Kommentar december 2013

Meget af det, jeg skriver her vil være rimelig præget af gætværk; men så er man jo medlem af klubben.

Hvis vi starter med valuta:

Der tegner sig det mønster at valutaer forsvinder - for praktiske formål altså. DKK er væk. Med den udenrigshandel, der er tilfældet, så er det illusorisk at tro, at man kan afvige fra EUR. Jeg så, at landbrugseksporten til Kina var vokset voldsomt - tjooo.... det dobbelte af næsten ingenting, det er heller ikke ret meget. Den med at gøre sig gældende på fjernmarkeder for noget så banalt som landbrugsvarer er mere end almindelig naivt. Man kan sælge lidt "på tilbud"; men ikke noget at satse på. Det er bliver de nære markeder.
Vi ser hvordan den store artikel: Minkskind ganske pludseligt - ja, så skal kineserne ikke have flere - de har ikke råd.
Man skal heller ikke se bort fra, at i eksporten til Kina m.fl. så kommer den eksport via f.eks. og navnlig Tysklands eksport. Tyskerne køber stumperne - herunder skinken til den tyske lønmodtager - hvor de er bedst og billigst: De er helt kolde.

Det er jo så ikke bare DKK, der er blevet pseudo EUR, det gælder også for CHF. CHF har nok så meget en sammenhæng med, at den schweiziske fidus med at modtage "orange" penge fra Europa og vel også Rusland er ved at give et grimt bagslag. De penge skal nemlig lånes ud igen i Europa. Det er en tiltagende dårlig idé. Ser man glimtet i øjet hos Wolfgang Schäuble, så standser den trafik. Det vil fange de schweiziske banker i den situation, at indlånet forsvinder - og udlånet - tjaa..... det bliver lidt svært at få kradset hjem.
I det de schweiziske banker i Europa kommer i likviditetsproblemer, så har jeg svært ved at se Tyskland - og Frankrig - udfolde den store sentimentalitet. De vil gå ned. Indskyderne - bortset fra de enkelte små indskydere - vil komme til at betale: Disse indskydere vil være de schweiziske moderbanker - der så i øvrigt også vil komme i en likviditetskrise, fordi skattesvigerindlånet vil falde væk. Det gør, at de schweiziske banker - i Schweiz - vil gå konkurs.

Mere overraskende er, at INR er gået hen og er blevet låst 95% til EUR. YEN udviser en begyndende tendens; men det kan lige så godt være en låsning til RMB. Hvor tyrkiske lire og RUB bevæger sig hen, det ved de vist heller ikke selv - men jo, det vil nok være i forhold til EUR, de kommer til at foretage deres spasmer.

Den store problemstilling er hvordan USD bevæger sig ifht. EUR.
USD bevægelsen er formentlig præget af, at Kina er nødt til at begynde at bruge af formuen til indkøb af energi og fødevarer. Det er imidlertid stærkt begrænset, hvor mange penge Kina kan bruge uden at trykke kursen på USD og samtidig loppe prisen på importvarer op. Det giver unægtelig det problem, at Kina er ved at ruinere sig selv. Det kan de ikke lide.
Derfor vil Kinas indkøb være begrænsede og stærkt rationerede. I øjeblikket ser vi at olieprisen - målt i USD - ikke falder. USA har ingen interesse - for nærværende  - i en lavere oliepris. Ikke så længe fødevarepriserne ikke stiger på de varer, hvor USA er så absolut dominerende: Majs (og dermed flæsk).
Kina er dermed henvist til at bruge de sparsomme mængder valuta, de kan bruge uden at formuerne i Kina klasker gennem gulvet og hele den kinesiske finansverden gå fallit - skyggebanker og alt, på ganske udvalgte fødevarer: Vi taler her mælk, hvor oksekøds- og soyapriserne påpeger den prækære situation for Kina.
At soya og ris også falder i pris - målt i USD - har nok en vis sammenhæng med at både Brasilien og Thailand har devalueret ganske kraftigt - noget, der minder om 10% ifht. USD. Brasilien 20%.

Det eneste, der vil hjælpe vil være lavere energipriser. De skal såmænd nok komme; men indtil videre vil USA holde hånden under energipriserne indtil situationen i Iran og Syrien løser sig. USA vil ikke have de narrehoveder til at rode rundt med masseødelæggelsesvåben og lave pengeafpresning. Noget tilsvarende gælder for Nordkorea, som USA anser for et kinesisk problem. Så længe den småfede barnestjerne roder rundt med atomvåben, så vil Kina have fornøjelsen af at yde socialhjælp med olie og mad.
Når det går på plads - og det skal det såmænd nok - så er vejen åbnet for alvorlige sænkninger af energipriserne. Det vil så ikke hjælpe Kina det forfærdelige, fordi behovet for at importere olie (og kul) vil falde fortsat som Kina går i stå. Når det sker, vil priserne på fødevarer komme til at stige, fordi så bliver der det mere spillerum for indkøb af fødevarer med anvendelse af de kinesiske formuer.
Om det tager ½ eller hele år, det er meget vanskeligt at sige.

I mellemtiden vil Europa nyde godt af billige importvarer og deflation. Det hjælper ikke på eksporten; men indtil videre lader Tyskland ikke til at lide nød. Når den tyske eksport begynder at give efter, så vil der være ganske betydelige overhængende infrastrukturinvesteringer i Tyskland: De afventer i øjeblikket en større ydmyghed og beskedenhed blandt entreprenørerne. Beskæftigelsen i Tyskland har det jo ikke dårligt.

Den store taber i spillet bliver Rusland, som international politisk vimser rundt med nerverne uden på tøjet. En halvering af energipriserne, som med opskrivningen af EUR er godt i gang, vil ramme den russiske finanslov med et sugende stød. At Rusland så heller ikke får de penge oligarkerne har gemt i udlandet, det gør ikke humøret i Kreml bedre. De penge forsvinder nemlig i bankafviklingerne.

Rent lokalt vil en deltagelse i Bankunionen være lidt hip som hap. Det står rimelig fast, at Danske Bank kommer til at rømme EUR området, hvor man er ret godt i gang. Noget tilsvarende vil gøre sig gældende i Norge og Sverrig.
Det store dyr i åbenbaringen er de svenske banker. Ser vi på finanssektoren i Nordeuropa - inklusiv Baltikum og Finland - så er den svensk. Her vil man igen nok fra EU kunne få det over sit hjerte at lade bankerne lukke med betydelige tab for indskyderne - dvs. de svenske banker og russiske skattesvigere.

Hvis man tror at Tyskland vil garantere for svenske banker, så er man mere end naiv: Man er decideret dum! Selvfølgelig gør de da ikke det! Det så vi på Cypern. Skulle Tyskland holde hånden under en konkurrent på industrivarer? Hvorfor dog det? Sverrig kommer ud for en hestekur, der får Grækenlands til at ligne en midlertidig forlegenhed. Norge kommer såmænd nok over shippingtabene for der er en betydelig formue til rekapitalisering af den den norske banksektor.

Det store problem for Danmark i den situation bliver: Når nu Gulland kommer på tilbud, hvor mange penge skal vi så have for at overtage......

Den danske finanssektor vil forblive indefrosset - med stadige rationaliseringer. Formidlingen af opsparingen vil ske uden om bankerne. Væksten vil være uden for Hovedstaden.