Det amerikanske opkøbsprogram.

Fejlen ved det var

at man ikke lånte bankerne pengene mod sikkerhed i deres udlån, som man har gjort herhjemme.

Man er gået ind og har købt junk bonds direkte - og dermed også fra FED side påtaget sig misligholdelses og tabsrisikoen.

Den risiko var ellers til stede ved bankpakke 1, der gav pengepolitiske udlån på 250 mia. DKK.
Til gengæld fik man formentlig flexlort som sikkerhed, fordi det var prima sikkerhed - hvorfor? Jo, der var en uindskrænket statslig bankgaranti, der gjorde at sikkerheden var god nok på overfladen. I sidste ende var den garanti, staten havde givet sig selv ikke et hak bedre end den ordning man valgte i USA.

Den kommer man ud af - var det i 2010 - hvor man dels udvider belåningsgrundlaget, dels ophæver den ubetingede garanti fra Bankpakke 1, dels ikke anerkender egne udstedelser som sikkerhed.

Det har man været nødt til at gøre, for man har ikke kunnet udstede statsobligationer til dækning af flexlortet, fordi det alene er ca. landets BNP. Det er såmænd ikke at pengene til at købe obligationerne ikke er der, men en pludselig emission af så mange statsobligationer, ville have fået renten til at flyve markant i vejret.

Det er derfor, det er så væsentligt at få reddet realkreditobligationen. Statsobligationer kan ikke erstatte realkreditten - og ethvert forsøg på at føre pengepolitik vil dermed være dømt til at fejle.