Olien og dens pris.

Spådommen om 20 USD/brl.

Ser vi tilbage, så skete der det, at Saudi gik med til at skære sin olieproduktion for til gengæld at få en højere pris. Det brugte russere naturligvis til at skaffe sig en højere markedsandel.
Man lavede et helt klassisk kartel - og et sådant har en begrænset levetid af to faktorer:

• Udbudssiden: Hvis man i kartellet ikke foruden prisen aftaler markedsandele - og nok så meget instrumenter til at sikre at disse kartelaftaler bliver overholdt - så bliver de aftaler/forståelser brudt. De bliver så brudt af de svageste karteldeltagere (dvs. dem, der producerer til de højeste priser), der forsøger at holde fortjensten trods deres stadig stigende marginale omkostninger. Her er Ruslands anlæg af nye gasledninger et typisk eksempel på de stigende marginale omkostninger.
  På et tidspunkt kan prisen ikke længere kompensere de billigst producerende for tabet i volumen. De billigst producerende vil ikke tage initiativ til prissænkning; det vil de dyrest producerende, fordi de skal kompensere det mindre dækningsbidrag gennem en større produktion.
• Efterspørgselssiden: En ting kunder altid kan finde ud af er, at de bliver flået af griske producenter mv. De har det så med at slutte sig sammen i brugsforeninger o.lign. Der er ikke nogen principiel forskel på oprettelse af brugsforeninger på landet for at komme uden om det kartel, der naturligt dannes blandt købmændene i provinsbyen (ingen af dem er jo interesseret i at sænke prisen) og den reelle forståelse i dette spørgsmål mellem Europa og Kina. Lige gyldigt, hvad der end ellers skiller os, så kan man blive enig om at man skal have varerne billigere.
  
• Substition: Et kartel vil drive prisen derop hvor selv fjernere erstatninger for kartellets produkt er interessante - vi ser det i de komplet tåbelige investeringer i sol- og vindenergi, der aldrig kommer til at betale sig, fordi de høje oliepriser er ikke normen, de er undtagelsen. Jeg havde håbet, at man havde begrænset miljøidioterne noget mere som olieproducerende land, hvor en sådan konkurrence ikke kan være i vores isolerede interesse. Det, der så hjælper kvajpanderne er, at der er en ganske betydelig træghed indtil et kartel bryder sammen. Resultatet er såmænd givet nok på forhånd, men tidspunktet for indtrædelsen af nævnte resultat er lang, fordi der skal betydelige investeringer i alternativer.
  Nu betyder det ikke så meget med lande som Holland og Danmark, der er små spillere og har nok så meget at vinde ved at handle med olien og forsyne brugsforeningerne.

Der er jo ikke nogen tvivl om, at olieprisen skal ned omkring de 20 USD/brl, hvor den lå i 10 år efter Sovjetunionens sammenbrud - det kan så godt være med den forøgede pengemængde, at vi skal op på 25-30 USD/brl. - det afhænger så af hvor meget af pengemængden, der reelt er tabt og buret inde på bankbalancerne.
Det vi ser er, at alternativerne fortsat falder i pris. Jeg tænker her fortrinsvis på kul, der fra en top på 200 USD/ton i juni 2008 er faldet nogenlunde jævnt til p.t. 60 USD/ton. Det, der holder det tilbage er de forholdsvis store investeringer i kraftværker, der skal til, så den omstilling tager tid og kommer kun i det omfang, at olieprisen til stadighed gør kul attraktivt. Kul vil til stadighed være til stede til at underbyde olie såfremt prisen skulle komme for højt op.

Det store dyr i åbenbaringen er atomkraften!
Der er heller ikke nogen tvivl om, at vi kommer til at bruge atomkraft og bygge nye atomkraftværker - om ikke andet så for at få brændt al den forbandede plutonium af. I sig selv kan atomkraft ikke betale sig og kommer heller ikke til det - det er simpelt hen en energiform, der er for dyr i håndteringen. Vi véd jo godt, hvordan vi skal håndtere affaldet! Det skal brændes af i en reaktor - når man først har fået omdannet plutonium til bly, så er der stadig radioaktivitet, men der er masser af minegange, hvor forholdsvis lav-radioaktivt materiale kan opbevares. Er man først kommet et par kilometer ned, så er der ikke nogen grund til at vi nogen sinde skal se skidtet igen - og så et par velplacerede stænger dynamit, så skal det nok blive dér - tænk bare på, hvor store vanskeligheder vi havde med at få kullet op derfra i sin tid! Som jeg så skarpsindigt har bemærket, så er Sverrig et hul i jorden, der kan bruges til opbevaring af radioaktivt affald.

At Rusland og de arabiske lande ikke har nogen fremtid kan vi se af, at: Fjern olie/gas, så har de ikke noget erhvervsliv - Rusland kan absurd nok end ikke brødføde sig selv! Netop på grund af den overnormale profit på olie, så har Rusland ikke noget erhvervsliv og kan som sådan ikke komme uden om at importere - den smule industri, de har tilbage, den kan lave produkter, der var populære lige efter 2. verdenskrig.
De arabiske lande - med et betydeligt befolkningsoverskud - har ikke i de halvtreds år, de (op og ned) har nydt godt af høje oliepriser; men har de brugt det til at bygge et erhvervsliv op? Nej, da!

Det vi ser i øjeblikket er Rusland, der desparat forsøger at skaffe penge og dermed trykker prisen - de andre gør stort set - ingenting.
Det eneste russerne har ud af dette er, at ødelægge det for sig selv.

Jeg tror ikke russerne sælger så forfærdelig meget - dels er der fulde lagre (det er der, når man bruger tankskibene som lagerfacilitet) - dels kan Saudi m.fl. møde prisen og kompensere med større mængde for omsætningstabet.

Vi taler faktisk om, at Rusland er på vej til at ophøre med at være olieproducent for praktiske formål.

klogeaage 35 skrev:Olieprisdyk kan destabilisere verden

Ja, jeg så den godt! Der er en investeringsbank, der er bange. De risikerer at brænde inde med alle deres mineaktier.

Rusland holder ikke til det her - det er heller ikke meningen!

Det, der skal til er, at de råstofdrevne økonomier skal omlægge fra minedrift til produktion af fødevarer. Rusland får erfaringsmæssigt aldrig lagt om. Kina kan ikke producere flere fødevarer end de gør.

Lande som Australien, Brasilien, Argentina, Sydafrika og Canada har store muligheder for fødevareproduktion. Det, der er problemet er, at de erhvervgrene, der har siddet på flæsket - dem er der ikke den store brug for mere.

Det morsomme er, at forudsigelserne for ekstremt lave oliepriser med tilknyttet miljøvrøvl, som jeg har påpeget går på en fundamental forvrøvlet argumentation - nu vræler man over, at noget, som vidste eller burde have vidst, ikke går i opfyldelse.

Men hvad? Der er ingen, der betaler for at blive udpeget til idiot - det er nemlig rigtigt.

Den deflation skal vi såmænd ikke være så bange for i USA og Europa - det vil udelukkende betyde billigere import.

Det, der bekymrer mig er styringen af Ruslands sammenbrud. Den slags har de ikke tradition for derovre, at det skal foregå rimelig fredeligt - tværtimod.