ECB's Centrale opkøbsprogram.

Nu er det klogt at læse, hvad der står.

Der er to portioner i programmet.

A) Opkøb af nationale statsobligationer,
hvor staterne udsteder statsobligationer, som bruges til opkøb af aktiver.

The ECB will buy bonds issued by euro area central governments, agencies and European institutions in the secondary market against central bank money, which the institutions that sold the securities can use to buy other assets and extend credit to the real economy. In both cases, this contributes to an easing of financial conditions.

Det er den del som de nationale regeringer hæfter 100% for.
De penge kan bruges til at købe bankudlån, virksomhedsobligationer eller andre typer obligationer for.

Dvs. de købte aktiver skal være under det pågældende lands finansinspektion, hvis landet ikke er totalt idioter, så vil det betyde, at der er en reel kontrol med at disse lån forrentes og afdrages - ellers kommer det pågældende lands skatteydere til at betale. Dvs. en refinansiering mhp. at enten skatteyderne kommer til at betale eller fordringerne refinansieres i papirer, som er interessante for investorerne.

Der er altså to muligheder. Det væsentlige er, at midlerne fra skattesnydere kan komme i spil uden at påvirke realøkonomien. Det andet er, at investorerne kan få adgang til gode udlån gennem en refinansiering.
Det tredje er, at pensionskasser mm., som får et afkast af at spekulere mod EUR, som f.eks. ved at købe amerikanske statsobligationer kan få inddraget denne gevinst gennem f.eks. en POL-beskatning, som er de nationale regeringers anliggende.
Skulle lande finde på at snyde, så vil deres øvrige statsobligtioner blive usælgelige.

As regards the additional asset purchases, the Governing Council retains control over all the design features of the programme and the ECB will coordinate the purchases, thereby safeguarding the singleness of the Eurosystem’s monetary policy. The Eurosystem will make use of decentralised implementation to mobilise its resources.

Det vil sige at opkøbene og kreditkvaliteten bagved overvåges af ECB. Det væsentlige er, at afviklingen af bankerne forbliver et nationalt anliggende. Dvs. at tab i et andet euroland skal tages først.


B) Fælles investeringer i f.eks. infrastruktur.
Det er sådan set fair nok. Det er der ikke så meget nyt i. Det vil dække både eksisterende som kommende investeringer.

Det er så rigtigt nok.

"Draghi taler om ”intentioner” om at købe op indtil september 2016. Hvis ECB på et tidligere tidspunkt mener, at det er unødvendigt at fortsætte, så har Draghi ikke lovet mere end, at ECB måske kan tillade sig at stoppe. Det kan måske ske i starten af 2016, hvis der igen er inflation i euroområdet," skriver chefstrateg i Danske Bank Frank Øland i et notat.

Det opkøbsprogram kommer jo slet ikke op i den størrelsesorden.

Sagen er jo at bankerne skal lægge deres gode udlån som sikkerhed for de lån, de får fra den nationale centralbank. Så véd vi jo godt, hvad, der sker - ikke sandt? Danske Bank - nemlig, at disse gode udlån bliver konverteret til en mindre rente (men større end den ECB-rente) på anden vis. Investorerne vender da ikke tilbage til bankerne!