Weidmann, Bundesbank. jan 14
» Jydepotten og Tanten er rygende uenige
» Nu er jeg normalt ikke den store ynder af Krugman
» Interview med Jens Weidmann, Bundesbank.
» ECB fastholder 1/4%
» Jydepotten og Tanten er rygende uenige
» Nu er jeg normalt ikke den store ynder af Krugman
» Interview med Jens Weidmann, Bundesbank.
» ECB fastholder 1/4%
Side 1 af 1
Forumtilladelser:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum