EU's kamp mod skatteål.

Ikke overraskende.

Jeg havde min anelse om, at noget ret afgørende var under vejs, da Schäuble gennemfører "skatteamnestien", hvor man kunne henvende sig til myndighederne og miste alle de penge man havde skatteunddraget for, mod til gengæld at undgå at komme i fængsel.

Det gør en finansminister ikke - med mindre han har noget ganske andet oppe i ærmet - noget andet af en væsentlig mere krasbørstig karakter. Disse amnestier er så ufordelagtige, at sandsynligheden for, at de bliver benyttet er mere end ringe - man har set stort set enhver skatteminister bruge disse appeller gennem tiderne. Her skal man se på de vilkår skatteål får tilbudt, de er denne gang stærkt ufordelagtige sammenlignet med tidligere. Det betyder formentlig, at metoderne til efterforskning og ligning er blevet en hel del bedre.

CHF

Jeg tror, at man skal betænke, at Schweiz og CHF reelt har mistet deres selvstændighed!
Man kan se, at for 2 år siden blev CHF reelt boltet til EUR - på samme måde som DKK er det. Det samme er ved at ske for NOK for tiden.

Baggrunden er formentlig den, at de Schweiziske banker i Tyskland og Frankrig er blevet nægtet kredit til at finansiere deres tab. Derfor har Schweiz - og navnlig deres banker - måttet forstrække de schweiziske bankers datterselskaber i EU med den fornødne likviditet - hvilket naturligvis har medført at de schweiziske banker har tømt deres datterselskaber så meget som muligt for likviditet.
Sagen er jo den, at Tyskland og Frankrig ville elske at erklære de schweiziske datterselskabsbanker konkurs og lade de schweiziske indskydere tage tabet. Derfor er Schweiz nød til at lade kursen på CHF stå højt - hiver de banker nemlig den likviditet hjem, så er de illikvide og ikke bare insolvente (som alle de andre banker er).

Skattesvigerne kan ikke hente deres indeståender i de schweiziske banker hjem, for så bliver de beskattet - og efter 1. august så kommer man i buret. Det er derfor at Uli Hoeness og Gerard Depardieu er i den klemme, de er. De er nød til at lade pengene stå - de penge, som de schweiziske banker har været nød til at låne videre til deres tyske og franske datterselskaber.

Den pikante detalje er imidlertid, at man har fået oplysninger om disse transaktioner. Hvor er de så kommet fra? Tjo, det er formentlig fra NSA. NSA har fået frie hænder i Europa til at overvåge al trafik på email, banktransaktioner og mobiltelefon - mod naturligvis at udlevere skattemæssigt interessante oplysninger. USA får sin terrorovervågning, hvilket bestemt er i europæisk interesse - og Europa får sine skattesvindlere. Med det højere skattetryk i Europa, så er det en afgjort et område, der har relativ større betydning i Europa.
Man kan i sådan en overvågning naturligvis ikke undtage statsoverhoveder og finansministre - lad os sige det sådan: Der er begrundet mistanke mod alle græske og spanske politikere f.eks.
Så ville det jo være lidt dumt i sammenhængen at undtage de tyske og franske koryfæer. Det gør man så heller ikke.

Her er Merkel nok sur på amerikanerne; men nok så meget på Schäuble, fordi han - om nogen - er skattesvigerhader. Derfor er den overvågning med garanti sat på med Schäubles fulde viden og tilsagn - ingen grund til at fortælle Mutti alt for meget, hun kunne jo være vaskemaskine for Putin? Muligheden forekommer fjern??? For en tysk finansminister??? I må have spist søm.
Argumentet er så logisk og konsekvent, at Merkel ikke har noget andet valg end at æde den - jeg gætter på, at Schäuble fortsætter som finansminister. "Mutti! Vil Du have skatteål til middag eller vil Du ikke? Inden vi snakker skatteforhøjelser, skal vi så ikke liiiiige få inddrevet de skatter som er "smuttet" mellem fingrene?"
Det er præcist det kneb, som Merkel fik sat Putin til vægs med i Cypern-sagen, hvor Putin var helt oppe og ringe med klokkerne i Kreml! Dvs. indtil Merkel informerede Putin om at hans gamle fjende Borosovski var mellem de ruinerede indskydere på Cypern - og at han i øvrigt havde hængt sig ude på badeværelset - Borosovski altså.

Den næsetyver har Merkel meget svært ved at se det morsomme i, når hendes egne argumenter bliver brugt mod hende.