Usikkerheden på BNP skøn og prognoser.

For en gangs skyld en økonom, der tager bladet fra munden.

Forklarer usikkerheden: Er skønnet og prognosen bedre end at rafle. Ja.
Problemet er, at denne usikkerhed er på +/- ½%.
Når vi taler vækstrater på mellem 1-2% så er +/- ½% meget.
Det er dog en del bedre end +/- 1% ved rent lotto.

Det er der sådan set ikke noget mærkeligt i! Væksten i BNP er differencen mellem to meget store størrelse, hver med deres usikkerhed. Alene periodiseringsproblemstillingen mellem to på hinanden følgende år er nok til - selv med den største omhu i opgørelserne, at skubbe så meget til det relative forhold, at det i sig selv kan ændre konklusioner.

Det var derfor, jeg i foråret gjorde opmærksom på den problemstilling som korrektionerne med de russiske naturgasleverencer frembyder. Jeg fik ikke noget klart svar fra dst.
Det var heller ikke at forvente!
Sagen er jo den, at ved den slags reguleringer falder betalingen sammen med leverancer, der intet har med foregående år at gøre. Så kunne man korrigere bagud. Javel! Men hvis man nu er blevet enige om - mellem kunde og leverandør at bringe tingene på plads gennem en ændret afregningspris - frem for at rode med giga-kreditnotaer og lignende pladder.

Kreditnotaer i efterfølgende år er én af de ting enhver revisor kikker efter, når årsregnskabet skal revideres mhp. at sikre at indkomst opgørelsen er rimelig retvisende - og ikke indeholder fejl, der kan flytte nogen væsentlig konklusion (det er så også definitionen på at et regnskab er retvisende: Dvs. der er formentlig fejl og mangler; men de er ikke væsentlige).

Vi taler altså om noget, der er ganske banalt i princippet.

Forklarer anvendelsen: At basere konkrete investeringsbeslutninger på en nationaløkonomisk prognose er vanvid. Hvis man virkelig i sine kalkuler er så tvivlsom som at +/- ½% er signifikant over en længere periode, så står man i praksis med to alternativer, hvor det kan være hip som hap ud fra de gjorte forudsætninger.
Hvis f.eks. valget mellem en Femarn forbindelse eller fortsat færgedrift hænger på så spinkelt et grundlag, så er det ikke en økonomisk vurdering, der er afgørende: Det er en politisk! Det er derfor vi har politikerne: På det optimale tidspunkt for en investering vil usikkerheden i skønnene være af sådan en størrelse, at man ikke ud fra økonomiske kalkulationer kan give en klar anbefaling enten til den ene eller den anden side.
Enten skulle man have lavet investeringen for længe siden eller også skal den og beslutningen udskydes - hvis der er en sikker indikation på enten det ene eller det andet.

Det er den situation, man altid vil stå i i investeringsspørgsmål: Er der et klart økonomisk svar, så er spørgsmålet irrelevant. Enten er det ikke aktuelt eller også er det for sent.

Hvad angår "bankøkonomer" og deres spin i aviserne værre end vildledende: Man kan nemlig ikke engang regne med at de er forkerte. De er endnu værre, de er irrelevante.
Hvis bankens overlevelse hænger på +/- 1% af BNP, så er der anderledes alvorlige ulve i mosen!
Ordentlig bankhåndværk forudsætter, at man i kreditgivningen gennem sikkerhedsstillelse, garantier, forbehold mm. har elimineret den form for risiko helt ned i det enkelte engagement.

At banker og "bankøkonomer" i det hele taget udtaler sig om nationaløkonomi er en uskik, fordi nationaløkonomien er irrelevant for banken, hvis man ellers har gjort sit hjemmearbejde. Denne form for spin er i virkeligheden en indrømmelse af, at man har lavet så meget lort, at ens fortsatte eksistens kræver velvillig guddommelig indgriben, for af sig selv klarer man det med garanti ikke!