Der er ikke grænser for hvilke tåbeligheder

man vil sige for at bevare en illusion.

Sagen med råvarepriserne er, at der nogen, der i Kina specielt, har opbygget nogle store lagre, som naturligvis er belånt et pænt stykker over insolvens. De lagre kommer der ikke til at ske en skid med. Bankerne vil ikke tage tab og lagerindehaveren kan ikke.
Det sidste er tilfældet - som i Landmandsbankens krak i 1923 - fordi de er hjemkøbt til alt for høje priser.

Det med at låse noget så almindeligt som jern, zink, nikkel og cobber inde - det går ikke - det kan til nød gå for tin, fordi det er en råvare, der dels ikke forekommer samme med andre, dels ikke har nære substitutter, dels ikke har forbunden produktion. Men kobber - ikke på vilkår - alene det, at skrot er en betydelig forekomst.

Det er et spørgsmål om tid inden brydningen af malm i de bedre og mest rationelle forekomster vil give basis for en produktion til det stærkt begrænsede behov. Kina forsøgte jo at låse de "sjældne jordarter" inde; men alene forekomsten af skrot rystede det nummer fra hinanden.
Bremsen er i øjeblikket det stærkt begrænsede behov, som på stål, hvor man ikke har fået en pris i umindelige tider.
Med de priser skal der nok komme en produktion i gang - alle andre steder end i Kina.
Prisen vil falde ned og ned - og så kan spekulanterne og deres banker glo i årevis på deres værdiløse lagre.
Der bliver en vis konsolidering i Vesten af de virksomheder, som trods alt stadig udvinder metaller og de vil få det begrænsede volumen, der er tale om, til lavere priser.
I den proces vil de tabende virksomheder sænke prisen. Det vil så afficere spekulanterne og deres banker? Overhovedet ikke!

Eksemplet er bragt som skræk og advarsel mod bankfolk og andre åndspygmæer som stirrer på nogle kurver for at se om Vorherre nu har besluttet sig til at ophøje idioti til visdom - tip: Det har han ikke.
Disse kurver er interessante, fordi man her kan få en antydning af de bagved liggende forhold - dvs. udvinding, efterspørgsel - og skille det ud fra finansmarkedernes spastiker gestikulationer.

Målt i USD p.t. er der betydelige mængder bundet i disse lagre; men de kan ikke sælges uden at lageristerne ruinerer sig selv - så det gør man ikke.