Danske Bank var ved at ødelægge landet helt på egen hånd.

af Thomas Tors Sep 19, 2013 10:54 am

Og Straarup trækker stadig vejret.

»Danske Bank har brugt de seneste år på at styrke vores kapital og forbedre vores likviditet, og arbejdet med at blive en stærkere, bedre og mere solid bank er en grundpille i den strategi, vi er i gang med at føre ud i livet,« siger Henrik Ramlau-Hansen, finansdirektør i Danske Bank.

Det er jo løgn.

Fra politisk hold mener Venstres Torsten Schack Pedersen også, at den risiko, som samfundet løb for Danske Bank, var nødvendig. Det samme gælder for Socialdemokraternes erhvervsordfører, Benny Engelbrecht, der ikke mener, at der var noget alternativ til det store beredskab for at sikre Danske Bank og dermed dansk økonomi. Havde man ikke gjort det, var kravet om »timely-payment« netop opstået.»Men der er ingen i dag, der lægger skjul på, at man befandt sig i en helt ekstremt risikofyldt situation. Det kunne være gået ganske forfærdeligt galt,« siger Benny Engelbrecht.

Men udvalgsformand Jesper Rangvid siger:

»Vi skriver, at Danske Bank havde et låneprogram på 20 mia. dollar i USA i tredje kvartal 2008. Det svarer til ca. 110 mia. kr. Det er mange penge, uanset hvordan man vender og drejer det, når valutareserven er nede på omkring 100 mia. kr. Så det er selvfølgelig det, som er substansen.«

Konklusionen er med andre ord, at man kan ikke have en bank som Danske Bank.

Så langt går Rangvid-rapportens eksperter og embedsmænd i beskrivelsen af et hemmeligholdt sikkerhedsberedskab, der går under navnet »timely-payment« i deres længe ventede rapport. Berlingske Business har tidligere afsløret eksistensen af dette beredskab, men nu beskriver det regeringsnedsatte udvalg for første gang fænomenet.

Selvfølgelig har man sådan et beredskab - det er ikke svært at slutte sig til at det må eksistere.

Prøv at se beløbsstørrelserne, så ved vi lidt mere om det beredskab:

»En del af læren fra finanskrisen er, at vi har brug for en større valutareserve,« siger nationalbankdirektør Lars Rohde, der som direktør for ATP skød 40 mia. kroner ind i bankerne på det kritiske tidspunkt, da krisen var værst.

Man frygtede fra myndighedernes side, at Danske Bank missede bare én betaling, hvad der i yderste konsekvens kunne have betydet, at dollar for et stort milliardbeløb skulle betales på én gang pga. af nogle tilknyttede låneklausuler. Da Danske Bank på det tidspunkt var omfattet af den danske statsgaranti, var det de facto Danmarks og Nationalbankens problem.